Digitized by Google Digitized by Google MNALER FOB HOEDISK OLDKYNDIGHED OG HISTORIE, UI>6iyfi£ AF DET KONGELIGE NORDISKE OLDSKRIFT- SELSKAB. 1857. TBTKT X L. LSTIN8 BOOTBYKKBBX. Digitized by Google Digitized by Google FREMSTILLING AF DE ISLAMITISEE FOLEB ALMINDELIGE GEOGBAPHISEE EUNDSSABEB, KED SÆRLIGT HeNSTN TIL DB KOBDLIGE OG 8TDLI6B EXSTLASDE AF DEN DEM BEKJENDTE JOSDENS HALV- KUGLE, YED A. F. Mehken. JtTaa en Tid, da det Yldeiiflkabeiis Lys, der havde ud- bredt sin Glands over Grakenland og Bom, var nærved at slukkes, bevaredes dets sidste Straaler i Begyndelsen af Middelalderen ved et indtil da overseet Folk, Araberne, der efter ved Muhammed« skabende Geni at have modtaget en begeistret Tro og en ordnet Statsforfatning igjennem flere Aarhundreder ligesaa meget ved Vaabenmagt som ▼ed en omhyggelig og ædel Pleie af Videnskaben indtoge den fornemste Plads iblandt Jordens Folkeslag og for en Tid gik forud for det i Barbari hensygnende Europa. JSOger Kundskab, selv om det var i Ghina"^ havde Pro- pheten be&let, og troligen see vi dem opfylde dette Bud, idet de nsBSten i alle Videnskaber som Medicin, Natnr- IsBre, Astronomi, Mathematik, Philosophi optoge den af Grækerne tabte Traad, og efter ved en heel Række af Oversættelser fi-a det Græske at have bragt deres videnskabelige Standpunkt omtrent paa lige Linie med dette Folks, snart i det Mindste i mange Videnskabens Grene hævede sig ud over de saaledes givne Grændscr, og ved selvstændige UndersOgelser whvervede sig et vel- begrundet Erav paa af senere Tider at regnes med iblandt dø Nationer, der ikke have bidraget en uvæsentlig Deel ^ Hegi Ch. I, 122. in til Videnskabernes almindelige Udvikling og Fremme. Efterat den Periode, hvor det arabiske Sprog kun som en pliilologisk Hjælpe-Disciplin blev dyrket af europæiske Lærde, paa de fleste Steder maa ansees at være for- Bvunden, er fornemmelig af franske Videnskabsmænd en ny Bane bradt for Studiet af de 3 et Idtteraturhele dan- nende Testasiatiske Sprog: Arabisk, Persisk og Tyrkisk, og NOdrendigheden af at vnre fortrolig i det Mindste med det ^rste Sprog gjOr sig bestandig mere gjældende, jo oltere vi blive var, at de Huller i mange Videnskabers Udviklingshistorie, der iagttages ved disses Overgang fra. Grækerne til deres Gjenop vækkelse ved Reformationen, fOrst passende udfyldes ved Betragtningen af Videnskabens Standpunkt ilslams Stater. Mathematikens, Astronomiens * og Lægevidenskabens Historie have enten allerede eller ere ij&erd med at modtage en saadan Behandling, og en lig- nende er bleven Geographien til Deel ved en ndmrarket Lærds Bestrasbelser, Prt Beinand i Paris; desuden have to berOmte G-eographer, Malte Brun og J. Lelewel ved at benytte Oversættelser fra det Arabiske fremstillet Geo- graphiens Udvikling hos Islams Folk*. Da det ligger udenfor nærværende Afhandlings Opgave og Omfang at give en lignende Fremstilling af denne hele Videnskabs Udvikling, skulle vi blot indskrænke os til at forudskikke en kort Angivelse og Bedommelse af de vigtigste arabiske Forfattere, vi senere ville komme til at tage Hensyn til i LObet af denne Undersøgelse, derpaa meddele disses * Ved Værker som: histoirc de rAstronomie du moyen age par I>ehunbre; Traité des instruments astronomiqnes des Arabes par J. Sedillot Paris 1684; Reeherches nirrhistoire des scieneea mathtfnui^ tiqaes ches les Antbct parlf. Woepeke, Joam. As.T. lY— Y 1854—55. * Géegmphie d'Abonlféda per M. Reinand, le lezte trad. avee l'inUo- daetioa géoérale Paris 1648; Géograpbie du moyen age par J. Lele- mA aoeompagnée d'atlas Breslaa 1852 t. I— III; Géographie univeiw sell« par MaUe-Brnn édit. par Huot T. I Paris 1854. Forkortet Udgave af samme Y»rk ved Lavallée Paris 1655. T. L Digitized by Google ]>B I8LA1IITI8KS POIXS 0B06BAPHIBXB KTTHDØXABSS. 5 almindelige geographiske Anskuelser om Jordens Form, Ud- strækning., dens Begrændsning af Havet, geographiske Ind- deling o, 1. , samt endeligen til Slutningen give en Samling af de forsiyeUige Beretninger og Anskuelser om de skandi- naviske og nærmest tilgrændsende Lande, vi hidtil haTe fondet ved GjennemlæsniDg af arabiske Forfattere* S L CriUak Oversigt over de vigHgste muhatnmedanske Geographer. 1) Geograpluen firemstod som selystamdig Videnskab hos Araberne imod Slntoiogen af det 2det Aarh. efter Begira =« 8de Aarh. efter Ch., efterat Islams Udbredelse red mægtige Erobringer baade i Osten og Vesten langt havde udvidet den efter Grækerne arvede Synskreds i denne Videnskab og bragt de scirende Muhammcdanere til at finske en Oversigt og Bekjcndtskab med de af dem overvundne Folk og Lande. Vi see snart indledede med iQemtliggende Lande en Mængde Handelsforbindelser, der fftrte videre til Anlæg af Colonier, hvoriblandt vi blot ville erindre om de paa Vestkysten af den indiske Halv5 adspredte vigdge Handelspladser som Enlam-Malai paa Halabarkysten; desaden havde arabiske Colonister fimdet Vei til China, nedsat sig paa flere Steder i stor Mængde og befiirdrede i hOi Grrad Handelens Livlighed imellem dette Land og de arabiske llandclspladse Basra, Siraf og Oman, indtil en Revolution i Cliina ved Aaret 264 Hcg. 878 Ch. for en lang Tid afbrttd Forbindelsen med dette Land, der forst gjenaabnedes ved Tartarernes Erobring af Fersien og China i det 13de Aarh. I denne Revolution, hvorved den vigtige Handelsstad Kanfii, der var det almindelige Anldbssted for arabiske Skibe og som saadant beboet af en Masngde Christne, JOder og Hnhammedaner, erobredes og Odelagdes, myrdedes i denne By allerede efter Masudis* Beretning et Antal af 200,000 ^ s. el-Masudis nieadowa of gold aod ininef (tf geoiM b]r Spreager, London 1841 T. I p. 824 flg. Digitized by Google 6 DB I8I.A1CITI8KB POLXØ GEOGBAPHI8KB KUND8KABBB. Fremmede; de blcTe nOiagtigen talte, bemærker Masudi, da der i China paa Keiserens Befaling lioldtes nfiiag:tige Mandtalslister saavel over Fremmede som Tndtiklte. Denne Stad Kanfu svarer ifdlge Klaproths ^ nærmere Under- sogelse til det nærværende Hm^gtscheU'fu, som vi i det FOlgende Tille £aae Leilighed til at omtale. En anden ikke uvigtig Omstændighed gjorde geographiske Kond* skaber baade nOdvendigp og ^ente til deres Udbredelse iblandt Islams Belgendere; nemlig den muhammedanske Beligions Bnd i det Mindste eengang i Livet endog fra de mest ^emtliggende Lande at foretage den hellige Reise til Mecca [Hagg S. Cor. Sur. II v. 192 flg.]. Det videnskabelige Grundlag i Geographien modtoge Araberne af Grækerne, og vi spore derfor i disses Behandling den samme Forskjel i Anskuelser, der frembyder sig for vor Betragtning ved en Sammenligning af Eratosthenes og Strabo paa den ene Side med Hipparchns og Ptolemænis paa den anden; vi ville saaledes snart komme til at see de arabiske Greographer paa samme Maade som de graeske dele sig i deres Mening om den beboede Verdens Ud- strækning, Grademaal fra Vest til Ost, om den afiieanske Kjsts Udstnekning syd for Æqnator, om det atlantiske Havs Forbindelse med det Indiske o. s. v. Oversæt- telser og Bearbeidelser efter det Græske foretoges fra Harvn ar-Rascliids [f 193 Heg. = 809 Ch.] Tid og fortsattes med overordentlig Iver under dennes S5n cd- Mamim [f 218 Heg. = 833 Ch.] og naBrmeste Efter- £5]gere; under airMamUn see vi Ftolemaeos's berdmte Værk fuyaXil iféyrafig „''^m Stjernernes Bevsogelse og Himmel- koglen", oversat muligen endog anden Gang under Navnet id Maffétt [pkéyMog] af Ishaq b. Honein [f 298 Heg.]; en senere Bearbeidelse af dette Værk skyldes Thabit b. Korrah, en berOmt zabisk Fhilosoph og Mathematiker [t 288 Heg.]; omtrent paa samme Tid gjengaves paa Klaproth tableaux hist. de l'Asie p, 227 flg. Digitized by Google 9B »LAmTXSKX FOLKS GB0GBAPHI8KB ZUirDSKABBB. 7 Arabisk sammes Geographi af Abu-Jusuf al-Kindt, der udmærkede sig ved astronomiske og philosophisko Værker samt Bearbeidelser fi*a Græsk under Chalifen al Mamun og dennes Efterfdiger MuUutim billak [t 227 = 842 Ch.], hvilken Oversættelse paa Hcuji Chalfas Tid [i det 17de Aarh.] var forsTunden Edriai fra det 12te Aarh. om- taler imidlertid flere Gange denne Overøættelse onder Navnet PtolemaBoa's Geographi, hvorimod allerede Abnlfeda benytter en arabisk Omarbeidelse, der indeholder betyde- lige Forbedringer i Ptolemæns's Længdeangivelser og er bekjendt under Navnet rasmu-l-ardhi eller rasm nl- rul)-il-mah muri, ^^Beskrivelse af Jorden eller den be- boede Fjerdedeel", hvis Affattelse tilskrives Abu-Giifar Muhammed alchuwarfsmiy beromt Mathematiker og Geo- graph under Chalifen al A/amiln. Da Abulfeda et Sted i Fortalen til sin Geographi (S. p. 97 i Heinaads Overs.) ndtrykkelig omtaler dette Arbeide som oversat fra det Græske, kunne vi maaskee antage, at den oprindelig er skreven i dette Sprog af nestorianske Christne, der havde bevaret den alexandrinske Skoles LsBrdomme, og hvoraf en Deel stadigen opholdt sig ved Ghalilens Hof; fra Græsk, hvor den har Titelen bgiftfjoc rfrgddoc fijq otxovfifvrjC', er den da oversat pa;i Ai ahi.sk af Chuwaresmi. Foruden disse Oversættelser og Bearbeidelser af Ptolemæns's Værker, der afgave det vigtigste Grnndhig for Araberne i denne Videnskab, existerede ifolge Masudi' (fra det 4de Aarh. Heg.) en Oversættelse af Marinus fra Tyrus, Geograph fra det 2det Aarh. Ch., der tilligemed Originalen er fiildkommen forsvunden. ICasudis Ord ere; ^eg har seet de 7 Klimata illnminerede med fbrsljellige Farver i flere Bøger; men det Bedste i denne Art er i Geographien * S. Ha gi Ch. lexic. encycloped. ed. SlUgd. t.II p. 603 og Wmrioh de ttttetomm Græcomm vcrsionibus ct comment. Syriacis, Arab. etc. commentatio p. 227—30, * Uddrag af Værket ^Jcitah ut'-UtMh waliåchrt^g i not. et extraita des nmscts. T. VIII p. 147. Digitized by Google 8 DB iSLAJanSKB FOLKS OBOOBAPBI8KB KUHDSCABEB. af Marinnø og den Fremstillmg §i Jorden, der Mer nd^ arbeidet for Chalifen al-MamUrii og hvorpaa flere af den Tids Lærde havde arbeidet. Man havde derpaa afbildet Verden med de himmelske Sphærer, Stjernerne, det faste Land, Havet, de beboede Lande, Orkenerne, de store Byer o. s. t. Denne Fremstilb'ng er endnu bedre end de ældre, som findes i Ptolemæoe's Geographi, Marinus's og Andrea." £t Vidnesbyrd om ai-Mamånå ntrattelige Iver Ibr Astrononuens og Geographiens Stndinm vare to af ham gnmdede Observatorier i Bagdad og Damask, hvor berOmte Aatronomer anstiUede UndersOgetaer med Henayn til Ecliptikens Skraaning, der bestemtes til 28^ 83' 52"; desuden foretoges en Maalning af Meridian graden i den 68tlige Deel af Syrien imellem Racca og Tadmor og i Mesopotamien paa Sletten ved Sindjar * , hvis Udbytte vi senere ville komme til at omtale i denne Afhandling. I det nævnte Arheide rasm ul-maJimuri gives Jorden en Udstnskning fra Ost til Vest af 180®, og den 1ste Meri- dian regnes fra de lykkelige Oer; med Henayn til da omtalte Frematillinger af Jordene Ftgnr Tille ti wdmi benuerke, at arabiske Kort, dog ikke graduerede, eta bevarede i enkelte Haandskzifter, aam af Edriai og Abnl« feda; de haye den Ejendommelighed , at Syd er stillet Overst, hvorved altsaa Vest er paa hdireHaand, og Ara- berne kunne derfor ved at ta3lle Længdegraderne folge den samme Retning som i deres Skrift fra ll6ire til Venstre. Inden vi forlade al-Mamuna Tidsalder baye Yi endnu at omtale en beromt Geograph: 2) Muhammed b. Ketir al- FargAni fra Far^ gana ved Jaxartes [f 630 Clu], der skrev en mathe- matisk Geographi og Asiaronomi onder I^avn: laUUmFU harakåt es-semototeft wxgewågmu Chmrl-nuigum o: M^f^gen om de himmelske Bevasgelser og den samtlige S^eme- ' S. Ab. ann. moslcm. T. II p. 241.; Ab. géogr. p. 17; Sprenger Ma^udi's incadows of gold p. 209; Delambre hist. de rastronomie dn moyen age p. 78, 97« Digitized by Google DB MLAinTISKB VOLXS OBOOKArBIØKB XOVDBKABBE* $ videnskab"*. Jorden gives her som i rasni en Udstræk- ning fra V. — O. af 180^ og fra Æquator til dens yderst« beboede Grændse imod N. af 66°; den inddeles i 7 Kli- mater eller parallele JJelter fra Ost til Vest, hvis for- skellige Lande og Hovedstader opregnes. Som et, dog maaskee enestm^nde, Ej^empel paa de geographiske Kund- skabers UtilstndckeligM i Almamt&ns Tidsi^dør vi imidlertid aofitre, at en be^epdt Forfiittar af natorviden- dwbeUge Skrifter AM-Oiman Gåhiz [355 Heg., a mip Bhetorik der Andier p. 270] , der tillige bfur skrevet et geo- graphisk Arbeide under Titel: Utålnul-aimaår wa/o^gaibihl*' buldan, o: ^Bogen om Stæder og Landenes Vidundere"; heri fremsætter den Mening, at Nilen og Indua skulde staae i Forbindelse med hinanden, der bevises ved, at der lever Krokodiller i begge Floder; en Omstændighed, der siges at hava ledet Alexander den St. og efter ham flere grttske Geographer til den samme Antagelse, Masudi €f Albymni omtale denne Mening af QAllia som en b«» synderlig UTidenhed', 8) Om HandelsfDrbindelseme og SeOadsen imén^m JEgypten, Arabien og Persien paa den ene Side og Indien og China paa den anden baye vi en m«got rigtig og fuldstændig Beretning fra det 9de Aarh. Ch. i en Reiee^ beskrivelse af en KjObraand Solcyinan fra Basra, som foretog en Reise fra denne Stad, anlagt af Chalifen Omar Aar 15 Heg. og senere den vigtigste Havn for Handelen paa Indien, eller rettere fra Siraf, der betragtedes som Basras Havn, til Canfn, det nuTnrende Hangtschenfo i * Orerist efter en bebnusk Venion paa Latin ånder Titel: If vbMDmedis Alfragaoii éhRmologiea et utronomica dcmenta, tebo* Im expdita, anet. Jac. CliriitiiuuuM IVanoof. IftSO; ndgivea orer* •At af Golitt* vader Titel: Mnbammedie Ketiri Ferganensie sive At* fragani elementa astronomica opera Jac. Golii Amstelodami 1669 in 4to, men ikke fuldendt, ' S. Masudi's meadows of gold by Sprenger p. 233 og fragments Ar. et Per«, relatifs a l'Inda par M. Reinaad p. 111. Digitized by Google 10 DE ISLAJUTISKE FOLKS GEOGRAPHISKE KUNDSKABER. China; i dette Arbeide gives en meget levende Skil- dring af Indernes og Chinesemes Levemaade og SflB- der. Det blev skrevet 237 Heg., men forøget og om- redigeret af en Samler Abu-Zeid Hassan, der levede en 80 Aar senere, og i denne forandrede og forOgede Skik- * kélse er det beljendt i Enropa'ved to Udgaver ^ 4) Arabernes Forbindelser med Indien bragte dem meget snart til at henvende deres Opmærksombed paa Indernes Behandling af Videnskaberne, og uagtet de vel indrflmmede Grækerne Fortrinet, (S. Albyrnni citeret af Abulfeda, Reinauds TJfliravc p. 13) fulgte dog enkelte Geographer, der havde opholdt sig længere Tid i Indien, disses geographiskc System. Et saadant Exempel have vi i Astronomen og Geographen Ga*^far Abu-Maschar, af FOdsel Perser, sssdvanlig kaldet i Middelalderen Albn- macar, fbdt 190 Heg. = 805 Ch. i Balkh og dOd 278 = 884 Ch., der efter Biographen IbnOhalliqan issar nd- nusrkede sig som Astrolog og llagiker'. Dog er han tillige Forfatter af astronomiske Tavler, hvori han efter Indernes System antager Udgangspunktet for den fftrste Meridian i det yderste (^sten ved det fabelagtige Slot Kangdiz eller Jamokata, hvorom vi senere skulle tale ud- fOrligere. 5) Under al-Mamt^tns anden Efterfolger i Chalifettet WåHq biUah (fra 227—32 Heg. = 842—47), foretoges en mssrkvasrdig og saavidt os bekendt den fftrste videnskabe- * Over.Mit fOrste Gang af Renaudot 1719 i anciennes rclntions des Indes et cic la Chine de deux voyageurs Mahométans, qui y ftU^rent dans le IXme si^de. Texten udgiven af Langl^s 1811 og gjennenweet, samt forsynet med Oveiwttelse, Annrnrkninger og Ind- ledahig af Reinand i nlation dss voyagw &its par les Arabes et les Fersans dans Vinde et k la Chine dans le IXme si^le Paris 1845, og herefter gjengivet i Vssrket; Yoyageurs anciens et modernes par E. Cbarton T. IT Paris 1855. ^ En Indledning til hans Astrologi er adgiyon under Titel ,.opas introdnefiorinm in astronomiam AHmmap sans abalacbi 1506 Venetiis." Digitized by Google DB ISLAIOTIBKE FOLKS GEOGBAPHISKB KUNDSXABBB. 11 lige UndeniftgelsesrdBe af de nordlige Lande. Disse tænktes nemlig if5lge et hos semitiske Folkeslag almindeligen ud* bredt Sagn beboede af vilde og ruae Stammer, kaldede Gog og AfacfOff (jfr, Ezechiel Cap. 38 — 39), der ved en Munr, hvis Opforelse efter Koranen tilskrives en mythisk Person kaldet JJu-I-qamain , som af Mange ansees for Alexander åm St. , af Andre for en himjaritisk Fyrste, vare adskilte fra den fivrige dviliserede Verden. I Begyndelsen tænkte man sig uden TtitI ved denne Muur Cancasns; men altsom de geogn^hiske Kundskaber tiltoge, var man nOdt til at flytte dette Grwndseslgel for det Ubelgendte, saa at Caucasns aflO* stes af Ural, og hos senere Geographer blandedes denne Muur sammen med den chinesiske, idet Gog og Mojgog hen- flyttedes til de nordostlige Egne af Asien ved det Sstlige Ocean. Som et Tegn, der skulde gaae forud for den sidste Dag, betragtedes disse Folks Gjennembrud af den omtalte Muur og Udstrdmning over Verden. Da derfor Chalifen foruroliget ved en Dr6m, hvori han havde seet en Aabning i hiin Muur, frygtede for sig og sit Riges Sikkerhed, lod han en med udbredte Sprogkundskaber be- gavet Mand Ted Nayn Sallåm-at-targeman (Tolken) foretage Reisen til disse Folk for at nndersOge Murens Tflstand. Udrustet med alt FomOdent og ledsaget af 50 Personer foretog Sallam den befalede Reise, hvorom en kort Beskrivelse, vi senere skulle meddele, findes i Edrisis Geographi under 6tc Klima 9de Afdeling*. G) Omtrent ved denne Tid levede en meget berOmt Gco- graph og Historiker '^Ubeid-allali ibn-C hordadbeh, Vizir hos Chalifen Mu'^tamid (256 — 79 Heg.) og ddd om- trent 300 H. =912 Ch., hvis Værker benyttes af Masudi, Ibn Hauqalf JSdrisi, Jaqut, Abulfeda o. a. Hans for^ nemste geographiske Vnrk omtales under Titelen hkabviAr^ ' Edrisi pur A. Jnuhcrt t. II p. 416 og d'Ohson les peuples du Caacai^e et des pays au nord de la mer noire et de la mér cas- piennc dans le Xme si^cle, Paris 1828. Digitized by G(^I^Ie j 13 PS IlLAlimSXB FOLKS OB0OBAPBI8KB KmTDØKABEB. mesdUk toalmemåltk o: Bogen om Reiser og Kongeriger, der roses af Masudi som et udmærket Kildeskrift. Et meget vigtigt Vidnedsbyrd, der findes i dette Værk, om £iiropa8 og Orientens Handelsforbindelser skulle vi tillade 06 at gjengive efter Reinauds Oversættelse heraf meddelt i OTemttelseii til Abulfeda T. I p. LVIII: ^Odm«, som tale Persisk, GksBsk, Arabisk, frankiske Sprog, Spansk og Slavisk, reise fra Vesten til Osten og omvendt, til Lands og Vands. De brioge fra Vesten Ennucher, qvind^ lige Slaver, Silke, PelsYSBrk og Kaarder, indskibe sig i frankiske Havne paa det vestlige Hav o: Middelhavet, og seile til Farama (nær det gamle Pelusium); derfra begive de sig til Lands med Karavaner til Kolznm ved Spidsen af det r6de Hav, en Reise paa 5 Dage eller 20 Para- sanger. De indsldbe sig da paa det dstlige Hav o: det rfide Hav og begive sig fra Kolzum til Hedjaz og Djidda; derfra til Sind, Indien og China. Paa Tilbagereiaen fftre de med sig Mnsens, Aloe, Gampher, Canel og andre Prodncter fra de OstUge E^e, Tende tilbage til Eolzom og Farama, hyor de paanj indskibe sig paa Middelhavet. Kogle seQe da til Constantinopel for at sælge deres Varer, Andre til frankiske Lande. UndertideD seile de paa Middelhavet til Antiochien ; naae herfra efter 3 Dages Reise Euphrats Bredder og ankomme til Bagdad. Der indskibe de sig paa Tigris, seile ned til Obollah og hwfra til Oman, Sind, Indien og China. Denne Reise gjOres Tiden Afbrydelse. Russerne, som hOre til den sla- viske Baoe, begive sig fr« de meest bortQemede Slave- stater til Kysterne af Middelhavet og sælge der Elastor* og BiBveskind. Den graske Keiser lader sig nOie med at bæve en A^ift af Varerne. Busserne seile ogsaa ned ad Volga, passere den Arm, der gaaer igjennem Kho- * zarernes Stad (ved det nuværende ALStrachan), hvor Lan- dets Fyrste hæver en Afgift; derpaa gaae de ind i det caspiskc Hav og styre hen til de forskjellige Steder, de ville anlObe. Undertiden fdres ogsaa russiske Varer paa Digitized by Google 1>B I8LAHITI8KS fOLKS OEOGBÅPBI&KB KUlll>8KABBB. 15 Kameler fra Byen Gorgan til Bagdad. Disse Keiser kunne ogsaa gjores til Lands ; idet Kjobmænd, som reisc fra Spanien og PVankerncs Lande, begive sig til Tanger, hvor- fra de reise igjcnnem Provindsen Africa og Ægypten. Derfra gaæ de til Ramlah, Damask, Kufa, Bagdad og Basra, passere Abwåz, Fars, Kerman og Sind og komme til Indien og China. Endelig kan man ogsaa reise gjen« nem de Slaviske Folks Stater til Ehosarernes Stad; maa indskiber sig paa det caspiske Hav, kommer til Balkh, Transozanien og naaer gjennem Tagazgaz (o: en l^ke- stamme, Ouigour, boende i Mongoliet) China." 7) Begyndelsen af det 10de Aarh. frembragte en ud- mærket Astronom og Gcograph Muhammed b. Gåbir, kaldet efter sin Fodeby Battån i Mesopotamien nær Harran al'Uattdni eller med europæisk Udtale Albatcgni, af Beligion en Zabier [t 929 i Haccaj. Han skrev astro« nomiske Tavler, der bleve oversatte i Middelalderen af Flato fra Tivoli og senere udgivne^; et S^kke af Ind- ledningen til dette ViBrk er meddelt af Beinand paa Arabisk som Anhang til Overstettelsen af Abulfeda, og da den giver et anskueligt Billede af den Tids geogn^ phiske Forestillinger, ville vi tillade os her at meddele det Vigtigste heraf. „Med Hensyn til Lsengde- og Brede- angivelsernc for de bekjendte og beboede Egne paa Jor- den er det Paalideligste , hvad Ptoleraæus beretter; med ham stemme de fleste overeens i, at Jorden er nind, og at dens Centrum ligger midt i Universet, idet Luften om- giver den fra alle Sider; i Ecliptica er den at betragte som et Punkt med Hensyn til sin Stdrrelse. Gmndseme for den beboede Jord antages at begynde med de evige Øer, der Ugge i det vestlige Ocean og ere 6 i Tallet, og ^ Muhammed al-Bategnii scientia stellaram Norimbergæ 1537; Mahometis Albatenii de scientia stellarum liber cum additionibns Joh. Kegiomontani Bononiæ 1645, S. det meddelte Stykke p. 83 flg. og p. 11 flg. i den frg. Udg. i4 DE I8LAM1TISK£ FOLKS GEOGRAPHISKE KUNDSKABER. at ende i det yderste China; denne Strækning har man fundet at udgjore 12 Timer; naar Solen nemlig gaacr ned i det yderste China, gaaer den op over de omtalte Oer i det vestlige Ocean, og naar .den gaaer ned paa disse Oer, gaaer den op i den yderste Deel af China. Denne Strækning er en Halvcirkel og udgjOr Længden for den beboede Deel af Jorden; dens Langdemaal er 18,500 sædvanlige Ifiil. Med Hensjn til Breden strækker den beboede Jord sig fra Æquator imod Nord til Oen Thnle som ligger ved Brittanien, hvor den længste Dag tæller 20 Timer. Man siger, at Æquator bliver gjennemskaaret imellem Indien og Habessinien paa en O af en Linie, der gaaer fra Nord til Syd og danner Grændseskjellet imellem disse to Himmelegne , saaledes at denne Linie er i lige Afstand fra de omtalte evige Oer og den østligste Grændse af China. Der er den saakaldte Jordens Kappel eller Bfidtpunkt, idet her de to Cirkler s^ære hinanden. Breden fira Æqnator til Thule er omtrent 60®, som ndgjOr Ve Deel af Jordens Perl- pheri; naar denne Ve Deel, som er Jordens Brede, mnltipficeres med Deel, der er dens Længde, bliver den beboede Jords Fladeudstrækning fra dens nord- lige Grændse * !<> Deel. Man har bestemt det Indiske Havs Udstrækning og fundet dets Længde fi-a den vest- lige Grændse ved Habessinien til den Ostlige ved det yderste Indien 8000 Miil med en Brede af 2700 Miil. Det strækker sig syd for Æquator indtil 1900 Miil. Det danner en Bugt ved Habessinien nasr ved Landet Ber^ bm, den saa kaldte Bngt ved Berbera, hvis Længde er 500 Miil med en Brede af 100. En anden Bugt gaaer op ved Ela, der kaldes Havet ved Colcum o: det^ arab. Hav, hvis Længde er 1400 Miil og Brede, hvor det kaldes det grdnne Hav^ 200 Miil, dens yderste ^ Det grOnne Hav = det græske Tiqaødiå^gt idet det eiythrsnake Hav r^es med til dea arab. Uavbagt. Digitized by Google Deel 700 MiiL Imod Fars gaur en aoden Bagt op, der kaldes det persiske Hav eller Havet ved Basra, hvis Længde er 1400 Miil og Brede af den ydre Deel 500 Miil, ellers 150 Miil. Imellem disse to Bugter: Bugten ved Ela og Fars ligge Hegåz og Jemen, Afi-tanden mellem begge Have er 15U0 Miil. En anden Bugt gaaer ud fra det indiske Hav, hvor det har sin stOrste Udstrækning, hen- imod den yderste Deel af Indien, som har Navnet den grOnne Kanal; dens Brede er 1500 MiiL I dette Hav, nemlig det Indiske og Chinesiske, findes 1870 beboede Oer, hvoraf en O, beliggende i den yderste Deel af dette Hav Ted Sina, kaldes Thaberbåne (Taprobane) eller Seren- dib (Ceylon). Den har en Omkreds af 3000 Miil og ligger ligefor Indien imod Ost; den har store Bjerge, mange Floder, og der udfores herfra Rubiner og himmel- blaa Stene (Hyacinther); omkring denne O ligge 59 be- boede Oer raed mange Stæder og Landsbyer. Hvad det Testlige Ocean angaaer, kjender man kun dets Kyster imod Vest og Nord fra det yderste Punkt ved Habessinien ^ til Brittanien; det er et usikkert Hav* De 6 Oer, der ligge ligefor Habessinien og ere beboede, kaldes ogsaa de lykkelige Oer; en anden O ligger ligefor Spanien og kaldes Gadira (Cadix) beliggende yed et Stræde, hTis Brede er 7 Miil imellem Andalns og Tanger, og som ftrer til Bahr-tr-Rum o: Middelhavet Imod Nord ligge i dette Hav de brittaniske Oer, der ere 12 i Tallet; efter dem fjerner man sig fra den beboede Verden, og Ingen kjender disse Egne. Middelhavet eller Havet ved Bum Og Misr gaaer ud fra det omtalte Stræde ved Cadix lige- for Andalus og strækker sig henimod Tyrus og Sidon imod Ost; dets Længde er 5000 Miil og Bredde paa en- kelte Steder 600 Mile, paa andre 800 MUe; Ira det ud-^ ^ Albategni synes at antage, at Africa syd for Habessinien bOier sig mod Vest, og ictter saaledea det Indiske Hav i iForbindelse med det Atlantiske. Digitized by Go^le 16 DX ISLAMITUXB FOLKS GSOeRAPHISKX XmmøKAÉBB. giaaer «ii Bagt imod Nord, nor ved Bom, d«r koldM Adria o: det adriatiske Hav, hvis Længde er 500 Mile; en anden Bugt gaaer ud ved Narbonne, hvis Længde er 200 Mile o: Bugten ved Lyon. I dette Hav tælles 162 Oer, der ere bebyggede, hvoraf 5 store, nemlig Corsica 200 Mile i Omkreds, Sardinien 300 Mile, Cypern 360, Sicilien 500 og Creta 300 Mile. Bahr-Nitoick o: PontOB, strækker sig fraLazica til Constantinopel med en Længde af 1060 Mile og en Bredde af 800 Mile; i den falder en Flod, kaldet Taaaia, der lOber firm Nord igjennem Sitaii M«otis, flom, algOndt den kaldes en 8(i, dog har eo Lmgde fra Ost tQ Vest af 800 Mile og en Brede af 100 IfiiL Havet Gorgån o: det caspi^e Har, har en Længde fra Vest til Ost af 800 Miil og Brede af 600; deri ligg^ to Oer ligefor Grorgån, der tilforn vare beboede. Dette er en Udsigt over de beboede Dele af Jorden. Jorden deles i 3 Dele: den forste fra det grdnne Hav* imod Nord indtil den Kanal, der udgaaer fra Pontus til det nordlige Hav; denne Deels Grændser ere imod Nord og Vest det Testlige Oeean, imod Syd Havet ved Misr og Bnm, imod Ost Tanais og Maotis; den er liig en O og kaldes Europa; den anden Deel strækker sig imod Syd fra Havet ved Misr til Havet ved Habesch; dens Gnmdssr sre mod Vest det grønne Hav, imod Nord Havet ved Misr og Rum, imod Ost el-Arisch (det arab. Hav) og mod Syd Havet ved Habesch, og den har Navnet Lybia; den 3die Deel er hele den Ovrige Strækning af den be- boede Jord og grændser imod Vest til Tanais, Strdmmen o: Strædet ved Constantinopel med Marmorhavet, Kanalen, som fOrer fra Fontus til det nordlige Ocean, el-Arisch og EU; imod Syd til Havet vedJemen og Indien; imod Ost ta den Ostlige Deel af Cbina og Cblna selv. Denne Deel kaldes Stor-Asien. IMsse 8 Dele indbefrtte Elimater, Lande og beboede Stæder. Det, som man ikke veed. Hermed meaea formodentlig det Atlantiske Ocean. Digitized by Google bis iBLÅMitiskB Foiks asoaBA^Hi^KB KtnmøKABBli. if om det er beboet eller 5de, udgjor 11 Dele af de 12; den beboede Del gtrækker sig fra Æquator og indeholder tillige Have og Orkener. Naar Nogen skulde spoi ge, om der i disse 11 Dele findes Planter, Dyr og Boliger, kunne vi kun give et Svar, der stOtter sig til Analogi og Fornuft- grunde. Den beboede Jord overskrider ikke de Grændser, Bom vi have omtalt; og fra det hinsides liggende Land er Ingen kommen til os, men Fornuften og en rimelig Formodning lede til et Resultat, som Ingen vil kunne benegte. Idet Solen, Maanen og S^erneme gaae op over os, frembringe ved deres Bevægelser, Afstand og Nærhed Sommer og Vinter, samt opholde Dyr og Planter, er det muligt, at naar Solen og Stjernerne gaae op over de 6vrige Dele af Jorden som hos os, der ogsaa paa disse Steder findes Planter og Dyr, Have og Bjerge som hos os, ja det maa sandsynlig være .saaledes. Storrelsen af en Grad, beregnet efter de anforte Miil, er 75 Miil (i Texten læses falsk 65), der omtrent udgjOr 2 Dages Reise. Med Hensyn til Stædernes Længde og Brede, saaledes som de findes angivne i BogmStiratU'l-ardhi (o: Jordbeskrivelse, uden Tvivl den samme som vi have omtalt under Navnet J2asm«-2-ardAt), da regnes Laengdegrademe, hvorved Be- liggenheden imellem Test og Ost angives, fra de lykkelige Oer i det vestlige Ocean inddl det yderste Osten; de findes især ved Iagttagelse af MaaneformSrkelser, eftersom disse indtræde for det ene Sted end paa det andet. Heraf veed man, at hvert Steds Middag er tidligere end et andet Steds Middag, der har en vestligere Beliggenhed i Forhold til Grader regnede paa Æquator« Den samme Tidsforslyel finder Sted ved Iagttagelsen af en Maane- fbrmOrkelse paa to forslgellige Steder, og dette har man optegnet efter Reisendes Beretninger. Med Hensyn til Stedernes Brede, da regnes den efter Solens Stilling, naar den gaaer gjennem Stedets Meridian; Solens A&tand og Nærhed ved Zenith bei'egnes paa den tidligere i dette Værk bebki-evue Maade, hvoraf man Jgender hvert Steds 1857. {%) Digitized by GoOgle 18 Dl ISLAXmaXB 90LK6 QIOGBAPHISKB KDIVDØEABBB. A&tand fra JESquator i nordlig og sydlig Betning. Man bemnrker altsaa red hrer By dens Afrtand fra de evige Oer eller dens Længde, og fraÆquator eller dens Brede. Alt dette have vi angivet, saaledes som vi liave fundet det i Bogen Surat-ul-ardhi, bekjendt under Navnet Geo- graphi; vi have ogsaa angivet Middcibeliggenheden for de belgendte Lande og Egne særskilt paa samme Maade som Ptolemæiis; disse saaledes bestemte Steder cre 94 i Tal. Der findes i det omtalte Værk en Del Feil i Angivelserne af LfBogden og Breden, hvoraf vi naarmere skulle om- tale det FomOdne i L6bet af dette Skrift. — En Del Be- nunrkninger, der sknUe ^ene til Oplysning af flere Fnnkter i dette Afrnit, forbigaae yi her, da det FomOdne Til hliTe meddelt i sammenhængende Fremstilling i det F5l- gende af denne Afhandling, og idet vi fortssette Tor fore- lObige Oversigt over arabiske Geographer, komme vi til en af de ber5mteste Forfattere, 8) Orientens Herodot, nemlig Abu-l-Hassan Ali, be- kendt under Navnet Masudi [f 345 Ileg. = 956 Ch.], hvis Virksomhed falder under Califen MuUaqi billah, Uan for^ handl geographiske Stadier med historiske og foretog meget lange Beiser til Persien, Indien, Africa og Armenien, det Caspiske Havs Kyster, Spanien, ja rimelig til Ghina, hvor^ for han med Bette synes at have anvendt en Dig- ters Vers paa sig: .^Vi gjennemflakkede forskjellige Dele „af Jorden, befandt os lig Solen snart i Ost, snart i Vest; j^vor usvækkede Aands Higen er utilfredsstillet, indtil den „naaer det Land, hvortil man ikke kan nærme sig ved ^eiser"*. To meget store historiske Værker achbår fts- zentdn o : ^,Tidens Begivenheder" og kUalh-ulawsat o: „Bogen der holder Middelveien" ere tabte, men vi besidde et nd- mnrket Udtog af disse to Værker, der skyldes Forfatteren selv, nnder Navn mårUg eddtéheb waHmaådinU'l~gaufhan o: ffde gyldne Enge og Diamantminer", hvoraf 1ste Bind ^ S. Sjpreoger al-Masudis meadows of gold T. I p. 4, 263. Digitized by Google er overaat af Sprenger, og hele Ywrkets Udgiyeløe for- beredes af det asiatiske Selskab i Paris' red Derenbonrg. Dette Værk omfatter foruden de fleste Folks ældste Hi- storie, som Arabernes, Jodernes, Indernes, Persernes, Cbinesernes, ogsaa en almindelig Jordbeskrivelse, der be- liaDdler de forskjellige Have, Floder, Bjerge, Jordens Ud- maalning o. 8. v. Han bekjcnder sig til Ftolemæus's falske Anskuelse om åen africanske Kysts Udstrækning imod Ost, der kommer til at lObe paralell med den sydlige Kyst af Asien, hyorred det Indiske Hay bliver en Art Indso, der Ted den af al-Batteni saakaldte grOnne Kanal staaer i Forbindelse i det yderste Osten med Oceanet. Det indeholder en utallig Mængde Oer, hvoraf, som vi skulle senere see, en Del hGrer til Fastlandet eller ere Halv5er; i dette Hav findes Gen, der danner Jordens Midtpunkt (quhbet el-ardhi); dets Udstrækning er i Længden 8000 Mile, og Brede paa nogle Steder 2700, paa andre 1900 Mile. Længdegraderne regnes af Masudi fra den yderste Vestgrændse ved de evige Oer i det atlantiske Ooean, og den Ostligste Grssndse er Chinas Ostkyst, bag hvilken kun findes de meget qelden besAgte Oer Silah, formodentlig Japan. Det caspiske Hav er ifolge Hasndi et isoleret Hav, undtagen forsaavidt det ved en Kanal mellem Floderne Itil (Volga) og Don staaer i Forbindelse med Mæotis; hvorimod Nitasch, a: det sorte Hav, staaer i Forbindelse ved en Kanal med det nordlige Ocean-. Da vi senere ville gjengive disse Masudis Anskuelser udfOr- ligere, tilfoie vi endnu kun angaaendc hans Forfattervirk- somhed, at det seneste af denne udmærkede Forfatter i Aaret 344 Heg. skrevne Arbeide indeholder under Titelen * Istc Bind er allerede næsten færdigt til Udgivelse, 8. Joam. As. T. VI Juli 1855 p. 15; et Brudstykke om Indien er meddrlt af Gildemeister i scriptorum Arubuin de rebus Indicis loci ct opu- scnla inedita, Bonnæ 1838 p. 1—25. * S. Sprenger Masudi p. 260, 298, 342, 374. (2») Digitized by Google iO DB ISiAUITISXB IfotKB GS0GBAPHI8KB ICCmPSIUJlltB. kitåb nt-tenbib waliscbrAi^ o: MPaamindelses og An- givelaes Bog", et endnu kortere Sammendrag af bans tid- ligere Værker. Dette er os bevaret og udfOrligen be- skrevet at" de Sacy \ livilken Athandliiig vi alierede tid- ligere have citeret i dette Afsnit. 9) Samtidig med Masudi skrev Abu Abdallah Muhammed med Tilnavnet Gaihåni fra Bjen Gaihan i Chorasan, Vezir hos den samanidiske Fyrste Abu-l-Hasan Nasr,et under Navnet kitajbu-l-mesålik ji ma^rifal^l'memåUkf o: ^Bogen om Beiser for at kjende Landene", bekjendt Ysark, der benyttes af Masudi, Edrisi^ og Abnlfeda; det er iser Indien og Landene om Lidns, • der beskrives beri med stor NOiagtighed for at benvende Muhammedanernes Opmaerksombed paa disse Landes Erobring. Da DOden afbrod ham i Fuldforeisen af dette Værk, blev det senere oniarbeidet og udgivet af Abu-Bekr Ahmed Ibn ul-Faqih, under hvilken Form det har vundet storst Udbredelse^. 10) En just ikke meget paalidelig Beskrivelse over en Landreise fra Bochara til China igjennem Tartariet og Ludien besidde vi i et Arbeide fra denne Tid af en For- fatter ved Navn Abu-Dolaf b. Mobalbel, der 881 Heg. =- 942 Cb. ledsagede- et chinesisk Gresandtskab tilbage til China fra Bochara, hyorhen det var kommet for at nnder^ handle i et Anliggende med den samanidiske Fyrste. Brudstykker af dette Arbade findes bos Jaqutog Qazwini, og ere samlede i en Udgave af K. Schloezer*. 11) Omtrent paa samme Tid eller noget for end Abu Dolafs Reiser udrustedes et Gesandtskab af Califen Muq- tadir billah [295—319 Heg. = 908—933] til Bulgarernes Konge, der herskede over Landene ved Ovre Volgas Bredder og nylig havde antaget Islam. En udmærket * Not. et extraits des ninscrts t. VIII p. 132—199. * S. Edriei par Jaubert préfare de l'auteur p. XIX og Not. et extr, T. VIII p. 156. » S. Abulfeiia par Ucinaud T. II p. 101. * Abu Dolaf Misaris b. Muhuihcl de itiaere Asiatico comment. Berolini 1845. Digitized by Google PS XBLAXCnSKB F0I.K8 OBOOBAPHISKE KDNDSXABBB. 21 Iagttager ved Navn Ahmed b. Fozzlan sluttede sig til dette Tog, der foretoges i Aaret 809 »921 Ch., og det videnskabelige Udbytte af denne Reise var en hOist interes- sant Beskrivelse af Russernes Sæder og religieuse Fore- tstillingcr. Skjondt det fuldstændige Værk rimeligen er gaaet tabt, er et vigtigt Brudstykke dog bevaret af en Forfatter, vi snart skulle omtale, nemlig Jaqut, i dennes geographiske Lezicon Mudggem el-hiddån. Da den Tids Bnssere vare af scandinavisk Herkomst, gjenlgende vi i denne Beretning en Mængde nordiske Sæder og Skikke t Ex. Træbilleder eller rettere Blokke, brugte som Af- gudsbilleder, Anvendelsen af Guldsmykker som Prydelser for Qvinder, Slavers levende Begravelse med deres Herrer o. s. V., hvorfor en hftitagtet Formand i det orientalske Professorat har gjengivet dette Brudstykke i en Afhand- ling om Norden*. Et udmærket lærd Arbeide skyldes Fråhn om samme Gjenstand, der optog heri efter Jaqut hele Ibn Fozzlans Beskrivelse^. 12) Vi komme nu til to ber5mte Navne i den geo- gn^hiske Literatur nemlig Abu-Ishåq al-Isatachri og Muhammed b. Hauqal, hvis Værker ere os bevnrede og tilgjasngelige ved Udgaver. Den fl^rste £ra Byen Iss- taehar, det gamle Persepolis, foretog sine Bdser A. 840 Heg. » 951 Ch. eller henimod Midten af det 10de Aarh., hvilke strakte sig udover Arabien, Chnsistan, Dflcm og Trunsoxanien. I sit Værk, der har Titelen kitahu'l-akalimj o: ,^Bogen om Klimaterne'*, beskriver han fornemmelig Islams Stater, hvoraf han begynder med Arabien, og ^ De orientis oommereio cnm Knssia et Scandinnvia ved Rat- mnssen Hauniæ 181?5; ogsaa aftrykt tidlipore i Molhrrhs Athene B. II 1814 paa Dansk. * Ibn Fo/.zlans und andcrcr Araber Be- richte fiber die Russen alterer Zeit St. Petersburg 1823; udfri ven paa Fransk med Tillæg af d'Ohsson : les peuples du Caucase et des pays an nord de la m^r noire etc. Paris 1828. SS DS JSLÅXVmKB F0LX8 OBOOBAPBI8KB XDNDSKABSB. gjennemgaær derpaa i sin Beskrivelse de tflgraendsende Hare, hvert Lands Floder, Bjerge og Stæder uden dog at tage strængt Hensyn til den geographiske Inddeling i de 7 Klimaler og uden Angivelse af Lænirdc- og Brede- grader. Kigerne paa Jorden deles i 4 Hoveddele: de Ost- lige, der tilhdre Kongen af China, de vestlige, som staae under Keiseren i ConstaDtinopel, de islamitiske, hvis Fyrste residerer i Bagdad og de indiske^ hvis Hovedstad er Kan- nndsch. Jordens yderste Udstraskning fra Ost til Yest, fra den Østligste Grttndse af China til den vestligste af Magreb regnes for omtrent 400 Stationer; dens Brede fra det yderste Nord, d. e. fra Ocranet igjennem Jagog og Magog, Slavonien, Bulgarernes Land, Rum, Syrien, Ægyp- ten, Nubien, Sudan og Sindsch indtil det sydlige eller Indiske Hav, angives til 220 Stationer. Imidlertid be- mærker han, at Landet imellem Jagog med Magog og Oceanet imod Nord, samt det imelldDi Sudan og Oceanet imod Syd er Ode og ulgendt;. ligesom ogsaa Afstanden imellem Britannien og Oceanet er ganske ubestemt, da b^gge Strnkninger imod Nord og Syd formedelst den nmaadélige Enlde og Hede ikke bereises. Lssngdemaalet Station {nuaiudah paa Arabisk) betegner et saa langt Si^ke Yei, man kan tilbagelaegge, inden man behøver al overnatte, og regnes sædvanlig til 8 å 9 Parasanger, saa at en Grad, der har omtrent 19 Parasanger, indeholder noget over 2 Marhalat; Isztachris Anskuelse af Jordens Storrelse svarer altsaa omtrent til hans Forgjængeres. Af europæiske Lande omtales kun Spa- nien med Grændselandet Afrandge (Frankrig) , hvis Fyrste kaldes Kaule (Carl); Chazarernes Stad, ved Floden Itil (Volga) og de tilgrændsende Folk Bertas og Serir, desuden Bnssere, hvis Hovedstad kaldes Knihaba dier Eiyawa o: Eiew. Isztachri forsynede sit Arbeide med 19 geographiske Kort, soib Moeller nOiagtigen har gjengivet efter et Gothaer Haandskrift i en lithographeret Digitized by Google DB ISLAMITIBKB VOLXS OIOOBAPHISKB KUHDSKABBB. 23 « UdgnYeS desndeii bar Mordtmann meddelt 6 af disse i sin tydske Oyersnttelse*. De ere de addste orientalske Kort, man kar, og efter det Peutingerske Kort, der if6lge Mannerts UndersOgelser stammer fra det Sdie Chr. Aarh, overhovedet de ældste, der ere bevarede. 13) Den anden, Muhammed Abu-l-Qdsim Ibn- Hauqal var samtidig med Isztachri og gjennemreiste paa en Tid, da Califatets Anseelse betydelig var sunket o? ifærd med at gaae over til de saakaldte Kmir-vl-Umerah fra Aar 331— 58Heg. [943 — 68 Ch.] næsten alle Islams Laode. I Fortalen til sit Yaark^, der har den for BOger al geographisk Indhold meget almindelige Titel kkoUni^ mesåUk walmemåUk, a: ««Bogen om Beiser og Biger", loTer ban .,at giye en n<)iagtig Beskrivelse over alle Isla> „mitiske Stater og Byer, dog saaledes, at ban ikke følger „den almindelige Inddeling af Jorden i 7 Klimaer, efter- „som denne er ren mathematisk og frembyder flere Vanske- uligheder, men derimod foretrækker at omtale hvert en- ,,kelt Land for sig efter dets Beliggenhed og Grændser. ^an vil ligeledes behandle hvert Folks Sæder, dets Re- .^gjoringsart, Landets Indkomster, Skatte o. 8. v. Dels for i ffXideraes Elendighed og under Herskernes Uretfrardighed tjåt redde en Del af an Formue, dels for at erhverve jug mt Livs Underbold, har ban foretaget disse Beiser, ^om ban tQtraadte i Maaneden Bamadhtm 881, da ban Jhrioå Bagdad". Iblandt sine Kjlder nevner ban som den vigtigste Ibn Chordadbeb. Efter en Beskrivelse af ^ Idber élimaCnm avtore Abiipltbaqo éKFaresi vnlgo él-Iitacbri •d. J. II. Moe^Ier Gothæ 1839 in 4to. * Da« Bæh der Lftnder Ton Abu-Ishaq el-Farsi el-Isztachri Ubers. von Mordtmann Hamburg 1845. • Malte Rnin géographie univ. edit. par Huot. Paris 1854 T. I p. 147. ■* Iracæ Persicæ (lescriptio ed. Uylenbrock. Præ- missa est disputatio de Ibn Hauqulo i^eographo Lugduni Bat. 1822 in 4to. Et andet Stykke, handlende om Indien, nf Ibn Hauqals Vsrk er udgivet af Gildemeister i acriptoram Arab. de rebu Indids oei ele. Bonns 1887 p. 168—182. Digitized by Goegle 24 ]>X ISLAIUTUSB rOUU GXOGBAPBISKB KDinDSXABBB. Jordens Figiir Algp de enkelte Lande, hyoraf Arabien ndgjdr det fiVrate Aftnit, i samme Orden som hos Isstacliri. Kan meget kort omtales de Lande, hyortil Islam ikke ▼ar traengt hen, nemlig imod Nord Bnm, der om&tter Slaver, Russer, Serber, Alaner og Armener, imod Ost China og Thibet, imod Syd Sind og Kasclimir. vor- ledes, siger han, skulde jeg vel omtale lignende Folk, undtagen ganske kort, eller skjænke dem nogen Opmærk- somhed i dette Arbeide, da jeg naturligris elsker Vis- dom, AåéL i FOlelser, Religion og regelmæssig Regjering". Idet han, som anftrt, var samtidig med Isstachri og traf sammen med denne paa sine Beiser, meddelte b^gge hin- anden gjensidig deres Tidenskabelige UndersOgelser, hvor- ▼ed der er opstaaet en betydelig Lighed mellem Begges Arbeider, og det synes, som om Ibn Hanqal Ibr den største Del har lagt Isztachris Arbeide til Grand for sit Værk, hvilket sidste dog er noget vidtloftigere og affattet i et mere rhetorisk Sprog. Edrisi og Abulfeda have meget ofte benyttet Ibn-Hauqal (S. Edrisi par Jaubert p. XIX og Abulfeda p. Beinaud T. II p. 1); den sidste omtaler som en Mangel ved Ibn Hauqals Arbeide, at han ikke nOiagtigen har gjengivet Stadernes Udtale, samt deres Længde- og Bredegrader. Da vi allerede have meddelt de vigtigste af Isztachris Ansknélser om Jordens Udstrækning og Figur, skulle vi kun endnu tilftie, at begge Forfattere hylde Ptolemæus's Mening om den afri- canske Kysts Udstrækning imod Ost, hvorved det Indiske Hav forvandledes til en Indso , der ved en Kanal i det yderste Ost var forbundet med Oceanet; efter begge for- bandt ogsaa en Kanal det sorte Hav med det nordh'ge Ocean. Begge disse Arbeider bleve senere blandede sammen og forenede til et eneste Udtog; et saadant have vi i en persisk Oversættelse, hvis Udgave paa Engelsk skyldes W. Onseley^ * The orienlal geograpby of Ibn-Hauqal London 1800. Moeller Og Mordtmana mene om dette Arbeide, at det næsten udelukkende Digitized by Google DE ISLAMITISKE FOLKS GE06RAPHISKE KUNDSKABER. 25 14) Paa samme Tid som det Ostlige Chalifat tabte sm Glands og begyndte at nærme sig sin Opldsning, see vi et nyt Dynasti hæve sig i Vesten nemlig Fathemidernes i Ægypten fira 968 CIl, og snart gjorde dettes Hovedstad « Caliira Videnskabernes gamle Sæde, Bagdad, Rangen stridig. Chalifen Azis biUah (975—996 Ch.) beskyttede i h6i Grad Videnskaberne, og et geographisk Værk, kaldet tQ Ære for ham Axisi, for&ttedes paa denne Tid af Hassan b. Ahmed al-Mohalleby. Dette Arbeide, der er gaaet tabt, er oftere benyttet af Abiilfeda (S. t. II p. 26, 192 trad. par Reinaud). Noget senere fremstod under den berygtede Chalif Håkim [996—1020] den berOmte Astronom og mathematiske Geograph Abu-1- Hassan *Ali, sædvanlig kaldet Ibn Jnnns, der foretog sine Obsenrationer i Cahira og dedicerede sin astronomiske Tavle tmder Navn eg-s tg alkabir eller håkimi til denne Chalif; han dOde 899 Heg. = 1008. Som sine Forgjængere regnede han Jordens Udstrækning til 180^ og bestemte Cahiras Længdegrad til 55*^ og Brede til 80^; i dette Steds Nærhed, paa Bjerget Mocattam, havde han sit Observatorium og beregnede lienimod 277 Steders Beliggenhed, hvis Fortegnelse vi finde meddelt hos Lele- wel efter det Tde Kapitel af Ibn Junus's Værk*. 15) Vi komme nu til en af Arabernes berdmteste Geographer, hvis Arbeider have dannet en Epoche i denne Videnskab, nemlig Abn-Bihån al-ByrAni, saaledes kaldet efter Byen Bymn ved Ihdus. Han var samtidig med Avicenna og slnttede sig til den gasneyidiske Sulthan Kahmnd paa dennes Tog i Indien, hvor han tilbragte en er en Oreraættdae if Isstafihri, der paa enkelte Steder er forøget af den peniske Oventttter. Ved «o falsk Gritik g}Ores af Uylen- broek IssCachri og Ibn Chordadbeh til samme Perami. S. Gildemeister L e. p. 1S4 «q. ^ Et stort Brodstykke af dette V«rk, indehol- dende 4de , 5te og 6t» Gap. , er meddelt af Cwusin i Not. et eztr. t. VII p. 16^240. Digitized by i^BUgic S6 DB ZSLAHmSKB F0LK8 GB0GBAPHI8KB BUHD8KABBB. Del Aar og stodørede Indernes Skrifter, ligesom ban ogsaa gjorde Inderne bel^endte med Arabernes Literatnr. Frugten af disse Reiser var en meget stor Beskrivelse af Indien i historisk og geograpJiisk Henseende , hvor han gjennemgaaer hele Landet imellem Indus og Ganges, undersOger disse Floders Ldb og angiver Afstanden imel- lem de fleste bekjendte Stæder ' : desuden har han forfattet et stort geographisk Arbeide, der dediceredes til Mahmads SOn, Salthan Masud, og derfor er be^jendt under Navnet al-'Camsn-^Miisudt, et VsBrk, der meget ofte anfi^res af Abnlfeda, som sædvanlig med UdmsBrkelse benævner dets Forfatter d'Udadf o: Læreren, paa lignende Maade som han ogsaa kalåw al-mohaqqikj o: den Noiagtige. Af dette Værk findes kun den 1ste Deel, der i 6 B6ger indeholder en Indledning til den mathematiske Geographi, paa Biblio- thcket i Oxford*. Vi ville meddele nogle af Albyrunis Uovedanskuelser efter et allerede tidligere anfort Citat af dette sidste Værk hos Abulfeda (S. 12 flgg. Reinauds Overs.). „Efter Indernes Forestilling er Halvdelen af Jorden Vand« Halvdelen fast Land; der gives 4 Hovedpunkter paa Æquator; Jamokata i Ost, Bomaka i Vest, Lanka, som er Jordens Kuppel midt imellem begge, og Lankas Anti- pode Siddapur. Albyruni antager Gnekemes ForestQ* ling som den rimeligste, at den beboede Deel af Jorden kun optager ^/s af den nordlige Hemisphære, med en stOrre Længde end Brede, idet Jorden ophorer at være beboet paa Grund af Kulde imod Nord. Det vestlige Hav, Oceanet, begynder imod Syd ved Negerstaterne, strækker sig imod Nord forbi Slavestaterne og gaaer imod Ost ad ukjendte Veie, indtil det forener sig med det Ostlige Hav. Dette er kun lidt belgendt i sin Udstrsskning imod Nord og ' Bradstykker af dette Arbeide, der sædvanlig benævnes ta*richi Hind, o: ,Jndien3 Beskrivelse", ere meddelte af Reinaud i fragm. Ar. ct Pers. relatits k Tinde Paris 1845 og momoirc sur l'Inde i mém. de l'Instit. 1849 p 343 flg. ■ S. Catalogus cdd. biblioih. Bodleyanæ ed. I^icols t. II p. 360. Digitized by Google DB I8LAHITI8XB VOLKS OBOOBAPHI8KB KUNDSKABBB, 27 Syd; imod Nord gaaer det ud fra utMlEjendte og ubeboede Isbjerge. Det store Hav syd for den beboede Deel af Jorden staaer i Forbindelse med det Ostlige Ocean og har forskjellige Navne efter de Lande, det gaaer forbi; det stræker sig fra China til Zanguebar; dets Kyster imod Syd ere ukjendte. De vigtigste Bugter, det danner, ere det persiske Hav, det r6de Ha7 eller Havet ved Col- sam og Bugten red Berbera. Det sydligste JPnnkt, der Igendeø af dette Havs Kyster, er Sofala i Negerstateme, der stndcke sig syd forÆqnator indtil Nilens Kilder yed Maanebjergene med 11 Grader sydlig Brede; Africas Ostkyst tænkes at strække sig i en lang Strimmel imod Ost til henimod China, hvilket dog ikke hindrer al-Byruni, lig Albattani, i at antage en Forbindelse imellem det syd- lige Ocean og det Atlantiske Hav, da man, skjondt For- bindelsesveien er ukjendt, dog har sikkre Beviser herfor. Paa denne Maade er altsaa hele Verden omgiven af Hav; men foruden dette Verdenshav findes adskillige mindre Have paa Jorden som Nitaseh, o: Pontns, bahr-er<>Bam, o; Middelhavet og Khacarerhavet, o: det Gaspiske. Al- bynmi fi^lger endelig ogsaa Jordens Inddeling i 7 Klimater, hvis Forskel frembringes ved Dagens og Nattens LsBUgde. Bjergene danne en sammenhængende Masse paa Jorden, der ere at betragte som Rygraden hos Mennesket; de gaae fra Ost til Vest igjenneni China, Thibet, Cabul, Khora- san, Armenien, Komerstaterne, Frankernes Lande og Ga- licien; danne Hoisletter og Dale, og ere for en Del be- boede'' ^ Albyruni d5de i Gazna 1031 Ch. [422 Heg.]. 16) Idet vi vende Blikket imod Vesten, finde vi i To- ledo et meget berdmt Observatorium, begrundet af christne Byrater i Castilien, der som oftest havde muhammedanske Astronomer i deres Tjeneste. Iblandt disse indtog paa denne Tid Abn-Ishaq Ibn-az-Zarqalah* en udmærket * Det sidste er taget af Indiens Beskrivelse. S. fragm. Ar. et Pert. par JEteinaad p. 96 — 98. ^ Om as^Zarchel, i. Gayangos hist. Digitized by Google S8 DB IBLAMZTISKB FOLKØ GEOOBAPHISKB KDHDSKjlBBB. Plads, og hans astronomiske Tavler (Zt^r)^ affattede ved Aaret 1070 — 75, vare mep:et benyttede i Middelalderen. Med Hensyn til Jordens Ud.stræknino; mod Ost og Vest fandt han, at den længe efter Ptoleinæns antagne Mening, livor- efter man regnede den beboede Jords Længde til 180°, Tar falak, idet dette Maal var for stort; for imidlertid at bevare det engang antagne Tal 180^ slgelnede han imel- lem Jordens beboede Veetgrændse og den yirkelige YestgrændBe, og paa samme Maade i Ost, saa at man er> holdt 2 TestgnBndser og 2 Ostgrandser. Den sande Vestgrændae laa saaledes 17^/o^ længere imod Vest end Jordens beboede Vestgrændse, der antoges at vaere et Punkt paa Africas Vestkyst eller de lykkelige Oer. Azzar- chel antager derfor, at Toledo ligger 4* lo Time eller 61* fra Jordens Midtpunkt (Arin), liar altsaa en Længdegrad af 28S'o°, imedens den tilforn angives til en Længdegrad af 11** fra Africas Vestkyst, eller 21° fra de lykkelige Oer; vi faae paa denne Maade en fast Variant af En rigtig FOlge af denne rigtigere Anskuelse af Jordens Udstrækning var en Berigtigelse med Hensyn tn Middelhayets Længde; denne, der af Ptolemæns rar angiven henimod 20^ for hOit, til 62 ^ blev af Geogr«^ pheme onder Almamnn forandret tit 54® og endelig af Aszarchel bragt noget nær det rette Maal 42**. Imidler- tid indfortes denne Forandring fftrst sent paa de arabiske Kort, der vedbleve at holde fast ved Anskuelserne fra Almamuns Tid. 17) Samtidig med Az-Zarchel levede Abdallah ben 'Abd el-a*^ziz, sædvanlig kaldet al-Bek ri, ligeledes SD Spanier af F6dsel (f 487 Heg. » lOdé Ch.), der finrfeiltede et geographisk Værk imder Titel al-nmåUk of Mah. dynastys in Spain T. I p. 82, hvor han tillige omtales som Opfinder af to berOmte Vanduhre i Toledo, der fandtes der indtil Byens Erobring af de Christne 1134. Efter d'Herbclot er han ogsaa Opfinder af det astronomiike Instnunent, Zarcaliah. Digitized by Google bs I8LAKITI8KS FOLKS GB0GKAPHI8SB XDKDSiULBEB. 29 wa-l-me7ndltk, „Veie og Riger", der især behandler Spanien og Afi'ica, men dog ogsaa tager Hensyn til de dvrige Lande 18) En tredie spansk Araber, der levede lidt senere end disse to foregaaende, ville vi ikke undlade at omtale: AbiL' Abdallah Hamid b. Muhammed fra Gra- nada, fOdt 473 Heg. = 1080 Ch. Han tiitraadte sine Beiser 511, opholdt sig de fftlgande Aar i Ægypten og gik derfra til Bagdad 516; 526 indskibede han sig paa det Caspiske Hav, besøgte Volgas Bredder, Chasaremes og Bulgarernes Lande, og var paa det sidste Sted Vidne til den eiendomraelige Handel, der dreves med Fossilier. A. 555 besogte lian ijyen Bagdad og 2 Aar senere Mosul, hvor han skrev et geogi-aphisk Aibeide under Titel: tuh- fet el-alhåb wanuchbet elaydib o: „Gave til de Forstandige og Udvalg af vidunderlip;c Ting", hvoraf der findes et Haandskrift paa det st. kgl. Bibliothek-. Det er inddelt i 4 Capitler af f digende Indhold: 1. Cap. Beskrivelse af Jorden og dens Beboere, af Mennesker og Genier; 2. Cap. om Vidundere i Landene og forunderlige Bygningw; 8. Cap. en Beskrivelse af Havene og mærkværdige Dyr heri, om Ambra og Beg, der findes i disse; om Havets Oer og hvad de indeholde som Naphta og Ild. 4. Cap. om Huler og Grave samt de Oldtid.sininder, man finder i disse. Desværre er denne Forfatters Fremstilling i hoi Grad blandet med det Fabelagtige og har derfor ikke nogen synderlig videnskabelig Værd; som Excmpel ville vi i Korthed meddele det vigtigste Indhold af 1ste Ca- pitel: JDen beboede Del af Verden siges at om&tte en Strækning af 100 Aars Beise, idet kun den nordlige Halvdel med det nærmest Tilgrændsende er beboelig; det Ovrige * S. en Beskrivéln af dette Arbeide i Not. et extr. t XII ved Qnatremére og Gayangos history of Mah. dynastys in Spain T. I p. 313. * Cat. cdd. Hebr. et Arab. BibL reg. HatuiieiM. 1851 »o. XCU. Digitized by Goilgle I so ØB nLAXITUKS rOLKS OBOOBAPHXØn KONIMKABBB. er Ode paa Gnrnd af den brændende Hede. Nordens Temperatur er nemlig tOr og kold, Vesten kold og fugtig, Osten hed og tCr; men idet disse tre Temperaturer forene sig i den nordlige Heinisphærc, fremkommer der- ved det rette P'orliold for Mennesker. Dyr og Plaater* Imod Nord ved det nordlige eller ni5rke Hav boe Jagog Og Magog, Jafeto BOm, der ere adskilte fra Sems Efitei^ kommere ved den af Dnl-Qaniaiii opfiVrte Mur. De ere som vilde Dyr uden Forstand, men begavede med physisk Styrke; deres Land har en Udstrækning 80 Aars Beise. Af de Ovrige 20 Aar indtage Negerfolkene 14 Aar, der ere ndtiredte fra det nordyestlige Africa imod Syd langs Oceanet, og hvoraf nogle Stammer have antaget Islam. Til disse horer Gana, hvorhen arabiske KjObmænd fore- tage Handelsrciser gjennem Orkener og Bjerge for at hente Guld; de ere de mest dannede blandt Negerfolkene og foretage den hellige Beise tilMecca; Gana ligger efter Abulfeda ved Nigeren og maa sdges ikke langt fra Tim- bactn^. De ondskabsfdldeste iblandt Negrene ere de aaa- kaldte Eonkou, der ikke engang som de andre Negre kunne anvendes til Slavearbeide; de ere korthalsede, have Braknæser, rOde Oine og Uldhaar; de bruge fbrgiftede PUe som Vaaben, og spise Slanger og Oglcr uden at skades af Giften; de fange Slangerne ved at pibe dem sammen, idet disse ved denne Lyd lobe hen til dem, hvorpaa de for Penge gjOre alle Slags Kunster med dem*. Iblandt Negerfolkene opregnes endvidere Tekrur i den nordlige Deel af Sudan, og paa Africas Ostkyst endelig Zeila^ hvis Indbyggere siges at være meget frt>mme, idet de iagttage BOn, Faste og den hellige PiUegrimsreise'. ' S. Ralfs Bcitrugc zar Geschicbte nnd Geographic Sudans p, 48 (særskilt Aftryk af Zeitschr. der deutsch - M orgenl. Gesells. IX B. Heft. III p. 518—594. * Kuku eller Kaukau svarer til Garo, Hovedstaden i Sonray, s. d. c. V. p. 45; om Tekrur s. ibd, S. 46 flg. * Om ZejrU, s. Ab. trd. par Reinaud T. II p. 231. Digitized by Google DB ULAIOTIBKB VOLK8 6B06RAPHI8KB KUVDfiKABBB. dl Hele Stnékningen indtil Zeng (Zangaebar), der béboes af Negerfolk, angives til 14 Aar; af de 100 Aar have vi endnu 6 Aar tilbage, en Udstrfldoiing, der optagea af alle de Cvrige Folk, nemlig Habesch, Hind, Sin, Fars, Tyrker, Chazar, Slaver, Rum, Afreng (Franker), Araber, Jemcn, Irak, Scham (Syrien), Misr, Andalus og Staden Rom med alle de 5vrige vantroe Stammer. Iblandt denne For- fatters fabelagtige Fortifillinger ville vi blot anfOre som Ezempel hans Mening om en Art Mennesker i Sanaa i det sydlige Arabien, der kun have et halyt menneskeligt Legeme, Halvdelen afHoyedet, eenHaand, een Fod o.s.y. De leve i Skove ved Kysterne af det Indiske Hav og ere BrOdre til Ad og Themnd, de to gamle forhistoriske Ejæmpefolk i Arabien; de tale Hebraisk (!). I Sudan leve Skabninger uden Hoved, der have Oine paa deres Skuldre og Munden paa Brystet o. s. v. Inderne beskrives som de i Videnskaberne, navnlig Lægevidenskab, Astro- nomi, Mathematik kyndigste Folk; paa de omliggende Oer voxe Aloe, Kamphertræet, alle Slags Krydderier som Kiyddernelliker, Sandal, Muskat, Kanel, Kubebe, alle Arter BAgelse og Lægemidler; her lever Moskusdyret og Zibethkatten, der bringes til alle vestlige Stater; ogsaa findes alle Slags Ædelstene, især paa Ceylon (Serendip). China beskrives som en vel ordnet Stat, meget stOrre end Indien, hvis Indbyggere især udmsBrke sig ved industrielle Kunster, som Poreellainsfabriker og Silkemanu&cturer; de ere Afgudsdyrkere som Inderne, men ansee dog ikke, lig disse, Kjod og animalske' Frembringelser, som Hon- ning og Mælk, for utilladelige Spiser; de drive Handel med Muselmændene uden at hæve nogen Afgift, og Rets- sikkerheden er saa fuldkommen, at den kunde gjelde som Mønster for islamitiske Fyrster. Herefter fOlger en fabel- agtig Beskrivelse over Greniemes Skabelse af Henren, som vi ansee for rigtigst her at lade ubesrOrt. Efter Abu- *Abdallah éUear Abn-Hamld er Jorden omgivet af Hav, og dette begrændaet af Bjerget Qaf, bag hvilket Herren si DB IBLAHITZSKB tOLX8 GkOGBAPBISKB KONDSkABBk har skabt ukendte Lande og FolL Dette "til en Prøve af dette Arbeides Indhold, hvoraf vi haabe senere at meddele nogle Uddrag angaaende Huhammedanemes Handel med de nordlige Folkeslag. Hamid dode i Da- masq 565 Heg. = 1170. 19) Vi komme nu til et Hovedværk og et af de vigtigste i den hele arabiske Literatur, nemlig Edrisis Geographi fra det 12te Aarh. Denne Forfatters fulde Navn var Abu Abdallah Muhammed med Tilnavnet Edrisi, fordi han nedstammede fra en fyrstelig Familie, der herskede i Malaga efter Chaliiatets Undergang i Cor- doya; paa Grund af hans adelige Herkomst fra 'Ali be- nasTnes han ogsaa Scherii Han var fddt i Centa 498 Heg. B 1099 Gh., havde studeret i Cordova og paa sine Keiser besogt Lissabon, hvoraf han meddeler som Olen- vidne en Beskrivelse^, Fiaukiigs og Engellands Kyster® og beseet QviksOlvminernc i Nærheden af Cordova*'', op- holdt sig desuden nogen Tid i Mai-occo** og lille Asien. Paa disse sine Keiser kom han til Koger Ils Hof, siden 1130 udnævnt til Konge af begge Sioilieme, og forfattede for denne Videnskaber og Kunster elskende Fyrste det geographiske Yaerk, der er be^jendt under Navnet nwshet- ei^uscldåq fi iehtiraqi eUafaq, o: ^Adspredelse for den, som Isenges efter at gjennemvandre Landene"; fordi Ar- beidet var dediceret Koger, kaldes det ogsaa efter ham al-Kogari. Idet Sicilien, tilforn tilhdrende Muhamme- danerne, endnu dengang talte en Mængde af disse blandt sin Befolkning, og desuden paa Korstogenes Tid var en Samlingsplads for normanniske Erobrere , Græker Og Franker, kunde intet Sted i Verden være et mere passende Sæde for geographiske Studier, end i denne Oes Hovedstad Palermo, hvor den orientalske og oooiden- talske Videnskab forenede sine Erssfter. Boger II, der i Jauberts Overs, t. II p. 26. * Reinaud Abulfcda t, II p. 32. * S. Jauberts Overs. t. II p. 66. * Ibd. t. i p. 212. Digitized by Google DX ISLAMlTISKlB fOlXS GXOOBAPHUKE KUKDSKABBB. SB forenede en Fyrstioa Hagt med en Inderlig Begeistring for Videnskaben, haTde fattet det Forust at foae- udar- beidet en Beakrivelae over Jorden, og samlede i 15 Aar 1180 — 54 af Reisende og berømte Videnskabsmaind alle Slags Opljsningcr, som han derpaa underkastede en Cri- tik; desuden lod han forfærdige en Tegneplude (lu/i et' ttrsiin hvor alle Jordens Steder skulde betegnes efter deres Brede, saavidt man var enig om deres lieliggenhed; og lod tillige stobe en Planisjihære af S6lv (JJåirah) til en Vægt af 450 romerske Pund, hvorpaa alle Jordens 7 Klimater, de enkelte Lande, iStrOmme, Haybugter o. s. skulde tegnes nOiagtigen efter den omtalte Tegiieplade. Denne geographiske Fremstilling af Jorden lod han da ndforllgen beskrive i Forbindelse med en Angivelse af de enkelte Landes Natur- og Industri -Frembringelser, og overdrog dette Arbeide tii Edrisi, der foldfOrte sin Op- gave i det allerede omtalte Værk. Vi finde heri ikke alene en temmelig nOiagtig Beskrivelse over europæiske Lande, der hidtil kun vare meget overfladisk behandlede, som Sicilien, Italien, Frankerig, Tydskland, Rusland, over Negertitaterne , men ogsaa, hvad der maa vække Forun- dring, over de skandinaviske Lande, Danmark, Sverrig og Norge, £ngeUand, Skotland og Irland. De sidste Stykker baabe vi at kunne meddele fuldstasndigen imod Slutningen af denne Afhandling. Edrisis oprindelige, for Roger II forfordigede g^graphiske Afbildninger ere tabte« men i enkelte Haandskrifter, tilhørende Bibliothekeme i Oxford og Paris, finde vi Copier af det saakaldte runde Bord eller Planisphæren; efter disse have Keinaud og Lelewel udkastet en Fremstilling-. Desuden forsynede Edrisi selv sit Arbeide, for at erstatte dets Mangel paa Angivelser af Stædernes Længde og firede, med .70 Kaart, hvoraf * S. Edriris Fortale hoi Jaabeit p. XX. * S. Reinaadt OTtn. til Abnlfflda tip. CXX; Lelewel géographi« da moyen åget.!. I8ft7. (S) I 84 DB IØLAMITI8KB 70LK8 GX00BAPBI8SB XOXDØKABEB. ▼i hare tre FrdYet i Janberts OTerssttelse Iste Bind, fremstillende en Del af det indre Afiica eller Sndan. Den berømte Geograph Jomard forbereder en Fremstilling af alle disse 70 Kaart, der skulle sammenarbeides til et meste Hovedkaart Efter Edrisi er Jorden kugledannet og omgiven af Havet; det Hele er ubevægeligt og svæ- vende i Luften, der omgiver det paa alle Sider. Jorden deles fra Ost til Vest i la lige Dele ved Æquator, der ^ deles i 360^, idet hver Grad paa Æquator har 25 Para- sanger, hvorefter altsaa Jordens Omkreds bliver 9000 Parasanger. Efter Eratosthenes , siger Edrisi, har hver Grad 100 Mile, og Jordens Omkreds bliver da d6000 Mile eller 12000 Parasanger; Ti see heraf, at Edrisi I61ger en ganske egen Angivelse af Gradens StOrrelse, idet andre arabiske Geographer antage den enten med Ptolemæus for lidt over 22 Parasanger eller efter den senere Gradmaaling under Alniamun for 18*^,9 Paras. Imod Isoid naue den beboede Jords Grændser til 64*^, og den ovrige Del er ode formedelst Kulde og Sne. Det er kun den noidlige licmisphære, der er beboet, idet Egnene syd for Æquator ei'e ubeboelige paa Grund af den for stærke Hede, som udtOrrer Vandet og tilintetgjftr Luftens Friskhed, uden hvilke Intet kan trives. Uele den beboede Uemisphære er omgiven af Oceanet, omtrent som Tt tænke os et Æg dyppet ned i en Kop Vand; denne beboede Del deles i 7 Klimater fra Vest til Ost^ og disse indeholde 7 Ilave, hvoraf 6 staæ i indbyrdes Forbindelse med hyerandre, det 7de er isoleret. Disse 7 Have, et Tal, der er frem>taai't , som vi senere skulle see Exempler paa, ved Muhammedanernes Forkjæilighed for Syvtallet, ere: det sydlige Ocean, der strækker sig &a den 13de" n. B. hsk Ost til Vest henimod Bab-el- Mandeb med en Længde af 4500 Parasanger og inde- slutter henved 300 Oer; 2) det persiske eller saakaldte grOnne Uav; 8) Havet ved Colzum eller det rOde Hav; 4) Bahr esch-SohAm eller Middelhavet, det næststOrstd Digitized by Google DS ISLAXITZSKS FOLKB GXOOBAPHI8KB KnKI>8KABXB* 85 Hav, der strækker sig fra Zaqåq i det 4de Klima, a: Stnedet Ted Gibraltar til Kyaten af Syrien mod en Ud- strækning af 1136 Pai*a8anger, hvorefter altsaa dette HaT, saafremt Ti regne Graderne paa Æquator tU 25 Paraa. paa en Grad, faaer en Utistrækuing af 45" 26' (jvf. p. 27); 5j lliivet ved Venedig og 6j Ponlus eie begge atiedede fi-a Middelhavet; endelig det 7de IIjiv er Havet ved (jor- gan og Deilem, o: det Caspittke lluv, der er iaoleret, og i iivilkut ittidur Floden liil, o: Volga. Edrisii gjenuem- gaaer derpaa de enkelte Lande, der indeboldes i livert af de 7 Kliuiater, saaiedua, at diiwe 7 liovedatønit deiun livert i 10 Afdelinger, og hele Værket altsaa kommer til at bentaae af 70 Aåmit, der øTare til de 70 omtrent lige- øtore geographiiike Kort, der ledøagede Kdrisis Arbeide, og hvorai de ere beTarede i Uaaudekriiiler i Uxtbrd og Paris; 10 eaadnnne Firkanter danne altsaa et Klima, og eiter Ediisis liestemmeise var iiaus Værk forsynet baade med det maihemuiiske Kort, udkastet eiter „det runde liord" og delte Itiuirurie, hvor Lænede- og Brede- angiveleerne vai'e forbiguaede. Edrisi begynder sin Be- skrivelse med det vestlige Africa, hvis Kytft Tar Araberne bel^endt omtrent iudtii Cap Blanco, der paa Arabisk kaldes d ff'eOelrellaitta\ o': det lynende l^eig; der nsTnes her som det yderste Punkt Oeu Outil med den eneste •Saline i Negei'^taterne; Ti maae sOge denne O i Kærhedeå af Bugten Ted Arguin, eller med Beinaud Ted Mundingen af Floden Senegal, hvor der gives en meget berdmt Salt* mine, Gandiola^ Herfra fores Saltet, en meget vigtig Handelsartikei for disse Kgne, til det Indre af Landet, hvor der iblandt JNegerstaterne nævnes Guna, jSciiala, * S. om denne O Outils Beliggenhed Santarem recheichcs sur Is prioiitc de la decuuvciic des \>ny6 biiués ^ul• lu cote occiuciilule d'Airique au dcla du c.ip Bojador. Taris p XIV. Antage vi denno O buliggciide ved Dulubei al bciiogul, Uer fur\cxk>ii al Ara- berne med JMigercn, er dog tlciine Dei uf Kyiiteii fia Cup Blauco Aiabeme kun beJgeudt ved lAudvobier. (3*) Digitized by Google ^6 DE ISLAMITISKE FOLKS GEOGBiirHlSKE KUKDSKABEB. Kaiigha, Timbuctn; vi see altsaa, at det Indre af Landet ▼ar Araberne bekjendt indtil Nigeren og Tschad SOen. Den sidste Flod kaldes af Araberne Kilen, hvorai man tamkte ng 8 Hovedarme: Nilen i Ægypten, der lOber imod Nord, Nilen ved Macdasclin imod Ost, en liUe Flod, der lOber ud i Oceanet ved Magadozo, og Nilen ▼ed Gana imod Teet, der svarer til den Flod, der fidder i Bugten ved Benin, vel ogsaa undertiden forvexles med Senegal, og som tænktes at staae i Forbindelse med Tschad Sden, hos Araberne Soen Koiirali, paa folgende Maade: Nilen udspringer fra det saakaldte Gebcl-Qomor (Maane-Qjergene) gjennem 10 smaae StrOmme; 5 uf di^se forene sig og lobe i en stor S(), ligesom de 5 andre i en anden S6; fra hver af disse 2 Sder udgaae 3 StrOmroe, der Igjea alle Idbe sammen til en stor 86, og fra denne udgaae da de tre nævnte saakaldte Nilarme imod Nord, Ost og Vest. Denne store 86 benævnes Kourah og svarer til Tsebad S6en, hvis Bredder fi^rst i den seneste Tid ere under- 86gte af Dr. Barth, og som af Araberne tænktes at danne en stor Vandbeholdning for Africas vigtigste Floder. Idet vi falge Edrisi i forste Klima imod Ost, komme vi til Ostkysten af Africa, der var Araberne bedre bekjendt; vi finde saaledes syd for Ægypten Nubien og Habescb, der- næst Zeng eller Zanguebar og Sofala med Guld- og Jern* miner; af Stæder have vi hos Edrisi Melinda og Mom- basa, den ddste Hovedstaden i Zanguebar. Fra disse Egne drives S6handel med Arabien, Persien og Oeme i det Indiske Hav, Sumatra og Java (ZAbeg), idet der fbr- nemmelig fra 8ofiila udfores en Mængde Jern og noget Guld og Kobber. Vi maae imidlertid bemærke, at Edrisi gjftr sig skyldig i den samme Feiltagelse som Isztachri og Ibn Hauqal med Hensyn til sin Anskuelse om Africas O^^tkyst; han antager nemlig Ptolemæus's System, hvorefter den sydlige Kyst af Africa fra Forbjerget Ka- funi, der svarer omtrent til Cup Guardarfui, bdier sig imod Ost og Idber parallel med Asiens Sjdkjst, indtil begge Digitized by Google DX ISLAHITI8KS FOLKS OK0OSAPHI8KB KONDSKABBX. 87 Kyster i det yderste Ost knn adskilles red et smalt Stræde, der danner Indløbet til det Indiske Hav fi'a det Sstlige ©cean, livilkct saaledes forvandles til en stor Indso 8ora Middelhavet. Det yderste bekjendte Punkt paa Africas Sydkyst, der altsaa efter dette kommer til at li^ge imod Ost omtrent syd for UalyOen Malacca, er Dagnta ▼ed en stor Bagt; den er efter Ibn Said' beliggende under den 109® Længde og 12® s. Brede. Hovedstaden i Sofela er Seyona, 99® Lssngde og 2V9® s. Brede, der efter Hartmann* maaskee kan srare til Sena ved Zambeses UdlOb. Af samme Gmnd tænker ogsaa Edriai sig Cliina at naae temmelig langt ned imod Æqnator, idet Byen Clianfu, .^varende til det nuværende Ilangtscheufa ved Floden Jangse-kiang, er den sydligste Havn i China og ligger omtrent paa den 15^ n. B. De Ostligste Egne paa Jorden ere de saakaldte Waqwaq Oer, der ere ube> boede og kan sjælden besOges undtagen af Chinesere. Da Ti naermere i det andet AUsnit af denne Afhandling skalle gjennemgaæ det Indiske Havs forskellige Dele, og omtale de Tigtigste af den store Møngde Oer, det ansaaes at indeholde, maa denne PrOve viere tilstrakkelig til et forelobigt Belyendtskab med en Forfiitter, der I mange Henseender, baade i grove Feiltagelser i Fortrin, ind- tager en lignende Plads som Ptolemæus og pjelder for en Autoritet iblandt de efterfolgende Geographer; hans Forestillinger om de nordlige Landes gjensidige Beliggen- hed Laabe vi at meddele udfOrligere i det sidste Afsnit, og idet vi fortsætte vort Overblik over islamifiske Geo- grapher, skulle vi blot endna tilfOie, at Edrisia Vssrk • længe knn var belgendt yed en latinsk Oversættelse af et senere for&ttet Udtog, der ftVrte Titelen geograpbia Nn- biensis*. Yed en MialbrstaaelBe af et Sted, der om- * S. Abulfeda Overs, ved Reinand t. II p. 209. * F.drisii Afrtca p. 113. " Geograpbia Nuhiensis versa a Gabr. Sionita ek Joan. Ilesroaita Maronitis rariaiis 1619. Digitized by Ggøgle 88 DB ISLAMITISKB F0LX8 GEOGKAPHISKB KUKD8KABBB. taler Nilens LAb, og hvor der om denne Flod 8ij|^: „seeai terram nostram o; Nnbiam**, antages Nubien at riere Edrisis Fodeland, sIgAndt Ordene, sanfremt de ellers ere ægte, mef^ei simpelt forklares ved et muhammedansk Land. Texten til dette Udeog er trykt i Rom 1592 i det medi- cæiske Bofrtrykkeri, men fijelden at erholde. Edrisis op- rindelifre Arbeide blev oversat efter Haandskrifter i Ox- ford og Paris af Jaubcrt^; tidli;?erc vare enkelte Stykker særskilt udgivne, hvoriblandt Africas Beskrivelse ved Hartmann, og Spaniens ved Conde^ hftre til de vigtigste. 20) Det følgende Aarbundrede (det ISde) har frem- bragt eo vigtig og berOmt Geograpb, Jaq&t bw ^Ab- dallab med Tilnavnet Scbih&b-ed-din. Han var Mt af ehristne Forældre Aar 574 eller 75 Heg.» 1178 — 80, blev som Barn gjort til Fange og kjobt af en KjAbmand ! Bagdad« som opdrog bam i den muhamme- danske Religion og gav ham Navnet Ibn-Abdnllah; senere forandrede han Navnet Jaqnt, der betyder en Rubin og er et almindeligt Slavenavn, for at »idslette Erindringen om denne sin tidligere Slavestand, til Jaqiib, under hvilket Navn han dot? trods sit Onske ikke er bleven bekjendt. Desuden f6iie han Tilnavnene al-Riimi, Bagdadi og Ha- mawi. de to sidste efter sin forrige Herre og Lærer, efter hvis Død Jaqnt ernærede sig ved Boghandel og A&kriv- ning, erhvervede sig mange Kundskaber og foretog flere Reiser. Paa en saadan opholdt han sig A. 615 Heg. i Merw esch-schdhgan, en By i Chorasan, hos Imamen Fachr ed -din Abn-l-Mnzaffer og havde der en litterair Strid om Ordet Habasclias Udtale og Betydning (Navnet paa et Torv, hvor i Hedenskabets Tid Araberne kom sammen), om nemlig den fdrste Stavelse enten skulde ud- ' Géogrnphie d'Edrisi trndaito de TArnhe en frnnoais pnr Ara. Jåttbert. runs 188«— 40 2 vil. in 4to. * Edrisii tlcscriptiu Africæ ed. Hartmann QOttingse 1796 oe deseripeion de Eitpana de Xerif Al-Edri«, eonocido por cl-NablenM, con tradnedoa j notat de Don Jos, Ant CoDåt Madrid 179«. Digitized by Google DB ISUUaXISKS FOLKS QEOGBAPHISKS KUND8KABEB* 39 tales med u eller a. Da denne Undersdgelse optog en lang Tid, besluttede han for at ImOdekomme lignende TilfioBlde i Fremtiden at forfatte et Vierk, hrori alle Steders Navne yare lexicalsk ordnede, og den appellativiske fietydning angiven; til dette Oiemed benyttede han sine Forgjsnjreres Værker, Ibn-Clionladbeh, Isztachri, Ibn-Hanqal, GeihAni, Ibn-ul-Faqih, al-Muhallebi, Abu Obeid al-Bakri, Albyriini, gav det Titelen ^ rnuag'g'em cl-hidddn', o: ^.Landenes Alpha- bet" og dedicerede det til Qadien Abu-l-Hasan *^Ali eseh- ScLeibani, en af hans fornemste Veljrjorere. lian angiver heri hvert P^gennavns Bogstavering, dets Derivation, naar det er arabisk, tilligemed dets nppellati viske Betydning, i hvilket Klima Stedet liggen, hvilke Snerper der befinde sig over dets Horisont, hvo der har anlagt Byen, Af* standen Ira de nærmeste Byer, hvilke Mmrkværdigheder d^t indeholder, om der findes hellige Mænd begravede der, de Digte, der ere skrevne om dets Beliggenhed, naar det Uqv undertvunget af Mnhammedaneme, dets ældste Hh storie o. s. v. Som Indledning til det egentlige Lexicon tilfoiede han 5 Kapitler: 1) om Jordens Figur, 2) om dens Inddeling i 7 Klimater og dette Ords Betydning, 3) forskjellige geographiske Udtryks Forklaring, som Para- sange, Mil o. 1. 4) om de forskjellige Landes Regjering og disses Underkastelse under Ishim, 5) Traditoner om Landenes almindelige Charaeter. Yi tillade os at med- dele nogle af de vigtigste heri indeholdte almindelige An- skuelser: ^De ældste Forfattere, siger Jaqnt, ere uenige om Jorden« Skikkelse, idet Nogle paastaae, den er fir- kantet, Andre, at den er dannet som et Skjold, eller som et Bord, Andre som en Tambonrin, Andre som en Halv- kugle, hvorover den hvælvede Himmel befinder sig; Andre, at Himmelhvælvingens Bevægelse kun er tilsyneladende, idet det egentlig er Jorden, der bevæger sig. Den almindelige Mening er imidlertid, at den er kugle* dannet, omgiven af Luften, som Blommen af Hviden i «t JSg; Luften trækker det Lette til sig, som Jorden det 40 DB I8I*AMITI8KB VOIXB OEOOBAPHI8KB KUKDSKABBB« Tmtge) Idet denne er nuignetisk. Yed en Storeirkél, der lodret eljttrer Æqnator, deles Jordens 3 lige Halvdele hver i 2 lige Dele« saa ai der fremkommer 2 nordlige og 2 sydUge, livoraf kan de 2 nordlige Dele ere belgendte. Den beboede Del af Jorden, der som en O er omgiven af Havet og indeholder Bjerge, Oer, Floder o. s. v., kiildes den beboede Fjerdedel; den yderste Del om Nord- polen er ubeboet formedelst Kulde. Som Bevis paa, at Jorden er kugledannet, paastane Mathemafikcrne , at, hvis man grov i Jorden i tilstrækkelig Dybde, vilde man komme ud paa den anden Side. Jordens Omfang angives efter Muhammed b. Mnsa ei-Chowaresmi til 9000 Pams. eller 25 Parss. til en Grad, hvoraf kan ^/i« Del adg}dr den < bebyggede Del; efter Albyroni er L«ngden af Jordens Diameter 2163<'a Paras., og dens Omkreds €800 Paras.; hvorved altsaa Graden bliver 18% Paras. nnder Æqnator; den lOrste Beregning antager Jaqnt. Den os modsatte Halvdel af Jorden er ubeboet; de 2 andre Fjerdedele deles i 14 Klimater, hvoraf kun 7 ere beboede, de 7 andre ubeboede formedelst Heden; Andre derimod mene, at den beboede Del af den nordlige Hemifphære er stOrre end den tilsvarende i den sydlige; idet nemlig hver Hemi- sphære deles i to Fjerdedele, en vestlig og en Ostlig« strækker den vestlige-nordlige Fjerdedel sig fra IrAq over Syrien, JEgypten, Fftukerstateme, Bom, Sos el-aqsa (Ma- roeeo) og de lykkelige Oer; den Ostlige-nordlige fra Iråq over Aliwés, Chorasan, China og Oeme WAtprAq; paa sammé Uaade indeholder den sydlige Halvdel 2 Fjei'de- dele, den Ostlige, der omfatter Habesch, Zeng og Nubien, og den vestlige, som endnu Ingen har betraadt, der grændser til Sudan eller Negerstaterne, der igjen grændse til Berberstaterne. Denne Del kaldes den brændte eller den 6de Fjerdedel. Efter Ptolemæus, der ved at iagttage 1 idsforskjellen paa to Steder ved en indtrædende Sol- og Maaneformdrkelse bestemte en Grads StOrrelse ta 75 Mile eller 25 Paias., er Jordens Omkreds 27000 Digitized by Google DS IBLAIOTIBKB FOLKfl OBOOBAPBISKB XUNDSKABBB. 41 IGle; den beboede Dels Lnngde fra de lykkelige Oer til den yderste Grandse i China 18500, sammes Brede fra det Sted under Æqnator, hvor Nat og Dag ere lige lange, en O imellem Indien og Habessinien (det f6r omtalte Arin eller Azin) indtil det Sted, hvor den længste Dag om Sommeren er 20 Timer og Natten 4, udgjor 60^ lig 4500 Mile; da altsaa den beboede Dels Længde er ^,'2 og dens Brede ^/e, udgjSr den beboede Jord kun */io Del af den hele Jord. Efter en Beretning skulde Jordens Udstrækning i det Hele, fra døn yder&te Grandse til den modsatte, belObe sig til 500 Aars Beise; en Strækning af 200 Aar indtager Vandet, en lignende paa 200 Aar er nbeboet; af de øTrige 100 Aar optage Gog og Magog 80 Aar, og kun 20 Aar ere tilbage for de dyrige be- kjendte Lande paa Jorden^. Jaqut beskriver dernæst, hvorledes Havet omgiviT hele Jorden: 1) Det vest- lige Hav eller Oceanet begynder ved Tanger og stræk- ker sig imod Nord til op imod Slavestaterne; her danner det en Bugt, kaldet Var engerhavet, der gaaer imod Ost forbi Bulgarernes Lande og beskyller dei*paa ukjendte Lande og £jerge, der ligge imellem dets Kyster og Tyr- kerne; imod Syd bOier Oceanet sig forbi de vestlige Negere stater bagved Nilens Kilder ved de saakaldte Maanebjei^e. Det kan ikke beseiles undtagen langs med Kysterne. 2) D et Ostlige Ocean, der gaaer omkring det Ostlige Obina, beseiles beller ikke; herfra udgaaer en stor Havbugt, hvis enkelte Dele faae Navn efter de tilgrændsende Lande, som Havet ved China, Indien o. s. v. (nemlig det Indiske Hav). De vigtigste Bugter, dette Hav danner, ere den persiske Havbugt, Havet ved Kolzum o: det rdde Ilav og Bugten ved Berbera, der strækker sig fra Aden til Sofala i Zeng- landet og er meget farlig at beseJle; syd for denne Bugt forener det Indiske Hav sig med det vestlige ' Denne Mening er allerede omtuU ved Ab&-Abdallah Muham- med åMSaniBti p* S9— SO. Digitized by (jd!bgle. 42 DS ISLJjqXISKB VPLKS GS06BAPØISKB KDKP8KABSB. Oeean. £n Mængde Oer findes i den Ostlige Del i|{ dette Hav som 0erne Zabeg, I^ibahat, Qomor og den vig* tigste Serendib, eller som den kaldee paa Indisk Senkeldip, hvorfra der ndfSAres Rnbiner. 8) I Slavestateme og Rus* land lindes Havet Nitasch (Pontus), som ogsaa kaldes Havet ved Trapeznnt, en vigtig Havn, beliggende ved det; fra dette Hav udgaaer en Bugt, der gaaer forbi Con- etantinopel og fahler i baiir esch-Schain (Middelhavet), som forener sig med det vestlige Ocean ved Heracles Strædet, der sædvanlig kaldes Zaqdq (Sækken). 4) Endelig om- taler Jaqut det C as pi ske Hav under Navnet Havet vedAbesknn, en ved samme beli^^ende vigtig |Iavn; dQtte kaldes sædvanlig Cbasarerhavet og staaer ikke i Forbindelse med noget andet Hav. Jorden deles af Jaqnt i de befgendte 7 Elimater, hvis Grændser fastsatte efter den længste Dags Tiltagen med ^/s Time; den Ost> ligste Grændse for det 1ste Klima er Cbinas Ostkyst, den vestligste Gana i Sudan paa Kysten af det grOnne Hav. Hvert af de 7 Klimater er, ifolge Persernes Forestilling, helliget en af de 7 Planeter i folgende Orden: Saturnus, * Jupiter, Mar«i Solen, Venus, Mercur, Maanen, saa at det 7deKiima tildeles Maanen. Oprindelsen til denne Inddeling angives at stamme fra Perserne, som antoge deres Land for det midterste, omgiven a£ de 6 Ovrige saakaldte Kisehwer. Man antog vel Muligheden af, at den sydlige Halvku<;le knnde omfatte lignende 7 EUmater, men da man ikke knnde stOtie denne Formodning paa noget sik- kert Bevis, og man desuden saae, at de sydlige bekjendte Egne ikke vare saa beboelige som de nordlige, opgav man efterhaanden ganske denne Meninp;. I det 3die Ca- pitel, hvor forskjellige geographiske Udtryk forklares, be- mærkes om Begrebet et Steds Længde F6lp:ende efter Albyruni: ^.Dette Udtryk, Længde, tilhdrer Astronomernes .^Terminologi, idet man herved forstaaer et Steds Afstand Jta den yderste Grændse af den beboede Del af Jorden JiMregnet paa Æqoator eller den pa^kliele Mwidi^n; da Digitized by Google DB ULAMIII8KS FOLKS OBOGBAFHISKB KUKD8KABBB. 43 ^enne Videnskab er laant fra Grækerne, og disse regnede Jhtk den af Jordens to yderste Gnendser, der laa dem ^nærmest, nemlig den Testi i g e« forstaaes ved et Steds J!<ængde sædvanlig dets Afrtand fra Jordens yderste ^Yestgrænd^e. Imidlertid har dog en Forslgel gjort ^^sig gjældende heri, idet Nogle regne fra Kysten af det ^Testlige Ooean, Anflro derimod fråde 6 saakaldte lykke^ „lige eller evige O er, der ligge omtrent 200 Farsanger J^crneåe fra Kysten; man finder derfor i geographiske ^Værker ofte en Forskjel af 10° ved Angivelsen af et og ,^8arame Steds Beliggenhed og maa derfor i saadanne ^Tilfælde anvende Kritik'^ Benskriften af deit^ Arbeide, hvoraf vi her have tilladt os forelObig at give en kort Indholdsangivelse efter et, det st. kgl. Bibliothe^ tilhørende, HaandskriftS angives at være begyndt A. 625 Qeg* =- 1227 Ch.; for Oieblikket er af dette Vanrk knn den omtalte Beskrivelse af Rnsscme bekjendt ved Fraehn« Af- handling. Uagtet Jaqnts Ulyst til selv at efterkomme Fleres Onske, at skrive et Udtog af denne Bf'g, og den i Fortalen indeholdte Forbandelse over alle lignende For- kortelser, findes dog et Uddrag af dette Værk ved en ubekjendt Forfatter, der har udeladt alle etymologiske Afledninger ved Stednavne, historiske og biographiske Anmwkninger, Angivelserne af Længde og Brede, der for det Meste, ifftlge denne Forfatters Mening, dog ere onOiagtige, nu m.; dette Arbeide har Titelen mercuid' él-ittild^ alå asmåi-l-amkitwili vHtUbtqai^ o: Iagttagelse til Unden'isning om Navne paa Steder og Dale**, og er ud- given af Juynboll'. Foruden dette stOrre geographiske Lexicon er Jaqut desuden F'orfatter til et mindre, der kun omfatter saadanne Steder, der have samme Navn, men ere forskjellige af Beliggenhed; det har Titelen kUab'ul'tnuscJUarik wada^n loalmuj'tariq wqa^n, o: »Bogen *■ Ko. XCIX et C Ofttal. cdd. Anih. bibL leg. Hafnlwii. * Lesi- eoB feegraphlcnm Legdmii |ls^ l^SS. Digitized by G()Qf(& 44 DB ISLÅHITXSKB FOUU GBOOBAPHI8KS K1IKD8KABBB. om Nttvne, der ere enslydende men forskjellige i Belig- genhed" og er udgiven af WOsteoléld'. Jaqut dOde i 627 Heg. = 1229 Ch. 21) Vi have allerede fftr seet, at Perserne kappedes med Araberne i Dyrkelse af V^idenskaberne, og at de fleste videnskabelige Værker, der vare skrevne i det persiske Sprog, oversattes paa Arabisk som ogsaa omvendt; alle- rede have vi nævnt Astronomen Aba-Mascbar i det 9de Aarh., der trak den fbrste Meridian gjennem Sangdia eUer Jamocata i det yderste Osten; et Observatorium yar aUerede henge begmndet i SehiraZf hvorfra berOmte Astro- nomer udgik. Idet vi nssrme os den Periode, da Chafi- fiitets Magt begyndte at gaae sin Undergang imOde, see vi, at de eflterhaanden opstaaende Dynastier ydede Viden- skaberne deres Beskyttelse; tinder de to berftmte buidiske Fyrster Adhad ed-daiila og Scharf ed-daulah lerede en Bække berOmte Astronomer, hvoraf vi blot i Forbigaaende ville nævne Abderrahman i det 10de Aarh. Ch., For- fatter til en endnu bevaret Stjernebeskrivelse^ og Abn- 1-Wef a (987—998), der har efterladt astionoroiske Tav- ler, hvortil den med UIng Bej samtidige Ali Kusebgi skrev en Commentar. Med Abn-l-Wefa tabte Bagdad efter- haanden sin gamle Anseelse som Videnskabemes 8«de; det ailOses, som vi have eeet, i Vesten af CAhira ogCor- dova, medens i Osten den gaznevidiske Sulthan Mahmnd og senere Seldjukerne 86{»e at samle de berSmteste Videnskabsmænd om sig. Korstogene og de kort derpaa flBlgende Erobringer af Mongolerne bidroge til at bringe Orientens Tilstand i en næsten fuldstændig Forvirring; imidlertid see vi dogHulacu, Chalifatets OdelsBgger 1258, jde Videnskaberne sin Beskyttelse, idet han paa den be- rOmte Astronom og Geograph Nasir ed-din Tnsis Anmodning begmndede et Observatorium i Meragha 657 • jMqnts moschtariq Guttingen 1846 in 8vo. * S. Cat. cdd. Arab. bibl. reg. HafDieus. ^o. LXXXUI. Digitized by Google t>K ISLAMITISXE FOLKS GE06BAPHISKB KUNDSKABER. 45 Heg. = 1259 Ch. Benne berOmte Lærde, fbdt i Thas i Chorasan 1201, var bleven nenfg med Musta'sem, den sidste Chalif i Bagdad, og havde derfor sluttet sig tU Tatarerne. Han havde stnderet Philosophi, Katnrhistorie, Geograpbi og mathematlske Videnskaber, forstod det grsBske Sprog og gav en Bearbeidelse af Endides's Elementer; hans store Lærdomme skaffede ham Tilnavnet Chodya o: Læreren. Som Astronom forfiittede han geographiske Kort tilligeraed Tavler over Længde- og Bredeangivelser, der dsmne et Afsnit af hans berointe astronomiake Tavler; di^se havde han dediceret til Hulagu Jlchan og udgav dem under Titelen ziy-Ilcliani. Han benyttede, som han i Fortalen erklærer, til dette Arbeide sine Forgjængeres Angivelser, hvoraf især Ibn Junis er hans vigtigste Kilde, der levede lidt over 2C0 Aar tidUgere. I disse Tavler, der ere ndgivne af Gravins^ finde vi Lsengden og Breden angivne for 254 forskjellige Steder; Udgangspunktet for den ftrste Meridian er de lykkelige Oer; han regner som saidvanlig 7 Klimater, ( g lader det 1ste begynde med den 12^ n. B.; Oen Serendib (Ceylon) ligger saaledes udenfor det fdrste Klima under 10** Brede og 130^ Længde; det ostligste Punkt paa Jorden er Kankdiz eller Kankdir med 180" Længde og O" Brede. Til disse Tavler skrev Schah Cholgi, den fyrstelige Astronom Ulug Beys Samtidige, i Aaret 1461 en Commentar elier Indledoingt der inde- holder en persisk Forklaring over en Mssngde astronomiske og mathematiske Udtryk, som vare optagne fira det Per- siske i det Arabiske; et Stykke af dette Arbeide er meddelt af Gravius^ Nasir ed*din dOde 672 Heg. =» 1274 Ch. * Biniie tabuiae grogr<«phioie una Nasir ed-dini Pcrsæ, altcra Ulag-Bcigi Tatari ed. Joh. Gravina Oxonii 1711; vol. III geugraphise vel. scriptores Oneel mineret, Uatoni« 1712 En nsrmere B«>kri- velke af Ob«metorict i Ueragba €»g dettes B<^[randelse findes i det sf V. Hiimnicr>Purg»tall nyligen udgivne Vark om Mongolerne „Oe* achichte Waii»af»" K. I p. 96. * AKtronomiea quadam ex tmditione 8ehah CholgU Esrsse ed. Giavhu Londim lft42. Digitized by G<rogle 46 DB I8LAMITI8KB FOLKS OBOOBAPHISKB K0ND8KABBB. 22) laden Ti gaae videre, maa vi yende Blikket til- bage til Vesten og^ have her at nævne en berOmt 6eo- graph Abn*l-Hai»an Nar ed-din Ali, saBdvanlig kaldet Ibn SaMd, fodt i Granada A. Heg. 610 » 1214 Ch., hvorfor han har Tilnavnet G am at i oj^ Magr eb i. Han var ojxlragon i Scvilhi, hvor lians Fader var Statholder, og foretog, ifolge dennes Raad for at uddanne si"^ i Viden- skaberne, en Reise til de vigtigste Slæder i Orienten, Cahira, Bagdad, Damask og lialcp. I liagdad benyttede han de rige Bibliotheker, gjorde i Uulep, livor han op- holdt eig Ira 634— 5b (1236-60}, den derværende Fyr- stes Belyendtflkab, en Efterkommer af den store Saladin, og udgav paa dennes Opmnntring to historiske Værker om de vestlige og Ostlige muhammedanAke Stater* Senere ndgav han en Geographi, der egentligen kun var en forkortet Bearbeidclse af Edrisi, men hvor An^n velsen af Længde- og Bredegraden til hvert Sted var tilfoiet. Hun benytter dog Opdagelser, der vare senere end Edrisi, og anfcirer oftere en Person ved Navn Ibn-Fathima, der havde beseilet Vestkysten af Africa indtil ( ap Blanco og Otitkysten til Dagiita i Sofala^ Vi finde ham meget olie citeret af Abulfeda, der synes at skjænke ham en ube- tinget Tillid med Uensyn til Afi'ica og £aropa, slgdndt han dog i en senere Redaction af sit Arbeide ig]en har udslettet som nvigtig en Del tidligere aofOrte Steder*. Det af Abulfeda benyttede Haandskrift af Ibn Sa^ds Geograjibi findes endnn i det k. Btbliothek i Paris, under^ tiden forsynet med Abulfedas Rettelser. Ibn Sa'id be- handler Enropa med stOrre Opniærk.-^onilied end de fieste andre arabiske Geogrnphcr, hvis Beskrivelse sjelden om- fatter andre end muliammedanske Lande; Græudsen for den beboede Del af Jorden begynder desuden ved den 17^ syd for Æqnator og strækker sig til den 63^ imod * B. Ab. irad. par Beinaad fi. II p. 268, 215. * S. Fottalen ta Abulfeda p. CXLL Digitized by Google DB ISLAMITISKB FOLKS GBOORAFHISKB KUKD8KABKB. 47 Nord, i Alt altsaa 80^ der inddeles i 9 Elimater. Det ftrste Klima ligger imellem 17** og Æqtiator, det andet naaer til 16« 27 det 8die indtil 24« 81 % det 9de Klima om- fatter Landene imellem 49^^ og 68** n. B. Ligesom Edi isi antager han O.slkysten af Africa for at indc-^liitte det In- diske llav imod Syd, der saaledes lig Middelhavet bliver en Indsfi, hvis Indlob fra det ostligc Ocean dannes ▼ed et Stræde beliggende under 1(}4'^ 31' Længde; ud OYer hvilken Grændtie imod Ost Alt er nbelgendt. Den ftrete Meridian gaaer efter Ibn Sa'^id gjennem de evige O er, der adskilles fra de lykkelige; de sidste ere 24 i Tallet og beliggende itnellem Vestkysten af Africa og de e?ige Oer, der kun ere G, mellem den 16** og 80« n* B. Ibn Sa^id dOde i Tunis 678 Heg. ^ 1274 Cb. 28) Samtidig med Ibn Sa'id fremstod Abu-l-Has- san fja Marocco, der fornemmelig ved sine Berigtigelser af Længdegraderne i Africa og Spanien næsten kunde siges at have frembragt en Relorin i de geographibkc Kund- skaber blandt Araberne, saafremt hans Efterfolgerc blot havde været istand til at fdlge ham paa den betraadte Vei. Han havde gjennemreist Spanien og den stdrste Del af det nordlige Afiica fra Byen Ifrane paa Marocoos Vestkyst til Ægyptens UoTedstad, en Straskning af ben- ved 900 Mile fra Ost til Vest, og er Forfatter til et Hovedvoirk om astronomiske instrumenter, belgendt under Titelen GåtrdU'Umebådi wulffdutif ..Forening af Begyn- delse og Ende", hvoraf den storste Del er oversat paa Fransk af den ældre Sedillot og udgiven efter dennes Dod af L. Am. Sedillot*. Dette Arbeide synes at være skrevet omtrent G30 Heg. = 1234 -35 Ch. Den forste Del handler om Astronomiens Elementer, Kosmograpki, Cbronologi; de 3 fftrste B^ger af 2den Del omtale In- strumenter, der bruges til Tidsmaaling, og de 4 fftlgende ^ Traité des iDstrumeDts astronomiques desArabes comparés au XIII litele p«r Abifr-kUMwa <Ali de Uaroe Ckris 1833—34. Digitized by Google 48 DR ISLAMIII8&E SOLEA aSOORAPBlSKB KØKD8KABSB. astronomiske Instrnmenter i ; iblandt hana Kilder nævner han øelv i Fortalen til sit Yark Albategni, AlbTrnni, Al« fiffgånt, Abn-l-Wefa, Azzarchel o. a. I det 2det Cap. af iR^rsteDel beskriver han Universet: Himmelen er sphærisk og bevæger sig om en fiEist Axe; den indeholder 9 con- centriske Cirkler, som lObe den ene i den anden omkring Jorden; disse 9 Spliærer {felek) tilhore folgende Planeter: Mtianeu, Mcrcur, Veniif, Solen, Mars, Jnjiiter og Saturn; efter disse folger Fixs tj em elii ni ni el en og dernæst den hdieste Himmel. De have alle en Bevægelse fra Ost til Vest, hvorved Dag og Nat fremkomme; desuden hver enkelt en særskilt fra Vest til Ost, der ft'embringOT Aarstidernes YexeL Jorden er kugledannet, idet dens IBtjeige og Dale ere forsvindende Ujævnheder; og er stillet midt i Himmelrammet, saa at dettes Centrum bliver Jor- dens Centrum. Den er en forsvindende Stdrrelse i For- hold til Fizs^erneme, tlii, dersom disse ikke vare større end Jorden, vilde de være usynlige; i Forhold til Solen er Jordens Masse vel mærkelig, men meget ubetydelig. Jorden er ubevægelig, og paa hvert Sted see vi kun Halvdelen af Himmelen, den anden Halvdel er skjult. I det XXVI Cap. indeholdes en Fortegnelse over Breden for 135 Steder, hvoraf Abu-l-Hassan selv har observeret Breden af 41, ved de Ovrige ere Forgjængeres Observa- tioner benyttede. Mange Stæder, siger han, ere ikke om- talte af Mangel paa sikkre Angivelser om deres Beliggen- hed, hvad fornemmelig gjaalder om Indien, Khasaremes Lande og SlavÅtateme. Som Ehcempel paa hans Me- ning om de sidste Landes Beliggenhed ville vi anf5re Constautinopel, hvis Brede sæltes til 47", og Bulgar til 61**. I det LXVI Cap. angives paa samme Maade Længdegraden for 131 Steder, beregnet efter den 90 fra Khobbet Aiiu eller Jordens imagiuasre Midtpunkt, der be- *■ Diste 4 BOger en> ikke oversatte i nævnte Værk» men od* givne i Brodttii'kker lænkUt. Digitized by Google t>S ISLAltlTISKX FOLKS GSOGSAPHISKB KDNDBKABBB. 49 stemmes tQ 10*^ Ost forBagdad, hvis Beliggenhed er nOi- agtig paa den 80^. Vi have aeet i det Foregaaande dan aamme Beregningamaade loretagen af Asiarofaelt der aatte ToledoaL«ngdegrad til 28V»^ éUar 17W orm den an^ ▼anlige Angrvelae af 11^ fra Meridianen gjennein Afincaa Yeaikyst Ved denne Operation gjengay Abn-I-Haaaan temmelig nOiagtig den afrieanake VestkTat og Spaniens Be* liggenhed, der af hans Forgjængere vare givne en meget for stor vestlig Udstrækning, hvilket ogsaa gjælder om Middel- havet) hvis vest-Ostlige Udstrækning af Abu-l-Hassan fast- sættes til 44 o istedetfor 51°. Af de 131 Stæder, hvis Længde er angivet, har Abu -1 -Hassan imidlertid selT kun taget Laogdegrademe for de aanune 41 Bjer, hvia Bredegrad ogaa« er angiren; kan red diaæ konne li altaaa benuerke hana Forbedringer, idet han MBdTanligan beholder Ptolemmia'a LangdeangiTelae lior andre Stæder Ted blot at tilftie Gon8^nten 17^ 80% der var Maalet for Teatgrandaena Udvidelse oyer den nidre fftrate ICeti" dian gjennem A£*icas Vestkyst; denne nye Meridian for Khobbet Arin kommer omtrent til at svare til en Meridian gjennem Azorerne, hvilke Oer vare Araberne ubekjendte. I det Ostlige Asiens Geographi er Abu-l-Hassan hildet i Ptolemæus's Vildfarelser, men vi maae indrOmme ham For^enesten af at være den FOrste og Eneste, der fulgte Asaarchela rigtigere Mening om den beboede Jorda Ud- atrækniqg, og herred Qemede en Del grove Vildfuelaer, hvori alle hans Forgjøngere have gjort aig alyUiga an- gaaende Veaten. L. Am. Sedillot har i en vel akrevem Afhandling om Meridianen Khobbet Arin angivet en Bidkke Sammenligninger imellem Abu-l-Hassan s, Ptole- mæus's og de nyeste Geographers Anskuelser af forskjel- lige Steders Længde- og Bredegrader, og desuden med- delt 2 sammenlignende £ort^ 1 Ménioiiesnrkiijtt^mefgéogiapldqiieidMQreeietdeiAiabei m pertSenlier sar Khobbet Arine. Farii 1843. Ml. (4) Digitized by Google ÅO OB inUlUTlSKE FOtÉS GEOOBAFHISKiB KUHDSKABEl^« 24) Samtidig eller maaske noget senere end Abu-1- Haøaaa fra Marocoo iremstod en Forfatter i Orienten, der, om end Ikke ved stræng videnskabelig NOiagtighed, dog yed FremstOlingens Livlighed, hvonned han giver oa et Billede af OrienteiiB Kondakaber i nMten samtlige Nalnrviden^aber, ikke med Urette har erhvervet sig Tit- navnet Orientens Flinins, nemlig Zacharjah h. Mu- hammed b. Mahmnd al-Qazwini fra Bjen Qazwin i Persien. Han synes at være fodt i Begyndelsen af det 13de Aarh., men forlod snart sin F5deby, for at begive sig til Chalifatets Hovedstad Bagdad; imdcr den sidste Chalif, Mustazim, beklædte han et Embede som Qadi i Wasit og Hilla og skal være dOd 682 Heg. = 1283 Ch. Han har efterladt to Hovedvsrker, hvori han giver en encjdopædisk Oversigt over Orientens Kundskaber i de forslgellige Naturvidenskaber; det ftoste har Titelen Agåib - ni - machlnqati wagarAibu-l-mawg'uditi, ^^Vidondere blandt de skabte Ting og Besynderligheder i det Ezisterendei". Det deles i to Hovedafrnit, hvoraf det fOrste behandler de saakaldte himmelske Gjenstande, det andet de jordiske; i det fOrste omtales meget ud- flftrligcn Læren om de himmelske Sphærer, nemlig de 7 Planetspliærer for Maanen, Mercur, Venus Solen, Mars, Jupiter og Saturnus, Fixsyemehimmelen og den h5ieste Himmel; om Himmelbeboeme og de forskjellige Tidsind- delinger paa Jorden. I det andet behandles de 4 Ele- menter, Ilden Luften, Vandet og Jorden, samt deres for> skellige frembringelser, Vinde, Meteorer s. v^ Vandeta Oprindélae og Inddeling i det aalte og Isrske Vand; Oceanet og dets forslgellige Dele. Efter Nogles Mening skulde Jorden være omsluttet af 7 concentriske Have, hvoraf Oceanet er det Jorden nærmeste; egentligen kaldes kun det vestlige Hav saaledes, der gaaer imod Nord, hvor det danner Pontus, der staaer i Forbindelse med Middelhavet (man seer her Forestillingen af en Forbin- delse mellem det sorte Hav og det nordlige Ocean gjen- Digitized by Google D£ ISLAHITISKS FOLKS GE0GBAi*kl8K£ KUMDSXABSR. ti tagen); det gaaer derpaa hulere imod Nord forbi SlftY^ 1168 Og Bulgarernes Lande^ hvor det danner Yarenger- hayet; tager derpaa en nordostlig Retning for ved det nordlige Chinas Gnendse at forene sig med det Ostlige Ocean. Dette sidste danner Hayet yed China og Indien, det persiske Hay, Hayet yed Qoknm og Berbera, hyilket sidste strækker sig fra Adoi til SoÆetla; gaær derpaa imod Syd omkring de saakaldte Maanebjerge, hyor Nilens Kilder ere, og forener sig med det vestlige Ocean; dog kjender Ingen begge Haves Forening. Det vestlige Ocean danner Middelhavet, der kaldes det vest- lige Hav, baJir el-Magr eb, og deles i Bahr esch-Schdm og bahr Costantinia eller lium og Jf'erenk, o; Havet ved Syrien og Constantinopel; det er egentligen opstaaet ved et stort Gjennembmd a£ Oceanet; Chasarechayetf o: det Gaspiske, er nden Forbindelse med noget andet Hay* Ved hyert af diBse Haye angiyes de forslgéllige deri lig- gende Oer og de Dyr, det frembringer« Herpaa gaaer han oyer til Beskriyelsen af Jorden; den er kugledannet, hvilket vises ved Solens og Maanens Op- og Nedgang til forskjellige Tider efter Stedernes Beliggenhed. Efter Qaz- wini har en Grad 19 Parasanger, en Mening, hvori han fOlger Albyruni, efter hvem Jordens Omkreds er 6800 Fars. Den ældre Beregning meddeles ei^r Ftolemæus, der antog Graden til 75 Mile = 25 Pars., og Jordens Omkreds 27000 Mile ^ 9000 Pars. Kun Vis af Jorden er beboet; dennes Brede ér 60^, regnet fra Jordens Mid^> ponkt, hvor Dag ogKat ere lige lange, paa en O imellem Habescb og Indien, indtil et Sted, hvor Nattens Lasngde om Vinteren bliver 20 Timer, Dagens 4 Timer. Dens IfSmgde regnes fra de lykkelige Oer indtil Chinas Ostl^st asB 13,500 Mile eller Halvdelen af Jordens Omkieds. Den deles i 7 Klimater, der strække sig i parallele Zoner fra Ost til Vest, hvoraf det forste Klima cr det storste, der har en Længde af 3000 Pars. og en Brede af 150; det 7de, det mindste, med en Xisngde af 1600 Pars.; dan Digitized by G^gle nordligste og sydligito Del af Jorden ere ubeboede iar- medebt den ntaaleUge Kolde og Hede. DeniMi folger el Afimk om Jordens J9|jerge, hyoraf de vigtigste anlOres i •Iphnbetisk Orden; Bjerget Qaf omgiver efter Nogles Me- ning hele Jorden, og bagved dette ere ukj endte Egne og Skabninger. Qazwini behandler paa samme Maade i io- derne og Kilderne, hvorefter han gaaer over til at be- tragte de forskjellige Frembringelser og Skabninger, der fremstaae af de 4 Elementer ; paa det fGrste Trin i denne Formations Kjæde staae Metaller og Mineraler, derpaa Planterne; de sidste edskille sig fra de fOrste derved, at de have Evne til at voxe; beipaa £5lger Dyret, Mennesket og Englene, hvilke sidstes Til- værelse kan er belgendt ifMge Traditionen; der ndlusvee tilsyneladende Overgaqgsled imellem disse forsljellige Bak- ker af Skabninger; de ufbldkomneste Dyr som 8negle og Bldddyr staae Planterne ntery idet de ikke have en vil- kaarlig Bevægelse; de fuldkomneste Dyr som Hesten og Elefanten have en Art menneskelig Forstand, ligesom omvendt det i Saiidselighed fortabte Menneske staaer Dyret nær, og kun ved at hæve sig i Aandens Verden og uddanne de indre klartskuende Sandser, der ikke ere afiMSDgige af de ydre Sandseredskaber, opnaaer Mennesket I4gked med Englene. De forskellige Mineraler, Metaller og Planter anfitoes inddelte i forslgellige Klasser efter alpkabetisk Orden; dernæst begynder Beskrivelsen af Pyreriget med Mennesket som den foldkomneste Skabning, der har sit væsentlige Fortrin for Dyrene i den selv- bevidste evige Aand; Menneskets aandelige og legem- lige Natur beskrives paa det NOiagtigste, den sidste mod anatomisk Udforlighed; herefter fOlge de forskjellige Me- ninger om Dæmoner; Dyrene beskrives herpaa ordnede efter deres stdrre og mindre Fuldkommenhed, fOrst Last- dyrene, Hesten, JEslet, Kamelen o. s. v., derpaa de vilde I)yr, Fnglene, Inseeter og Beptilier, til hvilke sidste, be- synderlig nok, Mosen benlOres ; detle Værk, hvis Aflattelses- Digitized by Google DB ISLAMITMKS FOXXS OSOmUFHUKS KOmMXABBB. 5^ tid angives af Forfatteren selv til Aar 675 Heg. =» 1277 Ch., slutter endelig med en Fortegnelse af Monstruosl- teter, der skulle findes i forskjellige Egne af Jorden. Foruden Aristoteles og andre græske Forfattere anftres i dette Værk temmelig hyppig Ibn-ul-Faqih, Albyrnni, Ibn- Foslan, Isstaehri, Mosadi og uter Alra*Håiiiid el-And*- Ukn. Omtrent paa samme Tid fovfiittede Qaswini et Til* hig til dette Arbeide af mere itdélokkende geograpbiik Indhold, der har Titelen kkabu cctsår U-bdadh o: JBogen om Laodenes Ifindesmaerkei^; det indeholder et geogra« plnsk Lexioon, hvof dog hvert af de 7 Elimater dannér en Afdeling for si o:, indenfor hvilke Stederne findes an- flBrte i alphabetisk Orden. I 6te og 7de Klimat findes en Del Efterretninger om Folkeslag i det yderste Norden, hvilke vi savne hos mange andre Geographer ; der omtales eaaledes forskjellige Tyrkestammer, filaviske Folk, Russerne^ ▼ed hvis Beskrivelse Ibn-Fozlan aoA^res« Byen Sles- wig som beliggende Ted YerdenshaTet, de fiM- agtige Jagog og Magog tilligemed Folket Jura ved det nordlige Ocean, der leve af HTalfiskebngst Da ti agte senere i denne Afhandling at gjengive ndforligere dissé forskjellige Bedcrivelser, yille vi blot enåAU bemnrke 6tA denne geographiske Afhandling, at man aldeles savner enhver mathematisk NSiagtighed med Hensyn til Stædernes Beliggenhed, og at Fremstillingen ofte har en eventyrlig Character. Begge disse Arbeider ere fuldstændigen ud- givne af F. WOBten&ldS og en persisk Oversættelse £ndes ^ Zaduujsh K MnhamraeJ el-QanrinU KosnMigrspUe Ister Theil, die Wunder der ScbOpfang heransgegeb. von F. Wflstenfeld. GOttingen 1849. 2ter Theil, die Denkm&ler der L&nder. GOUingen 1847. Indiens Beskrivelse findes hos Gildemeister script. Arab. de rebas Indicis loci etc, og Djebals hos Uylenbroek Iracæ persicæ descriptio. En lille Afhandling med Titelen „specimen ex Alkaz- wini regionnm mirabilibus Uafniæ 1790, gav den fOrste, men kun nftddkomne FMve af denae Wothttm Aiboidar. 54 DB ISLAlflTISXB FOLKS OEOGBAPHISKS KUNDSKABBB. paa det st. kgL Bibliotbek, forsTnet med en Btor Mængde BiUeder^ 25) Denne Geographiens Behandling, hvori den stnen* gere mathematiske Ndiagtighed maatte vige for en mider- tiden erentyrUg Fremstilling, bley i dette Tidsrom almin- deligere, og vi skulle nu fremhæve to saadanne Ezempler, hvoraf det ftrste skyldes Schems ed-dln b. Ahu Tå- lib él-Ansari fra Damasq og derfor bekendt under Til- navnet Dimasqi, dAd 727 Heg. 1827 Cb. Hans Arbeide fthrer Titelen nuchbet ed-dahr (eller efter en anden Skrivemaade ez-zahr) fi a*gåibi-l-birri wal bahr, o: „det Mærkværdigste i Tiden om Vidundere paa det faste Land og i Havet eller den udvalgte Blomst o. s. V." Det er inddelt i 9 Capitler, hvis Indhold vi i Korthed her skulle meddele efter et paa det store kon|^ Bibliothek bevaret Haandskrift af dette Arbeide ^. Det 1ste Kapite], delt i 10 A&nit, om Jordens Skikkelse, Iiængde, Brede, de forsljeUige Meninger om den beboede Dels Udstrækning, Inddeling i 7 Klimater, Aarstidemes Fordgéllighed, KOmatemes Indvirlcning paa Dyr, Planter og Mineraler, mnrkværdige Bygninger paa Jorden, Za> biernes Templer*. Det 2 det Kap. i 11 Afsnit om de 7 Hoved- metaller Guld, S6lv, Kobber, Jern, Bly, Zink og Tin, deres Eiendorameligheder, hvorledes de atter dannes af Qviksdlvet, om Umuligbeden af at frembringe Guid, om * S. No. XVIIII Cat. codd. Pers. descript. ab A. F. Mehren Hafniæ 1857. • S. Catal, codd. Arab. No. 39 in 4to = XCVI. Friha begyndte 1820 Udgivelsen af dette Arbeide, hvcMfaf der Uev tiykt indtil Me Cep^ af 7de Bog; men det Orrige tdev vfiddeadt. Denne tiykte Dd bdlnder lig i St. Felenboig, mea er aldrig kommen i Boi^ieadeleB. S. Dora As. Mnseam p. 86. * Af dette Afsnit har Norberg i nogle Disputatser givet Bmdstfkker om Solens, Maik nens og Satnrnns's Templer hos Zabieme. Lnnd 1798—99; de samme ere benyttede af Chwolsohn i hans Værk: die Zabier and d«r Zabismiu. St. fetersbaig 1856 II B. p. 380—414. Digitized by Google D£ I8LAU1TISKE FOLKS QE0GBAPHI8KE KUND8KABEB. 55 de forslgellige Arter Ædelstene, disses Dannelse og Egen- skaber, om Magnetjstenen, Perler, om andre Stenarter, Bjer- genes og Sandets Dannelse o. s. y. Det ddie Kap. i 6 Afsnit, om de 4 Hovedfloder, som ndgaae fra Paradiset: Nilen, Tigris, Gihun ogSihon, om andre større og mindre Floder paa Jorden, om Nilen ved Gana (Ireren), Floden ved Bfagadoxo, Spaniens Floder » om de forslgeUige Kilder paa Jorden, IndsOer med salt og fersk Vand og disses Sammenhæng med Ver- denshavet. Det 4de Kap. i 6 Afsnit om Havet og dets Eicn- dommeligheder, dets Adskillelse i det salte og ferske Vand samt Grunden hertil, om det åstligc Ocean ved Chinas Kyst, kaldet Beghavet, dets Oer og de Dyr, der leve i det; om det vestlige Ocean, Ambraen, der findes i dette Hav, dels Oer langs med Kysterne. Det 5te Kap. i 6 Afsnit om Hayet ved Bnm (Mid- deDiaTet), her ogsaa kaldet Pontns eller Nitasch, Stradet yed Gibraltar kaldet Zaqåq, om Middelhayets Oér og de Dyr, der findes heri, Bngten yed Venedig og Strædet Ted Is- tambnl, Hayet yed Trapeznnt eller det sorte Hay. Det 6te Kap. i 8 Afsnit om det sydlige Ocean, der strækker sig fra China til Zangiiebar og deles i Havet ved China, Indien og Zeng; disse Haves forskjellige Oer; Havet ved Jemen, Qolzum a: det røde Hav, det persiske Hay og disse Haves Oer. Det 7 de Kap. i 14 Afsnit om de østlige Lande i det yderste Indien, Sind, Fars, Iråq, AderbeigAn, Armenien, Bom, PalsBstina og Syrien indtil Ifidddhayets filyster, ÅxMuk o. 8. y. Det 8de Kap. i 6 AfEmit om de yesdige Lande og disses vigtigste Byer, Ægypten, P^yinsen A£riea, de indre Lande af Africa, Indien og Negerstateme o. s. v. Det 9dc Kap. om Folkeslagenes Nedstammeise fra Sem, Cham og Japhet; til den fbrste henregnes Araber, Perser og Græker; til Japhet: Tyrker, Slayer, Jagog og Digitized by Go^le 96 Vm lØLAMinBKB rOLKS OSOOBÅPHI8KB KDHDIKÅBSB. Kagogf; til Cluun: Kopter, Negere og Berberfolkene; om disse Folks forskjellige Tidsregning, om de Christnes Fe- ster og Oprindelsen til den christelige Tro, om de enkelte Landes Eiendommeligheder og Menneskets Fortrin for alle Skabninger paa Jorden. Hermed slutter dette Ar- beide, der i Forbindelse med mange UnOiagtigheder dog frembyder et meget vigtigt Indhold, hvorfor jeg ved For> bwedélien af «it Udgave med Overaøttelae baaber at gjOre det belgendt far en atArre Lnaekreds. Foifatteren om- taler i Fortalen, at ban bar ladet medfiflge et gec^jri^Iiiak Kort, hvor T^magåe- og Bredegrademe deanden vare aa- ghnne, og hvor Havet, LidaOer, Floder, Bjerge, Byero.B.T, vare betegnede med forskjellige Farver; det findes ikke i det omtalte Haandskrift paa det kgl. Bibliothek og nævnes heller ikke som bevaret i andre Exemplarer, der ere paa Bibliothekerne i Paris, St, Petersborg og Leyden. Da vi agte at lægge dette Arbeide til Gmnd paa mange Steder af vor Behandling i naeste Afsnit om Arabernes alminde- lige geographiake Kundskaber, ville vi for Oieblikket ikke meddele videre om Fovfsitterena Anaknelaer, men henviae til det Følgende. 26) Det andet Arbeide, vi aknlle omtale, ataaer langt imder dette og a^ldea Foifiitteren Abik-Hafa Omar« Zein ed-din, beljendt under Navnet Iba nl-Wardi« der var samtidig med AbuIfSsda og dOde omtrent 60 Aar gammel i Haleb A. 749 Heg. = 1349 Ch. Foruden en Del Bearbeidelser af mindre Betydning forfattede han en beøkrivende Geographi under Titel Cheridet el-a'gåib o: ^Vidondemes Perle", hvori han tilfredsstillede den sunkne Tidø Smag ved eventyrlige Fortællinger, og som derfor vandt en ikke fortjent Udbredelae. Af dette Ar- beide, flom deles i 14 Capitler, findes en Mængde Haand- akrifter i Europa >, og Bmdatjkker ere maddelte af Hy- * Paa det st. kgl. Bibliothek findes 3 Exemplarer af dette Ar- beide s. Gat. cdd. Arab. No. XCIII» XCIV» XCV. Digitized by Google !>■ ULAimUKX rOLSØ GBOOBAPBISXB KDTOØKABU. 57 lander og Tornberg^ desnden har Degnignes givet en- ODiStondelig Beskrivelse i Not. et extr. t. II; vi tillade 08 at fremstille i Korthed dette Arbeides vigtigste Ind- hold, hvortil Forfatteren siges at have benyttet Skrifter af Nasir ed -din Thusi, Masudi, Qazwini o. a. Efterat have giT^ et Kort af Jordens Halvdel meddeler han f5rst en sam- menlnNigt BeekriYeUe heraf; Bjerget Kål» der efter Noglea * Meomg er af Smaragd, lOber rondt onikruig Oceanet, der onghrer J<«deiiø Halvlnigle; paa det 87do8tUg8te Punkt «de i Havel er Iblla'a (rgasrélena) Throne, og imod Sydveat lATets Bjlde, bTorhen Chidr ledsagede Alexander den Store. Fra det (»øtKge Ocean skjærer sig md imellem Fastlandet som en uhyre Indsd det indiske Hav, der af Ibn al-Wardi kaldes det chinesiske, thibetanske, indiske og persiske eller gronne Hav, og strækker sig fra China til Havet ved Qolzum eller Bab el-Mandeb 4500 Pars.; fra det vestlige Ocean udgaaer i modsat Betning bahr- er Bum, o: Middelhavet, der forener sig med Strædet ▼ed Gonttaatinopel og strakker sig til Syrien med en Lmgde af 1166 Parasanger*. Bet sorte Har &aer nem- lig paa Kortet Udseende af en Kanal, der lOber forbi Constantinopel imod Nord og satter Ifiddelbavet i For^ bindelse med del nordlige Oeean; ganske isoleret ligger Chazarerhavet, o: det caspiske Hav, omgivet af Kha- zar, Dilem, Thabaristan og Gorgån, idet det kun ved Floder tænkes at staae i Forbindelse med Strædet ved Constantinopel eller det sorte Hav; det næste Hav, der anf5res, er Havet ved Chowaresm, o: Aralsden, der ligeledes er sondret fra al Forbindelse med Oceanet. Disse ere de 4 stOrste HaFe paa Jorden efter Ibn nl- Waardi, der desuden ndhnrer den allerede berdrte For- • Operis cosmographici Ibn el-Vardi cap. lum de regionibus et oris ed. Hylander Lundae 1823; fragmentum libri margarita mira- bilium auct. Ibn el-Verdi, prooemium, cap. II — V contineas ed. C. Tomberg Upsaliae 1835—36. * Smlgn. p. 35« Digitized by ^^Él5gle j 58 DB ULAXITISKl FOLKS OBOaBAPHISXB XUITDØKABBB. bindelse mellem det nordlige Ocean og det sorte Hav ved en Kanal eller Havbugt, der strækker sig to Maaneders Reise bagved Slavernes Lande til Strædet ved Constan- tinopel. Paa den sydlige og ukjendte Kyst af Havet ved Zeng, en Del af det mdiske Hav, sees Maanebjergene, hvorfra Nilen udspringer, der fOrst l6ber en langStræk- mug imod Vest, deirpaa bOier af i en ret YinkeL imod Nordf og foitsætter mt L6b nd i Hiddelhayet; af andre floder sees Diglet (Tigris) og Frat at lObe fra Nord- Test imod Sydost og Sind (Indns) i modsat Betning fra Ost til Vest i det persiske Hav; Floderne Itil (Volga), al-Ras (Araxes) og Kerk (Cyrusfloden) synes at lObe sammen f5r deres Munding i Chuzarerhavet, desuden an- gives S i hun (Oxus) paa Kortet med Udlob i Arals6en. Jordens storste Udstrækning i Længde fi-a den yderste Ost- til VestgiaBndse udgjdr 400 Marhalet, i Brede fra det nordlige Ocean over Jagog og Magog, Slaver og Bul- garerstateme, Rum, Scham, Misr, Nubien, Sudan og Zeng Indtil det sydlige Ocean 210 Marhaleti en AngiTelse, der omtrent stemmer med den får elter Isstachri meddelte (p. 22). De nordligste Lande imellem Magog og det nordlige Ocean, ligesom de sydlige imellem Sudan og det sydlige Ocean, ere nbebotede. Ibn nl-Wardi meddeler i Indledningen til sit Værk endvidere forskjellige Meninger om Jordens Form, om de 7 forskjellige Himle og Jorde, hvoraf hver, efter Nogles Antagelse, skal være befolket med sin eiendommelige Ai*t af Skabninger, om Jordens Udstrækning, der efter en os ubekjendt Forfatter ved Navn Makhul skal Tære 500 Aars Reise i Omfang ;200 Aar indtager Hayetf 200 Aar de ubeboede StnBlcninger, af de 100 tilbagebleme omfatter Jagog og Magog 80 Aar, og 20 Aars Udstrækning tilbOrer de Ovrige Folkeslag^. Elter PtolenMBUS*s Almagest er Jordens Omkreds 180,000 UiBterabus (Stadier) — 24,000 IBle eller 8000 Parasanger, S. d«n samme Mening boa Aba-l'Hamid p. 30 og Jaqat p. 41. Digitized by Google ]>■ I8LAIIITI8KB VOLXB QfBOOBAPHISKB KONDØKABBB* 59 hvorved altsaa en Grad bliver lig 500 St. = 66'/8 Mile eller 22*/9 Parasanger; dernæst folge forskjellige Meninger om Havet og Adskillelsen imellem det salte og ferske Vand, om Ebbe og Flod, om Bjerget Q^f, bag hvilket der siges at boe ukjendte Folkeslag og om Maaden, hvor- paa Jorden futholdes i Universet .Da vi i næste Afsnit TDle komme tQ nærmere at omtale en Del af diase Fore- sliUinger, gaae vi nu over til i Korthed at meddele lians Fremstilling og Beskrivelse af Landene paa Jorden, hvilken indeholdes i lete Cap.: FOrst behandler han de midt imellem Nord og Syd beliggende Lande, idet han udgaaer fra Vest imod Ost, derpaa fdlge de sydlige eller Neg er landene, tilsidst de nordlige. Magreb eller Vesten, der grændser til ^^det m5rke Ocean" (bahr al-muzlim) , et uscilbart Hav, ved hvis Kyst de lykkelige Oer ligge, deles i 3 Dele: Sns-al-aqså (det igernest- liggende Sus) o: det maroccanske Rige, Sus al-awsat (det i Midten liggende), der om&tter Spanien og Portu- gal, og 8ns el-adnA (det nnrmeste) imellem Oaserne og Alezandrien, demsst fi^lger Beskrivelsen af Ægypten, Schåm eller Syrien, Armenien, al-6esirah eller Hesopo- tamien; Persien og de Ovrige Ostlige Lande indtil China ere meget kort beihaadlede; ved det easpiskeHav omtales Alaneme med deres Hovedstad Berdaah; imellem Thibet og China Tyrkestammen Tagazgaz, der svarer til Oui- goureme; China har en Udstrækning fra Ost til Vest af 8 Maaneder, og dens Brede fra Nord til Syd gaaer over alle 7 E^imater ; paa Ostkysten ligge de saakaldte 12 Chinas Porte, der ere Klipper i Havet og maae passeres af Skibe, der ville anlobe de forskjellige Havne. Dets Folk berOmmes fbr deres Kunstfierdighed, navnlig i Bro- derier og Malerkunsten, og de drive ogsaa vigtig Handel med PorceDain; iblandt dets Stæder omtales som den vig^ Ugste Stad i Verden Sin es-Sinia, Chanku eller Chanfu ved Mundingen af en Flod, der cr stSrre end Euphrat (a: Hangtscheufu ved Jangtschekiang) ogHoved- Digitized by Google / 50 DB I8LA1IITIBXB TOXXt QBOaBAPHUKB KUVDSKÅBBB. staden Gbamdan. Forfatteren gaaer herpaa over til det 2det Jordbælte med Negerstaterne og begynder fra Vest med Staden Magzara, hvor, paa en O*, Hovedstaden Outil findes med vi|n:tif!:e Saltminer, herefter fdlge Tekrur, Lem« lem« Gaiia ved Nilen, o : Nigeren, der har Kigdom paa Guld- Bi&y, og hvis Fyrste siges at være Muhammedaner; paa Africas Ostkyst nævnes blandt Negerstateme Nnbien, Ha- beøoh ligeoverlor Heg'As med cfaxiøten Befolloung, Badgia imellem NnMen og Habessinien, Berbera ligefor Jernes | Zeng éUer Zangnebar ligefor Indien » fra bvilket det km skilles Ted det persiske Hav, slnékker tig til SofiUa og Waqwaq ; herfra ndfores der til Oman Elphenben, Pardei^ huder og Jern; Demadem, hvis Befolkning kaldes Negre- nes Barbarer formedelst deres Stridbarhed; endelig So- falah 6st for Zanguebar, idet vi maa tænke os Africas hele Sydkyst boiet imod Ost parallel med Sydkysten af Indien, der har rige Guld- og Jernminer. Herpaa f6lger Arabien, Sind med Staden Manzura (a: Egnen omkring Indns), Hind ligeoyerfbr Zanguebar paa den afrioanske Kyst, i hvilket de vigtigste Stater ere BaUrar (Balhara eller Malva), Ifankir, Kan^ge i MéUemindien, Eomair med Staden Seimur, o: den sydlige Del, der, som vi sknlle nærmere udvikle i næste Afrnit, tillige om&tter ea Del af Oeme i det indiske Hav. Endelig fulger den 8die og sidste Del, der omfatter de nordlige Lande, idet For- fatteren igjen udgaaer fra Vesten. Forst omtales Frank- rig med flere Oer i Middelhavet, som Sicilien og Cypern; Galicien (Gelåkah), Baschkard, der beboes af Alemannerne, Bum, o: Ghrækenland, med Hovedstaden Constantinopel, Rnmah, o : Bom, Slavernes Land, Genua, Venedig, Landet Beigån, rimeligen Bnrgund, Derbend eller Bab-el-abwåb ved det caspiske Hav, i hvis Nærhed ligger Bjerget Qabk (Caa- easns), der siges at omfatte 800 Folkeslag med forskel- lige Sprog; herpaa gaaer han over til de nordligste * 8. tilforn p. 35 om denne Oes Beliggenhed. Digitized by Google bs léLAMITiSKS FOiicé OBOOllAPBiSKB kOjrøélEABBB. él Lande, hvoni Bas (Bnsland) nfDuera som det stOrste; den TestUgsteDel heraf ndgjOr Oen Darmnscha (rime- lig Danmark), der er belgendt yed sine gamle og •tore SkoTe; Chazaremes Laod med Hovedstaden Itil ved en Flod af samme Navn (Volga), hvorfra en Ai*m l6ber ud i det sorte Hav; til disse grændse Folkene Bertas og Bulgar, hvoraf de sidste have en stor og mæg- tig Stad kaldet Bulgar, som vi maa soge ved Bredderne af den dvre Volga nord for Chazareme, der boe yed Vol<ras UdlCb; en Del Tyrkestammer anf5res herpaa som Adkascb, Charchir (Kirgiz), Tagazkaz, der adskilles fira ' Jagog og Magog ved den af I>a*l-Qamain opftrte store Mur, til hvis Undersøgelse Sallam el-targepan, som alle- rede omtalt, hensendtes af Chalifen WAtiq-billåh. Med en kort Beskrivelse af denne Beise slatter dette Capitel, hvorefter Forfatteren i det Følgende behandler Havene og de i samme liggende Oer. Da vi ved Beskrivelsen af Kortet allerede have meddelt Hovedindholdet heraf, skulle vi ikke opholde os videre herved, idet vi her blot bemærke, at den eventyrlige Fremstilling især træder frem ved Beskrivelsen af 0erne i det vestlige Ocean og syd- lige eller chinesiske Hav; i det forste Hav siges 17 Oer at v»re Muhammedaneme belgendte; af det sidstes Oer, der angives at belObe sig til 12000, og hvoraf henimod 15 namies, kan knn en ringe Del virkelig bestemmes efter den vedfoiede Beskrivelse, som Zåheg^ Bami (Java og Somatra), Serendib (Ceylon), der gjOres til en hel Cgruppe; andre ere derimod omtalte paa en saa forrirret og fabelagtig Maade, at enhver Bestemmelse bliver umu- Kg; endnu værre forholder det sig med Oerne i det in- diske Hav, der siges at bel6be sig til 20,000, men hvoraf kun 10 nærmere omtales, deriblandt Oen Djabeh, et andet Navn for Jave. Den sydligste Del af dette Hav kaldes Havet ved Zeng, i hvilket ligger Oen Mnhtaraqah, o: den bnendte« fordi hvert SOte Aar, naar en vis S^enie viser sig paa Horisonten, Alt, hvad der befinder sig paa 62 DB ISLÅMltISK£ FOLKS QSOGBAf BI8KS KØNDSKABEtL Oen, fortæres af BcL Indholdet af de følgende Capitler er i Korthed: 5) om de belydeligBte Floder, 6) Kilder og Brønde, 7) om de vigtigste Bjerge, 8 — 9) om Stene, Ædelstene og deres Eiendonmieligheder, ^{ergmmer o. s. 10 — 13) om Planter, Fragter, Sædarter o. s. 14) om Dyr og Fugle. Ét SlutningsaCsnit er endelig tllfoiet i mange Haandskrifter , der indeholder forskjellige historiske Brad* stykker, hvoruf det sidste handler om de Tegn, der skulle gaae forud for Opstandelsens Dag. 27) Den encyclopædiske Behandling af Videnskaberne blev paa denne Tid almindelig, da kun faa selvstændige Forfattere optraadte, og man benyttede derfor de Ældres Værker. £n saadan stor Encyclopædi, der omfatter Geo- graphi, Historie og de vigtigste Dele af Natar?idenBka- beme, besidde yi i et Væirk af Scbems ed-dtn Ahmed el-Nowayri, f&dt i Nnwayreh, en lille B7 i Ægypten, 1284, død 188S Ch.; det fimrer Titelen nehåjet-al-'Arabi li fnnflni -1-Adabi, o: ,,Arabemes yderste Maal i Videnskabens Grene", og omfattede 21 Bind, delte i 5 Hovedafsnit (fann) , hvoraf det forste behandler Geogra- phien. Vi tillade os efter Reiske^ at meddele Indholdet af fyrste Afsnit, der inddeles i 5 Capitler: det Is te Cap. om Himmelens Skabelse, dens Form, Englene, de 7 Fla- neter og Fixs^ememe; 2 det Cap. om Skyerne, Kulde Qg.Sne, Lyn og Torden, Laften og Uden; 3die Cap. <mi Dage, Maaneder, Aer, Aarstider, Fiske; 4de Cap^ om Jordens . Skabelse, dens Udstrækning i Længde og Brede, de 7 Klimater, om ^erge, SOer, Oer, Floder, dder; 5te Cap. om Landenes og Folkenes Eiendonmie- ligheder, gamle Bygninger, Slotte. Af de 4 Øvrige HoVed> afsnit handler det 2det om Mennesket og dets forslgellige * 8. Cod. Bdikiaii. exeerpt. «x Nawairii En^opisdia Ko. CXXIX Calsleg. eodd. Axah, UU. HalbieDflB og Abelfedn talnda flfjii« ed. So«liler Uftim 1786 i TlUagst: Bciikii piodidagmata ad Bagi ChalCn tabolas p. 333. Digitized by Google I i>B I8LAMIT18KS FOLKS aEOGBAPHISKE KUNDSKABER. 63 Arter af aandelig UdTikling i Litteraturen; det 3die om Dyrene; det 4de om Planterne; det 5te indeholder en al- mindelig Verdenshistorie. Samtidig med de to foregaaende For&ttere have vi endnu at anfore en persisk Geograph Ted Navn Hamd-allah al-Qaswini (vel at adskille fra den f6r omtalte Qaswini), der levede i Midten af det 14de Aarfa. (f 750 Heg. =» 1849) og skrer foruden en bekendt Verdenshistorie et geographisk Værk under Tite- len Nozhet al-Qulub, o: „Hjerternes Vederqvægelse". Da vi ikke selv have havt Leilighed til at sec noget Haandskrift af dette Arbeide, meddele vi efter lieinaud, at Vserket bestaaer af en Indledning, 3 Capitler og en Slutning. Indledningen handler om Himmelen, S^omemei Aarstideme, almindelig Beskrivelse af Jorden, og dent Inddeling i 7 KUmater; 1ste Cap. om Mineraler, Planter og Djr; Sdet om Mennesket, idet her gives en vidtlODtig Anatomi; 8die Cap. indeholder en Beskrivelse af de vig- tigste Byer i Persien med Angivdse af deres Længde og Brede. Vi ville senere fiiae Lejlighed til at anfdre efter Frfthns Citater nogle Steder af denne Forfiatter om Va- rengerhavet og de nordlige Lande. 28) Vi erc endelig naaede hen til en Forfatter, der, skjOndt han rigtignok kun for det Meste stOtter sig til sine Forgjængeres Arbeider, dog benytter disse med viden- skabelig Critik og desnden selv i hdi Grad er begavet med Qeni ogLsardom, nemlig *Imåd ed- din Ismael Abnl- feda, fodt 672 Heg. 1278 Ch. i Damasq, d6d 1881. Nedstammende fra IJ{nbidemes Hns og den store Sa]»- dtn tog han, neppe 12 Aar gammel, paa Korstogenes Ud Del i Krigen mod de Christne, der endte med disses For- drivelse fra Orienten, udnævntes i en Alder af 20 Aar til Emir; Aar 1310 af Sulthanen i Ægypten Muhammed b. Kelaun til Statholder, og to Aar efter til Fyrste af Hamath, en Titel, han endelig Aar 1319 ombyttede med det hOieste Maal af Æresbevisning, Navnet Sulthan« Ban besad en stor Lsardom i forslgellige Videnskaber^ Digitized by Go< I 64 D£ IStAMITIS&E TOLKS 0£0QBAPHI8KE KtJNDSKABEB. som Pbilologi, Grammatik, Historie, Medicin, Astronomi, forenede hermed Regjeringsdygdgbed og politisk Klogskab, og Tar demden belgendt soin Digter^ foruden en neget ndbredt Yerdenahistorie^ har han forfottet en Geogn^ihi kaldet taqwim-el-buldån, o: JLandenes BegM^'« «t Arbeide, paa hTiIket han lagde den sidste Haand A. 1821 Ch., og som er udgiyet med Oyersnttéise af Beinand og de Slane*. Abulfeda har som Reisende selv kun bes6gt Syrien, Ægypten, en Del af Lille- Asien og Arabien , men benytter med Critik og Smag sine Forgjængeres Arbeidor, iiYoriblandt fornemmelig Ibn Hauqal, Ibn Cordådbeh, Nasir ed-dln Thtisi, Hassan b. Ahmed el-Muhallebiy £drisi o. a.; hos en Del af disse fandt han den meeaitlige Feil, at i deres Vorker Angivelsen af Stødernes Longde og Brede ▼ar forsOmtf hvorved deres Beliggenhed bliver aldeles nbestemt; han har derfor forsynet sit Arbeide med geo- graphiske Tavler, der anfore Stædernes Navne, deres noiagtige Udtale, og endelig meddele korte Beskrivelser af hver enkelt Stad. Ved Angivelsen af Længde- og Bredegraderne meddeles bestandig hans Kilder, der for- nemmelig ere Ibn-Said, Rasm-al-rubh af Chowaresmi, Abu- Rihån al-Biruni samt nogle anonyme Arbeider, som Bo- gen om Længder (al-athwål) og andre, der sjeldnere fore- komme. Undertiden beregner han ogsaa selv Graderne efter Itinerarier, idet en Dagsreise, det sædvanlige i disse angivne Maal, er lig 8 Parasanger, eller SVeD^g SØ Parasanger omtrent 1®; imidlertid fradrages dog Vs 9om Afvigelse fra den lige Linie, foraarsaget ved bjerge og Veiens Ernmninger, saa at en Afotand af 50 Panuk bliver lig 40. Uden at ville omfatte i sin Bericrivelse alle Jordeoti Lande, idet han erklærer, at China, Indien, ^ Den forislamske Hiitorie er ndgiven af H. L. FlelMher vader Titel Abolfedæ biitoiia Antoiilaaiea lAptåm 1831; den Ovrige Bd, OTWMt af Reiske, er adgiven' af Adler imder Titel aaudes Mode- mid Bauni« 1783. * Qdograpkie d'AboUéda par Reinand «t de Sbne Vtm 184^; tradaite par Bdnead Paris 1846. Digitized by Google BS ISLAmmKB TOLKS GBOGBAPHIBKB XUJiBaKABnU 65 Negerstateme, de nordlige Lande^ som Bnlgar, Bas, Ser- bien, Landene imellem Strædet yed Constantinopél og det yestlige Ocean ikke ere barn tikfnekkeHg bekjendte, bar lian det Formaal at forene i eet Arbeide det Vigtigste af sin Tids geographiske Kundskaber. I en Indledning be- handles forst de almindelige geographiske Læresætninger om Jordens Skikkelse, om den beboede Dels Udstrækning, der fra Ost til Vest eller i Længden bel6ber sig til 180^, fra Syd til Nord eller i Breden gaaer fra den 3die Grad Sydlig Brede indtil 66Va^ nordlig Brede; den beboede Del er randt omgiyen af Håret, byis Syster man Igender imod Nordyest og STdost, derimod ikke imod Nordost eller Sjdyest. Egnene om Nord- og Sydpolen ere nemlig nbebæde formedelst Kulde, og syd for Æqnator tænker Abulfeda sig en lignende tempereret Zone, som nord for denne, men ubeboet, fordi den er bedækket med Vand. Længdegraderne regnes af Abulfeda fra Vestkysten af Africa, hvorved der opstaaer en Forskjel af omtrent 10® fra dem, der ere beregnede som hos Andre fra de lykke- Uge Oer; imellem Jordens yderste Ost- og Vestpunkt omtales den saakaldte Jordens Kuppel (Arin), byis Sted imidlertid angiyes forslgelligt eStet de forslgellige Ud- gangspunkter fra Vest Abulfeda inddeler Jorden i 7 Kli- mater, byoraf det fftrste begynder med 12Vs** m B. og det 7de ender men åO^/a^, men foretraakker dog at ordne Landene efter det politiske og sproglige System; der om- tales af Abulfeda to Grademaalinger, den ældre, der be- regner Graden til 66-/8 Mile eller 22*/9 Farasanger, hvor- efter Jordens Omkreds bliver 8000 Pars., og den nyere fira Almamans Tid, hvorefter Graden angives til 56'/a eller lige 56 Mile = 18®/ø Pars. og en Storcirkel om Jorden til 6800 Pars.; denne sidste Beregning fftlger Al- bTnmi undertiden, og efter barn Abulfsda, skj6ndt den fiBrste dog endnn byppigere bruges i praktisk Bersgnii^. Herefter SSigw en yidtldftig Beakriyelse af Hayene paa Jorden, der ndledfls In det Alt omgiyende Ocean; saa- 1857. (5) Digitized by G^fJgle 1(6 DS ttiJLlAlTlSKX rOlitS eSOOBA^HISKB kUKDSKABBit. ledes benflmiee egentligen kan det Testlige Har, der strækker sig fra Magreb imod Syd bag Maanebjergene eller Nilens Kilder og forener sig med det Ost lige Ver- denshav, der fortsætter sin Retning imod Nord forbi China, Jagog og Magog og forener sig i det yderste Norden, ad ukj endte Veie, igjen med det vestlige Ocean; syd for Æquator kan Havet ikke beseiles, fordi dets Vand yed Solens heftige Straaler berOves dets flygtige Bestsnddele og deired bliyer tykt og salt Yi see her en yæsentlig Fordgél imelleni Edrisl og Abnlfeda, idet denne sidste, ledet af en rigtigrøe Foradfdlelse) ikke an- tager Hayet yed China og Indien at yære inde- sluttet imod Syd af Africas Ostkyst, men at der^ imod dette Land, i Overensstemmelse med Strabo og Eratosthenes, er omgivet af Hav og kan omseiles. Havet ved China og Indien, der strækker sig til Havet ved Qolzum, liar en Længde af 124^; det sidste kaldes ogsaa det grOnne Hay og danner som Havbugter det persiske Hay, Hayet yed Qolsum og Berberbugten. Fra det yestlige Ocean udgaae Middelhayet, Hayet yed Bardil (Boordeanx) og Varengeriiayet (0sters6en), byilket sidste anftres efter Albymni og Nasir^-din. Abnlleda taler intet om den f5r berdrte Oanal imellem det sorte Hay og det nordlige Ocean; ligeledes er Chasarer- havet eller det caspiske Hav aldeles isoleret. I Aral- 85en (Havet ved Charism) have Floderne Gyhun eller Syhun (Oxus) og Schasch (Jaxartesj, som begge komme fra Sydost, deres Udlob; med Hensyn til den forste Flods Udmunding stemmer Abulfeda overens med Ibn-Hauqal, Isstachri og Ibn-ul-Wardi , skjdndt Oxus tilforn l6h ud i det caspiske Hay ad en Arm, hyoraf de seneste Beisende haye opdaget endna tilstedeynrende Spor. Efter en Be- skriyelse af de yigtigste Indsder, Floder og Bjerge, blandt hyilke sidste Fyrenaseme omtales nnder Naynet Gkbél al- bort (af det latinske portos „Gjennemgang", fordi de danne Veieu fra Spanien til det 6yrige Europa) og Can. Digitized by Google ISLliDTISKB ^QLKB .GÉOGBAPHIBKB XUnDSÉABBB. 6? caniB under Navnet Oaitao eller JSprogenes ^pergf', be- gynder de enkelte Landes Beskrivelse med Arabien, idet AbnHeda omtrent fdlger den samme Orden, som Ibn- Hauqal; herefter kommer da Magreb, Negerstaterne, An- dalus, 0erne i Middelhavet, de nordlige Lande, Syrien og Landene i Mellem- og Syd-Asien indtil China, 0erne i det sydlige og ostlige Ocean, Grækenland og Landene i det nordlige Asien, hvoraf det sidst behandlede er Mawa- rahiahr, o: Transozanien. Efter en forelobig Beskrivelse af bvert enkelt Land fOlge de allerede beskrevne Tavler med LwDgde- og Bredeangivelseme for de enkelte Staeder. Kort efter Abnlfedas D6d blev et Udtog af bans Geo- grapbi udgiven af Deheln, en bebjendt Samler, der ddde 678 Heg. ^ 1275 Cb. 29) Med Abnlfeda slutter Rækken af de strængt videnskabelige Behandlinger ai Geographien, og den fol- gende Tid see vi for det Meste kun frembringe Udtog og matte Bearbeidelser af de ældre selvstændige Arbeider; imidlertid maae vi dog endnu undtage fra denne Art et Værk af stdrste Betydning, nemlig Ibn Bathutas Reise- beskrivelse. Denne berOmte Beisende, bvis fnldstandige Navn var Abn-*Abdallab Mahammed b. Abdallab, var f5dt i Tanger 708 Heg. » 1804 Cb. og forlod sin FOdebj 22 Aar gammel for at foretage den bellige Beise til Meoca og besOge Prophetens G-rav; i denne Hensigt gjennemreiste han hele det nordlige Africa: Marocco, Al- gir, Tunis, Tripolis, Ægypten og en Del af Arabien, men hans Videbegjeiiighed og Reiselyst forte ham imid- lertid langt videre, saa at han flere Gange fik Lei- lighed til at bes6ge Mecca, gjennemreiste Arabien, Sy- rien, Persien, Iraq, Lille -Asien, Zanguebar, det syd- lige Basland, der dengang regjeredes af en Efterkom- mer af I]yiiigi>cban, gjorde beifra en Udflugt til Con- stantmopel og begav sig tiH Tartariet og Transozanien, naaede over Gborasan og Turkistan Indns-Dalen, besOgtø Moltan og Dehli, Hovedstaden for Muhammedanemes (fil Magt i Indien, bleT «f den der regjerende Fyrste betroet en Sendelse til China, iiaaede Malabar og Calicut, den vigtigste Handelstad i Indien, men blev opholdt l*^ Aar p€La Malediverne, hvor han beklædte et Dommer-Embede, begav sig derpaa til Ceylon, det indiske Archipelag og China. Efter 24 Aars Fraværelse, fra 1825 — 49, vendte han andelig tilbage til sit Fædreland, men forlod det mart afkar ior at baaflga Granada, hror dar aadnu her- akada an mnkammedanak I^sta. 6in sidøta Beiøa, dar maaaka er dan interatsanteate, foretog han endelig A* 1851 fra F«B til Sudan ag beaøgte da to HoTedstader Matti eg Timbneto, hYonred han er Ueren den fitavte Beisende, der har efterladt en Beskiivelse om det Indre af Africa, som stfttter sig paa Selvanskuelse, og næsten i alle Punk- ter etemmer overens med de nyeste Undersftgelser. Efter 8 A&T8 Fraværelse vendte han endelig tilbage til Fez, der regjeredes af Abu-*^Inån Fåris, Solthan i Marocco, en for sin Kjærlighed til Yidenskabme bekjendt Fyrste, ved h^ Hof han blev indtil sin DAd 1877. Danna vdviate ham den største Opmarkaomhed , og da Ibn Bathnta selv havde Uljat Ijl at ndgiva aina Beisar, befidede han an ▼ed dt Hof lerenda Skribent, Mnhammed b. Gnaai ai-Kalbi fra Gtanada, at nadakrira Ibn-Bathntas Dio- tater og omredigere det tfl et samlet og velordnet Hele, dog saaledes, at ingen væsentlige Forandringer foretoges i Forfatterens oprindelige Udtryk. Vi skylde eaaledes Ibn Bathuta en temmelig nOiagtig Beskrivelse af den hele Mahammedaaerne bekjendte Verden; undertiden kunne vi Tel paavise enkelte UnOiagtigheder og en TilbOielighed hoa Forlatteren til eventyrlige Fortællinger, hvilket dog ikke i betyda^g Grad nedsatter det Heles Vigtighed og PaaMdaligfaad, og tal hans Undslgrldnmg i maoga TflfrBlda maaa vi deeadan bemcrke, at han diotereda den atdrata Dal af dette Arbeide eliter Hnkommelsan, idet han paa BeisMi fra Calient til China led Skibbnid, tabte alle aina Papirer og kun reddede sin Person. Seetxen og Burck* Digitized by Google hårdt vare 4q fOvste, der gjorde opnuBrkBomme paa dette AiMdee store Vigtighed, og en forkortet Bearbeidelee hera^ der s^ldee Muhammed-el-Beilnni, neaede yed diaae Lerdea Beetræbelaer til Bibliolhekerne i Cambridge og Gotha; efter Haandskrifter i det fitoatnamite BibUoUiek udgav Sam. Lee en engelsk Oversættelse af dette Uddrag, der imidlertid staaer langt tilbage for O ri u inalen, idet en stor Mængde historiske Beretninger ore udeladte. Alle- rede tidligere var et Par Brudstykker af det samme eller et lignende Udtog meddelt af Kosegarten og Apetz^; e« portugisisk Oversættelse, hvoraf dog kun 1ste Bind er udkommet y skyldes Munken Antonio Moura'', og efterat flere Bmdsljkker af Ibn Bathutaa foldattsndige Arbeide» bToraf Haandekriltqr Ted ConatantineB Indtagélae Tåre komne tO Paris, hare Tmret meddelte i Joaroal Asiatiqne ▼ed de Slane, Dolaurier og Defremery, er endeliges paa det Asiatiske Selékaba Bekostning i Paris en Udgare af det hele Værk med Oversættelse, begyndt af Defremery og Sanguinetti*; de 3 f6rste Bind ere færdige, hvoraf Slutningen af 3die Bind handler om Ibn-Bathutas Ophold i Pehli og Forberedelsen af hans Sendelse til China. Idet vi oftere ville faae Leilighed til at benytte dette vigtige Værk, især naar vi meddele Arabernes Kundska*' ber om Oeme i det indiske Hav, Cbina og £^ene om det easpiske Hav, undlade ▼! for Oieblikket nnrmere at gaae ind paa dets Indbold, og af de fnae For&ttere, ti endnu hare tObage at omtale, komme ti da til en Epito- mator fra det 15de Aarhundrede Ted NaTn 'Abd ar- * The travels of Ibn Bathuta, translated from the abridgcd Arabic manusc. copies. London 1829 in 4to. ^ De Mohammedc Ibn Batuta commentatio Academica ed. Kosegarten Jenae 181 S, og Descriptio terræ Malabar ex arabico Ibn Batatae itinerario edita per Apets. Jenae. * Vuigena extensas e dilaUdas de celebre Arabe Abn^AbdaUak Ben Batata Lisboa 1840. * Yoyages d'Iba Ba- toutak, texta ambe aooompagné d'ana tradnetioa par Dabanavy al gaagnfaietti. Paris 1853. Digitized by Gpogle 70 DB ISLAHITI8KB FOLKB OBOOBAPHISU KUHD8KABBB. BascMd b. Saleh, bekjendt under Naynet Baquwi« idet Staden Baqn red det caspiske Hav var hans FOdeby. Hans Bog, der fOrer Titelen telchis elatsår ivaatfaib el melih el qnhhdr^ ,,Udtog om Mærkværdigheder og den al- mægtige Herres Vidundere", er kun et Uddrag af Qaz- winis f(ir omtalte Arbcide aisar td-beldd" med Undtagelse at Længden og Breden er angiven ved 133 Stæder, formodentlig efter Nasir-ed-din. Indholdet af dette ube- tydelige Arbeide, der i Alt fi>lger samme Orden som Qaa- vinis Jttsar ut^hdådt*, er meddelt af de Guignes i not et extr.^ SO) Vi bare i dette Tidsrum fimndeles at omtale en ber5mt Astronom Tamerlans SOnnesOn Ulng-Beg, S5n af Sehah-Rokh, der begrundede Observatoriet i Samar* qand og forfattede fornemmelig ved Hjælp af '^Ali Quschgi 1437 Ch. astronomiske Tavler over Fixstjernernes Stil- ling paa Himmelen, hvilke endnu i dette Oieblik benyttes i Orienten; til disse fOiede han desuden et Kort over Ver- den og benyttede ved begge Arbeider, der ero udgivne af Hjde^ og Gravius^, de f5r omtalte Ilchaaiske Tavler af Nasir ed-din TbusL Under Ulug-Beg levede den (p. 44) omtalte Scbab Gbolgi, af hvem vi besidde en Indled- ning til de nchaniske Tavler, og *Ali Qusebgi (f 1474 Ch.), der foretog en Gradmaaling og bestemte Storcirklens Omkreds til 8000 Parasanger; Jordens Diameter angives til 2545 Paras., og hver Paras. er 3 Mile, fuldkommen de samme Talangivelser, der af de ældste Geographer henff">rcs til Ptolemæus*, og som synes at antyde, at Geo- graphiens Stadium var i en stagnerende Tilstand. * Not. ct cxtr. t, II p. 386—544. • Tabulæ longitudinis ac latitudinis stellarum fixarum ex obserratione Ulagh Beighi ed. Th. Hvde Oxonii 1665. ^ Tabulæ bina? geographicæ Nasir ed- dini et Ulug Beigi ed. Gravius in opere Gcograph. veteris scriptores Græci minores t. III Oxoniæ 1712. * S. Astronomica quædam cx traditionc Scbah Cbolgii ed. Gravius Londini 1642 p. 94 og Delam> bie hist. de l'astnmoiiiie da moyen åge p. 198. Digitized by Google DB ISLAUnaKB FOLKS OBOaBAPHIBKB XUNDSKABBB. 71 $1) D«nne ror Dom bekrafteB end mm ved tragtningen af et senere Axbeide, aifiittet 928 Heg« = 1516 Ch. af Muhammed b. Ahmed b. AijAs fra Cir- easflien, under Titelen nasehq d asihår fi e^g^édbi-^aqtår^ o: .^Blomsterduft om Vidundere i Landene". Han be- handler heri meget vidtloftigen Ægyptens Geographi og ældste Historie, beskriver Pyramiderne og meddeler i en Indledning Astronomiens almindelige System Grund- trækkene af den mathematiske Geographi. Uagtet han, som sees, levede, efterat Yasco de Gama havde omseilet Africa, og en ny Verden rar opdaget af Columbus, har dette dog havt saa liden Indvirkning paa ham, at han kalder det vestlige Hav med det sædvanlige Navn, del mOrke Hav, fordi dets Vand er opr5rt, og Ingen vover at beseile det. Blandt dets utallige Oer, hvoraf nogle ere beboede, andre Ode, udhæver han de to saakaldte lykkelige Ger; paa hver af disse befinder sig en Statue af Kobber, som ved sin Stilling antyder, at Ingen t6r vove sig videre. Ligesom Ibn ul-Wardi (s. p. 56) be- gynder han sin Beskrivelse med Vesten, som deles i de samme 8 Dele Sus al-aqsa (det iQeme), al-awsat (det mellemste) og al-adné> (det nsermeste). Ved at omtale Middelhavet i Forbindelse med Spanien anfører han den engang for i dette Afrnit meddelte Mening, at dette Hav er opstaaet ved et frygteligt Gjennembrud af Oeeanet, der foranledigedes ved en af Du-l-Qamain gravet Kanal imellem Tanger og Spanien, som skulde fbr^ hindre Indbyggerne paa den africanske Kyst i at angribe Andalusien ; dets Længde angives til 5 å 6000 Mile med en Brede af 700 Mile. Det caspiske Hav (Havet ved Gorgån) antages at staae i Forbindelse ad ul^endte Veie med Verdenshavet; det saakaldte Slavehav gaaer fra Vest imellem det 6te og 7de Clima og har en Mængde Oer og Halv5er, hvoraf nogle hænge sammtti mod det store Fastland; dette Hav svarer til det hos Abnlfsda Og andre Ge^grapher omtalte Varengeriiav. Desnden Digitized by GoQ 72 DS IBLAMITIflKE V0LK8 eSOGSAPHIflKS KUND8KABBB, omtales Havet ved Jågog og Mågog, hvifl Vand er fersk. Under Sus el-adnå gives en ret interessant Beskrivelse af Oaserne, der ere adskilte fra KnMen tre Dages Bdw igjenn^ Orkener og deles i de ydre og indre, hToreflter folger en Beskrivelse al Alezandrien og Ægyptens aldste Bygninger, der for en Del benftres til anticBInvianske Fyrster; en Fremstilling af Skattevæsenet i Ægypten under dets forskjellige Fyrster og en meget vidtlOftig Tabel over NilhOiderne fra Aar 23 Heg. til 922 slutte dette Arbeide, hvoraf Langlés har meddelt temmelig store Bmdstykher i Not. et eztr.^. 82) Vi ere nu konme til en Tid, da det af Forsynet Araberne tildelte Hvenr, at bevare Videnskabens Lys nnder det over christellge Stater i Ifiddélalderen udbredte HOrke, var opfyldt, og det Folk, der endnu for en Tid var bestemt tQ at bevare Levningeme af mnbammedansk Magt og Cultur, Tyrkerne, bavde bøvet sig til en stedse tiltagende politisk Indflydelse. Imedens den store Soliman i det 16de Aarh. truede Europa med Wiens Beleiring, sOgte han at hævde sit Herredomme paa det indiske Hav og paa Kysterne af det persiske og^ rode Hav imod Portu- giserne. £n Flaade, der var udsendt imod disse, strandede paa Kysten af Indien, og den tyrkiske Admiral Sidi Ali Tschelebi benyttede Opholdet i Ahmedabad i Guzerat for al samle alle de arabiske, persiske og tyrkiske Skrifter om Navigationen, ban knnde opdrive. Efterat v«re vendt tilbage over Land tQ Constantinopel ndgav ban en Be- skrivelse af denne Ezpedition nnder Navnet imroét-s^ memdltk^ ..Landenes Speil", et Værk, der er oversat paa Tydsk af Dietz, og et andet Værk om Seilladsen paa det indiske Hav indtil Strædet ved Malacca under Navn af Muhtt, hvoraf Brudstykker cre meddelte paa Engelsk af V. Hammer- og paa Fransk af Reinaud^. Da disse * Not. et extraits t. VIII p. 1—120. * Journal of tbe asiat, aodetf of Bcagd tHI, V— VIIL * Beinand géographie d'Abol- IMa, notradaelion p. 4S6 miT. Digitized by Google DS ISLAMITISIUS fOLKS GS0GRAPHI8KB ]LUNSiaKå.B£R. 73 ^bddor imidlertid km indeholde øpedelle UndørtOgelser, der mmdre komme i Betragtning ,Ted nwrv w rende Jk&takå" Ung, aknUe yi lade det vnre tilstrakkeligt at haTe omtalt deres Navne. Et Arbeide af atdxre Betydning £or Geo- graphiens Studium er den af den berOmte Eneydopædtst Hagi Chalifa eller Chalfiei skrevne Geographi Gihdn numa, o: ^^Verdens Speil". Forfatteren, hvis egentlige Navn er Mustafa, antog Titelen Hagi (Filegrimen), efter at have foretaget den hellige lieise til Mecca og benæv- nedes Chalfa, en Sammentrækning af Chalifa, paa Grund af sit Embede som Regnskabsf&rrø i Constantinopel. Aar 1629 traadte han i Statstjenesten, men lagde aig med stOrate Iver efter flere forelgellige Videnskabafiig og opgav senere sin EmbedsstiUing for udelukkende at heUige sin Tid til disse; Frugten af hans Studier var foruden et meget omÆittendebibliographiskLeiicon, hvis fnldstasndige Udgivelse og Oversiettelse giver os et Overblik over den hele muhammedanske Litteratur, den omtalte Geographi, skreven i Aaret 1648, hvori han har benyttet en Del europæiske Boger, og som omfatter en Beskrivelse af de 4 Verdens- dele Asien, Europa, Africa og America. Dette Arbeide er oprindelig skrevet paa Arabisk, men senere oversat paa Tyrkisk af en ungarsk Benegat ; af denne sidste Bearbeidelse, der har fortnangt den ældre arabiske Udgave, er kun Iste Bind, der indeholder en Indledning og Beskrivelse af Asien, udkommen i Constantinopel 1145 Heg. = 1732, forsynet med 89 Kort; en forkortet Oversættelse heraf skyldes Norberg ^ og Beskrivelsen af Bumili og Bosna er udgiven af V. Hammer*. Hagi Chalfa oversatte desuden paa Tyrkisk Mercators Atlas niinor, som han benyttede ved det nyligen omtalte st^irre Arbeide, og hvormed en i det Latinske kyndig Mnnk, der var traadt over til Islam, Muhammed ' Qflum nnma geogmphia orientalis. Lund 1818« * Rmnili und Boma geographisch beschrielmi von Hagi ChaUk, nbers. von J. V. HamnMr. Wien 1812. 74 DS IBLÅMITI8KS FOUtS OBOOBAPHISKS KUNDBKABBB. léhUwd havde Tæret ham belgnlpélig« Hagi Chalifii dOde 1658 ^ Liden vi slutte denne Oversigt, der vilde have erholdt et større Omfang, saafremt vi ikke havde indskrænket os til blot at omtale saadanne Værker, der enten fnld- t'tændig eller i det Mindste af Brud.stykker vare os bckjendte, have vi at omtale et historisk jreographisk Arlieide fra det 17de Aarhundrede over Indien, kaldet efter den mongolske Sultan Akber, Ajini Akberi (1556 — 1602). Forfatteren Abu Fazl var denne Fyrstes Minister og skrev hans Historie indtil hans Begjerings 47de Aar i et stort Ysark kaldet Akber nameh; et Tillæg til dette Arbeide danner det nsarvsBrende Arbeide kaldet Ajini Acberi, hvori gives en n(^iagtig Beskrivelse af alle Landets Institutioner, dets geographiske Inddeling i de 16 Pkovinser (Snbahs) og disses Produkter, og endelig en Fremstilling af den brah* minske Religion, Philosophi og Behandling af forskjellige Videnskaber, som Geographi , Tidsregning o. a. Vi ville i det FSlgende faae Leiliglied til at benytte dette sidste Afsnit. F. Gladwin har af dette Arbeide givet en for- kortet Oversættelse paa Eogelsk^ der imidlertid lider af en Del Undiagtigheder. Efter at have fremstillet for vore Læsere de vigtigste Yflsrker, der ^ene til Oplysning om Mnhammedanemes Behandling af G^ographien , og hvoraf især ved franske Lærdes Bestræbelser i de sidste 50 Aar en stor Del alle- rede er almindelig tilgjængelig ved gode Udgaver og Oversættelser, gaae vi over til i det næste Afrnit at med- dele de almindelige Grundtræk af den mathematiske Geographi og slutte med en kort Udsigt over den * En Levnctsbeskrivelse, forfattet af ham selv, findes i M. Wi- ckerhauser deutsch- tQrkische Chrei^toiTiathic S. 166—75. - Ayeen Akber}- or thc institutes of the einperor Akbar translat. by Fr. Glad- win, Calcutta 177"2— 91. Det hele Værk, baade Akbar nameh og Ayini-Akbcri, findes paa det 8t. kgl. Bibliothek iblandt de persiske HundakriAer No. LII, Lm, LIV, LY. 8. Cat. edd. Fen. descript. sb A F. MéhrMi, Hafni« 1857. Digitized by Google DB ULAMITISKB FOIiKS OtfOOBAPHIflEB KUIVDSKABEB. 75 beskrivende, der yfl, ifdlge det af arabiske C^ographer sædvanlig antagne HaTsystem, give et Omrids af den Araberne f6r Amerikas Opdagelse be^'endte Del af Jorden. § II. 1) De ældste uvidenskabelige ForestUUnger om Universet. Forud for en stræng videnskabelig Opfattelse af Uni- verset og dets Skabninger findes hos ethvert Folk en Samling af I5se Meninger, der for en Tid kunne tilfreds- stille en endnu ikke moden Udvikling, og som, stOttende sig til den religieuse Opfattelse og Fhantasien, undertiden kunne træde den uhildede Forskning igendilig imOde, og hvoraf endelig enkelte Anskuelser ere blevne saa ind- groede hos Folket, at selv dets oplyste Porfeittere slæbe dem med sig som Levninger uf en svunden Tids forlængst opklarode Vildfarelser. Idet de semitiske Folk ifolge deres Naturgrund liave en medfodt Tilboielighed til Mono- theismen og derfor fastholde Tanken om en eneste Gud Og Skaber, som hftit hævet ved sin nendelige Almagt over Verden, der er hans Værk, finde vi just af denne Grund hverken hos Hebræer eller Araber nogen udviklet Cosmogoni og Mythologi; Naturen og Verden opfattedes nemlig ikke som saa selvstsBndigen virkende Kræfter, at de kunne tillades en i Verdensordenen med fri VilHe begavet indgribende Personlighed. Forgjæves sOge vi i denne Henseende Analogier hentede fra Oldtidens andre Folk, som Inder, Perser og Ægj^pter, hvoraf især de fOrste have frembragt en Mængde med yppig Phantasi og philosophiske Gisninger blandede cosmogoniske Theorier. Desuagtet findes dog enkelte tydelige Spor af en Art S^emedyrkelse hos de ældste Araber^, idet endog i Ko* ranen A%ttdsbilledeme Alat, UszÅ og Menat, der sandsyn- ^ Angaaonde Ambernes foriKlamitiske Religion og Cultus s. en Afhandling uf E. Osiander Zeitschr. d. d. morg. Geselis. B. VII p. 463-505, Digitized by 76 DS IfiLAMITISKB FOLKS 0S0G&APHI8KB XTOD8KABBB. ligfln bet^e Maanen, Solen og Veniu, omtalM 9om GyeostaDd« for de hedeoBke Arabm Tflbedelte; som en LeTDing af dønne nldate Cnltna maae vi ogiaa ansee det| at hos senere Geographer hvert af de 7 Klimater siges at staae under en af de 7 Flaneters Herredomme. Fra samme Tid og Oprindelse, eller mnligen laante fra tilgnendsende og beslægtede Folk, stamme uden Tvivl en Del phantastiske Anskuelser ora Universets indre Sam- menhæng (f. Ex. naar Stjerneskud endnu i den senere Tid betragtes som Pile, der afskydes imod onde Engle, som ville trsnge ind i den Sverste Himmel), hvilke leilig« hedsvis ere mer eller mindre klart fremsatte og optagne af Muhammed i Koranen. Da denne Bog imidlertid i£5lge sin egen Paastand ikke maa betragtes som et Menneske* ▼nrk, men som det fi>r Verdens Skabelse og fra Evi^^ed ezisterende gnddommélige Ord, der st^kkeviis blev med- ■ ddt Propheten gjennem Engelen Grabriel af Herren, og hvoraf hvert enkelt Vers og Ord indeholder et for menne- skelige Kræfter uefterligneligt Mirakel, ere ogsaa saa- danne i denne Bog forekommende Meninger, især da den antages at indeholde Spiren til al menneskelig Viden og hver enkelt Videnskab , sjeiden af nogen geographisk For- fatter aldeles forbigaaede, men have, s^jOndt rigtignok i Virkeligheden uden nogensomhelst Betydning og Indvirk- ning paa Videnskabens Udvikling, holdt sig som en Art overflOdig Tilgilb i flere geogn^hiske Vaffker; saadanne ▼Ule vi derlior i al Korthed meddele. IfiUge Koraaen, der efter det Foregaaende ligesaa lidt som det gi. Testa- mente indeholder nogensomhelst eosmogonisk Anskuelse, men hvor blot sporadisk Universets Skabelse omtales som et Vidnesbyrd om Herrens uendelige Almagt, er Jorden Centrum i hele Skabelsen, til hvilken Himmel- hvælvingen og alle Himmellegemerne sættes i et bestemt Afhængighedsforhold. Af disse sidste udhævedes, ifolge en vis Forlgserlighed hos de semitiske Folk til 7 Tallet, fremlbr alle andre de 7 saakaldte omvankende S^emer Digitized by Google Dl liLAXEriSKB FOLXl ftBOOBAPHttKa XUinMKABXB. 77 eller Flaiietier, liTortil, rel at mnriEe, Solen ag Maaneii henregnes; elter deres A&tand fra Jorden ere de følgende: Maanen, Mercor, Venus, Solen, Mars, Jupiter og Saturn'. Hyer af disse bevæger sig i en seWstændig Kreds eller Himmel, og alle disse 7 Himle dreie sig igjen omkring Jorden; herefter fOlg^er den egentlige Stjernehimmel, over hvilken Herren igjen har opfOrt 7 Himle, hvorpaa endelig fftlge Paradisets Boliger. Efter en tyrkisk Samling af Traditioner^, kaldet de 40 SpCrgsmaal, idet nemlig Mu- hammed heri siges at have besvaret 40 Spdrgsmaal, der bleve rettede til ham af en jddisk Stamme angaaende Verdens Skabelse, Englene, den guddommelige Throne O.8.T., er af disse 7 den Jorden nsermeste Himmél af Smaragd, den anden af SOlv, den tredie af Babin, den j(jerde af Ferler, den femte af Guld, den ^ette af Topac og den syvende af Ud. Denne Forestilling om de 7 Pla- netbaner og Himle er allerede begrundet paa flere Steder i Koranen: Sur. 23 v. 17 siger Herren: „vi skabte oven over Eder 7 Veie, og vi forsomme ikke, hvad vi have skabt"; Sur. 41 v. 8 — 11, hvor hele Skabelsen ganske kort er fremsat saaledes: „Ville I ikke troe paa ham, der har skabt Jorden i 2 Dage; ville I ssstte ham Ligemænd, denne Verdens Herre? Han satte Ijerge paa den og velsignede den og fordelte paa den Fødemidler i 4 Dage i ligeligt Maal for dem, der bede. Dernssst steg han op til Himmelen, der endnu var en Damp, og sagde tfl den og Jorden; kommer frem, lydige eller ulydige! Derpaa delte han Himmelen i 7 Himle i to Dage og aabenbarede ^ Et mærkværdigt Exetnpel paa de ældste Folkeslags Overons- stetnmelse i Anskuelse er Ugedagenes Navne og FOlge, der afhænger af disse Flaneters Orden. S. Orsteds samlede Skrifter B. V p. 197 Anm. Om det ældste astronomiske System s. Dcscript. des raonam. mosolmaus da cabinet de M. Le duc de Blacas p. Heinaud t. II p. 374 llg» * Udgivne ånder Titel Quarante Questions addressées par les Dootenn Jniiii av proph^te lishomst par J. Th. Zenkar Vfoane 1851 p. 8. Digitized by Google tS DB ISLAiimSkB FOLKB OBOaBAPklSXB XDBbSKABXB. hrer Himmel sm Be&ling. Vi fmynede den nnrmeste Himmel med Fakler o. s. Sur. 71 14: cfHave I ikke •eet, hvorledes Herren har skabt de 7 Himle, den ene over den anden, og har sat Maanen som Lys paa dem og skabt Solen som en Fakkel"? Snr. 78 6 — 7. <^aTe vi ikke skabt Jorden som en Seng og Bjergene som dens Såilcr?" V. 12, og vi have bygget over Eder 7 faste Himle og liave sat en skinnende Fakkel". I Overens- stemmelse med den bibelske Forestilling ere Bjergene Jordens Grundpiller, og Himmelen et hTsalvet Tag, der svæver over Jorden alene ved den guddommdige Almagt ; det hedder saaledes Sur. 13 v. 2: icGrud er den, som hæ- vede Himmelen nden lønlig StOtte, deipaa satte han sig paa sin Throne og tvang Solen og Maanen til Tjeneste"; Snr. 22 t. 64: f,See I ikke, at Herren har underkastet Eder Alt, hvad Jorden indeholder? . . . han holder Himme- len oppe, at den ikke synker ned paa Jorden undtagen med hans Tilladelse". Paa samme Maade som Himmelen opad indeholder 7 Dele, er ogsaa Jorden nedad inddelt i ligesaa mange Lag; efter Sur. 65 v. 12: ^JHerren har skabt 7 Himle og ligesaa mange Jorde", under hvilke Helvede befinder sig. I den omtalte Aflmndling, „de 40 SpOrgsmaai", besvarer Propheten Jodemes SpOrgsmaal om de 7 Jorde saaledes: JBCerren skabte de 7 Jorde, ((den ene nnder den anden, og lod Xinft vave imellem dem. J>en 1ste gjorde han til en Bolig for Menneskene, den (f2den til et Qjemme for Vindene, paa den 8die boer en „Art Engle med Hundehoveder, Menneskehænder og Oxe- ,,6ren, paa den 4de bevares Svovl, bestemt til at nære Hel- jjVedes Ild, paa den 5te ere Skorpioner, saa store som Ka- „meler, paa den 6 te befinde sig do Menneskers Sjele, der „ere bestemte til Helvede, og som her forelObig lide deres „Straf indtil Opstandelsen. Dette Steds Navn er Siggin, „der omtales i Koranen Sur, 88 v. 8; paa den 7de er endelig jn^lis's Throne, omgiven af Engle, der berette ham „Menneskenes Miigjenunger paa Jorden. Under alle disse Digitized by Google ^befinder rag det egendige Helvede med 7 ^délmger efter <(de forslg'ellige Synder. Dette Yerdenshele, der altsaa skulde bestaae af 7 Planetbaner, 7 Himle med Paradiset og syv Jorde med Helvede^, holdes i Veiret ifdlge en Forestilling, der har vedligeholdt sig i Traditionssamlinger, af en Engel, paa hvis Nakke det hviler; dennes FOdder stotte sig paa en Rubin, der blev taget fra Paradiset, Og som hviler paa en uhyre Oxe, der igjen har Fodfæste paa en stor SandhOi. Da denne ogsaa maatte have et Underlag, taonkte man sig en umaadelig Fisk kaldet Le- Irana (maaske en Fordreining af Bibelens Sdnhjre Liyja- than), eliter Andre Behmut (Behemdt), svOmmende i Havet, paa hvis Byg den hyflede. For at denne Fisk bestandig kande holdes i Ave og ikke jEnstes af Djasrlen dl at rælto hele Verden ned af sig, skabte Herren en Myg, efter Andre en lille Fisk, der bestandig plagede den og saaledes bragte den fra disse Tanker. Hos Ibn-ul-Wardi finde vi en ret udforlig Udvikling af disse Sagn, skjondt de af Andre meget ofte aldeles forbigaaes, som uf Edrisi og Abulfeda ; af Andre, som Qazwini, berOres de netop af en vis ÆrbOdighed for Koranen og Sunnah. Hvor lidt de over* hovedet have havt Indflydelse paa den videnskabelige Behandling af Jordbeskrivelsen, bevise endog en saa nerttlsk Forfatters Udtryk som Ibn nl-Wardis, idet haa siger: ..Dette er den Art Fortaallinger, hvorefter Folk ere meget begjærlige, og de tjene sandelig ogsaa til at styrke Troen og Tanken paa Guds Almagt; thi saafremt de ere sande, ere disse Tings Skabelse ikke noget Vid- underligt for Herren, og er det kun Opdigtelser, inde- holde de i al Fald Lignelser og Billeder, der ikke ere * Efter Kor. Sur. 31 v. 26: „Om alle Jordens Træer vare Pennef og Herren fOiede til Havet 7 andre Have af lilæk, da vilde det ikke være tilstrækkeligt til at skrive alle Guus Ord med", skulde Jorden ifOlge nogle Fortolkeres Opfattelse ogsaa være omgiven af 7 for- •kjeUige Have eller Oceaner. S. de Sacy Ch. Ar. t. II p. 254 og Quwtiii, die Wander der 8ch6priuig Aiab. T«t tip. IM* Digitized by Google 80 OB XSUMOUKE VOLKS OBOØBAPHISKB KOHDBXABBB* moralsk forkasteligei Gnå alene reed Sammenhmgen bedst". Yi haye her knn ganske kortoiUgen yiUet frem« stille enkelte Træk af en oosmogonisk Anskaelse, der bos adskillige Forfattere findes udmalet med endnn flere phantastiske Paafund, og gaae derfor nn over til at om- tale de mere videnskabelige Meninger, vi linde hos Ara- berne om Jordens Form, dens Grænd.ser og Inddeling. 2) Jordens Form. Vi have allerede seet, at ifolge Koranen (s. Sur. 78 v. 6 — 7) tænkte Muhammed sig Jorden som en Flade, der havde Himmelhvælvingen til Tag) og hyor Solen, Maanoi og de Ovrige Himmellegemer vare hensatte for at oplyse denne. Hvor hellig end Koranen boldes som den Bog, der indeholder i Spiren enhver Videnskab, har den dog lykkeligvis ikke kunnet tilbage- bolde den menneskelilge Aands selvstendige Forskning, og .vi see meget snart, at Videnskaben enstemmig opstiller den modsatte Lære om Jordens Kugleform, idet det da bliver Fortolkernes Sag, omtrent som ved en falsk An- skuelse af det gi. Testamentes Betydning i den nær- værende Bibelfortolkning, at aiiempe paa bedst mulige Maade Betydningen af Koranversene efter den sandere Anskuelse. Allerede al Fargånl^ beskriver meget klart Jordens og Himmelens Form, idet omtrent de samme Beviser herfor anfOres, som vi endnu for Oieblikket finde i vore LterebOger: ^.Ligesom med Hensyn tQ Himmelen", ' siger han, .^de Lnrde ere enige om, at den er en Engle, ffSaaledes antage de ogsaa om Jordens Dannelse, at den ^^med alle sine Dele, baade det faste Land og Vandet, er „kugledannet. Dette bevises derved, at Solen, Maanen „og Stjernerne gaae ikke op og ned til samme Tid paa „alle Steder af Jorden, idet de nemlig gaae op og ned f^Or paa de Ostlige end paa de vestlige Steder. Dette ^iagttages ogsaa ved andre himmelske Phenomener som * 8. Blementa aslvoaoiiiiea ed. Qolins, Amstdodami 1669 p. 11 fig. Digitized by Google DB ISLAiaTISKE VOULB GEOGSAPHISKE KDUDSKABEB. 81 ^en MaaneformOrkeUe, der sees paa to i Oatlig og vestlig ijAfitand for hinanden liggende Steder; iagttages Form^^r- ffkélsen £ Ez. i den 8die Time af Natten paa det Ostlige ffSted, sees den paa det vestlige noget fi}r denne Tid i (fPorhold til Afstanden imellem begge Steder, hvilket Ijder Jien paa, at Solen gaaer f6r ned paa det Gstlige end det „vestlige Sted". Jorden er efter samme Forfatter et forsvindende Punkt i Universet, hvilket bevises ved Fixstjernernes Afstand, idet hverenkelt af disse sees i samme Afstand fra alle Punkter af Jorden, hvoraf fOlger, at Afstanden imellem Himmelen og Jorden er paa alle Steder den samme. Jordens Kugleform anskueliggjores ved følgende Tankeezperiment af Sehems ed-din Muham- med fra Damasq ^Hvis man paa den ene Side af Jor- ^den gravede en BrOnd, og vedblev at grave indtil Jor- ffdens Centrum, og det samme skete paa den modsatte „Side af Jorden, indtil begge Br5ndene stødte sammen, „og der fremkom eet Vand, saa vilde man fra hver Side „nedsænke sin Spand, og Bunden af den ene Spand vilde „staae imod Bunden af den anden, og dog vilde begge j^arter være overbeviste om, at de trak Spanden fra den f^ederste Del af BrOnden opad"; som Antipoder anfOres China og Spanien ifølge den Antagelse, at de ligge hver paa de yderste Kanter af den beboede Jord, hvis Længde er 180®. Ibn ul-Wardi^ beskriver omtrent paa lignende Maade Jordens Figur, efter at have opregnet adskillige nidre og usandsjmlige Anskuelser: „De Fleste antage, at fjorden er rund som en Kugle, og at Himmelen rundt „omkring omgiver den, ligesom Hviden i et Æg Blommen; ^^lominen bliver da i denne Sammenligning Jorden, Hvi- „den Vandet og Skallen Himmelen; dog er Universets Form „ikke aflang som Æggets, men rund; derfor sige Mathe- ^^matikerne, at hvis man tænkte sig Jorden gjennemgravet, * Cod. Aiab. ZCVI fol. 17. * 8. Tomberg fragmentom Ukfi naigarila ndimlijliam anet Ibn-al-Waxdi p. 25. 1857. (6) Digitizecl,by Google 82 DB I8LAMITI8K£ FOLKS GEOGRAPHISKE KUNJDSKABEB. ,,vilde man naae hen til den anden Side af den: hvis ^man f. Ex. gravede i Spanien, vilde Hullet ende i China, 3) Jordens mathematiske Inddeling. Vi ville nu betragte Jordens mathematiske Inddeling elter de ara- biske Geographer. Idet Jordens Centrum ogsaa er Him- melens Oentmm, slgærer en Storcirkel, der deler Himme- len i to Uge Dele, ogsaa Jorden paa samme Haade; denne Storcirkel kaldes Æqnator og deler Jorden i den nord- lige og sydlige Halvkugle; i hin er den beboede og beljendte Del af Jorden beliggende, og dens stOrste Ud- strækning fra Ost til Vest overstiger ikke 12 Timer, alt- saa 180^ idet hver Time udgj5r 15°; denne Tid af 12 Timer er nemlig den stOrste Forskjel, man har fundet ved Iagttagelse af en og samme Maaneformurkelse for de dfltligste og vestligste Steder paa Jorden. Tænke vi os endvidere en Storcirkel, der deler Æquator i to Halvdele og staaer lodret paa denne, idet den slgnrer den i den yderste Del af det beboede Ost og Vest, da deles Jorden ved disse 2 CSirkler i i Dele, to nordlige og to sydlige; den ene nordlige af disse indbefatter hele den- bekjendte og beboede Jord, hvorfor ogsaa Jorden meget ofte kaldes den beboede Fjerdedel. Dens Udstræk- ning fra Ost til Vest eller Længde er en Halvcirkel eller 180^; fra Syd til Nord eller Brede er Afstanden fra Æquator indtil det Ubeboede, hvis Grændse er ved den 60 til 66 ^; da saaledes Længden er */o, Breden ^/e Del af den hele Jord, siges den beboede Del ogsaa at inde- holde Del af denne. Ptolemæus forandrede uden nogensomhelst Kritik den af Marinus fra Tyms antagne Afttand af 225® imellem Heridianen gjennem de lykkelige Oer og den gjennem Thinae til 180®, og dette antoge de arabiske Geographer som et ufetlbarligt Dogme; med Hensyn til Angivelsen af et Steds Længde og Brede be- holdtes Inddelingen af Cirkelen som hos Grækerne i 360®, en Grad i 60', en Minut i 60", og disse Navne over- sættes ganske ligefrem paa Arabisk. Som beigendt er et Digitized by Google DlB ISLAMITI8KB F0LK8 6B06SAPB18SS KCllDSKABBB. 8S Steds geographiske Brede lig dets PolhOide, idet under Æqnator Folerne begrcndse Horisonten og hmve sig over denne, eftersom man igemer sig herfra; dens Bestemmebe er temmelig simpel, idet heM saedvanlig anyendtes en Onomon, hyorred Solens Skygge, naar den passerer Meri- dianen^ iagttages, skjAndt man paa denne Maade ikke var fritiigen for at begaae en lille Feil i Beregningen. Vanske- ligere er derimod Angivelsen af Længdegraderne, idet man for det Forste maa blive enig om et bestemt Ud- gangspunkt, hvorfra Graderne regnes imod Ost eller Vest, og dernæst om et Phænomen paa Himmelen, hvis Iagt- tagelse er mulig for de forslgellige Steder; til det sidste anrendtes MaaneformArkelser, kvoroTer Araberne hayde temmelig n6iagtigen ndarbeidede Tabeller, der i Forbin- delse med SolhOidetabeller Ted astronomisk Beregning af« giye det N5dyendige til Stedets Laengdebestemmelse i Forbold til andre Steder. En langt nfnldkomnere Blaade frembode Arabernes Itinerarier, hvor Afstanden angives i Længdcmaal, der da, saafremt de vedkommende Steder laae i vest-6stHg Retning, kunde overfOres til Grader. Med Hensyn til Udgangspunktet for den forste Meridian antoge Araberne, efterlignende ogsaa heri Grsekerne, dette for beliggende paa Jordms yderste Vestgrændse, hvor man benlagde de saakaldte eyige eller lykkelige Der, der effcer Sagnet sknlle yære rige paa herlige Frugter og haye et bestandigt Foraar; andre G-eographer, som Abnl- fisda, antage et yderste Funkt paa Africas Vestkyst, be- liggende Østligere end de omtalte Oer, hyad der frem- bringer en Forskjel af 10® imellem begge Beregninger. Med Hensyn til disse Oers virkelige Beliggenhed synes de at svare til de canariske Oer og muligen tillige de azoriske, idet begge Navne ofte sammenblandes af arabiske Geographer, skjOndt Nogie^ som Ibn Sa'id, gjOre en For- slgel imellem de eyige og lykkelige Oer; de sidste siges at ligge imellem Vestkysten af Afrioa og de filrste, ere 24 I Tallet og adspredte i det Iste, 2det og 8die (6*) Digitized by Goøgle 84 DB ISLAUITISKE FOLKS OEOQBAPHI8KE KUNDSKABER. Klima. Edrisi omtaler kun de evige Ger eom 6 i Tallet, hvorved vi mauske kunne tænke paa de Capoverdiske; paa hver af disse åndes en Bronoestatae, opstillet paa Toppen af en Art Stcntaarn, der ved en troende Mine advarer enhyør Sofarende imod at gaae ud over denne Grendse. Cadix, der hdrer til disse Oer, har en saadan StOtte. Efter det orientaløke Sagn skal en Hero, kaldet Da-1- Qanudn (o: den som har to Horn, idet Verdens Gnendser øTmboliBeres ved Horn, Billeder paa den op- og ned- gaaende Sol), der sædvanlig forklares red Alexander den Store eller efter Andre en himjaritisk Fyrste, have op- rettet disse Statuer som Minde ora sine Seire og Er- obringer indtil Jordens yderste Grændser. Man seer let, at Du-l-Qarnain i denne Mythe indtager den samme Plads som Hercules hos Grækerne, og at de omtalte Statuer træde istedetfor HerculessOUeme^. Det Funkt paa Africas Vestkyst, hvorfra Abnl&da regner den 1ste Meridian synes at svar« til Oap Verdo; fra dette eller de omtalte Oer have de fleste arabiske Geographer ladet den 1ste Meridian ndgaae. At imidlertid dette var ganske vilkaar- ligt, fremgaaer al den Omstændighed, at enkelte, isser persiske, Astronomer og Geographer, som Abu-Maschar i det IXde Aarh., valgte et Sted paa Jordens Ostgrændse som Udgangspunkt. Dette Sted, der sættes i Forbindelse med de ældste Myther, skulde være beliggende under Æqnator paa den Ostlige Grændse af China, og kaldtes Kankdiz eller Kankder, et Ord, der rimeligen har sin Oprindelse i det seldste persiske Sprog, og er en Be- t^else for det jordiske Paradis; her laa et Slot, bygget af Kai-Kavns, en af de ssldste persiske Konger, hvilket . tfffinkt^ at vsBre et Opholdsted for Feer og Genier. Dette ^ Om Akxaadersagnet hos Orientsierne see Spiegd die Atoz- andersage bey den Orientalen Leipzig 1851, og Graf tlber den Zweigeh6rnten de« Koraa i Zeilschrifl der deatsch-morg. GefleUMsb, B. Vm p. 442. Digitized by Google PS ISUJaTIBKS rOLKS OE0OBAPHI8KB KDHDSJLABEB. 85 Sted, der efter Inderoes Forestilling £Etlder sammen med JamoqaAa, hyorom yi hos Alralfeda^ bese I51gende Be- nuerkning: ^amkat i det jderste Ost ligesom de evige Oer i Vesten, bag hyflket Intet Ostligere beboet Sted gives, ligger nnder Æqnstor og har ingen Brede", forrezles vndertiden med Betegnelsen for Jordens Midtpnnkt, Lanka eller Qobbet Arin, hvorfra enkelte arabiske Geographer fra det 12te eller 18de Aarh. refrnede Udgangspunktet for den 1ste Meridian. Da denne Anskuelse efter stor Rimelighed synes at have en indisk Oprindelse, tillade vi os at anf5re efter Abulfedas Citat den berømte Geograph Albyrunis Mening herom*: ^^Man læser i indiske Bøger, ^fSiger Albynini, at Halvdelen af Jordkuglen er Vand, JQalvdelen Ler, o: Halvdelen er Hav, og Halvdelen ffLand. Paa Æqnator er der 4 Fnnkter, nemlig Djam- „knt imod Ost, Bom imod Vest, Lanka, som er Yer- ffdens Kuppel og dennes Antipode. Heraf fremgaaer, at ^jden beboede Del af Jorden ligger fuldstændig i den ^^nordlige Halvkugle" o. s. v. Vi ville sammenligne dette Sted med en lignende Beskrivelse i det i foregaaende Af- snit omtalte Værk Ayini Akberi": ,^Midt i det salte Hav ^under Æquator paa Jordens 4 Hjorner henlægge Inderne ^4 Stæder med guldtaskkede Slotte : 1) Ejamkat, 2) Lanka, Jbvorfra Inderoe regne Lasngdegraderoe, og som Gnekeroe „benævne Langdessa, nden at man kan angive Grrnnden Jiertil; 8) Siddahpnr og 4) Bomaka. Hver af disse JSteder er 90® ijeraet fra den nsarmeste og 180® fra „sin Antipode. Bjerget Snmera er 90® nord for hver. ^^Disse 4 Byer ligge under Æqtiator, som Inderne kalde ^^bikh vatbird. Æquator befinder sig i Zenith for Be- „boerne af alle 4 Steder, og Solen kaster 2 Gange om * S. Oeogr. Tezt. 366. * 8. OreniBttelte p. 13 og Beinend mémoire sur Vlnae p. 341. ' Orertat i Udtog af Oladwin t II p. 341; ogTezten peaFenUk anddelt i en Annimrkning i Udgavea •f Abnlfeda p. 376. 86 DS I8LAHITI8KE WOLKB OKOGXAPHISKB KDKDSKABBB. j^aret sine Straaler herfra; Dag og Nat ere hele Aaret jjOmtrent lige lange. Solens stftrste Hoide er 90^; den ^^gaaer fra Lanka til Bomaka, herfra til Siddapur, herfra til Jamkut, og naar den om Middagen er i Jamkut, gaaer „den op i l4uika; naar den gaaer ned i Siddahpfor, er „det Midnat i Bomaka**. Af stArate Yigtaghed for nnv ▼ærende Undersdgelse bliver det nn at bestemme Oen Lankas virkelige Beliggenhed, hvad Albyroni allerede har fors/Jgt, idet han sammenligner Navnet Lanka med La- ▼anka, der paa Indisk betyder Kryddernelliker, og antager det ene opstaaet af det andet. Med dette Produkt drives en vigtig Handel; men den O, hvorpaa den voxer, er be- boet af vilde Mennesker og derfor iitilgjængelig for Frem- mede. Da just dette berettes om en O Lankabalus^ der ligger hinsides Indien, synes Albymni rigtignok at hen- Ingge Lanka længere imod Sydost og at gjOre Lanka identisk med den i Soleymans Beiser ^ beskrevne O Lpnd- jebalns, iblandt hvis P^dnkter der dog ikke nasmes Ejyddemelliker, og som efter Edrisi* ligger 10 Dages Beiser Qwnet fira Serendib. Da imidlertid Albymni paa et andet Sted omtaler Lanka som det Sted, hvorhen efter det indiske Digt Ramayana den onde Aand Ravana flyg- tede, efter at have bortfort Ramas Hustru; at den er skilt fra Fastlandet ved et Stræde, der er 80 Parasanger bredt, og da dette synes at passe temmelig vel paa Ceylon, have vi Grund til at fastholde dens Identitet med Cey- lon, i hvis umiddelbare Nærhed Abulfeda ogsaa henlægger Lanka, idet han nnder Artikelen Serendib omtal^ Oen Lanka, slgOndt han rigtignok lader til al have lorvexlet Navnet med Kank og Floden Ganges, og tillsier, at den ansees for Jordens Kuppel eller Midtpunkt At Inderne paastaae, at Lanka ligger under Æqnator, hvorimod Cey- lon, som belgendt, er flere Grader nordligere, maae vi ^ S. Rélation des voyages des Arabes et des Persans par Reinaild p. 8, 16. ' S. OverMBttelsea af Jaubert 1 76. Digitized by Google DE I8LAMITISKS FOLKS GE06SAPHISKB KUND8KABEB. 87 tilskrive en lignende Feiltagelse i deres geographiake KundakabeTf som naar Ptolemmu tildeler denne O, som han kalder Taprobane, en tilsvarende Beliggenhed, hvilket af Marco Polo forsvarea ved den Bemttrkning*, at Oen, sIgOndt paa hans Tid 2400 Mile i Omkreds, tilforn havde 3600 Mile, men at en Del var bleven bortskyllet ved de heftige ^Nordenvinde og den deraf foraarsagede StrOm. Idet vi i det Følgende ved Beskrivelsen af Oeme i Syd- havet komme udfftrligere til at omtale denne O, kunne vi dog af det Meddelte fastholde, at efter Indernes Fore- stilling virkelig Lanka eller Ceylon betragtedes som Jor- dens Midtpunkt, og da fdlgelig Inderne ansaae deres Land paa samme Maade, som JOdeme ifdlge Ez. 38 v. 12 Jerusalem, Chaldæeme Babylon, Grækerne Delphi, for ttt ligge omtrent midt paa Jorden, i lige Afstand frft det yderste Ost, Jamokata o: formodentlig Japan, og Yest, Bomaka o: Grækenland, maatte den Meridian, der tænktes at gaae fra Æqnators Midtpunkt tal Norden, hvor de forestillede sig Bjerget Meru eller Sumeru, gaae tvers- igjennem Indien. Efter Albyruni^, der har ftst af indiske Kilder, gaaer den igjennem Odjein, Hovedstaden i Malva, forbi Slottet Rohitaka, der ligger paa Grændsen af Mul- tan, Korokter eller Tanasser, igjennem Landet Madhya- desaa (nord for Delhi), gjennems^ærer Str6mmen Ijonma ' 8. Narrative of tbe travels of Marco Polo by Mnrmy, London 1849 p. 289. Namet Lanka bar en aldeles nvis Oprindebe* Ttpro- bane kommer af det indiske ,,Tamrftparna**, o: „den kobber- farvede By", enten fordi Jorden et Sted paa Ostkysten, rimelig ved Tiinconomnle, var kobberfarvct, eller fordi en Art Træer (Sandel- træet) bar Blade af denne Farve (tamba kobberfarvct, parna Blad); et tredie Navn, Sinkala Dwipa, o: ^J^OveOen", blev givet denne O, idet en Fyrsteslægt, der efter Sagnet nedstammede fra en Lftve, ▼ar indvandret i det 6te Aarh. f. Ch. fra Bengalen. Fra dette Navn ere de senere Benøvnélser Serendipt Silam, Sy la, Salike, Ceylon afledede, t. Jonm. Af. Janvier ISST« Heeherebes nu la géograpbie aaeienne dn Cejlon par E. Bonmonf. p. 1—116. * Rflinand né- moire mr Tinde p. 370 flg. i mémoiiei de raeedémie, t. XVm. Digitized by Google 88 DB I8LAMITI8KX FOLKS OEOOSAPHISKB KUKDSKÅBaK. Og Bjerget Himamant (Himalaya) og naaer andelig MwiL Da O^ein var en Hovedstad og Sædet for Videntkaber og astronomiske Iagttagelser, benømes derfor denne Me- ridian ogsaa O^eins Meridian, og fira denne beregne de indiske og enkelte arabiske Geographer Længdegraderne i flstlig og vestlig Retning. Det indiske Navn Odjein skrives paa Arabisk ^^r^.)^ (Azin), og da kun et diakritisk Pnnkt adskiller dette Navn fra Arin, opstod meget snart en Sammenblanding af begge Benævnelser, hvis oprinde- lige Betydning forlængst var glemt, og Ordet Arin eller Azin anvendtes i det arabiske Sprog for at betegne et Sted, hvor Dag og Nat vare lige lange, med en Middel- temperatnr i lige Afstand fra begge Poler. I en Ordbog over techttiske Udtryk, kaldet kUalh^ul^e^ii^at, o: «For^ Uaringemes Bog^ af Grorgåni løses Sælgende Forklaring af Ordet Asin' eller Arin: ^^ddelpunktet blandt de skabte .,Ting, et Sted paa Jorden i lige Afstand fra begge Poler, ^.saaledes at Nattens Længde ikke overgaaer Dagens, og jjDagens ikke Nattens. Det er gaaet over i det alminde- 4,lige Sprog til at betegne et Sted med en Middeltempera- ^tur". Vi tillade os endnu at anfOre Forfatteren Schems ed-din b. Abu Talib fra det 13de Aarh., efter et paa det st kgl. Bibliotbek opbevaret Haandskrift-: ,,Denne Linie, ffi: Æqnator, gjennemskjnres af en anden Linie, der maa fftønkes dragen fr» Nord til Syd, og som deler Jorden i Jo lige Halvdele, en OstUg og en vestlig. Paa denne ^fLinie er et Pnnkt, der er Centmm for alle de gjeonem- „skaame Dele, beliggende midt paa Jorden nden at have ^^nogen Brede til nogen Side, i en Afstand af 90^ fra „alle Jordens Kanter (Nord, Syd, Ost, Vest); paa dette ^unkt er et Sted, kaldet Azins Kuppel (skreven med z, „efter Andre med r „Arin"), hvor der er byjrgct et stort „og hdit Slot. Efter lbn-ul-*^Arabi er det et Opholdsted » Liber defliiitionam ed. Flftgel Ldpsig 1846 p. 16. * 8. God. , Amb. InU. HaAi. No. XCVI foL 30 v. Digitized by Google M I8I.A1IITI8KB FOLKS aBOGSAFHUKB KUin>8KABBB. 89 I onde Aaader, og der er IblljB's Throne (a: Dimvétemå). JerBeme og Dnafisteme paastaae, at det er ForeningB- jpnnktet for alle skabte Ting og deres Modsætninger, og ^forbinde i deres Tåle om Beboerne af dette Sted en „Del Urimeligheder og Vantro o. s. Inderne berette ^ignende Urimeliglicder om dette Sted, der er Forenings- „punktet for de 4 Jordens Hjftrner, og kan sammenlignes ,,med en Knap, der sammenholder Stykkerne af en Hoved- „bedækning". Efterat Araberne imidlertid ved at optage denne Theori, hvis fSrste Udbredelse fornemmelig skyldes Abn-l-Hassan *^Ali fra Marocco, havde indset, at hverken Byen O^ein, eller overhovedet Indien var Jordens Midt- punkt, beholdt man dog Læren om en Midtmeridian som hensigtsmsBSsig for Videnskaben, og regnede 90^ fra Jor- dens Vestgrændse, igjennem hvilket Punkt man da lagde denne Meridian, men dog saaledes, at Lanka efter den gamle Vane beholdtes som sydligt Udgangspunkt. Alt eftersom man antog Jordens Vestgrændse ved de evige Oer, eller et Pnnkt paa Africas Vestkyst, forflyttedes da Gjennemfjangspunktet, det oprindelige Arin eller Azin, længere imod Nord- Vest. enten til Nisapur i Chorasan eller Schaburkan, en Stad ved Oxns. Endelig opgaves ogsaa Lanka som Udgangspunkt, og Asin eUer Jordens Kuppel antoges at være en O imellem Africas Ostkyst og Indien, eller et Sted paa Ostkysten af Zanguebar, alt eftersom man enten holdt sig til Eratosthenes's og Strabos Anskuelse, at Afriea var omgiven af Hav, eller at dettes Ostkyst indesluttede imod Syd det indiske Ocean, ifi)lge Hipparchus's og Ptolemæus's Mening. Vi finde derfor hos Masudi følgende Bemærkning om Azin^: ,jDer an- „tages at være et Punkt paa Æquator iraellem Ost og „Vest, som falder sammen med en O imellem Indien og „Habessinien, noget syd for disse to Egne; som det ligger ^fUiidt imellem Nord og Syd, ligger det ogsaa midt imellem * 8. Sprengen OversMtélM tip. 196. Digitized by Gc5ogIe 90 DB IflLAMITISKB VOUCS OB0OBAPHI8KB KUMDSKÅBSB. de lykkelige Oer og den yderste Grændse af China. Det „er bekjendt under Navnet Jordens Kuppel og har de „nys omtalte Egenskaber". Et lignende Sted om Azins Forflyttelse til den nævnte O have vi allerede omtalt i det p. 14 meddelte Brudstykke af Albattani. Inden vi forlade dette Punkt, skulle vi endelig bemærke, at Ara^ beme senere m^t vel indsaae, at den Strækning af 180®, hvortil de regnede den beboede Jords Udstrækning fra Vest til Ost, var for stor; for imidlertid at bevare den engang antagne Theori flyttede man Jordens Vest- og Ostgraendse under Æquator udenfor de belgendte Gmnd- ser og skjælnede ved Angivelsen af Længdegrader, om man regnede fra den beboede og bekjcndte Vcstgrændse eller den sande men ukjendte. Den sande Vestgrændse afviger saaledes efter Azzarchel, den spansk-arabiske Geo- graph, 17*^ 30' fra den bekjendte og beboede, hvoraf fblger, at Arin knn er i en Afstand af 72^ 30' fra denne sidste. Fra denne berigtigede Aains vestlige Hori- sont, der omtrent kommer til at svare i Beliggenhed tO Acorerne, beregnede Abu-l-Hassan Ali fra Marocco maa- ske med en ringe Forandring en Del Stasders Lauigde- grader, beliggende ved Middelhavets nordlige Kyst og Vestkysten af Africa, og opnaaede herved en rigtigere Anskuelse om Middelhavets Udstrækning (s. S. 48). Idet Ptoleinæus i sin Geographi omtaler et Sted paa Kysten af Zanguebar, kaldet Essina, der i Beliggenhed kan passe paa det Sted, hvorhen Araberne henlagde deres Azin, har denne tilfaeldige Lighed i Navnet bragt Middel- alderens Geographer til at sammenblande det med et tredie Navn Sy ene, der ligger i Ægypten nærved Kreb- sens Vendekreds, og vi £nde derfor i geographiske Vær- ker omtalt 2 Syener, et under Vendekredsen, et andet under Æquator. Endnu i det 15de Aarh. var denne Theori om Jordens Midtpunkt saa rodftestet, at, idet dette antoges at ligge ved Indl5bet til den persiske Havbugt, Digitized by Google DE ISLAUITISKE FOLKS GEOGBAPBISKE S.UND8KABEB. 91 efter Kogle Bahrein 0erne ^, Colombus ansaae Egnen om Orinoco for at være en Forlængelse af Chinas Ostkyst, det Sted i det yderste Ost, hvor, efter det persiske Sagn, Slottet Kankdir og det jordiske Paradis henlagdes. Idet vi her haye fremstiUet Theorien om en Central- meridian, som ndgaaet fra Indien, haye yi sluttet os til Beinauds udmærkede Behandling af denne Sag i Hidled- ningen til Abulfedas Geographi, efterat dette Begrebs egentlige Betydning og videnskabelige Oprindelse endnu, da Sedillot 1833 — 84 udgav Abu-l-Hasan Alis Værk om astronomiske Instrumenter, var fuldkommen dunkel. Senere har denne sidste hQitfortjente Orientalist udgivet en speciel Undersdgelse^ om denne Gjenstand, hvori han fuldkommen nægter den indiske Oprindelse af Theorien om en Midt- meridian, men antager den for de yestlige Araberes eget Vssrk, rimeligen ndgaaet fra Skolen i Toledo, efterat de hayde erkendt, at de 180® som Maal for den belgendte Del af Jorden yar for stort, og Acorerne, som Ud- gangspunktet Ibr den fBrste Meridian, endnu ikke yare op- dagne. Navnene Arin, Kanka, Lanka og Kankader til- skrives en ren systematisk Betydning, hvis Identificering med et bestemt Punkt paa Jorden er umulig; det forstes Oprindelse kan muligen komme fra det græske afqiov-^ OvQavog eller /uifovQdvij<f tg-, og Lanka er efter denne An- skuelse ikke nogen Betegnelse hos Inderne for Ceylon. 4) Gradmaaling hos Araberne. For at have en Forestilling om Jordens Omfisng er Bestemmelsen af en Grads StOrrelse paa Æquator en af de fyrste og yig- tigste Hoyedfordringer i den mathematiske Geographi, og slgOndt Araberne, som yi haye set, antoge nmiddelbart * Bfter denne Antagelse mener A, t. Hnmboldt, at Arin kan TKre en Fordreining af Bahrein , og Kankder af Ptolemmis's Katti- gam, fl. l'Asie eentrale 1 III p. 593 flg. * Mémoire anr lei systimes géo^raphiques des Qreeii et des Arabcs et en partlculier sur Khobbet Arine et Kankader par 8. Am. Sedillot, Paris 1842. Digitized by Google I 92 PIS I8I.AMXIISKE rOLKB GSOQSAPHISKS KDIfDSKABSB. efter PtolemeiiB Jordens yest^stUge Udetrækning under Æquator for ISO^, foretoge de dog meget tidlig selystani- dige Opmaalinger for at bestemme Gradens StOrrelse, idet ' de græske Stadiers Ubestemthed, hvorellter Nogle, som Eratosthenes og Hippardras, regnede 694^/» Stadier éUer med et mndt Tal 700, og Andre, som Poddonios fra Apamea, Marinus og Ptolemæus, 500 St., ikke afj^T nogen sikker Rettesnor i dette Punkt. Under Chalifen al-Marann foretoges, som allorede i det Foregaaende be- rQrt, paa Sletten Sindjai- den forste Gradmaaling, der be- skrives paa folgende Maade af Abulfeda*: ,,De ældste ^Geographer, Ptolemsus, Forfatter til Almagest, og Andre, * cfSOgte at bestemme en Grads StOrrelse, og have fandet» ^jBii denne af en Stordrkel om Jorden er lig 66*/s Mile. „Senere nnder Chalifen Almamun vilde nogle Lærde be- ccrigtige denne Angivelse; de begave sig derfor paa Chap tfiSeos Ordre til Sletten ved Sindjar, og efterat have taget ,,Polh6iden paa det Sted, hvor de vare komne sammen, ^jdelte de sig i to Dele. Den ene Del gik imod Nord, „den anden imod Syd i en saa lige Linie, som det var „dem muligt at reise frem paa, indtil Polen havde hævet (^ig een Grad for dem, der reiste imod Nord, og sænket „sig een Grad for dem, der toge sydlig Retning. Derpaa jLom de sammen igjen paa det Sted, hvorfra de vare ifgaaede nd, og efterat have sammenlignet det Maal, de Jiavde fondet for begge Strækninger, viste det sig, at ffden ene Del havde fondet en Grads Størrelse lig 56*/s JBfile, den anden lig 56 arabiske Mile''. Denne Angivelse afviger altsaa henved 10® fra den ældre*, men denne sidste anvendes dog ifolge Abiilfeda meget ofte i Bercg- ningei', da de ældste Opgaver ere udfdrte efter den. * G^graphie d'Aboalféda par Rdnaad tip. 17. * Denne samme Beskrivdae findes noget udfOrligefe i CaoMlns Udtog af nm Junis Not. et exir. t. VU p. 94—96. Her nørnfls foraden Sletlen Sind^er desndea Stedsnie Wamia og Tidmor. Digitized by Google DS ISLAinTUXB F0LK3 6B0GBAPHI8KB KUKDSKåJBBB. 98 Masudi omtaler paa satnme Maade i sit Værk nmnig''eå-' deheb^ denne Gradmaaling under Almamun, hvorefter en Grad fandtes lig 56 Mile, og hele Jordens Omkreds alt- saa er 56 X '^^^ = 20160 Mile = 6720 Parasanger; heraf findes Jordens Diameter ved, efter den arabiske Methode, at multiplicere med 7 og dividere Produktet med 22 altøa a 20160 X 7 =° 141120 = 6414«/m MUe. 22 22 Paa et andet Sted' omtaler Masudi, at PtoIem«u £uidt Jardens Omkred« lig 24000 Mile og dens Diameter 7686, hyorefter yi erholde den »Ldre Angivelse for en Grads Størrelse, nemlig 66'/s. Endvidere, fortssstter Masndi» foretoges en Gradmaaling imellem Tadmor og Rakka, hvoraf den forste har SoV a*^ n. B., den anden 34^, saa at disse Steder altsaa ere adskilte fra hinanden iVa**; denne Afstand fandtes ved Opmaaling lig 67 Mile, hvorved vi erholde en nj Angivelse, saafremt ellers Tallet 67 er den rette Lnsemaade, nemlig 50'/4 Mile for Graden. Texten eller Oversnttelsen af Masudi synes nemlig at lide af en Mangel, idet vi lades i Uvislied, om Masudi antager, at denne Maaling gik for sig paa Ptolemaeus's Tid, i hvilket Til- fiélde de 67 Mile, der skulde være lige aldeles ikke passer, eller hermed skal være ment den under Al* mamun foretagne Maaling, hvorved vi erholde et, som det synes, for lidet Tal. Vi ville endnu aufore Albyrunis Angivelse efter Jaquts Muaggeni el-bulddn^ , der regner Jordens Diameter til 2163-/8 Parasange = 6491 MUe, og dens Omkreds 6S00 Pars., hvorved altsaa Graden bliver overensstemmende med den nyere Beregning lidt over 56 Mile eller henved 19 Parasanger; ogsaa Schems ed-din Damasqi omtaler paa samme Maade som Abulfsda Gradmaalingen under Almamun paa Sletten ved Sin^jar, » S. Sprengers Oversættelse p. 200. * P. 209. ' S. Cod. Arab. XCIX fol. 12 t. og Qazwini Agåib el-machl. ed. W&steufeld t. 1 p. 146. 94 DB IStAMltlSlbB F0LK8 GXOaBA^HisZB KtmDBKABkB. og angiver Gradens StOrrelse til 66^/3 Mile, hver Mil beregnet til 4000 Dira'h, og en Dira^h til 32 Tommer; Jordens Omkreds angives da tillige ifOlge denne Bereg- ning til 562 3 X 360 = 20,400 MUe*. Uagtet der i de lorslgellige Beretninger om denne Gradmaaltng under Almamnii forekomme ikke fiaa Afvigelser, baade med Hen- syn til de Steder, hvor den foregik, og dens endelige Re- sultater, maae ti dog lasiholde som et historisk Factnm, at Araberne herred have sOgt at skaffe sig en sandere ForestOling om Jordens Stdrrdse. SpOrge yi imidlertid, hvorfra de havde den ældre Angivelse af BO^/sliOe efter Ptolemæus's Beregning, da giver os en Bemærkning af Jaqut i det omtalte Værk en Oplysning herom*: „Jordens Omkreds er efter Ptolemæus 180,000 Isterabus, o: Stadier, og hver Stadie er 400 Dira* (Alen); overfores de saa- ledes fremkomne Dira\ der belObe sig til 72,000,000, til Mile, idet efter den ældre Beregning en Mil udgjOr 3000 Dira', erholde vi altsaa Størrelsen af Jordens Omkreds = 24000 Mile, der giver os Besultatet af 66^/s Mile paa en Grad. Gosselin, den ber()mte franske Geograph, har forklaret dette Tals BVemkomst paa en anden Maade^ idet han delte de 180,000 Stadier med 7^/«, da den syriske Mil, hvoraf Araberne betjente sig, udgjorde Stadie, og herved erholde vi Jordens Omkreds i Mile lig 24000. Idet en Parasange er henimod l^s lieue eller omtrent */5 geogr. Mil, kom Araberne i deres Antagelse af 18*^/9 Fars. paa en Grad temmelig nær det sande For- hold, idet vi maae tilskrive omtrent l^/s Miles for hOie Beregning til de endnn nMdkomne Observationer og In- stmmenter, Yed Siden af disse to Gradmaal, nemlig 22*/» efler den seldre og 18^/9 Parasanger efiter den nyere An- givelse, forekommer endelig hos ganske enkelte Geogra- » s. Cod. Årab. XC VI fol. 17r.— 18v. « Cod. XCIX fol. 14v. ■ S. Gosselin recherches sur le principe, le« bases et Tcvalaa- (ion des différentes systémes métriqaes Unéares de l'antiqnité, p. 132. Digitized by Google DE ISLAMITISKE FOLES 6E0GBAPHISKB KUKD8KABEB. 9^ pher, hvoraf forst ho8 Edrisi, en ganske eiendommelig Beregning, der il'ul^^e en Tradition hos Jaqut* henfOres til en Konge ved Navn Ptolemæus, ganske forsijellig fra Forfatteren til Almagist; ved Hjælp af Sol- og Maane- fbrmdrkelser bestemte han to Byørs Aistand fra hinanden og &ndt paa denne Maade, at en Grad udgjorde 76 Mile ™ 25 Paraaanger; hele Jordens Omkreds udgjorde efter denne Beregning 27000 Mile eller 9000 Pars., og den beboede Dels Udstrækning fra Test tfl Ost 18500 Mfle. Denne samme Tradition findes bos Qaswini^ og Masndi synes i al Fald at have kjendt den, idet han angiver den halve Jords Udstrækning i Længdemaal til 13500 Mile = ISO"*''. Yi slutte endelig dette Afsnit med at anfore de vigtigste Længdemaal hos Araberne, hvoraf vi allerede forclobig ere blevne bekjendte med adskillige. Det ara^ biske Grundmaal er et Haar af en Hestehale; 6 saadanne udgjfire et Bygkorn, og 6 Bygkorn 1 Tomme; en Dira\ o: Alstandeii fra Albaen til Spidseii af Mellemfingeren, bar efter den saldre Beregning 82 Tommer og kaldes maleki (den kongelige) og baschemi, efter den nyere 24; 8000 Dira^ gaae efter den fildre Beregning paa en Mil, der efter den nyere tæller 4000; en Mil og Parasange ere uforandrede efter begge Beregninger, idet en Para- sange indeholder 3 Mile ; kun sjeldcn regnes 4 Mile, hvilket formodentlig er opstaaet ved at sammenblande iddre og nyere Dira^h, naar efter de sidste en Paras. regnes for 12000 Dira'h. Endnu baye vi at omtale det temmelig ubestemte Maal marbala c: Station eller Stræk- ning, man tilbagelægger uden Opbold paa en Kamel eller tilbest; af saadanne regnes sædvanligen 8 paa en Grad, eller en Marbalat bar 8 Parasanger » 24 Mile, dog retter dette Maal sig efter Yeiens Beskaffenhed og er ' ' S. Cod. XCIX fol. 13 • Ag&ib ttl-macW. ed Wu^^ten- feld t. I p 146. * Sprengers Orersættelse p. 196 og fidrisi ved . Jaabert t. I p. 2 i Fortalen, 96 DB ISLAMZTUZB FOLKB 6S0GBAPHISKB KDSDSXÅBBB- derfor ganøke ubeBtomt. Disae ÅngivelBer finde vi aldeles uforandrede hoa Hagi Chalfft i Indledningen til hans geographiBke Værk €fihån-numa^, og idet vi hare be- mærket, at, skjondt Araberae vistnok baade benyttede ældre Kort og selv udkastede saadanne, dog intet gradueret Kort er os bevaret, gaae vi nu over til at betragte, hvor- ledes de arabiske Geographer inddelte Jorden i 7 KU- mater og denne Inddelings Oprindelse. 5) Den beboede Jords Inddeling i 7 Kli- mater. Af en Forkj ærlighed til 7 Tallet, vi ovenfor have aeet flere £xempler paa, delte Araberne den beboede Del af Jorden i 7 Klimater, en Inddeling, der oprinde- / Ugen stammede fra de ældste Persers 7 Kesehwers, men herfra var gaaet over til Grekeme, der havde givet den en videnskabeligere Bearbeidelse; fra disse modtoge Araberne denne Lære, der passede ret vel med en dogmatisk An- skuelse, der ved Fortolkning kunde bringes ud af Koran- steder, som Sur. 65 v. 12: ^,Herren liar skabt 7 Himle og ligesaa mange Jorde", ,og desuden harmonerede saa vel med Læren om de 7 Planeter, at hvert Klima kunde tsankes at henh6re under en af disses Indflydelse. I det oftere omtale Værk tnuctggem d buidån^ forklarer Jaqut denne Inddelings Oprindelse som stammende fra Perserne, idet Zaradnscht (Zoroaster) inddelte Jorden i 7 Klimater, hvoraf det midterste kaldtes Chonneret i Haandskriftet)^, der efter Masndi var det ældste Navn for Babylou*; dette kaldtes ogsaa af de ældste Perser Irånschehr, et Navn, hvis Oprindelse forklares paa for- skjeilig Maade, idet det enten er saaledes benævnt efter Iredj, en af Feriduns 3 SOnner, imellem hvilke hele Jor- den blev delt; elier det er sammensat af der be- * S. Récneil des voyages et des mémoires publié par la societé de géographie t. Il 84. « Cod. XCIX fol. 20 v. » S. mé- moiré sur l'lnde par lieinaad i mémoircs de racadémie p. 339 t. XVIII. * S. Sprenger meadowb of gold p. 199 og Not. et extr. t. Vm p. 148, Uddr»g af Masndis tanbik alrischråf. Digitized by Google DB inCAMITJSXB WOlXB GB0GBAPHI8KB XUUDSXABSB. 97 ^gner i det »Idøte Persiske ,jgoi^ og JSeheb/* By, Land, altsaa „det gode Land", eller det samme som Aijan Bchehr, o: ^^LOvebyen", fordi de »Idste assjriske Konger kaldtes „L6ve". Omtrent den samme Forklaring gives af Schems cd -din b. Abi Talib i det oftere omtalte Værk nuchhet ed-duhr^^^ hvor flere andre Inddelinger af Jorden omtales: ^^Hormus og de fdlgende persiske Konger inddelte Jorden i 7 Klimater, hvoraf 3 laae i Midten, over dem tænktes 2, en til HOire og en til Ven- stre, og under dem 2 beliggende paa samme Maade. Den ftrste af de Mellemste omfattede Syrien og Magréb; den 2den, som kaldtes Lranscher, Chorasan, Fars og Lraq; den 8die til Venstre Thibet og China; af de to dverste omfiitter den til H6ire Arabien og Jemra, dm til Vttistre Hind og Sind; af de to underste den til Hoire Bum og Slaverne, den til Venstre Chazar og Tyrkerne med deres forskjellige Stammer og de Folk, som boe Ost for dem, nemlig Jagog og Magog". Vi finde her ikke særskilt omtalt Habesch, Sudan, Berber og Misr, enten fordi disse ikke h5rte til de belijendte Folkeslag paa den Tid, eller fordi de benfOrte dem under de allerede omtalte. Føl- gende Tavle, der ogsaa findes i Jaqnts numo^ggåm Mml" dan foL 20 t., anskueliggjOr denne Liddeling: Hind og Sind. Jemen, Hegåg, Jréq, Syrien. Magrtb, Vut. Chazar og Rtm og NorcL * 8. Ho. XCVI loi 29 V. 1S57. Digitizedby Google 98 DX ISUJnTISKB rOLXS GSOaBAPBUKB KDHDSXABXB. En HistorieskriTer Hamsah fr« Ispahan, der i Aaret 850 Heg. = 961 Ch, har Bkrevet Annaler, udgiTne af Gottwaldt*, opregner paa en lignende Maade 7 Folkeslag paa Jorden: „Vider, at det Beboede af Jordens Fjerdedel er delt imellem 7 store Folkeslag efter de forskjellige Egne: Chineser, luder, Negre, Berber, Romer, Tyrker og Arier; Arier eller Perser boe af disse , i Midten, nmdt omgiven af de 6 Riger, idet nemlig den sydostlige Del af Jorden tilhOrer Chineaeme, den nordoatlige Tyr- kerne, midt i Syd er Indien, og paa den modaatte Side i Nord Romerne. Kegrene indtage den sydveøtlige Del, og paa den modsatte Side i Nordost ere Berberfolkene. DIaae 6 Riger b'gge altsaa paa Udkanterne a£ den beboede Jord randt omkring Ariernes Rige, og Arierne midt imellem disse". Denne Betragtning, hvorefter Jorden tænkes ind- delt i 7 Klimater, er bleven saa almindelig i Orienten, at ba^ide persiske og tyrkiske Fyrster ved en hyperbolsk Betegnelse af deres uindskrænkede Herredomme til- IsBgge sig Titelen ^^Herre oTer de 7 Klimater" ^. De arabiske Geographer antoge da efter de ældre grssske, som Hipparcfaos og Marinns Tyrins, s^Ondt PtolemsBna rigtignok tæller 22 Klimater, 7 saadanne, idet det grsBske Navn bevaredes, hvorved man forstaaer et Bélte af Jor- den, der strækker sig fira den yderste vestlige til den Ostlige Gvændse parallel med Æqnator og ikke bar en stOrre Brede, end at Forskjellen i Dagens Længde paa de forskjellige Steder af samme Klima ved Sommer -Sol- hverv belOber sig til en halv Time. Om Udgangspunktet fra Vest og Endepunktet i Ost ere de arabiske Geo- grapher temmelig enige ; idet man nemlig ikke var kommen betydelig videre end Grækerne med Hensyn til Jordens vestlige Udstrækning, antog man, efter hvad vi allerede &iT have omtalt, paa samme Maade som Cadiz og firetnm ^ Hamzæ Ispahanensis annalium libri X ed. Gottwaldt, Lipsiæ 1844 p. 3 i den aiaK Tezt. * Joom. At. 1826 p. 149. Digitized by Google DB I8LA1IITI8KB TOLXB OBOOKAPHISKB KUNDBKABBB. 99 columnatnm gjaldt hos Grækerne for Jordens yderste Vestgrændse, der var betegnet med en oolo.«."^;!! Statue og et Tempel, helliget Hercules, de saakaldte lykkelige eller evige Oer ved Africas Vestkyst, hvortil ogsaa Cadix regnes, som den yderste Vestgrændse, hvorfra det 1ste Klima skulde begynde. I det yderste Ost angives sæd- ▼anligen nogle Oer dst for China, som Grrændsen for den belgeDdte Yerden; de kaldes Beslå eller Sy la, en For- slgél i Benamielsen, der riméligen Udrører fra en nnOi- •gtig Bestemmelse af de diakritiske Punkter, og disses Ind* ▼aanere skalle have en hvid Ansigts&rFe og leve i Fred med Clriiia. Det er muligt, at der er ment Japan ved dette Navn, men hvorfra denne Benævnelse stammer, for- mane vi ikke at angive. Schems ed-din fra Damasq vi allerede oftere have anfort, angiver disse Oer som 6 i Tallet, beliggende i det ?aakaldtc Beghav, rige paa Perler og Ædelstene i Nærheden af en bjergig Kyst; under Omiyademe skal en Del Flygtninge af Alis Tilhængere Tttxe kastet hen til disse Oer og haye festet Sæde her; i deres Naerhed ligger Landet ^Aatiinn**^ som er bebygget fra China med en Menneskerace, der tilbeder Solen. En Qergkjæde af samme Narn adskiller dette Har (Beg- havet) fra det sydostlige Verdenshav, og er rig paa Guld- miner og Ædelstene. Hos Edrisi^ omtales de samme Oer S i la med den Bemærkning, at de ere meget rige paa Guld, saa at Indbyggerne forfærdige heraf Halsbaand til deres Hunde og Aber; nærved befinder sig Ogruppen Wåkwak, der af andre Geogi-apher gjdres til Jordens Ostgrændse. Efter et almindeligt Folkesagn skuUe disse Oer være benævnede saaledes paa Grund af, at et Tras, hvis Frugt lignede et menneskeligt Hoved, udstOdte et Skrig, naar den var moden. Qacwini angiver disse * Fol. 100 r. Cod. XCVI; t;nilgn. Masudis meadows of gold by Sprenger t. I p. 35*> og Qazwinis atsar ul-bdåd ed. WQstcnfeld p. 32, hvor de kalde« Schilå. » T. I S. 93 Jauberts Overs. m 100 J>B IILA1UTI8KS h'OLSiå G£06SAPBI8K£ KUNDSKABSB« Oers Antal til 1600, og med Rette antager Sttiwe denne Ogrnppe for at Tære Molukkerne ^ Med Hensyn til Bredegraden for det fiirste EUmaa B^gyndélae hersker derimod ikke den samme Emghed iblandt de arabiske Geographer, som ved Længdegraden; Nogle, som Iidnsi] bare ladet det £5r8te Klima begynde ved Æquator og det 7de opbOre ved den yderste Gnendse af den beboede Verden imod Nord, efter Andre derimod, hvoriblandt Al- fargdni og Abulfeda, begynder det Iste Klima med en nordlig Brede af 12-/3°, og det 7de ender med 50* /a° n. B., eller udtrykt paa en anden Maade: det 1ste Klima har som Middellængde for den længste Dag 13 Timer, det 7de Klima 16 Timer. Man indrOmmer T^, at der findes tabige Egne ndover disse Grsndser, nemlig syd for det 1ste Klima og nord for det 7de, men da de be- boes af Folkeslag, der paa Gmnd af deres Fattigdom og ringe Knltor, saaledes som Jaqnt udtrykker sig i Ind- ledningen tO sit geograpbiske Lexioon, nsBSten ere lige de Tilde Dyr, er det mest passende ikke at tage Hensyn til dem. Imidlertid har dog en bekjendt Geograph Ibn Sa*id fra Granada, der hen i mod Midten af det 13de Aarh. skrev et Udtog af Edrisis Geographi, inddelt Jorden i 9 Kli- mater, idet det 8de Klima omfatter Egnene syd for Æqua- tor, det 9de de nordlige Egne (s. p. 46 i det foreg.). Angaaende den beboede Del af Jorden meddeler Jaqut i det omtalte Værk^ fdlgende Mening af seldre Greographer: JSjå &r dSSqnator strakker sig den beboede Del af Jor- den til den 24de Grad, og det Oyrige er bedsakket med Vand. Mennesker befinde sig altsaa for største Delen paa den nordlige Fjerdedel, idet den sydlige er (>de; paa den 08 modsatte Halvdel af Jorden findes ingen Skab- ^ 8. Quwini aUér ul-belåd ed. Wftstenféld t. I p. 21 og ag^ tl-maMiqat t. I p. 108; Tombwg fragm. libri Ibn-nl-Wardi p. 70; Stawe die Handeltsttge der Araber, Berlin 1896 p. 328. * God. Amb. XCIX fol. 12 t. Uiyilizuo by GoOglc 1>B ISLAUTISKB tOLKS OB0GBAPA8XB XlJKDdKABBB. lOl mnger, men de to for os liggende Fjerdedele mdeslntte 14 Klimater, hvoraf 7 ere beboede, 7 ligge 6de paa Grund af den for stærke Hede". En anden Forfatter siger: „Den nordlige Del er langt mere beboet end den sydlige, og man paastaaer, at der i den nordlige er 4000 Byer; hver Halvdel, den nordlige og den sydlige, bestaaer af 2 Fjerdedele, en Ostlig og en vestlig; de to nordlige ere beboede og disse ere: den vestlige Del, der indeslutter IrAk, Arabien, Syrien, Ægypten, Bum, o: Grækenland, Frankrig, Bom, Sns og de evige Oer; den dstlige Del, der omlEttter AhwAs, Geb&l, Chorasan, Thibet indtil China og Wåqwåq. Paa samme Maade bestaaer ogsaa Halv* delen af Jorden syd for Æqnator af to Halvdele: en Ostlig, der indbefatter Habesch, Zendj (o: Habessinien og Zanguebar) , og Nubien, og en vestlig, der endnu er ganske ubekjendt og som grændser til Sudan, nær Berber- staterne i Central- Af rica. Denne vestlige Fjerdedel kaldes ,,den brændte" eller «den Ode Fjerdedel"^. Abul- feda lader, som vi have set, det 7de Klima ophOre med 50i/s^ n« B., men antager dog, i Overensstemmelse med Hqppareh, der sætter det yderste Norden eller Thnle ved den 66® n. B., at Jorden f&rst bliver nbeboéUg imod Nord, hvor den nordlige Brede overstiger Complementet tal Edipticas BOining imod Æqnator eller omtrent ved en Bredegrad af 66^/2** n. B. SkjOndt Havet omgiver hele Jorden, kjendcr man dog kun Jordens Kyster imod Nordvest og Sydost, hvorimod Ingen har bcsogt Grænd- sen imod Sydvest og kun meget ufuldstændigt den nord- ostlige Del. Abulfeda omtaler imidlertid Jordens Ind- deling efter Temperaturforholdene i 5 Bælter, der ere paraUele med Æqnator. De to Polarcirlder, den sydlige og nordlige, angive da Gnendsen for den Del af Verden, der er nbeboet formedelst Kolde; det imellem disse to Onendser Liggende deles i 8 Dele, hvoraf den mellemste, Det Munmc Stykke findes hos Qazwini A^, el-machluq 1. 1 p. 147* Digitized by GoQfile i02 DB I8LAinTI8KB FOiXB OBOaBÅPHISXB kokjySKÅMtM, af Æqnator gennemBkaarne, for sMrsta Delen er ubeboet formedelst Heden; de to til den gnendsende Balter, det nordlige og det sydlige, ere begge tempererede, men det syd for Æqnator er efter Sigende bedskket med Yand. En Tegning i Abnlfedas Geographi p. 6 arab. Text an- skucliggjor os dette Forhold, hvorved vi maae erindre, at Sydpolen er stillet Overst: St/d, UbO, form. Kaldt, Si/dl. temp. bedtdcket m. Vand, Æquatorial - Egne, NcréA, Ump. m, de 7 J^im , Schems ed-din fra Daiiiasq stemmer i sin Anskuelse om den beboede Del af Jorden syd for Æquator og op- ad imod Nordpolen overens med Jaqut og Abulfeda, idet han herom udtrykker sig saaledes * : ^^Af disse 4 Fjerde- dele (der fremkomme, naar Æquator sigseres i en ret Vinkel af en Meridian, der gaaer igjennem Nordpolen i lige Afstand fra Jordens yderste Ost- og Yestgrandse) ere to nordlige og to sydlige; de to nordlige indeholde den beboede Del af Verden; af de to sydlige er der ifdlge Ptolemæos kun 11® og en BrGk, efter Andre 18^ efter Andre 16** syd for Æquator beboede; det Ovrige er bedækket af Vand og 5dc paa Grund af Solens Hede. Med Hensyn til Granjdseu for den beboede Jord imod Nord- polen, da angives den imellem 63** og 66^ med enBrOk; den længste Dags Længde her er 20 Timer; dens Grændse imod Syd er ved den ISVi^ n.B.; dog kjendtes paa Ftolemæus's Tid 8 store Byer syd for Æqoator, » Cod. No. XCVI fol. 2aT,~2l. Uiyitizeo by ^OOglc ]» ULAMITISXB FOLKB ésOOBAPlilSKB Kina>8KABSB. 103 nemlig Byen Qomar, Agna paa Cejlon, Lemlemeh paa Afrioas Vestkyst og Koga, Dagnta og Se&kis paa Ost- kysten"; Navnene paa de to 6Trige ere ikke tydelige i Haandskriftet, hvorfor vi forbigaae dem. Om Mnligheden af, at der dog kan findes en sydlig tempereret Zone yttres følgende Mening: „Det er ikke umuligt, at den sydlige Del kan være beboet ligesom den nordlige, idet vi nemlig se, at Grunden til den nordlige Dels Beboelighed er Solens Middelafstand fra Zenith af mindst heniraod 12®, hvilket bevirker en Temperatur i Luften, hvorved det Miver muligt for Dyr og Planter at trives. Ligesom Solen altsaa har en Afstand fra Zenith i den nordlige Del, kan den ogsaa have det samme i den sydlige, og det er derfor mnligt, at denne kan om&tte 7 Elimater som hin og vsere beboet; men da vi hverken formaae at komme tfl disses Beboere, eller de til os formedelst den stærke Hede i de Egne, der ligge i en Afstand af 24® paa begge Sider af Æquator, mangler os enhver tilforladelig Kundskab herom. Vi se heraf, at Meningerne om Jor- dens Beboelighed syd for Æquator ere omtrent ligesaa forskjellige og ubestemte, som hos Grækerne, idet Polybius i det 2det Aarh. f. Ch. antog den hede Zone og £gnene syd for Æqnator beboelige, hvorimod Hipparch opgav denne Hening og satte den beboede Verdens Grændse ved den 12® il B.^ Ef^er samme Forfotter angives alt> . saa som den almindel^ Anskuelse, at det 1ste Klima begynder med 12 Vs® n. B., og det sidste ender med 60^/2"; i Vest er Udgangspunktet de lykkelige eller ev^ Oer, der ligge i det vestlige saakaldte gr6nne Verdens- hav eller Oceanet, og den yderste Grændse i Ost 0erne Sila eller Beslå; den hele Længde er en Halvcirkel eller 180®. Man afslyærer ved Jordens Inddeling i 7 Kli- mater fOrst noget over 12® (12^/4^) nord for Æquator, ^ S. Oosielin Bceherehes mir la géogrsphie syBtématiqae et positive des madens t. U p. &. 104 DB ISIAKITISXS VOLICB GSOCHUPHISn XimDØKABBK. som kaldes Æ^torial-Egnen, }iyi$ Uangste Dags Middel- Iflmgde er 12 Vs Tune; hei£rs. begynder da det Iste Klima fra Yeat imod Ost, og det sidste ender, bror den længste Dag er 16 Timer. Hyad der ligger ndenfor dette imod Nord regnes ikke iblandt KHmateme, men anses dog be- boet indtil lidt over 66^, hvor den længste Dag er 20 Timer; her findes kun ubeboede Strækninger, hvor- hen undertiden Stammer af Slavefolk og Tyrker, der mere ligne vilde Dyr og Qvæg end Mennesker, og som tale et uforstaaeligt Sprog, sOge deres Tilflugt. Bagved de 66^ er Mdrkets Begion, der strakker sig op ad imod Nordpolen, hyor den længste Dag er imellem 24 Dage og 6 Maaneder. Det Klima, der har den stOrste Ud- strækning baade i Længde og Brede, er det 1ste. Vi skulle nn i Korthed angive de vigtigste Lande, der inde- holdes i de 7 Klimater. — Det Iste Klima begynder, som omtalt, med en nordhg Brede af 12''. 4** og ender ved 20^/2*^1 idet Middellængden for den længste Dag er 13 Timer. Det omfatter fOlgende Lande fra Ost til Vest: den sydlige Del af China og Indien, af den arabiske Halv6, nemlig Jemen og Hadramaut, en Del af Habesr sinien og Nabien, de sydlige Berberstater, indtil det ender med Negerstateme Ted det atlantiske Ocean; dets Midte er omtrent ved Sanaa og Hadramant^ dets sydligste Punkt Aden og nordligste Teliama nærved Meooa; det svarer omtrent tQ Hipparohs 1ste Klima, der gaaer igjennem Meroe. — Det 2det Klima begynder ved SO^'s^ n. B. og ender med 27V2°, idet den længste Dags Middellængde er I3V2 Timer; det omfatter følgende Lande: en Del af China, Sind med Staden Mansuiia, en Del af Arabien, nemlig Negd og Tehama, Sa'id eller Overægypten med Sta- den Asvån (Syene), Berberstaterne og ender ved det at- lantiske Ocean; omtrent i Midten b'gger Medina, og det svarer temmelig til Hipparchs 2det Klima igjennem Syene. Det 8die Klima begynder med 27Va** n. B* og ender omtrent ved 88 Vs^; Middellængden for den længste Dag Uiyitizeo by ^OOglc DB IBLAXITIBXX FOLX8 GBOOBAPHIBKB XUND8KABBB. 105 er 14 Timer, og det indeslntter den nordlige Del af Ghina og Indien, Catml, Kerman, Segestån, Fars, AhwAs, en Del af Sjnen, Nedreægypten, Barka og ProTinsen Africa med Byen Kairowin; det ender ved Tanger i det vestlige Ocean og svarer til Hipparchs 3die igjennem Alex- andrien. — Det 4de Klima begynder med lidt over 33*/2° n. B. og ender ved omtrent 39^. Mitldellængden for den længste Dag er 14^/2 Timer, og det omfatter den nord- lige Del af Cbina, Thibet, Caschmir, Chorasan, Herat, Balch, Tabariatan, Aderbeidschan, en Del af 0erne i liiddelhayet som Cypern, Bhodns, SicUien og ender lidt nord for MiddelhAYets Udldb i Oceanet Det kaldes paa Persisk Ghnrsehåd og svarer omtrent til Hippardis 4de gjennem Bhodus. — Det 5te Klima begynder ved en n. B. af lidt under 89® og ender ved lidt over 43^4 ^ med en Middellængde for den længste Dag af 15 Timer. Det omfatter Landene imod Ost, hvor Tyrker og Jagog boe, den nordlige Del af Chorasan, Fergana, Chowaresm, Chazar ved det caspiske Hav, en Del af Armenien, Græ- kenland, Rom, Andalusien og ender ved det hesperiske Hav. — Det 6te Klima begynder med lidt over 43*/4** og ender ^cd 50Va® (efter Abulfeda med 47^1 5^) med en Middéllttngde for den længste Dag af 15V9 Timer. Det omfatter de AstUge Tyrkestammer, en Del af Chasar, Allan og Serir imellem det caspiske <^ sorte Hav, Bnl- garernes Land, en Del af Grækenland med Byzants, Frankrig og det nordlige Spanien og ender ved det vestlige Ocean. — Det 7de Klima begynder omtrent ved 50*/9® n. B. og ender ved lidt over 60^'3 ^ n. B. (efter Abul- feda SOVa^), med en Middellængde for den længste Dag af 16 Timer. I dette Klima er ikke meget beboet Land, idet den ostlige Del er Morads eller Bjerge, hvor for- slgellige Tyrkestammer boe i en næsten dyrisk Tilstand; det omfatter de nordlige £gne om det caspiske Hav, det sorte Hav med det Asowske og gjennems^asrer Bulgarer-^ uiyiiized by ^^øgle i06 DS ISLAMITlSlUi FOLKS QSOGSAPBI8KS KDKDSKABSB. Busser* og Slayestaterne ^ Petscheneger, Bas<^]drer, Jura Wisa og Wareng, indtU det ender ved det vestlige Ocean. Den beboede Del «f Jorden bar altsaa kun en Brede- ndstrækning af omtrent 48®, og anses i Almindeligbed at ndgjOre ^1%% Del al bele Jordkloden. % HL Havsystemét paa Jiordnu 1) Jordens Begrændsning ved Verdenshavet og dettes Inddeling. Jorden er, som vi have set i det Foregaaende, efter de arabiske Geograpber, mndt omgiven af Vand, ud af hvilket den hæver sig som en O og bliver saaledes ved den guddommelige Naade skikket til Opholdsted for levende Yttsner. Det Jorden mndt omgivende Verdenshav benævnes med forslgeUige Navne, idet den vestlige Del kaldes med det græske Navn Oceanet eller det grOnne Hav; imod Sydost det mOrke Hav eller Beghavet, fordi dets Vand er oprdrt, og der her- sker her stærke Storme og næsten bestandigt MOrke; imod Syd det r5de Hav (mare Erytræum), mod Nord- vest benævnes det ligeledes det raOrkeHav og en Del heraf Varengerhavet; alle de Ovrige Have paa Jorden staae i Forbindelse med det store Verdenshav *og udgaae fra dette. Vi ville fdrst angive dettes Grsandser rundt omkling Jorden, hvorved vi komme til at gjenkalde os de arabiske Gkographers Forestilling om Jordens ITd- strsskning imod Syd og Nord, og derpaa opregne de vi^ tigste Have, der omtales som udgaaede fra Verdenshavet« Naar vi, efter Abulfedas Beskrivelse, gaae ud fra det yderste Vest og tænke os Verdenshavet begynde ved Sus al-aqsd eller den marocainske Kyst, stiækker det sig her- ^ Hos Schems ed-din Dimaschi (s. Cod. XCVI in 4to fol. 25r, cfr. FraehDs Ibn FouUn p. 1 94 og Jaqut Cod. XCIX. fol. 19v.) skrives disse Natnestaledes: »^\Å:f^A\ mm. ^ O^^^i, ^!>^9 u^tj^ V-^^ ^ •kuUø MiMre komme ttlbage til dette vigtige Sled, der imod Slatningon kuode synes at omttile skandinaviske Folkeford. Uiyitizeo by ^OOglc i}E I8LAMITISKS FOLKS GEOOBAf HI8JUS KUND8KABEB. 107 fra imod Syd forbi Ork enen Lamtuna, der ligger imellem Marocco og Sudan, fortsætter deipaa Betningen imod Syd forbi ubeboede Lande» indtil det har passeret Æquator, bOier sig derpaa imod Ost bagred Bjergene Qomr, hvor Nilen har sitUdspiing, og beskyller den sydlige Delaf Jorden; gaaer deipaa i 6stlig Retning bagved Zenglandene (Zanguebar), derpaa i norddstlig, indtil det fbrener sig med Havet ved China, bdier sig da imod Nord forbi Chinas Ostkyst ind- til Grændseskjellet ved Gog og Magog, gjor derpaa en BOining og beskyller ubekjendte Lande imod Vesten, idet det begi-ændser den nordlige Del af Jorden og omgiver Russernes Lande. Derpaa boier det sig imod Sydvest og omgiver Jorden fra denne Side, idet det beskyller for- skjellige af de Yantroes Kyster, indtil det befinder sig ved Yestl^sten af det romerske Bige; tager derpaa en sydlig Retning og strækker sig langs med Kysterne imdlem det romerske Bige og Spanien (Frankrig og Gal- liden) ; gaaer derpaa forbi Kysten af det vestlige Spanien, indtil det naaer Centa, der ligger ligeoverfor det Punkt, hvor- fra vi vare gaaede ud. — Vi ville sammenligue denne Be- skrivelse af Verdenshavet med en lignende af Albyruni, anfort af Abulfeda*: „Det vestlige Ocean kaldes af den Grund Verdenshavet eller det omgivende Hav, fordi dets Kyst begynder ved Jord^is sydligste Grændse lige- for Negerstaterne, gaaer derpaa imod Nord forbi Kysterne af Audegast, Stks og Tanger (Sahara og Marocco), Spa- nien, Galliden, Slavestateme, b5ier s|g derpaa om den nbeboede Del af Verden og stnskker sig bag nljendte ly'erge og formedelst Knlde ubeboede Lande i Ostl^ Ret- ning ad en hidtil ukendt Vei. Hvad det Ostlige Hav angaaer, der omgiver Jordens yderste Grændse imod Ost, er det ikke beskrevet som det vestlige Ocean paa Grund * 8. Testen p. 12—13 og en sndes af tamtne For&tier i hans Beskrivelse af Indien h<M Itehiaud fiagmentt Ar. et Pen. rélnlif« ft linde p. 95. 108 DB ISLAMlTUXa F0ZJE8 GBOeSAPBlSKB KUVDSKÅBEX. • af dets store A£»tand fra os og Taoskelighedeii i at eiv holde nogen Oplysning herom; det stmkker sig imod Syd, som det Testlige Ocean imod Nord, og efter Sigende begrændses det imod Nord af Isbjerge. TerdenshaTet, der gaaer syd om den beboede Jord og hænger sammen med det Ostlige Ocean benævnes efter de Lande, der ligge ved dets Kyster, og de Oer, det indeslutter. Det begynder ved China og strækker sig til Indien og Zeng (Zanguebar) ; dets Kyster imod Nord, nær ved For* bindeisen med det dstlige Ocean , ere ikke beboede og imod Syd ubekj endte, idet hverken nogen Sofarende er kommen derhen, eller Beboerne af de nærliggende Oer haye bragt os Kundskab herom. F^a dette Havs Ostlige Del ndgaae en Mængde Bngter og Strssder, hvoraf den stOrste er den persiske Havbngt, demssst den ara- biske og Berberbagten. Hver af disse kaldes et Hav formedest deres StOrrelse. Det yderste Punkt, hvorhen de Sofarende komme paa Vestkysten af dette Hav, er Sofala, beboet af Negrene; de komme ikke ud over dette fordi, ligesom Havet skjærer sig ind imod Nordost i Fastlandet, hvorved der her opstaaer en Mængde Oer, Landet omvendt springer frem i Havet imod Sydvest, hvor de vestlige Negere boe. Disse Folkeslag strsdtke sig ud- over Æquator indtil Maanebjergene (Bjergene Qomr), hvorfra Nilens Kilder have deres Udspring. Havet gaaer her imellem Bjerge og ElOfter, med Afgnmde og HOider, idet det stiger og &lder ved Ebbe og Flod, og er i en stærk Bølgegang, der sOnderslaaer Skibene og forhindrer Gjennemfarten. Imidlertid frembringes dog en Forening med det atlantiske Hav (det vestlige Ocean) imod Syd bagved disse B j e r g e i g j e n n e m s n e v r e Kanaler, idet der findes Beviser paa begge Haves For- bindelse, skjondt denne ikke er opdaget. Paa denne Maade er den beboede^ Jord rundt omgiven af Havet; men Ibrnden forekomme paa denne flere Yandbeholdninger af forsljellig Størrelse, hvoraf nogle ved deres Udstraak- Uiyitizeo by ^OOglc I>S ISLÅMITISKE FOLKS OBOORAFHI8KX KUimSKABBlt. 109 • ning foraene Navn af Haye, øom Nitaseh (det øorte Har), Havet ved Bom (MiddelhaTet)) og Havet ved Cham (det eaqnake Hav)". Yi maae her erindre, at de arabiske Greographer gjdre sig skyldige i den Vildfarelse, at forlnnge Chinas og Indiens sydlige Udstrækning til Æqiiator, idet de til China benfore Cochinchina, Cambodscha og Siam; det Sted, hvor det indiske Ocean, der strækker sig imod Vest til A&icas Ostkyst, forener sig med det store Ocean i Sydost, angives at være Floden Chamdåns Hunding ved 164Va® Længde, kyormed menes den gule Flod. Det Ostlige Ocean antages at begynde ved den nordostlige Del af Ckina og kommer derfor tU at svare til Hayet yed liantschon og Eamsdiatka, hvorfra det str^ker sig imod Syd og kan derfor med Bette siges at vsBre meget lidt kjendt og beaOgt af Araberne. Med Hensyn tit det sydlige Oceans Kyster, bemærker Albyruni, at de imod Nord, nemlig ved Foreningen af dette Hav med det ost- lige, ere ubeboede og imod Syd ubekjendte; Albyruni an- tog vel ligesom Abulfeda Muligheden af en Forbindelse imellem det dstlige og vestlige Ocean, saaledes at Africa altsaa kande omseiles, men den sydlige Kyst syd for Cap Blanco paa Vestlgrsten og Sofola eller Zanguebar paa Ostkysten var aldeles nlQcndt^ og de som holdt sig til den rigtigere, allerede iblandt Gmkeme af E<ratosthenes og Strabo fremsatte Anskuelse, mente kun, at den afri* eand^e Kyst bOiede sig i en krom Linie syd for Æquator og var omgiven af Havet^ eller maaske af en Art Kanal, der skilte Sydkysten af Africa fra et aldeles ukjendt Land. Denne Art Kanal syd om Africa kaldes ogsaa ofte det gronne Hav^, og det er dette Land imod Syd, livis Kyster siges at være ubeboede. Denne samme Mening, at Africa rundt omkring er omgiven af Havet, deles * 8. p. 35, 36 i det Foreg. * 8. Udtoget af Albetteni p. 15 i det Foreg. Uiyitizuu by ^ ' ' 'U' ^11« 110 DS IBLiLMlTISKB VOLKS GBOOBAPHISKS KUHDSKABBB. ogaaa af Albattaoii Masadi, Jaqut og Qazwini'; hvorhnod Hipparehs og Ptolemæns's Anøknelse, hTorefter det afii« canske Fastland noget syd for den arabiske Bugt strækker sig i Form af en Landtunge ligeoverfor Arabien, Persien, Indien og China, og det indiske Hav saaledes forvandles til en Art stor Indso i Form af Middelhavet, repræsen- teres iblandt de arabiske Geographer af Ibn Hanqal, Isz- tachri og Edrisi. Efter den fOrste Anskuelse ere det in- diske HaT og Havet ved Zeng (o: Zangaebar) beliggende i Betningen fra Ost til Sydvest for binanden, hvorimod efter den sidste Anskuelse Zeng som en Landtange ad- skiUer det indiske Hav fra det ulgendte Verdenshav imod« Syd, og ligger imod Syd ligefor Indien. I Udtoget af Jaqnts Lexicon, kaldet meradd el-ittilåh'^ og hos Qazwini i Agåib el-machluqdt^ siges, „at Zcnghavet er det samme som det indiske Hav , idet Zeng er beliggende imod Syd, Indien imod Nord"; dets yderste Grændser hænge sammen med det vestlige Ooean. Det indiske Hav kaldes en stor Bagt eller et Stykke af det dstlige Ocean, hvori der er mange Oer, og ved hvis Kyster ligge raange Byer; det h»nger sammen ved China med det Ostlige Ocean. Begge For£ftttere dele nemlig, ligesom Jaqnt, Albymnis An- skuelse; Isztachri derimod beskriver paa denne Maade Beliggenheden af Zeng ^: ,«Fra Nahien kommer man langs med Havet til Zeng, som ligger ligeoverfor 'Aden; dog strækker det sig videre saa langt langs med Havet, at det ligger ligeoverfor alle Islams ovrige Lande og selv en Del af Indien". Masudi benævner det indiske Hav Havet ved Habesch eller det habessinske Hav, der stræk- ker sig langs Æquator fra Habesch i Vest indtil det yderste Punkt af China imod Ost og om&tter Havet ved * s en Art Kort over Verdenshavet og dets Bngtcr hos Qaz- wini Ag. el machluqåt ed. Wiistenfeld p. 105. * S. Juynbolh Udgave j>. i2U, 130. " Wustenfelds Udgave p. 120. * S. Monlt- muiis Oran. p. 20. Uiyitizeo by ^OOglc os I8LAM1TI8KB FOLKS GBOGBAPHI8KB KVMDSXABSB. 111 China, InclieD, Fars og Jemen^ Efter AbnUiBds kaldea dette fijdlige Verdenshay med fbrskjcllige Navne, idet dets Gstlige Del kaldes Havet ved China, den derpaa folgcnde Del imod Vest det indiske Hav, hvorefter folge det persiske Hav, Havet ved Berbera og Havet ved Qol- zum (det rdde Hav). Om Havet ved China siger Abul- feda, at dets Grændsor ere ubelgendte; kun saa meget vides med Vished, at Kysten af China strækker sig imod Sjdost indtil Æquator, og fra dette Sted udgaaer det ohinesiske Hav imod Vest indtil ^ergene Gåmrnn (Cama- rou) imellem China og Indien ved 125® Lnngde og 10® n. Brede. Vi maae nemlig erindre, at, som allerede be* numret, tænktes hele Indien med HalvOen Malaoea at straeikke sig i en lige Linie fra Test til Ost lan^s med Æquator. Efter dette Hav folger imod Vest det indiske Hav, der af Abulfeda ogsjva kaldes det gronne Hav; det grændser imod Nord til Indien, imod Vest til Jemen, dets sydlige Grændse er ukjendt, idet det strækker sig ndover Æquator; i dette Hav ligger Oen Serendib, o: Ceylon. Længere imod Vest fblger da det persiske Hav imellem Mekran og Oman, hvorfra det slgaarer sig op i Landet imod Nord til AhbadAn; det nasste Hav er derpaa den arabiske Havbngt kaldet Havet ved Qolsum af Byen Qolznm, det gamle Clysma i Ægypten. Den vestUgste Del af det indiske Hav danner Havet ved Berbery, ogsaa kaldet Kanalen ved Berbery, ot ^ctQ/3aQix6c xoXrcoq = sinus barbaricus, som strækker sig syd for Bjerget Mandeb og Habessinien imod Vest indtil Byen Berbera, der ligger i Zeng-Landet. Ved en Feiltagelse. hvori allerede Ptolemæus gjorde sig skyldig, gives dette Hav en meget for stor Udstrækning, idet det siges at sigsre sig 500 Mile ind i vestlig Retning; det beskrives som et af de furligste Have at beseile, idet dets Bolger hæve sig som Bjerge nden at brydes, og SO- 8. Sprcnger meadowi of gold t. I p. 260—70. 1X2 DS ISLUUTia^ FOLKfl G£06BAPHISK£ KUNOSKABSIU inmdAne havde en egen Sang, naar de before dette Hay^ Som et af dets farligste Pmikter nøTnes bjerget Hafdny eller ChafiinTi der eynea at svare i Beliggenheden til Cap Gnardaifuy*; paa dette Hav foretages Seilladsen til Oen Qambalu, hvormed fbrmodeqtlig menes Madagascar, der h6rer til Zenglandet, men hvor der findes Mnhammedanere. Zeng benævnes nemlig Landet umiddelbar syd for dette Hav; efter dette fftlger det saakaldte Sofala, skjOndt undertiden hos arabiske Geographcr Navnet Zeng om- fatter alle tre Egne, Berbera, Zeng og Sofala. Da Beskrivelsen af det sydlige Ocean paa Grnnd af de to aldeles forskjellige Anskuelser om den afrieanske Kysts Udstraakning imod Syd frembyder betydelige Vanskelig- heder, som isnr fremkomme ved den ncrmere Bestem- melse af de enkelte Steder, ville vi fiftrst meddele et Ud- drag af Schems-ed-ditt Dimaschis Beskrivelse af samme ^ hvilken Forfotter i det Væsentlige stemmer i sin Aa- sknelse om Afrlcas UdstrsBikning og Omgivelsen af Havet imod Syd overens med Abulfeda; hertil knytte vi da en nOiere Undersftgelse af dette Havs Kyster og de vigtigste Oer, det indeholder. 2) Det sydlige Ocean, dettes Kyster og Oer. f^Det sydlige Ocean og den herfra udgaaende Bugt, der kaldes det stille Hav (al g'åmid) eller det mdrke og Havet ved Astifnn, er det stArste af de tre Verdenshave (det sydlige, Ostlige og vestlige) og farligst at beseile; man Igender knn dets Kyster, saavidt de grændse til den yderste Del af den beboede Verden. Dets Østlige Kyst er Sima i det yderste China nnder en Længdegrad af 174® og en sydlig Brede af 18® omtrent ved UdlObet af Floden Chamdån; dernæst strækker det sig syd for Oen Comor , der har en Længde-Udstrækning af 4 Maaneders Beise, og hvis sydlige Kyst er ubeboet. Den eneste Ind* *■ S. Sprengen meadows of gold t. I p. 360 flg* * Smlgn. p. 36 i det Foieg. * 8. Cod. XCVI Jbl. 122. Uiyitizeo by ^OOglc 1>S ISULlilTISKB taLKS émOQUÅFBlåKK XUHD8KABBB. Il8 gang til dette Har er bag Igerg^ttden Astifbn (Astibm?), der strsakker sig henimod 200 Mile ud i Hayet heoimod merglgæden Coxnr og Dagatas BegTiidelse forbi Jordens Midtpunkt Qobbet Arin og siges at være det Bjerg, hyorben Propbeten Cbidr ledsagede Dn-l-Qamain; der findes her en frygtelig Brænding og Bolgcgang forbunden med stærk Ebbe og Flod, saa at hverken smaa eller store Skibe kunne passere det, idet Stromraen gaaer stærkt fra Syd imod Nord. Naar Havet har passeret denne Kanal, der er 100 Mile bred, udyider det sig og beskyller den sydlige Kyst af den beboede Jord, indtil det ender i Ve- sten Ted Bjergene Qomr og Daguta (paa Ostkysten af Afirica); paa det sidste Sted danner det en Bngt, det saakaldte Har ved DagAta; det danner desuden to store Kanaler, der gaæ om Ost- og Vestkysten af Oen Comor, og en tredie, der adskiller Oen Anfuge og Serira fira Oomor; alle tre Kanaler have deres UdlOb i det indiske Hav. Naar Havet har passeret Oen Comor, og udvidet sig, benævnes det med forskjellige Navne efter de Kyster, det beskyller, men alle disse Have danne dog et eneste sammenhængende Hav, hvis stdrste Udstrækning i Læng- den er fira Kysten af Maqdaschu (o: Magadoxo), So£&la Og Berbera i Vest, indtil det yderste China, Byen Senf <^ Mabarayas Lande, ved Floden Chamdans Munding syd for Æquator, i Alt 104^ nemlig fra den 76^ til 180^; dets største Brede er at regne fra Chamdans Mon- ding indtil 15® nordlig Brede. Naar vi ville nærmere f5lge dette Havs Omkreds og de vigtigste Kyster, det gaaer forbi, begynde vi altsaa fra dets sydligste Grændse og passere da Æquator, komme dcrpaa til den nederste Del af Oen Qamrun (formodentlig Assani), derfra til den Sverste Del af Oen Serira, derpaa til den nederste Del af Oen Anfuge, derpaa forbi Oen Serendip (Ceylon), bTorpaa vi passere BÅhun og Landet Arin med Jordmis Kuppel; herfra naae vi Kysten af Landet Daguta i Zeng^ landet, defpaa So&lah, hvorfra vi komme til Maqdaaohii 1857. (8) 114 DX ISLÅMlllBMM VOLKA QSOQSAFBIBKE KOHDSKABXB. Og Kalba, begge beliggende paa Zengkysteo; efter her at have naaet den etOrste UdBtndcning i Lengden langs Æqoator, bugter Havet eig imod Nord i flere Emmnioger og danner Havet Ted Berbera, der ogøaa paa Gmnd af den Iftrlige SeOada kaldes det rOde Hay. Dettes nord* lige Grændse er Bjerget Chakunj (Chafuny), som sjeldent noget Skib passerer uden at lide Skibbrud; efter at have passeret dette Bjerg beskyller JJavet Landet Håvia, der benævnes saaledes, fordi det ved den utaalelige Hede ligner Helvede, Berberkysten, dernæst en Del af Demdem og Habcssinien, Kysten af Zanguebar, Zilah, hvorpaa det ved Aden danner Havet ved Qolzum eller det rOde Har. Herpaa gaaer det langs den sydlige Kyst af Arabien, Akhaf og Hadramaut indtil Oman og danner det persiske Hav 9 der gaaer op i Landet til Basra, fortsatter herpaa sin Betning imod Ost forbi Siraf henimod Sind og Méh- rån indtil Kanibar, passerer Cambaya, Snmenat, Sindan^ Ma*bar og strækker sig til Sindapulat, Ustulian og Belus, hvorpaa det passerer Bjergene ved Chiua, de saakaldte Chinas Porte, forbi Landet Tåge og strækker sig til Clianku, hvorfra det bugter sig henimod Landet Senf, og befinder sig ligefor Sin el -Sin og Floden Chamdåns Munding, hvorfra vi vare gaaede ud". — „De Ældre", fortsætter Di- masqi sin Beskrivelse, ^^have delt dette Hav i flm Dele og givet disse Navn efter de nærmeste Kyster: Den Del af Havet, der ligger ^emest Indien og er fturligst at beseile, kaldes H erkend eller Havet ved Senf efter Byen Senf i China, eller Havet ved Qaider (?), efter dette fl^lger Havet ved Sand gi, hvor Maharayas Rige er be- liggende, og ad hvilket Skibene seile ad 6 forskellige Veie forbi de saakaldte Kamp h erbjerge, der nemlig for storste Delen ere bevoxede med denne Art Træer. Det er ogsaa et farligt Hav at beseile; dets Navn kommer af Byen Sendji, beliggende paa en O af samme Kavn; efter dette f6lger Havet ved Kai at, benævnet efter Byen Ka- lat, der ligger paa ei| O af samme Navn^ som har 4 Uiyilizeo by v^OOglc Dm ISULMITISKB VOLXS OSOGRAFHIflKB KIJ1ID8KAB1B. 115 andre mindre Bjer. Det 4de Hav er det ved Sind«* pnlat, der ere de fSzste Oer ved Indien; man har ikke kimnet finde dette Havs Dybde; derefter fOlger Havet ved Indien (Hind), der af alle disse Have er det letteste at beseile; dette grændser til Havet ved Larewi, som imod Nord kaldes Havet ved Zåbeg eUer Zåneg, hvor Oer af samme Navn ligge; Zåneg betyder nemlig Kokos, efter dette fOlger Havet ved Ma'bar og Seylån, hvoraf den sidste er en By, beliggende paa en 0; syd for det indiske Hav ligger Havet ved Serendib og Aåhåny et Qerg, hyor Adam faldt ned fra Paradiset; Oat for dette Hay ligger Hayet Ted Qomor eller QomrAneh eller QomAr, nord for hvilket vi komme ttl Havet ved Cambaya, saaledes bencvnet efter den ved dette Hav beliggende ByCambaya; herefter folger Havet ved Ma li i bar, der ligger ved Guzerate og Peberkysten, og er den nordligste Del af Havet ved Hind; til dette grænd- ser Havet ved Sind, der ogsaa kaldes S i n d m e n d og Mend, hvorefter vi komme til Havet ved Fårs, der paa een Side er forbunden med Havet og paa de 8 andre Sider omgiven af Land; efter dette fOlger Havet ved Jemen, der begynder ved Forbjerget G'omg'omeh i Landet Mahrat og gaaer til Aden; syd for dette ligger Havet ved Zeng og Berbera, hvis Kyst kaldes Zan- gnebar* Alle disse Have ere knn et eneste stort Hav og sammenhængende Vand, der har forskjellige Arter Vinde, forskjellig Dybde, og som indeslutter mangfoldige Dyr og Oer; de sidstes Antal siges at overstige 4000". Vi ville, saavidt det er muligt af denne i flere Hen- seender forvirrede Beskrivelse, forsuge at bestemme de anfOrte Steders BeUggenhed, idet vi begynde med det indiske Havs vestlige Gnendse. Dagtita siges hos Abul- feda^ at vsare den sydligste By i Landet Softda og den yderste Grandse af den beboede Verden imod Syd; dens * 8. Abolfeda, Text p. 152. (8-) ijiyitizuo by GoOglc 116 DB X8LA1CIT18SX >0LK8 OtOGRAJPHUKB KtJNDSXABaft* LsBUgde angiyes at yære 109®, med en Brede af 12® Bjå for Æqaator; herfra komme vi imod Kord til Landet Maqdasdra og Kalba, der avare tU Beliggenlieden af Magadoxo. Ibn Sa^id hos Abulfeda^ beskriver saa- ledes disse Steder: ,^Marka 69^2^ Længde og 1 ^ 10' nordlig Brede ligger, efter Abulfeda, udenfor det 1ste Klima imod Syd i Landet Bcrbera ost for Kafouny, en betydelig Sostad; dens Indbyggere ere Muhamme- danere. Det er Hovedstaden i Landet Håwya og ligger ved Bredden af en Flod, der adgaaer fra Nilen ved Maqdaachu^ og har sit Udlob 2 Dagsreiser fra Byen; lidt imod Ost ligger den muhammedanske Bj Ifaqdasehn, der er almmdeligen belgendt iblandt Beisende". — Ber- bera ligger efter den aamme For&tter nnder den 68® LsBngde og 6^/s® nordlig Brede, ifolge Abnlfeda ndenfor det Iste Klima og er Hovedstaden i Berbcrlandet; idet Chafouny synes, som vi allerede have antydet, at svare til et Forbjerg, beliggende lidt syd for Cup Guardafuy, have vi endelig tilbage at bestemme Bjergene Qomor og Oen af samme Navn. Udentvivl er Oprindelsen til disse to NaYne den samme, og vi finde herom en Efterretning af den at&rate Vigtighed for £thnograpliien hos flere an^ biake Geographer. Abulfeda siger, ved at omtale Qerg- ^æden Qomr': ^^ed Hensyn til dette Navns Skrive* maade er man uenig, idet Nogle aflede det fra Qikmar, o: Maanen** (en Etymologi, der udentvivl fOrst har været antaget af Ptolemæus ved Benævnelsen ^6q^ fSsXrivaCtt og senere er fulgt af Araberne), ,,men jeg har seet Andre skrive det Al(i()mr, nemlig Jaqut og Ibn Sa^id". Dette efter Ibn SaSd anforte Sted lyder omtrent saaledes*: „Bjerg- kæden Comr, hvorfra Nilen har sit Udspring, er benævnt * Reinauds Overs. p. 232. ' Saaledes kaldes den Flod, der lober imod O.st i Uavet ved Magadoxo og tænktes at staae i For- bindelse med Nilen, * S. Ab. arab. Text S. 64. * Beinaiids Ovefs. af Abi nntiednelloii p. OCGaCYIL Digitized by Google PB I8LÅ1IITI8KX VOLK8 OBOGBAPHUKB KDHDSKABBB. 117 saaledes af et Folk Comr, som er et Broderfolk til Chi- neaemei idet begge nedstamme fra 'Amor, &6n af Japhet De boede fimret sammen med Ohineseme, men da de bleve uenige, blev Comr nOdéap:et til at trække sig tilbage til de nærliggende Oer, hvorfni de udbredte sig til det afri- kanske Fastland. Oft for Byen Seyunah, Hovedstaden i Sofalah og belij^gende under 99" Længde og 2^'o^ sydlig Brede, begynder Bjerget Grebel al-Molattham , som stræk- ker sig langs Kysten henimod 260 Mile; Bjergkjæden Comr \6her i samme Retning paa den anden Side af Ka- nalen. Med Hensyn til Oen Comr, da begynder den Ost |6r Seynna ligeoverfor Gebel al-molattham, idet en Kanal, der gaaer imod Sydost, og ender yed Beigyndelsen af Bjerget 6ebel-al-nedim, under den 108** Lsengde og 16® sydlig Brede, adskiller denne O fra Fastlandet; den bar en Brede af 200 Mile. Oen Comr er lang og bred, idet man regner den i Længden til 4 Maaneder og 20 Dage i Breden. Ligesom Maqdaschu er den i Muhamme- danernes Magt, men befolket af en Blanding Mennesker fra alle Ilande. Dens Fyrster eller Scheicher sOge at leve i god Forstaaelse med Fyrsten af Byen Malay, som ligger imod Ost. Byen Daghnta ligger ved Foden af l^jezget Gebel al-nedém ved Kysten af denne Kanal". Vi ville sammenligne denne Beskrivelse med Bimasqis^: Jbea Qomor, der ogaaa kaldes Ifalåy, bar en lissngde af 4 Maaneder med en Brede af 1 Maaned, ligeoverfor Oen Serendib imod Syd; den indbefatter flere Distrikter, hvoraf de vigtigste ere Laqmarane, IMal.ii og Qomaryieh, efter hvilket sidste en Art Turtelduer benævnes. Paa denne O voxer en Art t6rt haardt Træ, der kan naae en HOide af 200 Dirå^ og hvis Stammes Omkreds kan udgjSre 120 Dirå\ Dens sydlige Del grændser til det mdrke Hav og bestaaer af Orkener og abeboede Lande, hvor kun Negerstammer og en Bace af Zengfolk opholde sig, « Ood. XOYI M. 131-32. Uiyitizeo by ^OOglc 1)8 DS ISLAMITISn F0LX8 OBOOKAPHUXa KOmMKABSB. der gaae ii6giie og kun bedaddie rig med en Art BMb^ flom keldes Skriyebkide; de ligne nemlig KocoflbUde, men ere bredere, blødere og stærkere, og anvendes som Papir til Regnskaber o. a. Efterat denne O var bleven for lille for Befolkningen, byggede de Boliger paa Kysten ved Foden af Bjerget, der er opkaldt efter dem, som strækker sig uafbrudt til den yderste Del af Sudan og Nilens Kilder". Trods den store Forvirring i disse Egnes Beliggenhed, der isor er opstaaet af den falske Antagelse, at lade Africas Kyst syd for Æqnator bOie sig i ube- stemt Betning imod Ost, vinde vi dog den historiske Op- lysning, der desnden bestyrkes af andre arabiske For^ fsittere, at den malayiske Befolkning, efter Sagnet ned- stammende fra Amnr, Japhets SOn, havde en tatarisk Op- rindelse, idet de, tilhOrende en feelleds Nation, Qorar, vare gaaede ud fra Tatariet havde udbredt sig herfra til Oeme i det indiske Archipelag og endog sat sig fast paa Africas Ostkyst efter at have fordrevet de der boende Negerstammer ^. Med Hensyn til Landet Qomor synes det efter den her givne Beskrivelse rimeligt, at den maa omfatte Oen Madagaacar, som vi da maae tSBnke os at strække sig imod Sydost, syd for Ceylon, og tillige at Indeslntte em Del af Oeme Snmatra og Java, idet vi paa Java trsffe en By Comåra, maaske det nanmrende Sama- rang'; maaske er endog Halvøen Malaoca ved en geo- graphisk Forvirring med hemnder indbefattet Den ene af de Kanaler, der siges af Dimasqi at lObe nd i det store Ocean, bliver da Kanalen ved Mozambique, der alt- saa faaer en sydostlig Retning. Ma.sudi omtaler et Rige Qomår, hvis Fyrste som Straf for sit Overmod tabte Liv * Smlgn. Mftsudi mcadows of gold by Sprenger t. I p. 310 flg. * BefolkDingen paa Madagascar benævDeii derfor^ meget pas- ■ende efricenske Halayer, og en mslalckitkgOret, $aiDlet eUtar Mt9 Kflder i det 13de Aerh., er et Yidnesliyrd om dette FoUu vidt ud^ itnikte SOfdeer. 8. Jonni. Ae. 1646 t. YIU p. 142 Artikel af Dnlaiiiier. * 8. Jonxo. As. 1847 t. IX p. 230 eg 245. Uiyitizeo by ^OOglc DS ISLAUmBKB FOLKS GBOOBAPHUSB XVUDflXABBB. 119 Og Bige Tfld et Angreb af MaSuffaya, en mægtig F^røte, som herskede over Oeme Zabeg, Salah, Serendib og andre; Qomar laa omtrent ligeoverfor dette Bige i en Afstand af 10 til 20 Dage tversoyer SOen^, og hermed kan altsaa den sydlige Del af den indiske Halv5 være ment. Fyrsten af Qomar havde nemlig yttret det Onske, at see Maharayas Hoved for sig paa et Fad; da denne blev underrettet om den unge Fyrstes Overmod, sogte han at undgaae den truende P'are, udrustede hemmelig en lille Flaade og seilede med denne over Havet og opad Floden til Hovedstaden i Qomar, hvis Fyrste han dræbte og afskjar hans HoTed, som han f5rte tilbage til sine Stater, efter at have indsat en Efterfølger i Riget Fra denne Tid, siger Masndi, yendte Fyrsterne i Qomar hver Horgen deres Ansigt imod Landet Zabeg, kastede sig paa Eiiæ og tilbade Maharaya som Tegn paa deres Ære- fiygt*. Dette Maharayas Rige svarede i Udstrækning til det senere efter Masudis Tid i det 13de Aarh. begrundede Madjapåhit, hvis Omfang vi kjciide temmelig n6ie ved et historisk Document fra Slutningen af det 15de Aarh., meddelt af Dulaurier', hvilket bekræfter i hol Grad Masudis Og Abu Zeids Beskrivelse af det forudgaaende Maha- rayas Bige; dette tillade vi os her nærmere at beskriye elter de to anforte Forfattere^. Dets Beliggenhed er ligeoTerfor China i en A&tand af omtrent en Maaned* Hovedsædet for Maharaya, Titelen paa Landets Fyrste 9: „den store Baya'\ er Oen Zåbeg, men hans Bige har en Udstrækning af over 1000 Parasanger, og et hurtigt seilende Skib kan neppe i to Aar gaae omkring de under det horende Ger. Iblandt hans Besiddelser er at nævne * Gildemeister script. Arab. de rebus Indicis p, 156 — 59 og rel. des voyages ed. Reinaud p. 97 — 104. * S. Sprengers Overs, p. 187—192. ' Jeom. Adat. 164« I. Vn p. 544—71. * See nL dflt voyagøs p. 92 flg. og Hasodi meadows of gold bj Sprenger p. 187, 856. ijiyitizuo by GoOglc 120 DE I8LAJIITI8KB FOLKS OBOOSAPHISKB KUNDSKABER. Oen Serbezeh, der har en Udstrækning af 400 Paras.; åume O [vjijm boa Abu Zejd), er den samme, der af Abnlféda' benamies S er Ira, onder hvilket Navn dea, som erindres, ogsaa forekommer i det af o« meddelte Udtog af Dimasqi. Den siges af Abulfeda at have en Udstrækning fra Nord til Byå af 400 Mile, en Brede fra Ost til Vest af 160 Mile; en By af samme Navn skal ligge i en Bugt ved Udlobet af en Flod ; naar man seiler fra denne O til China, passerer man en Bjergkjæde, der strækker sig 10 Dages Reisc iid i Havet. Efter Mu- halleby, Forfatter af det gcographiske Værk Azizi, der oftere anfOres af Abulfeda, henhorer den til China. Rei- nand antager mindre rigtigen dette Land for Bengalen, da nemlig de omtalte Bjerge ere at sOge paa Halvden Ma^ laoea; saafremt vi ikke Tille holde det for en Del af Oen Sumatra, forklares det bedre af Dnlanrier i den omtalte Afhandling* yed en O paa Ostkysten af Sumatra, maa- ake Banka, der laa paa Teien til Java fra HalvOen Ma- laoea, hyis Bjergkjæde man passerede for at sefle til China. Den omtales i Listen over de Lande, der hOrte under Madjapåhit ved dette Riges Odelæggelse 1475, med dette Navn^, og desuden forekommer i Værket Meradd el-ittila en O, Serbezeb, i Indien under Æquator, hvorfra der ndfdres Kampher, hvilket bekræfter den her fremsatte Mening om Oens Beliggenhed i Nærheden af Sumatra. Maharayas Bige omfotter fremdeles Oen Alramy eller Air am ny, der efter alle Kriterier synes at maatte be- tegne Sumatra; efter Soleymans Beskrivelse i reL des Toyages er den delt imellem flere Eonger og har en Fladendstrækning af 8 eller 900 Parasanger; der findes her Guldminer, et Skbvdistrikt ved Navn FansAr, hTorfr« man faaer den bedste Kampher ; desuden frembringer Oen Banmy talrige Elefanter, Brasilietræ (baccam) og Bambus < 8. arab. Text 8. 22, 368. 375. * Jonm. As. 1846 t Vm p. 212. * 8. Joon. Ab. 1816 t. VU p. 557. Uiyitizeo by ^OOglc DB ISLAMITISXB FOLKS GBOGBAPHI8ZB KUITOSKABBB. 121 (khaisoran), liar en vild Befolkning, øom »der Mennesker, og ligger paa G-rændsen af to Have : Havet ved Hcrkend og Sehelahet. Beinaud har tflfom antaget med Gflde- meister*, at dette Navn betegnede Landet ligeoverfor Cey- lon paa den sydøstlige Kyst afHalvoen, hvilket senere be- nævnedes Ma'bar; efter Gildcmeieter forer dette Land ogsaa Navnene Komar og Kalah; Navnet Ramni skulde da være taget af den bekjendte By Ramanatha, det nu- værende Bamnad ved Ceylon Strædet, der har bevaret dette Navn som Erindring om den indiske Helt Ramas store Bedrifter i disse Egne. Ifdlge samme Forfatters Mening knnde mnligen ogsaa Oen Manar Nordvest for Ceylon vnre ment med denne Benasvnelse, saafremt vi ville holde paa dens Beliggenhed som 0; dette synes at bestyrkes ved et Sted hos Albyruny^, hvor Oeme i det indiske Hav beskrives saaledes: „Til Oeme imod Ost, som ligge nær China, horer Zåbeg, kaldet af Inderne Surendip, d. e. Guldoen (Souwarnadvipa paa Sanscrit), imod Vest ligge Zeng 0erne (Madagascar o. s. v.), i Midten Alram, Dibåg^åt og Oerne Coraayr". Denne O er nemlig her, som vi se, benævnt Alram. Imidlertid angives Oen Ramny af andre G-eographer, som Qazwini' og Baqui^, at ligge i det chinesiske Hav; i det geogri^ phiske Værk Mwuid d^ittHa^^ forekommer Oen Bånd liggende i Havet Sehelåhet ved den yderste Del af Indien, omtrent SOO Parasanger i Udstradcning $ Havet Sehelahet kan nemlig, som vi strax nærmere skulle udvikle, tnnkes at strække sig fra Ceylon imod Syd indtil Sumatra og Malacca, idet Navnet muligen kan være hentet af det * Script. Arab. de rebus Indicis p. 58, 59. * S. Journ. As. 1844 t. IV p. 265, 2:55 op fragm. Ar. et Pers. relatifs \ l'Inde p. 122. ^ S. Gildcmeister p. 194; Ats&r ul-beiådi p. 19 og agåib- ntmacUaqftt p. 108. * 8. Not. et eztraiti t. II p. 397. * 8ee JaynboUs Udg. Lagdani Bal. 1852 tip. 450 noder Ordet Rtaii og Cod. XCIX fol. 212r. ijiyilizuo by GoQOle 122 DS I8LAKITIBILS VOIÆA OSOGIiAPBISJLB KUKDaKABJSK. malaiske JSelat" (Stræde), hyormed Stnedet ved Halaooa eller Singapore betegnes*; ogsaa Manidi* angiver Oen Baninis A&tand fra Serendib henred 1000 Parasanger, og Edrisiø Angivelse', at den kun er 8 Dages Beise &» Ceylon, beviser i al Fald, saafiremt vi ikke snarere med Lelewel sknlle formode ber en Skrivfeil for 8 Dages Reise, at den ikke kan sSges, efter lieinauds ældre Me- ning, i umiddelbar Nærhed af denne O. En Del andre Omstændigheder, vi nu skulle omtale, tyde derimod hen paa, at dette Navn kun betegner Sumatra, hvad enten vi ville aflede Bamny af Lambry, der efter Marco Polo er Kavnet paa et Distrikt paa den nordoetlige Kyst af Su- matra, éUer sætte det i Forbindelse med Bjen Bamorama. Navnet Snmatra, der forekommer ftrste Gang hos Ibn Bathnta, udtalt Snmntra, tilhArer paa samme Maade oprindeligen knn en By, mm er derpaa overfllSrt paa héle Oen. Den Omitendighed, Kmfhf« eUa Kamph«. træet (dryobalanops camphora) anfOres som Oens for^ nemste Produkt, lader os nemlig kun Valget imellem Su- matra, Malacca og Bomeo; da den fCrste indeholder Guldminer, og man der finder vilde Elephanter samt en menneskeædende Befolkning, de saakaldte Battas, paa det Indre af Oen, maae vi allerede vaere tilbOielige ved disse Kriterier til at holde fast ved Sumatra, saameget mere som det ikke er ganske vist, om Araberne Rendte Bomeo, formedelst dens altfor Ostlige Beliggenhed. Imidlertid bringes vor Antagelse nsesten til Vished, ved at det nævnte Distrikt Fanstbr, der ogsaa findes skrevet Faisnr, opregnes af Marco Polo iblandt de 8 Landskaber, hvori Oen Java menor, som den kaldes, var inddelt^; dette * S. Lelewel géographie du moyen åge t. IV p. 19 not. 15 og bulletin de la société de géographie, Avril 1846 p. 225 i en Af- headliiig «f A. Maniy. * 8. rd. des Toyages t. II p. 189 i den arab. Text og nntdowe ol gold by Spreoger tip. 352. ' 8. den fr. Oven. T. I p, 7<k * 8. Marco Felo ed. Mamgr, Londoa 1848 p. 387. Uiyitizeo by ^OOglc • DS ISLAMITUKB F0UC8 OI0OBAPBI8KB SUHDBKABBB. 128 maaake til det af malajiske Foi&tfeare omtalte Land Pasouii Dét omtalte Sted hoø Maroo Polo lyder efter den ældste franske Udgave saaledes: ^n cette rolame (de Fansonr) naist la meillor ean- £ura Fanstiri et vant miel que ne vant le autre; car je voa dis que se vend atretans or a pois" Idet vi saaledes have bestemt Oen Alramnis eller Alramis Beliggenhed og Identitet med Sumatra, ville vi endnu omtale en tredie O, der angives som hOrende til Maharayas Bige, nemlig Oen Kai ah, der af Beinaud henlægges paa Ceylon og da skulde vme det samme Sted, der nu bennvnes Forbjerget Galles, men som yi ere tilbOielige til at sOge paa HalvOen Malaoca. Yi have allerede berdrt Gildemeisters Mening herom, der antager, at de tre Benævnelser Bamni, Ealali og Comari skolie betegne det samme Land, der senere almindeligen kaldtes Ma^ar og svarer til Goroniandelkysten ; da vi i det Fore- gaaen de have set, at Ramni neppe kan være andet end Sumatra, og Kumari eller Komar er et ganske ubestemt Navn paa en Del forskjcUige Ocr, indbefattet muligen Halvden Malacca, der tænktes næsten som et sammen- hængende Land at lobe parallel med Asiens Sydkyst, inde- sluttende det indiske Hav, og som havde erholdt dette Navn af en indvandret Folkestamme, er altsaa kun til- bage nsBrmere at betragte de Steder hos arabiske Geo- grapher, der indeholde en Beskrivelse af Landet Ealah« Det omtales af Abnlfeda* med fi>lgende Ord: ^Oen Ealah er en Havn Imellem Oman og Sin; der udlæres herfra Bly, Bom benævnes efter dette Sted alkali, o: det Kalen- siske. IfOlge Muhallebis Værk Azizi ligger Oen Kalah i det indiske Hav og er beboet af Muselmænd, Inder og Perser; den har Blyminer, Skove af Bambus og Kam- pher; imellem den og Maharayas Bige er 20 Dages Eeise"; ^ Gfr. Udg. Yeneiia 1808 Cap. CXXYU. • 8. Géogn^hie d'Abnlléda Ttet p. 375. Uiyilizuu by 124 DZ ULÅJUTUKB V0LK8 GBOO&APHIØKS KUHDSXABSB. omtrent en ligiiMidA BeskriTelfle giyer QaEwini^: Jhi er en etor befiestet B7 i Indien, omgiven med hMe Mnre, rig paa Skove, og er Samlingestedet for en Del Brah- miner. Efter MnaiV li. Mnhalhil er det den iDrete £y i fodien, naar man kommer fn Ohina, og det sidste An- lAbsted for Skibe^ der seile hen til China; de maae nem- lig anlSbe den, da de ellers staae i Fare for at omkomme. Ved den ligger Qala*^t, hvorefter de qalensiske Sværd be- nævnes, der ere de bedste indiske Sværd og ikke findes andetsteds i Verden. Det staaer onder China, og dets Love ere chinesiske, idet de nemlig troc. at Lydighed imod Cbina er dem gavnlig, og at Ulydighed vilde med- f^re Ulykke. China ligger 800 Farasanger fra den". Paa et andet Sted nnder £BrBte Klima* siger samme For* filtter: JS^Mb. er en By i Indien imellem Oman og China, hvis Beliggenhed er midt nnder Æqnator; naar det er Ifiddag, findes derfor ingen Skygge; den har Plantager af Bambus, der udfores rundt omkring i Verden". Ogsaa Abu Zeid omtaler dette Sted, paa lignende Maade ^ : ,<Kon- gen af Zabeg besidder ogsaa Oen Kalah, som er belig- gende imellem China og Arabien; dens Overflade er 80 Parasanger. Kalah er Hovedsædet for Handelen med Aloe, Kampher, Sandeltræ, Elfenben, Bly, dor benævnes herefter det Kalensiske, Ibenholt, Brasilietrss, alle Slags Eryderier og en Masngde andre Gjenstande, hvis Opreg- ning vilde v«re for vidtløftig* Man indskiber sig fra Oman til den og fra denne By tQ Oman. Maharaya har et nindskraBnket Herredomme over disse Oer^ o. 8. V. Edrisi^, der giver en lignende Beskrivelse af denne O, omtaler den beliggende i Havet Sanfi, den dstlige Del af * S. Gildenieisters Uddrag af Qazwini i det anfdrte Værk p. 69 Text« og atsår nl-belÉd ed. WftttenfUd p. 69. * 8. Wftsten- leldt Udg. p. 38 og Baknwii Våtog i net et exir. t. II, 405. * 8ee rsL des Toyages p. 90 i den arab. Test. * Ses lits KUma Ode AfdeBng og Jaaberta OveisffttélM p. 79^60. Uiyitizeo by ^OOglc t» IBLAlIITISkB V0LK8 OBOGlUFBlSKX KUMDØKABBB. 125 det indiske Ocean, 5 Dagreiser geniet fra Oen Lenke- bal^ der eyarer til Nicobarfterne; dens vigtigste Produkt er Kampher, og i Knrheden ligge Oeme Djava, Selåhet og Herig, der alle staae under een Konge, der kaldes Djawa. At Ogruppen Lenkebalns svarer til Nicobarerne, fremgaaer baade af Masudis ^ og Soleymans- Beskrivelse, idet der umiddelbart efter disse Ger nævnes Andaman, som har bevaret samme Navn indtil Nutiden, og hvis Beboere siges at være en vild og hæslig Negerrace, hvad nOiagtigen svarer til disse Oers nærværende Befolkning. Idet man ogsaa efter Soleymans Beskrivelse kommer fra denne Ogmppe til Landet Kalah ved at aeile til China, kunne vi umuligt fftlge Reinanda Mening', at dette Land akulde vwe den naeirværende Coromandelkyst eller den sydostlige Del af den indiske HalvO, kvorved Skibene havde maattet seile frem og Igjen tObage. En Hoved- grund til denne Antagelse er Ligheden imellem dette Navn og Sydspidsen af Ceylon, Gnlles eller Gallah, der rigtignok var et meget vigtigt Anlobsted i Middelalderen for Skibe, der vare bestemte til China og dannede et Oplagsted for mangfoldige cbinesiske og ostindiske Varer, saa at dens Handel beskrives omtrent paa samme Maade af Cosmaa, som i det meddelte Sted af Abå Zeid. Idet vi imidlertid antage, at disse af Ah(L Zeiå ncvnte Handels- artikler! Aloe, Kampher, SandeltrSB, Elfenben, Bly, Iben- holt, Kiyderier o. a. ere Landeta egne Frembiingelaer, som kun passe paa et Sted i Bagindien, og daSeiladsens Retning ira de andamanske Oer til China nOdvendigen forer os til UalvOen Malacca og ikke tilbage til Coro- mandelkysten , anse vi det for utvivlsomt, at Landet Ka- lah kun kan siiges paa denne HalvO, der ifolge Masudi og Edrisi stod under Kongen af Zabegs (Java) eller Ma- harayas Herred6mme. Saafremt Coromandelkysten, hvis * S. Sprengers OvefSttttéke kip. 353. * BeL des voyigsi p. 8» 16. ' Disooofs préBninaire p. LXZZV i reL d. voy. 186 DB IBI.A1CITI8KX F0LX8 GBOOBÅPHZ8KB XDirDSKABBB, induke Kavn er TéholomaiidalAiii, ndledet af Ghola éUer Tcbola, en indUk IVpretefiunilie i Tangore, virkelig nogen* sinde kar været paa AraMsk benæynt Eolahbar (Kolahs Kyst eller Land), maa i al Fald denne samme Benæv- nelse for to forskjellige Lande være fuldkommen tilfældig. Efter Walclienaer og A. Maury skulde Kalah være det samme som Distriktet Kejdah paa Malar-ca, hvis Bigdom paa Tin og Blj allerede var bekjendt^ da Portugiserne landede her, og muligen kan Navnet ifdlge Langlés ^ Tære afledet af det malayiake kalang, der betaer Tin. Vi maae iOvrigt benunrke, at Beinand ved senere Under- sOgelser i Indledningen til Abulfedas Geographi* synes at indr5mme Rigtigheden af denne Antagelse om Kalabs Beliggenhed. En anden Omstamdighed, der har fremkaldt denne urigtige Anskuelse om Kalahs Beliggenhed paa Sydkysten af den indiske Halvo, er, at Solcyman angiver som det næste Aiilobsted efter Kalah en By, kaldet Be- tumah^, der efter en tilsyneladende ikke urimelig Af- ledning ifdlge Renaudot skulde yære det samme som uh ét Thoma", o: Thomas's Grav. Ifdlge et meget ud- bredt Sagn skal nemlig Apostelen Thomas have fundet MartyrdAden i Nasrheden af Byen Majlapore Ted Madras, hvilket bes^kes af Marco Polo* og de fleste ældre For- &ttere til Beisebeskrivelser. Da imidlertid det samme Sted benævnes hos Edrisi' Tennma, og vi i al Fald heller ikke knnne tillægge denne Legende om St Thomas's Grav i Maylapore nogen synderlig Betydning, maae vi langtfra herefter bestemme Kalahs Beliggenhed, men nOdes omvendt til at soge dette Sted, hvad enten dets Navn er Betumah eller Tenumah ved Havet Schelåhet paa Halv- Oen Malaoca, maaske i Omegnen af Sincapore, da dets Produkter angives at være Eampher og Aloe. Vi skulle * Yoyages de Sindbad p. 156. « S. p. CDXV. • Rel. deg ▼oyages p. 18. * S. narrstive of the travels of M Polo by Unrray London 184d p. 302. * 8. Janbertt Overs. p. S2. Uiyitizeo by ^OOglc DB injJOnSKB FOLKS OBOGBAPHISn KUITDSKABBB. 127 endnv kun bemarke, at L«lewel^ htnirnggn Kalah paa Sumatra, der efter hans Mening betegnes med alle disse Navne: Serira, Selahet, Heri^ji Mait og Djaba. Yi have nn betragtet de vigtigste Besiddelser, der hGrte nnder Maharayas Rige, som ved Siden af China og Indien ansaaes for det mægtigste i det Ostlige Asien, idet det strakte sig over den storste Del af Archipelaget, Malacca og den sydostlige Kyst af Deccan og Ceylon ; det var begrundet af Javaneser, hvorfor ogsaa dets Hoved- Stad, som anf&rt, henlægges paa Zåbeg (Java), en Be- nævnelse, der svarer til Zapadiw hos Ptolemeus, og som forklares ganske rigtig efter Sanskrit hos denne For&tter ved MQ&d^g 1^0$ ^fBygOen" paa Grand af dens store Fmgtbarhed; dens senere Navn er hos Ibn Bafhnta Mnl- Java, idet Mul formodentlig er ndledet af Sanskrit og betegner ,,det Fornemste, Vigtigste" i Modsætning til det saakaldte Java menor hos Marco Polo, hvormed Su- matra betegnes. Til Slutningen anfore vi Abu Zeids Be- skrivelse af dette Riges Velstand'-*: ^^Maharayas Magt strækker sig ud over disse forskjellige Oer; den O, paa hvilken han residerer, er overordentlig frugtbar og uden Afbrydelse beboet. £t trovaerdigt Vidne forsikkrer, al naar Hanerne, som hos os, gale om Morgenen, da svare de hinanden uden Afbiydelse over en Stn^ning af mere end 100 Parasanger,- idet Byerne httoge sammen i regel« nuBSsig FOlge. Der gires ingen Orkener og ubeboede Steder; naar deifor en Beisende i dette Land er til Hest, kan han ride, saa langt han tQ, og er han Ijed deraf, eller hans Hest er træt, kan han stige af, hvor det be- hager ham". Som et Bevis paa Oens Kigdom paa Guld, hvoraf udledes dens indiske Kavn Suvarna dwipa (Arab. Surendib efter Albyruni) o: GuldOen, anfures den Skik, at hver Konge pleiede daglig at kaste en Barre af Gold ^ Léleirél, géographie da moyen åge t» lY p. 12. * 8. nL åu T07age» p. 90 arnh. T«k«. 1^6 DS ISLAMIIISKS VOLKS G£0O&APHI8KB ILUKDSKABSB. i Form af en Tagsten i en- Dam nær ved det kongelige Slot Disse Barrer bleve da samlede efter Fyrstens DOd og omsmeltede, og Pengene delte imellem Fyrstens Fa- milie, Venner og de Fattige. Man beregnede af Bairemes Antal Forstens Begjeringstid, og den Fyrste, der havde efterladt flest, var mest anset ^. Til Maharayas Rige hftrte uden Tvivl ogsaa Oen Anfuge, som vi foruden hos Dimasqi kun have fundet omtalt hos Edrisi i 7de Afdeling af 1ste Klima, hvor den lien regnes til Ogruppen Zåbeg (hos Edrisi falsk Kaneg), der efter denne Geo- graphs Forestilling om den africanske Ostkysts parallele Strækning langs med den indiske Kyst, kommer til at ligge ligefor Landet Zeng eller den sydostlige Kyst af Africa. Vi laase hos Edrisi' herom Følgende: .^Iblandt Oeme Zale^ Qm Zåb^) regner man ogsaa Oen el- An- gebeh, eller som Navnet findes i den tEykte Teact af Udtoget el-Akgieh, hvis vigtigste By kaldes i Zåbeg Sproget el-Anfugeh. Sl^Ondt den har en blandet Be- folkning, er dog stOrste Delen af Indbyggerne for Oie- blikket Muselmænd. Afstanden imellem denne O og al- Bdnes paa Kysten af Zeng er 100 Mile (i Udtoget en Dags Reise); dens Omkreds er 400 Mile, og Indbygger- nes fornemste Næring er Bananer, hvoraf der gives 5 forslgellige Arter . Den er meget befolket, har mange Byer og QvsBgavl; frembringer megen Bis. Den driver en stor Handel, og man bringer aarligen alle Slags Varer derhen. Man siger, at da China led af en Revolution, og som FOlge heraf Tjrranni med Usikkerhed ogsaa tog Overhaand i Indien, henlagde Chineseme deres Handel tO Zåbeg og de omliggende Oer, indgik Forbindelser med dem og bosatte sig der. Af denne Grund ere disse Ger saa befolkede og besOgte af Fremmede". Hvilken O dette * Maindis mesdows of gold by Bprenger p. 192 og Aagm. Ar. ec Fen. rél. b Tinde par Reiosnd p. 123. * Janberts Oven. t. I p. 59. 0 Digitized by Google N«m egendigen be^gner, «r 08 'vimiligt at a^jflre; da den imidlertid altid ntmies i Forbindelse med Zåbeg, og der i det FOlgende bos Edrisi omtales en lille O, der for største Delen optages al en Ynlkan, kunde det synes rimeligt at tanke paa en af Oeme paa Vestkysten af Sumatra, der alle hare en vulkansk Natnr. Efterat Ti nu have gyennemgaaet de vigtigste Ger i den sydlige Del af det indiske Hav, ville vi, for at oplyse det sidste Af- snit af det efter Dimasqi meddelte Udtog, nåiere beskrive den hele Seilads fra den persiske Havbugt indtil China og angive de vigtigste Havne og Handelsstæder, der om- tales bos arabiske Forfattere. a. Det persiske HaT (babr ni-Fars). SigOndt den arabiske Havbugt knnde synes den mest passende Vei til at I5re Orientens Varer over Alexandria til En- ropa« foretrak man dog som oftest fra den tidligste Tid det persiske Har, idet dette ikke frembOd de Farer for Seiladsen, som hint; Perserne vare derfor fOr Araberne i Besiddelse af denne hele Handel, og den vigtigste Han- delsplads angives at være Obollah, beliggende ved Tigris og en Kanal af samme ikke langt fra det Sted, hvor senere Basra Aar 14 efter Heg. blev anlagt af Chalifen Omar b. al-Chattab, der ved denne blomstrende Handels- stad sOgta at drage Handelen fra Perseme. Foruden Basra have vi endmi at nnvne Siraf omtrent paa Midten af OidiTSten yed den peraiske Haybngt; ber indtogea sæd- ▼anligen af Skibene Ladninger, der Tare bestemte til China, og disse udlossede igjen deres Varer her, der da for- sendtes til Basra, Oman, og andre Steder, idet især stOrre Skibe foretrak at anlobe denne ilavn, fordi det persiske Hav paa enkelte Steder ikke er dybt nok og farligt ved Brændinger. Imellem Basra og Siraf er en Afstand af 120 Parasanger tilsOes. Efterat have forsynet sig med Vand seilede de da til SahAr, paa Soleymans og Masudis Tid Hovedstaden i Oman, men som senere tabte sin Be- tjåiuag pg aflOstes af Masqat, beliggende Sydost for Sa- 18ft7. (9) Diyilizuu by <j 130 DE ISLAMITISKE FOLKS G£OGBAPHISK£ KUKDSKABElté hår, Og bekjendt for sit gode Drikkevand og fortræffelige Levnetfimidler, hvorfor Hariri^ omtaler et Ordsprog, man brugte om demie B7, nemlig: ..Den som har Fddcmidler fornAden, maa gaae til Oman". £ndnu for Oieblikket er Masqat det sædyanlige ForsyniDgasted for Skibe, der gaæ til Indien. Herfra seilede man langs Kysten til Forbjerget Ba8^-Gk>mg6ma, der sandsynligen svarer til det nnnrw- rende Baselgate, og benyttede ber Passatvinden for at gaae tversoyer Havet tfl den bekjendteste Havn paa Malabuikystcn, lidt nord for Cap Comorin, kaldet Kou- lam-Malay. Den hele Strækning af Havet, vi have gjcn- nemgaaet indtil Ras el-Gomgoma, kaldes Bahr el-Fars eller det persiske Hav; fra det nævnte Forbjerg komme vi derimod til det saakaldteHav Ldrewi^ der altsaa er det andet, hvis Kyster vi nu skulle betragte. b. Havet ved Lår eller LårewL ((Dets Dybde, siger Masndi, ^fir nmaalelig, saavelsom dets Udstrækning. Skibe beseile det i 2 og 8 Haaneder, eller i een Maaned,. eftersom de have Vind. Denne SO begrændses imod Syd af Zenglandet (efter den oftere omtalte fidske Mening om Africas Ostkyst). Efter Soleymans Beretning seQede man i een Maaned fra Masqat til Koulam, idet man sandsyn- ligen gik tversover Bugten til HalvOen Guzerate og der- paa fulgte langs med Kysten imod Syd. Vi ville omtale de vigtigste Stæder paa denne Yei. Landene omkring Bugten ved Cambaya dannede noget £0r Ch. Tid et mæg- tigt Bige, hvis stOrste Konge nævnes Vikramadilya, der residerede i den allerede forhen nævnte Stad Ondyaina, eller som Araberne skreve det, Aiin og Axein (Arin). Ved en Bevolotion, der synes at være omtrent samtidig med Hegiras Begyndelse, oplOstes dette store Rige i mindre Stater; iblandt disse nævnes af Masndi' som de fornemste: * 8. de Sacyt Udg. p. 430 og Maiodit meadowt of gdd by Spranger p. 347. * Af Sprenger skrives det urigtigen Lådiwa p. 348. ' 8. SpieiKgcn Orenættelse p.'l7S. Uiyitizeo by ^OOglc bt IflLAMITlSKB tOLEA GS06BAFHISK£ KUMD8KABEB. 131 Sind, Canoge, Kaschmir og det vigtigste af dem alle, kaldet Balharas Rige, der endnu, ifolge Masudi, bestod til hans Tid, 382 Heg. ^ 945 Ch. Dette Navn er for- mod^tlig afledet af Malva Baya, o: Baya (Konge) over Malva, der tilligemed Gnzerate og Cambaya indbefattedes i dette Bige, som saaledes strakte sig langsmed Kysten indtil Distriktet Camkam, hvor det nunrærende Bombay ▼ar den vigtigste Stad, og ind i Landet imod Nordost*. Edrisi* beskriver paa lignende Maade de vigtigste Riger i Indien: ,Jndernes storste Konge er Balhara, som be- tyder Kongernes Konge, dernæst folger Camkam, der og- saa benævnes 8åg-Landet". Sag er nemlig Navnet paa det Træ, Engellænderne kalde teaktree (tectona grandis), som endnu for Oieblikket bruges til Skibsbygning. Riget Balbara strakte sig altsaa, som anlOrt, fra Cambaya til henimod Goa, men omfetttede mnligen tillige flere Distrikter i det Indre af Landet imod Nordvest, hvad Masndi synes at antyde, idet han nevner som Hovedstad Manekir, om hvis Beliggenhed Intet sikkert er os bekendt*. Inden vi omtale de vigtigste Stæder i dette Rige, ville vi fOrst an- fore den bekjendte liandelsstad Daybal i Sind, vest for Udl6bet af Indus og ikke langt fra Bugten ved Tourån, der synes at svare til den nærværende Bugt ved Sonmiani, en af de fdrste Byer, der erobredes i Indien under den Omajjadiske Chalif Walid omtrent 705. Grunden til dens Erobring fortsalles af Beladori, en Historieskriver fr« det ddie Aarh. Heg. [f 279 Heg. = 892 Ch.), der beskrev Mnhanwiedanenies Erobringer i Indien, paa folgende Maade: ^^aher, Fyrste af Daybal, havde vssgret sig ved at eflterkomme Hag'g'ags Opfordring, der var Statholder *■ Bfter Gildemeister i d. a. V. p. 48 er Kavnet afledet af V*- lahbi, Hofeditaden paa Gnaeials for OieUikket kaldet Balblii. * 8. Janbnts OvenotéelM 1. 1 p. 97. * 8. mémoiie^ mir linde par 11 Befaavd i némoins de rbutitot 1 XVIU p. 144, hvor Nameft sntagsi Bgt det indijke mahapnagan, o: den stoie By. (»•) 182 DX IBhÅMlTIBKM 1>0LKS GXOOSAPBIflKB KCMDSXABBB. i IrAq, om at sætte nogle mnhaiiimedaoske Qvinder i Fri- hed, der Tara a^nnkede Heggåg af Kongep over Bnbiii- Oen, fonnodentlig Cejlon, men pas Yeien yare rdyede af ' SdrOvere fra Omegnen af DaybaL Muhammed b. Qi|iim ndTalgtea til Feldtherre imod Indien, erobrede fSrat Di- striktet Mékran og indtog efter en lang Beleiring Daybal, hyorefter han i kort Tid bemægtigede sig Bahniana- bad i Nærheden af det senere under Chalifen Hisciiåra anlagde Mansurah, der laa nordost for det nærværende Haydcrabad og var i lang Tid Hovedstaden for de mu- hammedanske Statholdere i Indien; derpaa angreb han Multan, et bekjendt Afgudsbilledes Sæde, der efter et frygteligt Blodbad bley erobret, og hyis Tempeiekatte^ der opbeyaredes i det saakaldte Gnldkammer, bleye pri^yne tU Plyndring^ ^ Vi see af denne Beretning, at Mnhamme- daneme allerede meget tidligen maae haye sat sig fiMt paa Ceylon, eftersom de omtalte muhammedanske Qyinder yare fOdte paa denne O. Ti komme nu tilbage til Riget Balhåra og udhæve her 3 vigtige Stæder, beliggende paa Kysten, nemlig Sumenat, Cambaya og Barog; den fOrste, Sumenat (af Soma nåtha, o: Maanens Herre), laa paa Vestkysten af Halvden Guzerate, i det saakaldte Bewårig (af Ordet beira, et SOrOyecakib), og var tidlig berOmt som Handelsstad. Sanere Uey det Sædet for en bekjendt SiwadyrkelM og anset som en af Halyftens hallige SUBéer, men erobredes tilligemed Hoyedstaden i Ihdien, Qutogdi af den gaaneridiske SuUhan liahmttd 10^5 Oh., der an- rettede et frygteligt Blodhad iblandt dens Indyaaneffo, eflterat disse forgjæyes i al Trjrghed havde yentet ^j^lp af deres Afgud. I en Afstand af 14 Parasanger fra denne Stad laa Cambaya, der af Abulfeda og Ibn Ba- thuta omtales som en af de prægtigste Byer med de > 8. W«il, Gesob. des Challfirts t I p. 60i flg., og fr^au Ar, et Fen. réU ^ Tinde par Belnaad p. 189 flg., og Ménoiie lar l*Iiide par M. Beinaod i mteirei de l'Acadénie k ZYHI p. 164. Uiyitizeo by ^OOglc DB lØLAMITISKB TOLKS OBOOBAPBI8XI KVVDSKABBB. 188 smokkeste Moflchaer i Ijidien; den slOnte Del af Ind- byggerne rmn nemlig fremmede EjObmamd. Barng, der allerede omtales af Ptolemæus under Navnet ^aQvya^a l/inoQiov^ og svarer til det nuværende Baroach, laa nord for Surate ved Nerbuddas Udlob i Bugten ved Cambaya. Den omtales af Edrisi* som en rig og blomstrende By, hvis Kjdbmænd gjerne gave sig af med store Handels- speculationer; desuden yar den et Anl6bssted for Skibe fra Sind og Gbina. Vi komme nn tU en By, Sofura eller So&la, der aldeles er gaaet til Gnmde, saa at man ikke engang kan bestemme dens Beliggenbed; den omtales af Edrisi, Abnlfeda og Ibn-Bathnta og skal haye ligget 6 Dages Beise nord for Smdan. Edrisi* beskriver den som en vigtig og anset Handelsstad, der driver Perleflskeri, og den er beliggende nær en lille O Bura, hvor der voxer Cocostræer og Costus (en vellugtende Plante). Navnet Sofala, der paa Arabisk egentligen betyder Lavland, finde vi desuden givet to andre Byer eller Distrikter, det ene i Zeng paa Ostl^sten af Africa, det andet i Bagindien; det coptiske 0091P er vistnok udledet heraf, og Bibelens Ophir, hyorfra man hentede Guld, Ædelstene og Sandel- tns, ere vi maaske berettigede til at anse for denne i Indien beliggende B7. Sindan eller Sindapnre, beliggende syd for Snfura yed en Bugt, efrer Abnlfeda 8 Dages Beise fra Tana, var den sidste Bj i Gnzerata paa Gmnd- sen af Malabarkysten , paa Arabisk Manibår, og drev vigtig Handel med costus Indicus, calamus odoratus og Bambus'*. Tana laa omtrent, hvor det nuværende Bombay ligger, efter Andre derimod paa en O, og svarer derfor maaske til det nuværende Taima paa Oen Salsette; Abul- feda siger, at Befolkningen bestod af Afgudsdyrkere og Mnhammedanere. Ikke langt hevfr«, maaske lidt inde i * 8. Jaaberts Orersattelte t. I p. 175. * OverMttdie i I p. 171. * 8. AbolAda Geogr. p. 359. 184 DX I8LAMITIBKX FOLKS 6S0GBAPBI8KB KDlCDflKABSB. Landet, laa Seynnir, d«r omtales af IbnHanqal* og Ma- 8udi^; iblandt dens Befolkning taltes 10,000 Muselmænd, der havde deres e^cn Jnrisdiction , indsat af Kongen af Balhara; eftor Tbn IIau(|al strakte sig nemlig Balharas Rige fra Cambaya til denne By, og Landet regjeredes af indiske Fyrster, der dog gave Muhammedanere Tilladelse til at boe i deres Stater og anlægge Moscheer. Goa forskommer fbrste Grmg omtalt hos Ibn Bathuta, hTOv- elter ▼! tneffe Stades Himiawr eller Hamionr, svarende tQ det nnTmrende Onore paa Halabarkysten. AbaUeda omtaler nemlig som en Inddeling, der iagttages af mange Geographer, f digende 8 Dele af Indien': den 1ste Ismgst imod Vest, grændsende til Sind og Kermån og kaldet Guzerate; den 2den ost for Guzerate, nemlig Manibar, ogsaa kaldet Peberlandet formedelst dets vigtigste Pro- dukt; den 3die, Ma'bar, begynder 3 eller 4 Dage 6st for Kulam og strækker sig i dstlig Retning for Manibar; denne sidste Kyst er, som yi snart nærmere skalle be- skrive, den nærværende CoromandeL Vi se tillige hera( at Abulfeda tsenker sig Forindien at strække sig i en temmelig lige Linie fra Vest til Ost Efter Hannonr komme yi paa Malabarkjsten tH Basamr, af Ibn Bathnta kaldet Abi-Seronr, der formodentlig svarer tH det n«r» værende Barcelore, derfra tQ Mangaror, en af de vigtigste Handelsstæder paa Malabarkjsten og en Samlingsplads for arabiske og persiske Kjobmænd; den talte henimod 4000 Muhammedanere iblandt sine Indvaanere og svarer til det nærværende Mangalore. 3 Dages Reise fra Man- garur ligger, efter Abulfeda, Forbjerget Haili med en Stad af samme Navn, svarende til det nærværende Cap Uli ^er Dilli lidt nord for Byen Cananor; af Ibn Ba^ dmta omtales derpaa 8 mindre StsBder, Gorfattan, Deh- * S. Gildemeister d. a. V. p. 165 og Mordtmann, das Buch der Lander von Isztachri p. 83. ' Maaudi by Sprenger p. 388. * Géo- graphie d'Abalfbde p. 353 flg. Uiyitizeo by ^OOglc DB ISLAKITXSKB FOLKS OBOGRAPBISKB KUNDSKABBB. 185 &tton Og Bnd&ttaa med en hedensk eller brahmmsk Be- folkning, skjondt Mnhammedanerne dog havde Tilladelse til at have Moscheer ganske nær ved disse Byer; disses Beliggenhed formaae vi ikke noiere at bestemme og be- mærke blot, at Endelsen fattan er indisk og betegner en By. Efter disse naae vi hen til Fandaraina, for stSrste Delen beboet af Muhammedanere, der her havde opbygget en præ^ftig Moschee; den omtales af Edrisi^ som belig^ gende 8 Dages Beise fra. Sindapore ved Mundingen af en Flod og er et AnlObssted for Skibe fra Oeme i det indiske Hav og Sind. Dens Indbyggere ere rige« og dens Handel blomstrende. Fra denne By til Bjerabatan, der vistnok, er den samme som den ovenfor nævnte GrorfiEittan angives 5 Dages Reise. Efler Kalicnt, der har bevaret sit Navn indtil Nutiden, og omtales af Ibn Bathuta som den vigtigste Havn paa ^lalabarkysten og et Anl6bssted for Skibe fra China, Java, Ceylon, Jemen og Fars, komme vi endelig til den sidste Havn paa denne Kyst, Kulam eller Kulam-Meli, der efter Abulfeda havde et eget Quar- ter eller Gade beboet af Muhammedanere og en Moschee; den drev en meget levende Handel med Aden. Efter Edrisi* ligger en O, Heti, 5 Hile fra denne By nde i Havet, der tilligemed Fandaraina og Gorfattan (^{ev^ battan) frembringer Peber, som knn ihides paa disse tre Steder. Yi have saaledes endt Beskrivelsen af Havet Larewis Kyster, hvilket Navn er afledet af Provinsen Lar (Larice), det nærværende Guzerate; meget ofte findes Navnet fordreiet paa forskjellig Maadc, saaledes f. Ex. til Delarowi og Delarawi, der er gjengivet i Spruners historiske Atlas, og Ladewi, som læses i Sprengers Over- sættelse af Masudi. c Havet Herkend. Vi komme nu til det 8die Hav, Herkend, et Navn, hvis Oprindelse endnn er «!• * 8. Om. t. I ^ 179. * T. I p. 178. Uiyitizeu by GoOglc 186 DB nZiAlCITlSU rous OBOORAPHISKB KUnDfXABBB. dales dunkels og bTiB Gnmdier vi ngrmere skulle aOge at bestemme, liYoiTed ti imidlertid maae erindre, at yi ^ nn af komme til Egne, der vare Araberne mere nbe- Igendte, og om hvis geographiake Beliggenhed, nagtet de vel beseilede disse Have, kun havdes forvirrede Porestil- linger, idet de ikke kjendte s;yTiderligen til Kysten af Ben- galen, men tænkte sig Bagindien og China at strække sig i en næsten lige Linie imod Ost. Efter Masudi og Soleyman^ passerer man, for at komme til dette Hav, en stor Mængde Oer ved Navn Dibagåt, der danne Graondøen imellem dette og Havet LarewL Navnet DibagAt er en arabisk Pluralis af Dip, der i det Indiske betegnor en O, og hvorsf de nørvwrende Navne paa disse Oer, Iiak»> diver og Mslediver ogsaa ere udledede, idet Lak paa In- didc og Persisk udtiykker et meget stort Antal, Mal er formodentlig Navnet paa den ligefor liggende Kyst Mal»> bar. Efter Albyruni* gives dette Navn Diwah til en Art Oer, der dannes i Havet som Sandbanker, bestaae en Tidlang og ofte igjen oplåses og forsvinde. Disse Oer deles efter deres vigtigste Frembringelser i to Grupper; den ene kaldes Diwah Couza, o: Cauris 0erne, fordi man her samler en stor Mængde af de saakaldte Cauris, der anvendes som en Art Penge; den anden Diwah* kanbar af en Slags Traad, kaldet kanbar, der frembringes af GooosskaUens Trevler, og hvormed man sammenfoiede 8kibst6mmer for at nndgaae Brugen af SOm. De omtales af Edrisi* under det falske Navn Boibahat, der er op- staaet ved en m^get let Sammenblanding af de aratrfske Bogstaver o og ^. Som den sidste af disse Oer nævnes • Rcinaud har forcslaaet at forklare Namet ved en Skrive- eller Læsefcii af Navnet Tamralipdi, skreven med arabiske Bogstaver, hvad imldlflrtid ijnM noget vilkaarligt. * 8. Ifasadi by Sprenger t. I p. 350 og léL dM vojAges p. 6. * S. nsgneats Aiab. et Pen. nlatifr li linde pur BeinMid p. 12$. * 8. tabwU Oven. 1. 1 ^ 68. Uiyitizeo by ^OOglc DX ULAMmaKB rOIXØ OXOGRAPHUU KUHDSSABaB. 1S7 Seroidib dkr, aom d«D af Almlféda rigtigere flliiTee» ffiffVMI^ med Angiyelse af dette NaTna indiske Oprin* delae (det betegner nemlig ..Lo^eden") ; paa denne er iønr at mærke det hellige Bjerg Råhun, hvor Adam faldt ned, efterat være udjaget af Paradiset, og efterlod et endnu synligt Spor af sin Fod, indtrykt i Bjerget; det er derfor blevet et almindeligt Valfartssted for Muhammedaner, eaavelflom allerede langt tidligere for Buddhister ^ I det geographiske Værk merasid elr4Uilah^ læses folgende Be- skrivelse af denne 0: «,Det er en stor O i Havet Her- kend i den yderste Del af Indien, elter Sigende 80 Parai- sanger i Udstrékning; paa den ligger et ]Bgerg, hTorlien Adam bier nedstyrtet, og som kaldes Bahnn; det luBver sig bOit op imod Himmelen, saa at det kan sees af SAforende i en Afstand af flere Dage; paa dette befinder sig Adams Fodspor, der bestaaer i hans Fod, som er ned- trykt i Stenen, 70 Alen lang; man siger, at han satte den anden Fod i Havet en Dagreise herfra. Paa denne (!) findes Rubiner (hvorfor den, som vi have set, til- forn ogsaa kaldtes BubinOen) og Diamanter, som ned- skylles af Strdmmen i Dalen og der opsamles; desuden firembringer den alle Arter AOgelser". Seilan ^, der er blevet det senere Navn paa drane O, og nnder hvilket den fore- kommer hos Ibn Bathnta, siges hos denne Forfatter og Qaswini onder 2det Klima* at indbefiitte Serendib; som Oens rigtigste PTodnkter nsBivnes Sandel, Nardus, Kanel- bark, Krydemelliker, Brasilietræ og andre bryderier; den siges at ligge i Havet Schclåhet, der er det 4de Hav, som vi snart skulle omtale. Idet denne O altsaa af nogle Geographer henfdres til Havet Herkend, idet f. £x. * S. Weil, Bibi. Legenden der Musulm, p. 28. ' S. Lexicon geograpbicum ed. JuynboU t. II p. 27 og Qazwini ats&r>ul*bel&d under fftrste Klima t. I p. 28. ' Om de forakjellige Name paa Ceylon, s. p*. 87 Ann. 3 i det Soieg. * 8. GOdemeitter p. ]03 eg AtalMil-bélåd ed. WttiMiilidd t. I p. 5(. Digitized by Cq||g[e 188 OB I8LAiaTI8KB F0LX8 OBOOSAPBI8SB KDMDBZABZE. Aba Zdd lader Hayet og Landet Eerkend begynde Ted Mnndlngen af Strædet imellem Ceylon og Indien, hvilket benasvnes gobb ved Serendib, og til hvis Gjennemfart der anvendes henved 2 Maaneder, af Andi'e til Schelåhet, eller som det ogsaa kaldes Kalalibar, kunne vi med Rimelig- hed antage, at den ansaaes for at ligge paa Grændsen imellem begge Have, saaledes at dens sydlige Del efter Nogle beskylledes af Havet Schelåhet. Havet Herkend maae vi da tænke oø at øtnakke sig £ra Kolam Malai, den sydligste Havn paa Malabarkysten, omkring Cap Co- morin, der paa Arabisk kaldes Komheri, indbefatte sig i Bngten ved Hanar og StrsBdet ved Falk og beskylle den dstlige Kyst af HalvOen eller Coromandel, et Navn, der, som v! bave set, formodentlig kommer af det Indiske Tcholamandalam, o: Tcholas Land, Navnet paa en indisk Fyrstefamilie. Denne Kyst kaldes paa Arabisk Ma^ar, d: j^Overfartssted", idet en Række Klipper, benævnede paa Indisk Sitou-Bandah eller Ramas Bro ^, strække sig ud i Havet og danne en Art Forbindelse imellem Ost- kysten og Ceylon; Sama skal nemUg have bygget denne Bro, der senere overskylledes af Havet, for at bane sig en Vei til Slottet Lanka. Den tilfoldige Lighed imellem Ma'bar og Malibar har bragt flere nyere Geographer, hvoriblandt Bitter*, til at sOge Ma'bar paa Vestkysten; at dette nmnligen kan være Tilfældet, beviser Abnlleda', der angiver Begyndelsen af denne Kyst 3 eller 4 Dage Ost forKulain, idet den dcrpaa strækker sig ost for Mani- bar, hvilken sidste Yttring vi maae, som allerede tilforn omtalt, forklare ved Arabernes falske Forestilling om den indiske Kysts Udstrækning i en næsten lige 5stlig Ret- ning. De arabiske Geographer synes ogsaa at have givet Havet ved Herkend, der, som vi have set, omfatter en stor Bel af Bugten ved Bengalen, saavidt denne var be> *■ S. Reinaud, fragn. Ar. et Fers rel. k i'iDde p. 122. ' Asien t, y. p. 564, 583. * S. Géogr. d'Ab. Test p. 354. Uiyitizeo by ^OOglc DB måMmBMX rOLxs oboobaphiskb kurdskabbb. 189 sdlet af Araberne, en Udstraflming syd fyr Ceylon, idet de nemlig ansaac flere Oer beliggende i det, nemlig Ramny, hvis Identitet med Sumatra vi allerede have godtgjort i det Foregaaende, og Ocn al-Ncyan, hvorom Soleyman beretter, at den har rige Guldminer og frem- bringer Gocostræer. Edrisi*, der skriver dens Navn al- Binaa yed en meget let Forvexling af de diakritiske Punkter, angiver dens Beliggenhed i en Afstand af 8 Dages Beise ejå for Ceylon; han omtaler ogsaa dens Bigdom paa Cooostræer, Bradlietræ og SnkkenOr. Efler Dnlanrier og A. Maniy, der nafhaenglgen af lunanden ere komne tfl samme Antagelse, svarer dette Kavn til Oen Ponlo-Nias, som efter vore Kort ligger paa den nord- vestlige Side af Sumatra^. Den yderste Grændse for dette Hav angives af Soleyman, Masudi' og Edrisi at være Ocrne Lengebalus og Andaman; de forstes Beboere, der gaae aldeles ndgne, tilhandle sig af Sdfarende Jern for Ambra, Bethel og Cocos; de sidste ere beboede af Negre, der ere Menneskeædere. Efter denne Beskrivelse erljendes let, at vi her have Nieobar Oeme og Andaman, hvis Navne næsten ere bevarede uforandrede; de beskrives omtrent paa samme Maade af Marco Polo, og den af Edriai aogrTiie Afrtand imeUem diue Oer og Cerlon «f 10 Dages Bdse svarer omtrent til Virkeligheden. Efter Soleyman seilede man i een Maaned fra Kulam, den sidste Havn paa Malabarkysten , til Kai ah, eller Kalah- bar, saafremt ikke dette sidste Navn er opstaaet ved en Forvexling med Kolahbar lig Coromandelkysten ; hins Be- liggenhed paa HalvOen Malacca have vi fremstillet som den sandsynligste Mening, og saaledes naae vi da til det ide Hav, kaldet Kalahbar eller SchelAhet. d. Havet Ealahbar eller Sehelåhet Navnet * S. Jauberts Overs. t. I p. 76. ' S. Lclewel, géogr. du moyen åge t. IV p. 19 og bulletin de la societé de géographie Avril 1846 p. 215. ■ S. Sprengers Uvers. p. 353 og rel. des voyag. p. 2. 140 DB ISLAimmai VOUDI OSOCttAmSU X0in>8KABBB. SdléUttMt kande amligeft rmtt afled«! af det malajirice MØekrt^, der betegner et Stnode, byormed d» Havet om- kring StrtBdet yed Ifalaoca skolde Tære ment Idet det foregaaende Hav, Herkend, indbefatter Strsdet red Ceylon, den af Araberne kjendte Del af Bugten ved Bengalen, imod Syd begrændses af Sumatra og imod Ost af Anda- man og Nicobar, indesluttes dette Hav imod Vest af An- daman og Nicobar 0erne, imod Ost af Halvoen Malacca, imod Syd af Sumatra, Java og Borneo. Masadi^ be- msBrker, at dette Hav er paa mange Steder lavt, og Sei* ladeen derfor farlig; man finder der en etor MøngdeOer, adékihe ved Strttder. Denne Beskrivelee passer aldeles paa den Udstnekning, vi have tildélt dette Ebr. M So- leyman omtales et Forbjerg, kaldet Chosehnåm7, der ligger udenfor den afanlndélige Bonte, og hvorhen tUfaaldig et Skib blev henkastet, og fandt her meget rige S6lv- miner. Da imidlertid Skibet snart efter blev omtumlet af Storme, formaaede man ikke senere at finde disse Bjerge, et tydeligt Bevis paa den hoist ufuldkomne Kundskab, man endnu dengang havde til disse Egne. Efter Du- lanrier er dette Forljeig at soge paa den store Andaman, der har et temmelig stort Bjerg paa 2400 Fod i lodret Httide, synligt i en A&tand af henimod 20 Mile; nyere Geographer bekrafte dets Bigdom paa sødle Metaller. Yi maae imidlertid her gjOre opmsarksom paa en ikke ringe, allerede p. 126 af os berOrt Vanakeli|^ed, der kmide op- vække Tvivl med Hensyn til den her fremsatte Be- stemmelse af Havet Sclielåhet eller Kalåhbar. Soleyman omtaler nemlig som den næste Havn, der anl5bes efter Kulam-Meli, Stedet Kalahbar, hvortil anvendtes een Maaned; efter Kalahbar f61ger da Havnen Betuma, der naaes eftor 10 Dages SeQads, og den samme Tid bruger * 8. Sprenfen Oveisirttélie p. 354; smlgn. ▲ llsnij i Imllstin de la iodété de géogr. p. 224. Uiyitizeo by ^OOglc DE lØLAMITUXS VOLKB aBOOBAPBlBXB XrøDSKABBB. 141 man for at komme til Stedet Kedreng, liYorefter det 5te HaT beiueiiies e. Havet red Kedreng. Navnet Betomah er, som aalDrt, forklaret allerede af Benaadot yed det ^Tilflke bét-toma (o: Thomas's Grray), idet efter et almindeligea udbredt Sagn Apostelen Thomas skulde være begraven i Nærheden af Staden Meliapurc eller Mailapore, ikke langt fra Madras, hvor han siges at have lidt Martyrd6den*. Kedreng skulde da være 10 Dages Reise herfra og vilde muligen svare til Mundingen af Floden Kistna« Moesolas hos Ptolemmis, hvorefter Byen Masolipatnam endnu er benevnt, og hvorfra man allerede paa Ptolemei Tid seilede tversoTer Bugten til HalvOea Malacca. Soley- man knnde synes at antyde den samme SeOads, idet han lader Skibene sefle i 10 Dage fra Kedreng dl Senef eller Senf, hvorefter det 6te Hav er benævnt Sanfy. Holde vi os til denne Mening, der fornemmelig stotter sig til Kalahbars og Betumas Beliggenhed paa Coro- mandelkysten , erholde vi en forandret Bestemmelse af Havene Schelahet eller Kalahbar og Kedreng, idet det fdrste vHde omfatte Strædet ved Falks og muligen strække sig imod Syd ned til Sumatra, og i Kalahbar vilde vi da kunne finde Navnet paa den indiske Koqgefamilie Kolah^ hvorefter Coromandettysten er benævnt (s. 126), det andetKedreng vnre lig den nordlige I>el af den bengalske Bugt. Imidlertid strider imod denne Antagelse en vigtjg Autoritet, nemlig Masndi, hvis Beskrivelse af Havet Ke- dreqg vi her skulle meddele*: J>et 6te Hav er bekendt under Navnet Kerda (et andet Sted p. 346 skrevet Kerde- bing), som er et lavt Vand, hvor det næsten bestandigen regner, fuldt af Bjerge og Oer, der frembringe Kampher og Kampher-Olie. Disse Oer ere beboede af forslgellige 8. Krititehe UatemichQngea ftber die Bntdeckimg dernenea Wdt von Hmnboldt, dentscbe Uében. von Ideler 3. B. p. 57. * 8. Spveagen Omi. p. 3M og xel. des voyagM Teit p. 192. 14^1 DE ISULMIIia&Jfi FOLKS GBOQKAPHISKS 1LUN08KABXIU Nationerf hToraf Race kaldes Fnngab, som have ul- dent Haar og underlige Trek; de komme ud tU de forbi- aeilende Skibe i smaa Baade og kaste efter dem med en Art forgiftede File. Imellem disse Folk og E^en ved Kalah ere Tinminer og Bjerge, rige paa SoIt, Qnld og Bly; men Qnldet kan ikke let blive ddlt ud"« "Yi nOdes efter denne Beskrivelse, til at sOge Kedreng paa den Ost- lige Side af Halvoen Malacca, idet de paa Tin, Bly, Guld og Solv rige Bjerge, der adskille Kedreng fra Kalah paa Vestkysten af Halvoen, er den Bjergkjæde, der strækker sig igjennem Malacca. At man allerede paa Jaquts Tid i det 13de Aarh. luir havt forskjellige Meninger om Ka- lalis sande Beliggenhed, beviser fOlgende Sted under Ordet MkUit, vi her ville oversætte efter det paa det kgL Bibliothék opbevarede Haandskrifit af dette Værk, og hvori det af os allerede 8. 124 meddelte Citat af Musir gjentages: Digteren Knsir b. Muhalhil siger i Beskrivelsen af sin Reise til China: ,,Efterat jeg var vendt tilbage fra Ghina, kom jeg til Kala som or den forste By i Indien, naar man kommer fra Cliina, og livor alle Skibe anl5be; der er en stor Mine, hvorfra man henter det calcnsiske Bly, som kun findes der; paa dette Sted forarbeides og- saa de calensiske Sværde, der ere de bedste i Indien. Befolkningen paa dette Sted er deres Fyrste lydig og nljdig efter Behag; imellem dette Sted og Sindapul i China er 800 Parasanger, og omkring den ere mange Byer og Distrikter. Abn-BihAn (al-BymnQ siger, at det calensiske Bly hentes fra Serendib, en O i det indiske Hav; i Spanien er ogsaa et Sted Qala^*, åer hører til Cordova, og jeg troer, det calensiske Bly er benævnt her- efter, idet denne Vure hentes fra Spanien; det er da enten benævnt efter denne By eller en anden af samme Navn*'. Da det er os umuligt, endnu at frembringe et > Nob a Cod. Arab. fol. ISDv. * S. IMaand, Qéogr. d^Aboal^ ftde p. 168 og Oven. p. 239. Uiyitizeo by ^OOglc 1» ISLAMITISKB FOLKS 6E06KAFHISKE KUNDSKABER. 143 fuldkomment bevisende Sted for Kalahs og Kedrenga sande Beliggenhed, nOdes yi altsaa til at f5lge, hvad der forekommer os sandsynligst, og vi bestemme os da for Masodis og Musir b. Mnhalhils Antagelse, hvorefter Ea> lah er at søge paa Vest^rsten af Malacca, Kedreng der* imod paa Ostkjsten eller mnligen paa Halvøen Cambo4ia, idet Havet Kedreng kommer til at omfatte den sydlige Del af Bugten ved Siam eller maaske denne hele Bugt, kaldet hos Ptolemæus magnus sinus. Med Hensyn til Stedet Kedreng bemærker Rei- naud, at Chineserne benævne Oen Poulo Condor Kouen- lun og give Havet syd for denne O det samme Navn; de omtale ogsaa en Race Negre, der beboc dette Havs Kyster ^ A. Maury tænker paa Oen Poulo Oby, lidt syd for Sydspidsen af Camboya, der har et hOit jEyei^ og ^ener, i Overensstemmelse med Soleymans Beskrivelse, til Tilflngtsted for Flygtninge fra Fastlandet*. Den af Solqrman angivne Tid af een Maaneds Seilads fra Ku- lam til Kalabbar og fra dette Sted til Kedreng i 20 Dage synes at være ret passende for en Strækning fra den syd- lige Del af Malabarkysten til Vest- og Ostkysten af Halv- oen Malaeca. Som et fuldkomment dunkelt Sted bliver os imidlertid efter denne Forklaring Stedet Betuma, saa- vidt det skulde ligge imellem Kalahbar og Kedreng; at vi tillige aldeles komme til at forbigaae den nordlige Del af Bugten ved Bengalen, synes mindre betænkeligt, da den nsBSten aldrig beseiledes af Araberne, der derfor ikke engang antoge dens Tilstedevnrélse, men mente, at den indiske Kyst, som oftere bemsrket, strakte sig i en nftsten lige Linie imod Ost til China; den sydlige Del af denne Bugt indbefattedes, som erindret, i Havet Herkend. Om Landene nord for Bugten ved Bcngalen, Kysterne af Orissa, Ben- * 8. Beinaiid, llntrodaction p. XSDXV og Jornn. As. Sepfbr« 1833 p. 232. * Bnllsthi de la sodeté de géogmpUe Aviil 1846 p. 226. Uiyitizeo by ^OOglc 144 DE ISLÅMltlBKM fOLKB OXOaBAPfilSKB KtTMOSKABSB. galen og Arracan havdes kiin meget nbeBtemte ForestiK linger og qjeldent aaadanne, der hentedes fra Folk, der havde bereist disse Egne. Soleyman og Masndi om- tale iblandt Riger, beliggende Ost for det allerede omtalte Balhara, Riget Qtm^ der synes at være det samme som Kanoge, hvis Om&ng strakte sig fra Pengab tfl Mnn- dingen af Ganges. Dets Konge, siges der, hader Araberne og Islam, og Landet, som danner en Landtunge, er rigt paa Guld- og Solvininer. FOlge vi Ganges's Lob fra Hovedstaden Kanoge, der laa paa den vestlige Bredde af denne Flod, finde vi hos Albynmi^ adskillige Steder nøvnte, hvis Navne endnu ere bevarede: saaledes Ayod- hja » Aude, Benares, Fatalypotra, o: det gamle Palibotra; Gkmges's Udlob beniBfvnes Ganga Sayara. Som grand* sende til Riget Gorz eller Kanoge, niBvnes a£ Soleyman og Masndi* Riget Tékin éUer, som det rigtigere skrives, Thåfec, berOmt Ibr dets smukke Qvinder, hvoøned der drives en betydelig Handel. Da Ibn Bathnta omtaler denne Egenskab ved Byen Dcoguir eller Dauletabad, fore- slaaer Reinaud** at identificere disse to Steder, hvorved altfiaa Thåfec vilde være at sOge ved det nærværende Aiirengabad, eller i Landet Konkan, der efter Albyruni ogsaa fOrer Navnet Danaka. I lige dstlig Retning for Canoge navnes af Albyruni et Land Tihut eller Tirhut, hvis Indbyggere ere sorte med en Brakniese; det stnékker sig til Qjeigene Camam, der naae til Havet. Disse Qeige ligge i Landet Assam, som kaldes af Inderne Camaroupa, paa Chinesisk Sja-mo-lin-po og ere alkrede fOr engang forekomne I vort Citat af Dimasqi p. 118. Efter Tåfec nævnes fremdeles^ et RigeR&mi eller Rohmy, * S. Fragm. Ar. et Pers. rel. k l inde par Reinaad p. 1 04. * S. Sprengera Overs. p. 390. ' 8. rd. det vojages, Tintrodaotion p. ZCIZ, 27 og m^naira tur linde p. 208. * 8. id. dca vog^ agos p. 27 og ^raagen Orera. p. 390 flg., kror Navnet Gora er gjort tn det meoingdOMChaiar, hTOtmed døt imidlartid let kan Jin^ reslei i den nraMske Skrift. Uiyitizeo by ^OOglc ▼el ftt adøkilk'fraOenBamiii, hvis Beliggenhed efter detFore> gaaende avarer tU Sumatra. Bånu er tillige Kavnet paa Fyrsten over dette Land, der bestandig fOrer Krig med Gorg og Balhara, og har flere Elephanter end disse to Konger; han har en saa stor Hær, at Antallet af de Folk, der ledsage denne for at valke og vadske Klæder, belSber sig til imellem 10 og 15000 Mand. Man fabri- keror her saa fine BomuldstOier , at en Kjole af dette Stof kan trækkes igjennem en Fingerring; der brages Canris istedetfor Penge, skjdndt Landet ogsaa er rigt paa SoIt, Guld og Aloe. Mao fabrikerer ogsaa i dette Land af Thibetoxens Hale en Art Flneslgerme og Parasoller kaldet ^Samara", idet man danner Skaltet af Elfenben eller Solv; en saadaa holdes af en Isener over Kongens Hoved. I dette Land lever et Dyr kal* det Boschån eller Kerkedenn, o: Rhinoceros, der har midt i Panden et Horn, i hvis Gjennemsnit man linder en Tegning, der ligner et Menneske; Hornet er sort, men Tegningen i Midten er hvid. Dyret er mindre end en Elephant, sortagtigt af Farve og meget stærkt, saa at Elephantcn flygter for det. Dets Ben ere ikke delte ved Ledemod, og det kan derfor ikke bdie dem; det lever i Skove, og naar det sover, læner det sig til et Tm. Hinduer og Muselnuend spise dets ]Q6d, da det er en tilladt Spise. Man finder det ogsaa i andre Dele af In- dien > men Hornet her er smukkere, idet det oftere har Tegninger af en menneskelig Skikkelse, en Paafugl, Fisk og lignende. Chineserne forfærdige af dette Horn Pry- delser til Livbælter, hvis Pris efter den Tegning, de have, kan belobe sig til 2 og 4000 Dinarer. Alle disse Horn lyobes i dette Hige, Rahmy, for Cauris, som er Landeta Mjnt. Albynini, der har en lignende Beskrivelse af dette Djr, lader dets Opholdssted være omkring Floden Ganges S ^ 8. ftagm. Ar. et Ferf. rel k Tinde p. 109; Voyages d'Ibn fittthntah t III p. 100. 1857. (10) Uiyitizeo by ^OOglc 146 DB IStAMlTISKB FOLKS OBOOBAPH18&B KtmDØKAftSE. Og Ibn Bathuta siger, at han har truffet det i Pent^åb. Efter Beinaad i reL des Toyages^ skolde dette Bige syare til det gamle Yisapvr, en Mening, yi af Mangel paa til- stnskkelige Beyissteder Tille lade T»r« uafgjort, uagtet vi dog ere tilb^ieligere til at sOge det ved Ganges's UdlOb ellør Ost for denne Flod. Efter dette anf&res af Soleyman og Masudi et Land, der graendser tQ Rahmy, men som ikke naaer til Havet, der kaldes Kaschibyn eller hos Sprenger el-Kas; dets Indvaanere ere hvide med gjen- nemborede Oren, d. e. de bære Ringe i Orene, og ud- mærke sig ved deres Skjonlied. De have Elephanter, Ka- meler og Heste. Dette Lands Nabostat er Kir eng, hos Sprenger Fireng eller Farbich (Kamirus), hvilke Former alle let opstaae ved Forveading af de diakritiske Punkter; det sande Navn maa rmre Eireng eller Kedreng, da det siges af Soleyman at Ugge ved et herefiter benevnt Hav; efter Masudi omfatter det baade Kystrø og det Indre af Landet, da det ligger paa en HalvO, der efter rer Me* ning er den, der dannes imellem Bugten ved Martaban og Siam, eller muligen Halvåen Cambodja, og Havet ved Kediong bliver da det nærmest denne Stat beliggende eller Bugten ved Siam. SOen opkaster her Ambra, og Egnen frembringer Peber, dog ikke i Mængde. I Over- ensstemmelse med Beliggenheden af de forrige Steder an- tog tilforn Beinaud, vistnok med Urette % dette beliggende i Omegnen af Madras, hvor et Distrikt, kaldet Coringa, ved Mundingen af Godaveiy eller Ealinge, der efter San- scrit Skrifter ligger nord for Eistna, da skulde indeholde Oprindelsen til det cral^ske Nam Idet vi fortsætte Bækken af disee mindre bekjendte Lande, komme vi efter Masudi til Landet Mug' ah, hvis Indbyggere have hvid Ansigtsfarve og ligne Chineserne i Ydre; deres Land er rigt paa Muschus. Landet forsvares ved Bjerge, hvis Toppe ere hvide, og som ere de hdieste i Indien; Mo- > S. p. 102. * 8. Indledningw til id. des vt^et p. CII og p. 141 i U. Foreg. Digitized by Google 1>B ItLAXITUKB 90LKB GSOaSAPmn S0VP8KA&SB. i4/t aétaum herfra er berOmt og lienttTneB efter Landei af SOfolk og ^jObmaBiid. Vi maae nOdvendigeii efter den hele Beshrirelse søge dette Land i Bagindien, og fop- modentligen er Landet Birman og Tonqnin ment hermed. Som grændsende umiddelbart til dette Land nævnes der- paa Mabed eller, som det af Edrisi og Masudi ^ kaldes efter en anden Læsemaade, Måjid, der er 4 Dages Reise (jernet fra China; imellem begge Lande reise bestandig Gesandter, der gjensidigen bringe Gaver fra begge Lan- deø Hofier. Det er til Landø adakilt fra, China ved hdie bjerge; deta Gnmdaer strække sig til det fbregaaende BIge Mng'a, men det tøUer langt flere og stSrre Stttder« og dets Indbyggere nfenne sig mere til Chineseme; paa samme Haadoi som hos disse, ere de betydeligste Embeder iHændeniepaa Ennucher*. Efter denne Beskriyelse synes det utrivlsomt , at Anam og Cochinchina er betegnet her* med; det vilde da være det samme Land, der af Ibn Bathutha benævnes Thawalisy, der har en Sdstad ved Navn Kayloukary^. £ Havet ved Senf eller Senfi. Dette Rige ligger ved det 6te Hav, kaldet Senf, der efter Edrisi er ea O eller maaske en Halv& (begge Begreber betegnes nemlig med samme Navn i det Arabiske), hvorefter Ha- ▼et bemmes; Ti troe at knnne angive dette Navns Op- rindelse af Tshiampa, et Distrikt, der paa Kortene findes paa den sydligste Spidse af Cochinchina eller Anam og af Marco Polo omtides som overordentligen rigt paa Aloe> træ (Aloéxylum agallochum) *. Efter Soleyman bruger man for at seile fra Kedreng til Senf 10 Dage, en pas- sende Tid, naar vi antage, at Kireng laa ved Bugten af Siam, og Senf da danner den yderste Spidse af Cochin- * S. Edribi Overs, ved Jftubert p. 89 og Masudi ved Sprcnger p. 394. * 8. rel. des Toyages S. 31. * Joura. As. 1847 t. IX p» 240. * S. tmréb af Mareo Foto p. 278 og QUdemeister de léb. Indiclfl p. 60. (10-) Diyitizuo b) i48 Di JBiéAlåmÉKE FOLKS OBOOSA^RUKX KONDSlUBftB. duna eUer Anam, idet mao ibnnodeiitllg seilede langs KjaCen og kun om Dagen. Man fiuier fra dette Sted den bedste Aloe, der benævnes berafter Senfi. Hos Edrisi i Udtoget* benævnes dette Hav babr es sini og sandgi, der af de Fleste gjores til det sidste Hav, som beseiles paa denne Reise; det siges at udgaae fra den Del af Oceanet, der paa Grund af de hyppige Storme og oprOrte Vande benævnes Beghavet; det har regelmæssige Vinde (Passater), der kim vexle to Gange om Aaret, idet hver blttser 6 Maanoder. Iblandt dette Havs Oer forekommer en Ted Navn Soborma, 2 Dages Beise ira Mug'a; den er meget stor og frugtbar paa Kom; desnden findes en Mnngde spiselige Fugle, der ikke forekomme andetsteds, og Cocostmer; den er omgiven af en stor Mængde mindre Oer, der aUe ere beboede, og paa denne Oes Bjerge findes den bedste Kampher. Efter denne Beskrivelse er det mu- ligt, at Borneo er betegnet herved, og vi bestemme altsjia Havet Senfs Beliggenhed imellem Kysten af Cochinchina eller Anam og Borneo, idet det naaede ned til Maharayas Lande eller Riget Zabeg. Ma- sudi- og omtrent paa samme Maade Edrisi, omtale Havet ved Senf som SsBdet for Maharayas Magt, der, som vi have set, var saa stort, at det hurtigst seilende Skib ikke formaaede at seile om disse Oer i to Aar, og som af alle Lande i Lidien frembringer de kostbareste Produkter i rigelig Mængde til UdlftrseL Til disse hOre Eampher, Aloe, Erydernelliker, Sandeltræ, BetelnOd, Muskat, Karde- momme o. s. V. Denne S6es Grændser, der strække sig henimod China og det chinesiske Hav, ere ubekj endte, og dets Udstrækning uvis; paa en Mængde af 0erne findes Vulkaner, der udkaste Ild Dag og Nat. Fra Senf pas- sere Skibene for at komme ind i Havet ved China, det sidste af de 7 Have, en O, kaldet Sinderfiilat, hvorhen man if61ge Edrisi og Soleyman naaer i Lobet af 10 Dage; > 8. Itte Klin 10de Afd. ^ S. Spreugcra Overs. p. 35S. Uiyitizeo by ^OOglc Dm JSLÅMaUXM WOlXB OBOGBAPHI8XB KONDSKABBB. 149 herfra øeilede man da iad i Havet yed China eller, eom det kaldes, Sandgi, Idb igjennem de saakaldte ChmaB Porte, en af Havet skjult Raékke Klipper, og naaede efter en Maaneds Heise fra Sinderfiilat China, efter at have brugt af denne Tid 7 Dage til at passere de omtalte af Klipper dannede Stræder*. g. Havet ved China eller Sandgi. Det bc- ekriTes af Masudi som et paa Grund af Klipper farligt Hav, et Udsagn, hvis Rigtighed er indlysende, naar vi erindre, at de seilede langs med Kysterne; naar et Uveir truer, ser man sorte Figurer stige op af Vandet, 4 å 5 Spand lange; de ligne smaae Habessiner, stige op paa Skibet, men gjOre det ingen videre Skade, undtagen at de bebude et sikkert Uveir. Naar dette da er i Aftagende, iagttages ofte et stærkt lysende Legeme lig en Fugl, der sætter sig paa Toppen af Masten (j : St. Elms Ild), hvor- efter S5en snart bliver rolig og lægger sig. Oen Sendi- fulat, thi med dette Navn omtales den af Edrisi', siges at være en meget stor O, som har ferskt Vand, Ris og Cocostræer; den er omgiven af hdie Bjerge, der ere van- skelige at bestige, og hvor der blæser voldsomme Storme; denne O er en af Cbinas Porte, hvorfra man har 4 Dages Bdse til Khan/u. I det geographiske Lejdcon Metatid' d'iaUah forekommer en By Sindiqiul i China, der mu- ligen er den samme som Sendafulat eller Sinderpulat, idet den sidste Stavelse pul eller pnla er det malayiske Ord for en 0. Da Skibene fhlgte langs Kysten, og den omtalte O regnes af Edrisi iblandt Chinas Porte, antage vi som rimeligt, at Ogruppen Condur eller Sondur hos Marco Polo, det nuværende Pnlo Condore^ paa Kysten af Camboya, kan være ment hermed. Skibene passerede da Strædet imellem denne O og Fastlandet, og gik der- S. rel. des voyages t. I p. 19. * S. Janbeiis OversættelM t. I p. 90. * Narrative of the trareU of Marco Polo bjr Marray p. 279. Uiyitizuo b\ tf 150 ]>■ ULÅJtrnsKM folks eaoeBApmsKB wusrMmAXEm, p«a fra Oen Formoaa til Tdiiisaii langt mad den héla Bskke af Klipper, som bensynes Chinas Porte. Imidlertid maae Ti antage, at Angiyelsen hos Edrisi af 4 Dages Beise fra denne O tn Khanfb i China, der, som vi snart skulle see, svarer til Staden Hangtscheu-fu syd for den gule Flod, er for lille og beroer paa en Feiltagelse, hvorimod den rigtige Afstand fastsættes af Soloyman til en Maaned*. Havet Sandgi, der maaske er cn Fordreielse af Mantschi, hvormed den sydlige Del af China benævnes, er da Havet fra den ostlige Del af Anam, eller fra Bugten af Anam op imod Nord langs med Kysten af China. Vi ville her endnn bemmrke, at Oen Senderfnlat antoges tilfom af Beinand* at ligge i Nsnrheden af Strædet ved Mslaoca; rigtigere forekommer os derimod StAves Antagelse*, hvor- efter den, som omtalt, bestemmes til Oen F^o Condore; knn er Havet ^eng aldeles ferlHgaaet af denne For- fatter, og i dets Sted Havet Senf gjort til Bugten ved Siani. Inden vi gaae videre i vor Undersøgelse af de Havne, der sædvanligen anlSbes uf Araberne i China, have vi kun at tilfoie, at Ibn Bathuta*, der beskriver en Beise fra Java til Khanfu, omtaler et Hav, der benævnes af ham al-kåhil, 3: det stille Hav, hvorhen han naaede efter 34 Dages Seilads fra Java, og som synes identisk med det af Dimasqi omtalte Hav f^slg^Amid", (det stille) s. p. 113. Detø Yande have en rOdagtig Farve, der siud komme fra det omliggende Lands Jordbnnd, og ere ganske stille nden BOlgegang, hvorfor sædvanligen de chinesiske Skibe eller Jonker, slæbes af tre FartOier, der roes af henimod 20 Roerkarle; til denne Seilads hengaae ' Edrisi angiver (p. 84 Jauberts Overs.) Afstanden imellem Senfi og Lukin til 3 Dage, imellem Lukin og Khanfu 4 Dage; denne sidste Afstand angives ogsaa p. 90 imellem Sendifulat og Khanfu; hos Qazwini omtales ogsaa en By Sindåpulat i China, som HoTsdttad. * S.rél. dea voyages p. CVHL ' 8. die Handelt- iflge der Araber voa F. Stftwe, Berlin 1836> 8. 321. ^ 8. Jovrn. Af. 1847 (. IX p. 234. Uiyitizeo by ^OOglc DS ULAMITISXB VOLK8 OBOORAPHISXB KUVDSXABBB. 151 idetmiiidste 40 Dage, byorefter man lander ved Landet ThawAlisi, hvia Beliggenhed vi have angivet riméUgen at ▼flsre ved Tonqoin og altsaa at avare til Edriaia Ifa'bed. Dette Hav er formodentligen det aamme, der allerede al Magellan benævnedes saaledes, og kunde altsaa være Havet ved Celebcs ; da Skibene fra Java imidlertid kun ad cu stor Omvei maatte synos at beseile dette Hav, an- tage vi det dog rimeligere, at hermed er ment Havet fra Java til den chinesiske Kyst. Som et Exempel paa Sei- ladsens Usikkerhed i disse Have skalle vi anfSre, at paa Tilbagereisen fra China omtrent paa Hdiden af Landet Tliawålial overfaldtes Skibet af en Storm, der kastede det i et ulgendt Hav, og at de be&ndt sig i 42 Dage uden at vide, hvor de vare. I dette Hav viste sig da for de frygtsomme Sofblk den fabelagtige Fugl, Bock, stor som et Bjerg midt ude i Havet, hvilken de kun undslap ved en særdeles guddommelig Redning ; to Maaneder efter den Dag, da denne Fiifrl havde vist sig for dem, ankom de til Java. Dette sidste Hav, Sandgi, strækker sig i en ubestemt llet- ning imod Ost og forener sig med det store Verdenshav; dstligere end China kjendes kun Oen Silah og de om- liggende Oer', hvis Indbyggere ere hvide af An8^;t8> fiffve og leve i Fred med China; disse Oer have et behageligt Elima, godt Vand og en frugtbar Jordbund, frembringe desuden kostbare Ædelstene, hvorfor qelden Nogen af Lidbyggeme forlader sit Fsadreland; hverken KjubrnflBud fra Lrak eller nogen anden vestlig Havn be- søge dem. Yi kunne med stor Bimelighed antage, at . disse Oer ere den japanesiske Ogriippc. Foruden disse nævnes endnu de fabelajrtige Oer \\ atpvaq i det yderste Ost, hvilke omtales af Edrisi og siges at besoges afKj6b- mænd paa Grund af deres Rigdom paa Guld, hvoraf der udfores en Del i Barrer; der findos ogsaa her Guldst5v, og Landet frembringer desuden £lfenben af ator Sl^Onhed. Manidl by Spranger p. 358. 152 DE ISLAMITISKE FOLKS GE06RAPHI8KE KUNDSKABER. Naar vi ikke skulle tilskrive alene Phantasicn Tilstede- værelsen af dette Land eller O Waqwaq, hvis formentlige Produkter, især Guld, nemlig havde kunnet indlg6be8 ved Mellemhandel af arabiske Ejdbmaenid, der da tasnkte sig et saadant Guld frembringende Land i det yderste Ost, maae vi yel naeormest tamke paa Mulnkkeme^, da det maa anses bOist nsikkert, om Araberne nogensinde baye landet paa N. Gninea og endnu mindre paa N. Holland. Vi ville nu vende tilbage til UndcrsOgelsen af den chi- nesiske Kyst og Bestemmelsen af de vigtigste Araberne her bekj endte Stæder. — Den for omtalte Havn Khanfu, der af M. Polo kaldes Gampou, er Landingsstedet og Havnen for Byen Hangtcheu-fon, der forekommer hos M. Polo under Navnet Quinsai, og hos Abulfeda under Navnet al-Ghansa; begge ere beliggende ved Floden Tsien-tang-Kiang, men den fyrste nssr dens Udlob. Maa kunde mnligen med Renandot og Deguignes tienke paa Canton, af Chineseme kaldet Tbsing-hai, saafremt ikke dens Beliggenhed i den sydlige Del af Riget, adskflt ved hOie Bjerge fra det dvrige Land, ^>jorde den mindre skik- ket til AnlSbssted for Skibe, der hentede Varer fra de (ivrige Egne i Landet. Klaproth har derfor meget rig- tigen bestemt denne Byes Beliggenhed som ovenfor be- skrevet. Den siges af Abulfeda at være den stOrste Havn i China, der anl5bes af arabiske Skibe, beliggende efter Nogle, men falsk, sydost for Byen Zaitun, ved en Flod kaldet Chamdan, ad hvilken man setler ind i den stOrste Del af den chinesiske Keisers Lande; dennes Navn er efter Edrisi Bagbugh* eller Bagbbnr, rimeligen en persisk OversaBttelse af det chinesiske thian-tsen, ^Himmelens Gave eller SOn"'. Omtrent paa lignende Maade beskrives denne By af Masudi hvor dens Navn skrives Chaniku, og be- ^ 8. Sttlwe die Handelszfige der Arab. p. 328. * S. Jaabeits Orers. t. I p. 99. ' S. Jotim. As, Juin 1830 p. 409; Klaproth tableaux histor. de l'Ame p. 227 flg. * S. Spi«ngen Oven. p. 324. Uiyitizeo by ^OOglc DB ISLÅMITI8KB FOLKfl OB0QBAPHI8KB KDKDSKABBB. 158 tragtes af Sprenger nrigtigen som identisk med Canton. Den er en stor Stad, beliggende Ted en Str5m, der er større end Tigris, og som falder nd i Havet ved Ghina, 6 eller 7 Dages Reise herfra. Skibe fra Basrah, Siraf^ Oman, forskjellige indiske Havne, Sind, 0erne om Zabeg, Senf og andre Stæder lobe op ad Floden til denne Stad, der er beboet af Muselmænd, Christne, J6der, Negre og Cbineser. Efter Marco Polo ligger Quinsai 25 Mile fra Havet, men en stor Flod, der I6ber forbi Byen, fdrer lige til dette, hvor Havnen Ghimpu ligger. Yi maae der- for antage, at de store Oplagsteder for Varer be£uidt sig i Hovedstaden, det nærværende Hangtséhenfd, og at Khanfn hos Masndi og Abn ZeidS efter hvilken sidste Staden ligger nogle Dages Reise fra Havet og har 20 andre Byer nnder sig, ikke er den egentlige Havn Kbanfo^ men Staden Hangtscheufii , der ligger oppe i Landet ved Floden Tsien-tang-Kiang. Af denne Grund omtaler ogsaa Abulfeda begge Byer som een under Navnene Chinsa og Khanfu, idet Havnen maaske paa Abulfedas Tid allerede havde tabt sin Betydning og var nær ved at afl5ses af den senere fremstaaede Handelsplads Zeytun. Hovedstaden i China var paa Masudis og Abu Zeids Tid, i det 4de Aarh. Heg., Staden Singanfo, der sædvanligen af Araberne kaldtes Chamdan, formodentligen en Fordreining af det chinesiske Tehang-ngan, o; <(det vestlige Hof*, beliggende ved en Biflod til den gule Flod, kaldet Wei; af Masndi bentevnes derimod Hovedstaden Anmn, maaske den samme, der af Abulfeda omtales under Navnet Janju og antages at svare til det nærværende Nanking, i en Afstand af 5 Dages Reise nordvest for al-Chansa. Begge disse Hovedstæder, Khanfu og Chamdan, lede betydeligen under et OprSr, opvakt af en Eventyrer Huang-tchao, der af Masndi^ omtales nnder Navnet Bauscha eller Baisehu ved S. rel. des voyages p. 63. * S. Mstndi by Sprenger p. 319, 923, 327, 333. Digitized by GoQgle 154 DB ISLAIOTIBXB FOLXB OBOGRAPHUXB KUND8XABBB. Aaret 364 — 877 CL; ved Khanfiu Erobring 879 Clu aigeø han at have nedhugget 200,000 Mnaéhnsnd, Cbriatne og Joder fomden Chineser, og da Keiaeren af China, nnderstdttet af Tatarer og Tyrker, endelig beseirede Op- roret, befandt hele Biget sig i en lovlfts Tilstand, der for cn lang Tid standsede al directe Handel paa China, f<aa at endnu paa Masudis Tid, A. 332 Heg. = 944 Ch., m6dtes Chineser og Araber paa Halvveien ved det allerede beskrevne Kalah og dreve paa denne Maade Tuskhandel, nåea at bringe Varerne directe til de forskjellige Havne Omtrent i det ISde Aarh. fremstod istedetfor Khanid en anden Havn, der omtale« af Abnlfeda nnder Navnet Zéf ton, en Fordrdelae af det chineaieke Taeu-thonng i Fro- ▼indøen Foukien, eller Schingu og uden Tvivl svarer til den nærværende Stad Jangtseheufn med Havnen Amoy*. Den siges at ligge lidt fra Havet ved en Bugt, der af- giver en god Huvn for Skibe; den samme beskrives af Ibn Bathnta, der besogte denne By hcnimod Midten af det 14de Aarh. og nævner som en vigtig Sostad foruden denne Havnen Syngalan (Canton), hvorfra der udrustedes store Handelsskibe; begge ere de vigtigste Fabrikstæder for det chinesiske Porcellain^. Vi maa imidlertid erindre, at der hos de arabiske Ge<^apher hersker en fuldkommen Forvirring i deres Ansknélse om Chinas Beliggenhed, idet de Fleste, som Dimasqi, antage, at det strækker sig sjd for JEquator;- efter denne Oeograph^ ligger saaledes Di- striktet Chamdan, der er begrændset af Floden Cham- dan, Beghavet og Havet ved Senf, syd for Senf, men nord for Sinia, der er det Gstligste Punkt af China syd for Æquator, beliggende ved Senfhavet, som stræk- ker sig ned til Java. Khanfu, der, som vi have set, svarer til Hangtscheufu , siges endvidere at ligge ved Floden Chamdan, hvis Udl6b dog antages at være ved * Kel. des Toyages p. 63—68 * S. travels of Marco Polo p. 202. * 8. ni. des voysges t II p. 24. * S. Cod. Arab. XCVI fol. 137. Uiyitizeo by ^OOglc BS WUÅMrnSKB rOLKS OBOOBAPEI8KB KIJND8KABVB. 16ft don 18® tjd for JEqnator; efter Atndféda derimod ligger Ghansa eUer Ohanfa mider den 164® 40' Langde og 25** 20' n. Brede, hvilket med Hensyn til Breden om- trent er 5** sydligere end Hangtscheufus Beliggenhed. Angaaende Sinia eller, som den kaldes af Edrisi, Sinia es -sin (o: Sins Sinia), ville vi endnu tilfOie, at den if5lge denne Geograph er en af Chinas 8t5rste og vigtigste HandebatflBder, idet den tillige er Residents for en Prinds, der staaer onder Keieeren eller Bagtmg. Efter Lelewel skulde hermed være ment Byen Hang nrnnred Kanfou, der tilfom havde Navnet Taan^ 2) Det Oetlige Ocean. Efter Dimasql* begynder det Ostlige Ocean, ogsaa kaldet Beghayet, nord for det indiske Havs Forening med dette ved Floden Cham- dans, o: den gule Flods Munding og danner en stor Hav- bugt, der strækker sig imod Nord til Bjergene Balhara, hvormed formodentligen menes den store Bjergkjæde Be- lut-tagh, der strækker sig nord for Indien imellem China og Bochariet. Ved dette Havs nordlige Grændse nævnes en stor IndsO kaldet Tehdma, der ogsaa omtales af Edrisi' i 5te Klima 9de Afd. beliggende i Ghoszemes Land, som graendser til Jagog og Magog; den har et Omfang af 260 Mile, og optager 4 stdrre Floder, hvorefter man ma^ antage, at Aral- eller maaske ved en Forvexling BaiqalsOen er ment hermed, idet vi da maae forklare Di- masqis Ord saaledes, at han tænkte sig fra Aral- eller Baiqalsoen imod Ost en Parallel, der naaede det (kstlige Havs nordlige Grændse. Denne liavbugt kan noppe være nogen anden end Havet ved Mantschu, idet den end tydeligere beskrives ved en Bjerglgæde, o: paa Korea, som er rig paa Svovl og Ammoniac. Alle Skibe, der fra China ville ind i denne Havbugt, maae passere meget fiturlige Stræder gjennem Siger og E[lipper, som kaldes ahwéc es-sin, o; * Lelewel géogr. t. IV p. 16. « Cod. XC VI fol. 107—108. * 8. JaobM Oven. t. II p. 344. Uiyitizeo by ^OOglc 156 OB ISLAIQTISKB POLKØ GX0GRAPHI8KB KUNP8KABBB. „Chinas GfmcUe"« I dette Hav ligger den allerede om- talte Ogrnppe SUali, 6 i Tallet, der efter det Foregaænde have et yndigt Klima og ere rige paa Ædelstene. Paa dette HaTS nordlige Kjst befinde sig 8 Statner, ligesom ved dc lykkelige Oer og ved Cadix i det yderste Vest, hvilke med truende Stilling advare dc Sofarende at vove sig videre imod !Nord. Har man pa.ssorct denne Hav- bugt, strækker Kysten sig imod Nord forbi don yderste Grændse af Bjerglgeden Balhara hcnimod Kirgisemes Land, hvor Havet danner en ny 3u(iU der har en Lnngde af l'/a Maaneds Beise med en Brede af 20 Dage, og indeslutter flere Oer, der have en Befolkning lig den« der findes paa Thnle. Denne Bngt synes at svare til det japanske Hav. Havet strakker aig endnn imod Nord bagved i^jergljssden, der indeslutter Jagog og Magog, hvormed mkmen hele Længden af Altai, danner her en ny Bagt, der benævnes Bugten ved Jagog og Magog og taber sig for videre Efterforskning efter at have passeret Bjergkjæden Fåfima, muligen den samme, der af Edrisi kaldes Farghana eller Far'an^, idet det gaaer ind i M6r- kets Egne omkring Nordpolen, hvorhen Ingen kan trænge frem. I dette Hav forekommer en regelmæssig Ebbe og Flod, der er meget stærk og finder Sted 4 Gange i Ddg- net Vi have her giengivet det Vigtigste af Dimasips Beskrivelse over denne Del af Verdenshavet og gaae nu over til paa samme Maade at ftlge Kysterne af det vesU lige Oeean, hvorved vi da komme tfl at ende vor Be- skrivelse med at omtale de Oer, der tænktes adspredte imod Nordvest, hvortil hOre de skandinaviske Lande, Is- land og de britiske Oer. 3) Det vestlige Ocean og de med dette for- bundne Have. „Det vestlige Ocean begynder, efter Di- masqi^, syd for Æquator, med en Havbagt kaldet Se£&qis, der beskyller Negerstaterne; dennes Lasngde er omtrent en ^ 8. Jsnbens Oven. t. II p. 348. * 8. God. XCVI foi ]09v. ijiyitizuo by GoOglc hm ISLÅXmSKE FOLMS OtOaBAPBISXB KUHDSKABBB. 157 Maaned med en Brede af 10 Dages Belse^. Herpaa gaaer Havet laogs Eysten imod Nord, indtil det danner en njy noget mindre Bugt, kaldet Bagten ved K&ga, hTor Floden Gana o: Nigeren har sit Udldb; denne Bugts Længde er 15 Dage og Brede 10 Dage. Derpaa strækker det sig imod Nord, indtil det danner en tredie Bugt, kaldet Bugten ved Lebaleb eller Lemlem., hvorfra mi od Ost udgaaer Indlobet til Balir er-Rum eller Middel- havet; denne Bugt strækker sig £ra Sus al-Aqsa sydvest for Marocco indtil Tartosa i Spanien, og i denne ligge de saakaldte evige Der, hvorfira i Almindelighed den belgendte Verdens Grffindser regnes; deipaa dannes ved Cadiz en nj Bngt, der imod Nord grandser til Spanien, og som har en Længde af en Maaned og Brede af omtrent 4 Dage. I denne Bugt ligger Oen Cadix, der har en Statue af forgyldt Kobber. Havet gaaer derpaa videre imod Nord og danner et smalt Stræde, hvis stSrste Brede ei^ 3 Dage, og som kaldes Havet ved Nikterra, o: Engelland; hcrpaa bfiier det sig imod Nordvest og danner da en stor Bugt, kaldet Havet ved W ar eng eller War- zek (o: OstersOen) efter et vUdt Folk Wareng, der ikke kjender noget Sprog og hdrer til Slavefolkene ^; dette Hav er det nordlige mOrke Hav, ved hvis Kyster findes 5 Oer. Det store Ocean strækker sig derpaa videre imod Nordvest, indtQ det ender i MOrkets Land, hvorom man iqgen Enndskab har. Dette vestlige Oæan har den samme Ebbe og Flod som det Ostlige, og paa dets Kyster findes ^ Dette Stykke findes ogsaa hos Fraehn, Ibn TonlMi p. 189. Om dette Hav og Stedet Sefåqis have vi ikke hos nogen anden Gcograph fundet nærmere Beskrivelse; en meget bekjendt By Se- fnqes ligger i l'rovindsen Africa ved Middelhavet nær Kaiiowan (det nærværende Sfax), incn kan natuiligen ikke være incnt hermed. Denne Bugt maae vi sOge syd fur Bugten ved Benin; dug formaae vi ikke at bettemme dent Beliggenhed nærmere, srolgn. p. 36 i det Foreg. * 8. not. et extr. t. YIU p. 13, hvor dette Hav af Hm beniBvnes SUvébavti iméUem det 6te og 7de Klima, Digitized by Gqogle 158 DE ISLAKITISKX VOLKB 6SOGBAPHIS&B KUVOSKABSB. Ambra, især i Stnsder og Havbiigtar. Ambrå firemkcnuiMr Btnilig fra Kilder og Bjerge paa Bvadea af HaTet, naTn- ]ig i det persiske, rMe Hav, Havet red China, Indien, Habesoh og det vestlige Ooeaa, og dannes i smaaUassar; nasT det kommer frem, er det flydende og vannt, men s^kner som Yoz Ted BerOriag med det koldo Vand og former sig i smaa og store Klumper. Det ligger paa Bunden af Havet, indtil dette om Vinteren oprores af Storme, og kastes da om paa Kysten, hvor det bliver op- samlet. Det bedste er det, som findes paa Kysten af det indiske Hav ved Schihr i Provindsen Mahrat (Sydkysten af Arabien, see Ab. Overs, til p. 124). Undertiden sluges det af Hvalfiske, hvis Bog paa Grund af den i Ambraen indeholdte Hede revner, og det tages da od heraf; dette kaldes den nedslugte i Modsstning til det andet, som kaldes den raa Ambra. Ethvert 1^, der soder af dm Ambra, som Bndes paa Kysterne af Havet, dOer hera^ og heller ikke nogen Fugl kan pille med Næbet i det, uden at dette brister; naar den sætter P'oden paa det^ sammenklæbes dens Kloer, og æder den deraf, doer den. Andre paastaae, at Ambra er Excrementerne af denne Hval**. — Med Hensyn til dette sidste Afsnit om Ambra, der isar findes i det indiske og chinesiske Hav, er Frem- stillingen i det Hele rigtig; kun vidste man dengang endnu ikke Ambraens Oprindelse, som fOrst er bleven béigendt i den nyere Tid: at den nemlig frembringes i Kaskelottens Mave ved en ufrddkommea FordOielse af nedslugte Fisk, hvilket gav Anledning til den Mening, at Hvalen eller Kaskelotten nedslugte Ambraen, der svum- mede om paa Havet, hvorefter dens Bug revnede. Am- braen omtales omtrent paa samme Muade hos Masudi og i Soleymans og Abu Zeids Reiser*. Marco Polo har den samme Bemærkning om Ambraens Mængde i de syd- * Rdat. dei vojsges t. I p. 4» U4$ t U p. 8 og ICiradi hf Sprenger t. I p^ 349. Uiyitizeo by ^OOglc DK ISLAIOTISKX FOLKS OBOOBAPBIftKB KOVDBXABBB. 159 Uge Hftve uden at man dog af lians Ord kan see« om dens sande Oprindelse Tar ham bekendt; disse ere efter den ældste Udgave^: JSla (Beboerne af Kysten ved Madagascar) ont anbre ases; por ce que en eel mer a baléne en grant abondance, et eneore a cap d'oOle et por ce que ils prennent de ceste baleine et de ceste cap dol asez, ont de Tambre en grant quantité, et vos savéz, que la bålene fait Tambre". — Inden vi gaae over til at omtale de efter Arabernes Forestilling i den nordvestlige Del af Oceanet adspredte Ger, ville vi betragte det Sy- stem af Have, der staæ, eller i al Fald af Flere tænktes at staae i Forbindelse med MiddeHiavet, idet vi Uegge Dimasqis Franstilling til Grand. a. HiddelhaTet eller bahr er-rnm og det sorte Har eller Basser- og Bnlgarerbaret Stns- det ved Gibraltar, kaldet es-zaqåq, benævnes ogsaa eft«r Alexander (Iskander) den Store, idet han ifblge Sagnet' paa en Tid, da Middelhavet var en IndsO som det caspiske Hav, snart siges at have gravet en Canal, for at adskille Spanien fra det afi-icanskc Fastland og herved forebygge Krige mellem de paa begge Sider boende Folkeslag, snart at have bygget en Bro over denne og forsynet de overfor hinanden liggende Kyster med Dæmninger, der imidlertid forstyrredes, men hvoraf Levninger sees af Sofarsnde i stille Yeir. Efter Dimasqi* er dets Udstraekning imod Ost fra Strædet ved Gibraltar henimod bS\ der udgjOr 1026 Parasanger; dets stOrste Brede fra Nord til Syd regnes fra den 80^-^48® n. B. eller 287 Parasanger; dets stOrste Dybde udgjdr 300 Favne cL „I dette * Udg. Venezia 1508 Cap. CXXXIIX, smlgn. Udg. Pari« 1556 p. 114. • 8. Udtoget af Ibn Aijas i Not. et extr. t. VIII p, 11—12 og Maqqari Analeetes Mir l'histoire des Arabes d'Espague t. I par Wright p. 87, 92; Bdrisi t. II p. 2. • 8. God. Anh. N0.XCVI, hl 4(o foL 114r. Sndgn. Sletningen hot Vméhn I. e. p. 193; om liiddeUiaTetø Udstmkning nnign. S. 27. Uiyitizuo by LjØlOSle 160 DK ZSLAMIVlSXft FOLKS GBOGBA^BISKK KUMDSXABlUL Har, bemerker Dimaåqi, forekommer Ebbe og Flod red Fuldmaane og Kymaane, desnden hver Dag og Nat-saa- ledes som i VerdensbaTet Med Hensyn til den Eaaa], der udgaaer fra det Ted Constantinopel, da gives der fbr- skjellige Meninger, idet Nogle antage, at denne Kanal f6rcr fra det sorte Hav, der ogsaa kaldes Russerhavet, ind i Middelhavet, og at det sorte Hav igjen er forenet med Warenger- og Slavehavet eller del nordlige Ocean. Andre derimod mene, at det er Middelhavet, der lOber ud i det sorte Hav igjennem denne j^anal, og at det sorte Hav ikke er forbundet med det nordlige Ocean formedelst den store Udstnakning af Fastlandet fra Spanien til Transoxanien og Sletterne ved Eapsehaq, hvilket kun gjennemslgares af nogle Floder. Kianalen Ted Constantinopel, fortsætter Dimasqi^, har ved sit Ind^ l5b (o: Strædet ved Dardanelleme) kun en Brede af et Pilesknd, saa at man siger, at Gjennemfarten kan spærres ved at trække en Kjæde imellem to overfor hinanden liggende Taarne-; den strækker sig fra IndlObet ved Dardaneilerne til Constantinopel i en Længde af 250 Mile og Idber som anfort ud i det sorte Hav, der ogsaa kaldes Havet ved Trapezunt og Kusserhavet; ved Con- stantinopel har den en Brede af 3 Mile og udvider sig ▼ed UdlObet til 6 Mile. Ibn Hauqal antager den om* talte Forbindelse mellem det nordlige Verdens- hav og det sorte Hav ved en Kanal, der skulde gaae igjennem Slavestateme nær de muhammedanske Bulgarer imod Ost og fortsættes imod Kord igjennem ulgendte Lande, hvorimod vi have som væsentlig Lidvending anfort den store Udstrækning af Fastlandet, der ikke tillader Havet at skjære sig saa dybt ind'*. Paa et andet Sted^ ved Beskrivelsen af det sorte Hav, omtaler Dimasqi ^ * 8. foL IlTv. * 8. den aamme Bemærkniig af Isstacbri, „das Bæh der Lftnder^ ftbersetst von Mordtmaan, Hamborg 1845 p. 43 eg Anm. p. 152. * Cod. fol. ISOr. Uiyitizeo by ^OOglc DX iSlAnTIBKB TOLKS GKOdftAPBlSftB KtTHDSkABBB. l6l omtrent paa samme Maade denne Kanal : <,Noglc paastaae, at det er et for sig afsluttet Hav, der kun staaer i For- bindelse med Middelhavet gjennem Strædet ved Con- stantinopel; Andre derimod mene, at der udgaaer en Ka- nal fra det nordlige Verdenshav bagved Slavestateme, Alamania, de forskjellige TTrkestammer, Bergan (o: rime- ligen Bulgarer ved Donau), Avarer og Serber, Alan, hvilke alle ere Christne, og Itt denne forbinder Oceanet med det sorte EbV. — VI maae lier straz beroaerke, at Kanalen ved Constantinopél^ omfatter baade Stredet Ted DardaneUeme, Marmorkaret og det egentlige Stræde Ted ConstantinopeL Ibn Hanqals Forgænger Masndi antog ligeledes en saadan Forbindelse imellem det sorte Hav og det nordlige Ocean, hvilket uden Tvivl har sin Oprindelse fra Grækerne^, og efter Ibn ul-Wardi forbinder en Kanal umiddelbart Middelhavet med det nordlige Ocean, hvorved det sorte Hav næsten aldeles forsvinder paa Kortet, der sæd- vanlig ledsager Haand^krifter af dette Arbeide (see Torn- bergf fragmenta Ibn nl-Wardi). Vi ville anfdre nogle af de vigtigste Steder hos de arabiske Geogn^iiher om denne Forbind^ses-Kanal, der ogsaa af Andre tænktes at strække sig til det caspiske Hav: Abn-Zeid, som omtrent var samtidig med Kasndi og skrev 920 Ch., omtaler dette paa folgende Haade^; ,,Man fertæiler en Sag, hvorom vore Forfsedre ikke havde nogen Forestilling; Ingen havde nemlig f5r antaget, at det chinesiske og in- diske Hav stode i Forbindelse med Middelhavet , og dog have vi hort sige, at man i dette sidste Hav har fundet Stjkker af et arabisk Skib, der vare sammensyede med Croeosbast, saaledes som det bruges i det indiske Hav. Bette Skib var nemlig strandet og sOnderslaaet af B6l- geme, der havde kastet Levningeme heraf ind i Chasarep- * S. Lelewcl, géogr. t. III p. 138. ' S. Malte Brun édition par Huot t. lp. 31, 36, 111. * KeL des vojages t. I p. UO— 92 og Sfasudi bj Sprenger p. 374 flg. 1857. (11) 162 DB ISLAHlTniEB FOLKS OBOGBAPHISkX KOHDSKABÉft. Hayety o: det caspiske Hav eller maaøke her det sorte Hav; herfra vare Stykker kastede ind i Kanalen ved Constantinopel, hvorfra de yare ankomne i Middelhavet Denne Sag beviser, at Havet gaaer omkring China, Oeme Syla, Tyrkernes og Chazarernes Lande, gaaer derpaa ind i Kanalen ved Constantinopel og staaer i Forbindelse med Middelliavet". En lignende Forklaring meddeles af den samme om Maaden, hvorpaa et Stykke Ambra, der ansaacs af denne Forfatter blot at kunne findes i de syd- lige Have, kunde være kommen ind i Middelhavet. «Man har fortalt, at der er fondet Ambra i Middelhavet, slgOndt det synes utroligt og er uhOrt Man skulde nemlig naar- mest antage, at den omtalte Ambra var kommen fra det rOde Hav ind i Middelhavet; men har ikke Herren sagt i Sloranen, at han har op£5rt en Grændse mellem de to Have (Landtangen ved Sues)^? Man maa altsaa antage, at denne Ambra h5rer til det, som det indiske Hav ka- ster ind i andre Have, saaledes at det f5res fra et Hav til et andet og endelig kommer til Middelhavet". — Vi skulle strax omtale Forestillingerne om det caspiske Hav, efterat vi fdrst nærmere have betragtet de for- skjellige Meninger om det sorte Hav; kun ville vi her bemærke, at Masudi, der har de samme to Fortæl- linger, ikke antager det caspiske Hav for at staae i For- bindelse med noget andet Hav, men lader Skibsstompeme fra det indiske Hav gj5re hele Touren nord om Asien og Europa og derpaa kastes ind i Middelhavet gjennem Strædet ved Gibraltar. Med Hensyn til Ambraen, be- mærker desuden Masudi, behuver man ikke at tænke den omkastet saa lang en Reise, da den findes paa Kysterne af Spanien og Portugal -. En Forbindelses-Kanal imellem det sorte Hav og det nordlige Ocean antages derimod af ^ S. Sur. XXVII T. 62. * S.Ldewel, Géographie dn moyea åge Tome I p 3S, 39. Breslan 1862, og Ab. Géographie Oven. Ted Beinand t. U p. 242. Uiyitizeo by ^OOglc blå mLåMmÉSE voiæb OBOéSApmsicc KvimskÅBXB. 16é Masudi, hvilket fremgaaer af fOlgende Sted*: ,<For Aaret 300 Heg. = 911 Ch. gjorde SOrOvere et Anfald paa Kysterne af Spanien, idet de kom over Oceanet. Disse SOrOvere vare efter de spanske Muselmænds Forestilling en mafpsk Nation, som passerede en Kanal, der gaaer fra Oceanet, men er forslgellig fra Strædet ved Gibraltar, og som pleiede at b6B<>ge diase Egne hyert andet Aarh. Jeg antager, at denne Kanal staaer i Forbindelse med palus Msotis og Nitasch (o; Pontus), og at der her maa forstaaes Bnssere, idet disse ere de eneste, som beseile disse Kyster*. Disse SOrOvere ere uden TVivl Nor- manner, der for at komme til Engelland, Frankrig og Spanien maattc passere Oresund; men da Araberne kun kjendte Lidt til Norden, antoge de, at dette Sund gik tvers igjennem Rusland fra Nord til Syd, og da Ru.sscrne vare det nordligste dem belgendte Folkeslag, benævnede Masndi dem Busser^. b. Det easpiske Hav. Med Hensyn til det cas* piske Hav antog vd Masndi ingen directe Forbindelse imellem dette og noget andet Hav, men at derimod en Arm af Volga, som paa Arabisk kaldes Itil, lOb ud i det AsowskeHay, eller at en Kanal fi>rte fra Itil ind i Don, saa at man paa denne Maade kunde komme fra det eas- piske Hav ind i det sorte Hav. Anledningen til denne Feiltagelse er formodentlig, nt Floden Don paa et enkelt Sted l()ber meget nær Volga, saa at endog Kosakkerne slæbe deres Baade over det mellemliggende Land, som paa Russisk kaldes Perevoloka, fra den ene Flod til den t liamidi by Sprenger p. 373. * Om BennvDében Mager, 9! S^eme- og Ildtilbodere, see Reinamd Géogr. Orersettelse t. II p. 314. I «t HaaDdakrift, der indeholder an Beskrivelie ti Afrfea, oversat af Qaatrem^re i Udtog , omtales et normannisk Tog til Byen Asila paa Bcrberkystea i Nordafrica ved Aar 229 Heg. = 844 Ch. ; et derpaa fOlgcndc gav Anledning til, at Havnen ved Asila be- nævnedes ,^b&,b-el-mag(is" idet en Del normanniøke Skibe stran- dede her. S. not. et extr. t. XII p. 569. (in Diyilizuo by Goflgtc 164 DB ISLAiatlSKB FOLKB OSOGBAFHISKB XUHDSXABBB. ftnden. Ved Yolgas SammenlGb med Eamå hårde den- gang Basserne og Bulgarerne begrundet et Herredomme; og ved dens Munding i det caspiske Hav herskede et vigtigt Handelsfolk Chasareme, der* under Harun ar- Kaschid havde antaget den jddiske Religion og stiftet et mægtigt Rige. Det sorte Hav^ benævnes derfor for- uden Russer- og Bulgarer -Havet ogsaa undertiden Cha- zarer- Havet, hvormed sædvanlig ellers det caspiske Hav betegnes, paa samme Maade som Volga kaldes Chazarer- nes Flod. Vi ville anføre Masudis Beskrivelse af dette Hav^: fjFlere have ment, at Chaxarerhavet stod i For^ bindelse med det sorte Hav, men med Urette. Ingen iblandt de Handlende, som have reist i Chazaremes Lande eller seilet paa det azowske og sorte Har for at komme til Bussernes og Bulgarernes Xiande, har sagt, at Chazaremes Har stod i Forbindelse med noget andet Hav ved en Kanal, Stræde eller paa nogen anden Maade end ved Cliazarernes Flod (o: Volga). En stor Del af ældre og nyere Forfattere, som have handlet om Havene paa Jorden, har rigtignok paastaaet, at Kanalen ved Constantinopel skulde gaae tvers igjennem det azowske Hav og staae i Forbindelse med det caspiske Hav. Jeg reed ikke, hrorledes denne ITorestilling er kommen til dem, om den enten stotter sig paa Iagttagelse, eller logisk Induction; maaske hare de sanmienblandet Chazarer med Busser og andre Folk, som boe omkring det azowske Har. Hrad mig angaaer, har jeg indskibet mig i Abos- kun paa det caspiske Hav, og begivet mig til Thabcristan og de omliggende Kyster; desuden har jeg spurgt enhver Kjobmand og Skibsfurer, jeg modte i disse Egne, og som syntes at have nogen geographisk Kundskab, men Alle * Benævnelsen „det sorte Hav" er omtrent fra det 10de Aarh., idet det kaldes saaledea med Hensyn til den farlige Sdladi; In det bysimtinike Rige modtoge Tyrkerne dette Navn (KarspDenis) og fra disse Araberne. * Masndi by Sprenger p. 398 flg. Uiyitizeo by ^OOglc PB MAMaiBEM FOLKS OBOGBAPHISKB KUKD8KABBB. 165 have TSBKt enige i deres Erkkering, at der ikke var nogen Indgang til Tands i det casplske Hav undtagen ad Floden Itils (Volgas) Munding". — Paa et andet Sted beskriver Masndi Volgas LOb saaledes': „Staden Itil, Ghazaremes Hovedstad, bestaaer af 3 Dele, som ere adskilte ved en stor Flod; denne Flod kommer fra de længst bortliggcnde TyrkcrlandCi og afsætter on Arm, der vender sig imod Bulgarernes Land og lober ud i Mæotis"; endvidere omtales paa et andet Sted en Arm, der Idber ud i det sorte Hav: ,^Fra de nordly Dele af Chazaremes Flod gaaer der en Arm ud, der staær i Forbindelse med en Kanal, som lOber ud i det sorte Hav eller Bnsserbavet". Endelig omtaler Masudi en Ezpedition der foretoges paa denne Kanal af Bussrøne ind i det caspiske Hav omtrent ved Aaret 300 Heg. eller 913 Cb.*: ,<Noget efter 800 Heg. (912 Ch.) kom omtrent 500 Skibe, hvert bemandet med 100 Mand, ned til Udlobet af Don, der ved en Ka- nal er i Forbindelse med det caspiske Hav. Russerne fandt paa dette Sted (nemlig det saakaldte Perevoloka) Chazarernes Tropper beredte til at afvise Angreb fra den Side af hvilkensomhelst Fjende, der maatte være konunen til Vands eller til Lands over den Landstrimmel, som lober ud fra Cbaaarer Floden til det sorte Hav. De no- madiske Tyrker, som kaldes Gozz, leire sig nemlig om Vinteren ved Don, og naar Kanalen, der forbinder Chap zarer Floden med Nitasch, er frossen, gaae de over Isen med deres Heste og Odelægge Landet Chasaremes Konge er da undertiden nOdt til at drage ud i egen Person for at fordrive disse Gozz; om Sommeren derimod har Lan- det Intet at frygte, idet Overgangen er umulig. Da Rus- serne vare komne til Chazarernes Tropper, bade de Kon- gen om Tilladelse til at seile ned ad Floden, foregivende, at de vilde plyndre Kysterne af det caspiske Hav, og til- * 8. Sprengers OTSrsiBttelse p. 406, 412 Hg. * 416 fig. og Ibn FossUns Berichte nm JtmtUm p. 60« 242» Digitized by Gggff^le ' 166 D£ ISLAMITISIU fOLKS GEOOBAPHlSiLK KUHOSKABSR. bAde Halvdelen af Byttet Efterat Kongen havde givet sit Samtykke, gik de ind i Kanalen og naaede dennes UdlOb i StrOmmen, gik da op ad denne Arm, indtil de kom ind i Chasarer Floden, seilede ned ad denne, passerede Bjen Itil og trængte ind i det caspiske Hav. G-ilan, Dilem, Thaberistan, Aboskun, Bakn, Ardebil og Kysterne indtil tre Dages Kcisc ind i Landet bleve plyndrede af Russerne; Mændene bleve nedliuggede, Kvinder og Born gjorte til Slaver. Man havde saa meget mere at lide af dette Ind- fald, som det var uden al Exempel, og raan derfor ikke bavde tænkt paa Forsvar; hidtil havde der nemlig kun seilet Handelsskibe og Fiskerbaade paa dette Hav. Rus- serne havde imidlertid sat sig &st paa nogle Oer, be- liggende i Omegnen af Bakn, og deres Ophold her varede no^e Maaneder; efterat have gjort et tilstrækkefigt Bytte, toge de deipaa Conrsen tilbage mod Mundingen af Cha- caremes Flod og gave Kongen den lovede Andel i Byt tot. Chazaremes Konge havde ingen Somagt, ellers vilde Be- boerne af de muliannnedunske Lande ikke liavc nydt Sikkerhed i disse Egne. De kongelige Tropper, som be- kjendte sig til Islam, og de andre Landes Muliammedanere havde med Smerte set dette paa deres Troesfæller an- rettede Blodbad; de grebe til Vaaben, seilede ned ad Floden og anfaldt Busserne, som ved deres Nærmelse stege ud af Skibene og stillede sig i Slagorden. Musel- maandene vare tilligemed de Christne i Byen Itil, som for^ enede sig med dem, henimod 15000 Mand, vel udrustede med Heste og Vaaben, og Striden varede i tre Dage, hvori Herren kom Mnséfamendene tO Hjælp, og Russerne bleve dræbte eller druknede. 5000 Mennesker, som vare undslupne dette Nederlag, indskibede sig igjen og begave sig til Grændsefolket Berthas; Andre, som kom ind paa de muhammedanske Bulgarers Gebet, faldt for Sværdet. Man talte omtrent 30000 Mænd faldne ved Chazarer- Floden.« Bredder, og Russerne foretog siden intet lignende Tog. Jeg har, siger Masudi, fortalt denne Begivenhed Uiyitizeo by ^OOglc DB X8LA1IITI8XB FOLK8 ØBOGSAPBISKB KDVDSKABBB. 167 for at bevise GnmdlOøheden af den Mening, at det cas- piske Hav skulde staae i Forbindelse med det sorte Hav. Dersom denne Forbindelse nemlig bayde ezistmt, vilde Rnsseme ad denne vwre trængte ind i det caspiske Hay uden at have behovet at bede Chazarerne om Tilladelse til Gjennerngang. Det er cn ganske almindelig Antagelse paa disse Kyster, at det caspiske Hav ikke staaer i For- bindelse med noget andet Hav, idet dette Hav desuden kun har en ringe Udstrækning, og man kj ender alle dets Kyster. Maaske, tilfoier Masudi, er den Mening, at det caspiske Hav skulde være forbundet med Strandet ved Constantinopel, opstaaet ved en Forvexling af dette Hav med Mæotis eller Pontus, som er Bussernes 85**. — Masudi bemaerker en lignende Yildfarelse i sit andet Værk kUdb-aUenbiJi, nemlig, at eftersom det sorte Hav ved cn Kanal og Floder staaer i Forbindelse med det caspiske, da anse nogle Geographer begge Have i For- ening med det azowske Hav for et eneste Hav*. Don samme Mening, som vi nu liave fremsat efter Masudi, at en Arm af Volga iQber ud i det sorte Hav, gjenfinde vi hos Edrisi*; ^^enne Flod (Itil) udspringer i Tyrkernes Lande og lOber mod Osten, indtil den naaer Bulgarerne; ber deler den sig i to Arme, bvoraf den ene lOber i Derbend Havet (det caspiske Hav); den anden der* imod b5ier sig imod Test og lOber ud i Pontus, som begynder ved Constantinopel og staaer i Forbindelse med Oceanet ved Stnedet Zaqåq, ot Gibraltarstrædet**. Forresten er det caspiske Hav efter Edrisi et for sig af- sluttet Hav uden videre Forbindelse med noget andet. Abulfeda og Schems cd-din Dimasqi antage heller ikke en saadan Kanal fra det nordlige Ocean til det sorte eller det caspiske Hav; det sidste er efter begge et for * S. Not. ct extraits t. VIH p. 155 og Reinaud Ab. l'Introduc- don p, CCXCVI ttot. 3. * Jaaberts Overs. t. 1( p. 332 , smlgn. Asie centrale par A. de Hnmboldt fc. II p. 29t flg* 168 OB I8LÅMITIØKB FOLKS GXOaBAPHIBXX KUWDSKABXX. sig isoleret Hav; men efter Ibn Aijds staaer det caspiske Hav i Forbindelse med Verdenshavet ved en Kanal, der ' forer igjenneiu et meget hoit Bjergland*. Vi skulle her gjengive Dimasqis Beskrivelse uf dette Hav^: „Kyndige Folk 8ige, at det caspiBke HaT ikke er forbundet med noget Uldet Hav og har en aflang Form , hvis Længde er fra Syd til Nord og Brede fra Ost til Vest Naar Nogen vil gaae omkring dets Kyster, 8t6der man ikke paa nogen Hindring undtagen de Floder, som lObe i det, saa at man kan vende tilbage fra det Sted, man gik ud fra Det er et stort Hav, der er ysnskeligt og fiirefnldt at beseile; de Floder, der felde i det, bel5be sig til 20 i Tallet. Dets Omkreds er omtrent 1580 Parasanger, og dets Brede 200". — Vi skulle endnu til- foie et Par Citater af Abu-Abdallah Hamid fra Granada fra det Ilte Aarh., af hvis Værk tuhfet el-albdb det st. kgl. Bibliothek besidder et ret godt Haandskrift'; vi laase heri fdlgende Beskrivdse af det caspiske Hav: ^^Det cas* piske Hav eller Chazarerhayet, ved hvilket Tbabaristan ligger, strækker sig henimod GorgAn, Tyrkernes Lande, Chacar indtil Båb al-abvAb (Derbend) og er kun et lille Hav, hvis Omkreds regnes for 800 Parasanger, og som &aer sit Tilløb fra store Floder; der findes i det en Del Oer. I dette Hav falder en stor Flod, som kaldes Itil; den udspringer nord for Bulgar fra Morkets Egne og er over 100 Gange storre end Tigris; ved dens Udlob i Havet deler den sig i 70 Arme, hvoraf hver er som Tigris; ved Saqsin danner den en stor SO. Jeg kom herhen om Vinteren, da den var tilfrossen, saa at Heste og alle Slags Qvs^ kunde gaae paa den; dens ^ S. Not. et extr. t. VIII p. 13. Denne Forbindelae af det caspiske Hav med det nordlige Ocean finde vi hos Aithikos , s. die Cosniographie des Aithikos herausj;, von H. Wuttke, Leipzig 1853 p. XLIII « S. Cod. XC VI fol. 121r. • No. XCU foU 22 V. 1. 6, sinlgn. p. 29 i d. IToreg. Uiyitizeo by ^OOglc DB IBLAMITISKE FOLKS GXOG&AFHIBKB KUND8KABSB. 169 Brede er over 1840 Skridt, og der findes alle Slage Fisk i den, bvoriblAiidt en« der er over 100 Alen lang og har en Art Snabel; dens Mund er derimod lille, neppe en Fin- gers Brede og uden Tænder og Ben; af dens Mave frns Husblas, der fbres over hele Verden; den bliver stegt sammen med Ris til Pilau paa samme Maade, som andet Kjod tillaves, og bliver herved mere velsmagende end alt andet Kjod i Verden; ogsaa Risen, der bliver stegt sammen med dette, bliver sodere end Ris, der koges sammen med H0nsekj6d. Dens Fedt og Ejdd indeholde ingen Urenhed, og have ingen Lugt. Efterat jeg var kommen til Saqsin A. 525 1182 Ch.), h6rte jeg tale om Bnlgar, der er en Bj Ted Islams yderste Grrændse, beliggende 40 Dages Beise nord for Saqsin. Om Som- meren ør Dagens Laengde her 20 Timer og Nattens 4^ om Vinteren omvendt; og da er Xnlden hos dem saa stærk, at man ikke formaaer at begrave en D5d i 6 Maaneder, fordi Jorden er som Jern og kan ikke bear- beides med Spade. Tilfældig dftde min Tjener i Slut- ningen af Vinteren, og da jeg ikke kunde begrave ham, blev han staaende i mit Hus i 3 Maaneder ubegravet. Bulgarer Ejdbmænd rcise herfra til et Land, beboet af Vantroe, der kaldes Iswi ^^\', til hvem de bringe Sværd- klinger, som forfiEBrdiges i Aderbeig'an, have intet Greb og ingen Fkydélse og sdges der, 4 for en Dinar. De hssrde dem som Staal, saa at' naar man hanger en sa^ dan EUnge op ved en Traad og slaaer paa den, da klinger den som en Klokke: de selges derpaa igfen for en god Pris til Folket Iswi*. Disse gaae derpaa med Klingerne til et Land, der ligger nær M6rkets Grændser imod Nord ved det store Ocean (<,det sorte Hav", saaledes kaldes nemlig ogsaa Oceanet), og sælge * Den sidste Dél af detto Stad «r aaf5rt af Mha i Ibn Foss- Uui's «« a. Arab. Berichte p.2Il Anm.; og Qaswini Ataftr nl-bdåd ed. Wftstenféld p. 418 1 hvor Jora lusTnes i Forbindelse med WIsn. 170 DB ISLAKinSKB FOLKfl OXOOBAPBUXB KUHDflKABSB. dem for Zobebkind. Indbyggerne af dette Land tage da hine Klinger og kaate dem nd i Havet, hvorpaa Herren sender dem en Fisk saa stor som et Bjerg, der bliver forftilgt af en endnn stOrre Fisk, som vil opsluge den forste. Den flygter ganske nær til Strandbredden, hvor Vandet er saa lavt, at den ikke kan vende sig, hvorpaa de gaae ud med Baade og skjærc Dage og Maa- neder af dens Kj6d ; hermed fylde de deres Huse og er- hverre en stor Rigdom af dens Kj6d og Fedt, Naar derpaa Vandet er hdit, flyder den bort igjen med StrOm- men, efterat de undertiden bave fyldt 100,000 Huse med dens ^Od. Naar det er en lille Fisk, frygte de Ibr at den, naar de Ted at a&^nre ^jOdet komme til Benet, skal ndst5de et bOit Skrig, bvorred BOm og Qvinder flygte til et bortliggende Sted, for ikke st bOre de<^. — Enhver ser let, at vi i den sidste Del af dette Stykke have en Bcskiivelse af en Hvalfiskefangst; vi ville nu ganske kortelig soge at be,»<temme de heri omtalte Steders Beliggenhed, hvilket er os saameget lettere, som Hoved- sagen, nemlig Landet Wisus Plads, allerede er afgjort i Fråhns udmærkede Afhandling: ^^Versuch tiber das von Arabem in den Norden Ruslands gesetzte, bisher råthsel- haft gebliebene Land und Volk Wisn*'*. Wisn som Navn paa et Land eller Folk forekommer bos flere arabiske Geo- grapber, 8^5ndt under mer eller mindre forvansket Form, som Isn, Aisu, Walsn, Disn og Dalsu, bvilke Former imidlertid alle meget let lade sig forklare, som Feiltagelser af uvidende Afskrivere. At Formen Wisu er den op- rindelige, fremgaaer dels af det overveiende Antal Steder, hvor dette Navn forekommer, dels af den Omstæudiglied, at Jaqut i sit oftere omtalte geographiske Lexicon an- giver nOiagtig dets Bogstavering. I Udtoget af dette Værk, hvis Titel er Merasid el-iUUa*, finde vi under Ar- Bdlage m, Ibn Fotdan's n. a. Ar. Beridite ftber die RoMen. Uiyitizeo by ^OOglc D£ ISLAMITI8KE FOLKS 6£0GKAPHISK£ KUNDSKABER. 171 tikelea^^^»< Følgende: <<Wi8ii, i en Afstand af 8 Maa- nedera Reiae fra Bulgar, har om Sommeren en saa kort Nat, at der næsten ikke gives noget MOrke, og om Yin- teren en saa lang Nat, at der Ikke er nogen Dag^. Paa et andet Sted siger Jaqnt under Artikelen Bolgar': JCongen af Bulgar fortalte, at bagved hans Land i en Afstand af 8 Bfaaneder gaves et Folk, kaldet Wisu, hos hvem Natten ncppe varer een Time". Under Ar- tikelen Itil siger den samme Forfatter endvidere^: „paa denne Flod rcisc Kjobmændene til Wisu og hente sig derfra Pelsværk af Bævere, Zobel og Egern". — Endelig beskriver Qazwini i sit Vaark atsår ul-belådi den stumme Handel, Bulgarerne dreve med dette Folk"^: „Bulgarerne bringe deres Varer til dem (Wisu) for at handle, idet hver IsBgger sine Varer paa et Sted under et bestemt Ifmke og lader dem ligge der. Deipaa vender han til- bage og finder en Art Vure, han kan bruge i sit Land; naar han da er tilfreds, tager han det tfl Bjtte, og er han ikke tilfreds^ tager han sin egen Vare og lader det andet ligge. Paa den Maade ser hverken KjOberen eller Sælgeren hinanden, saaledes som det finder Sted i Neger- staterne imod Syd. Folket Wisu kommer ikke til Bul- garernes Lande, fordi, naar de komme til dem, forandres Luften, og der indtræder Kulde, selv om det er om Som- meren , hvorved deres Sæd da vilde fordærves. Bulgarerne vide dette og tillade dem derfor ikke at komme ind i deres Land". — Iblandt de i Noten p. 106 efter Di- masqi opregnede Folk, der boe bagved det 7de Klima, menes riméHgen ved en Feilskrift med Ordene :>\^ Folkene Jura og Wisu. Af alle disse Steder fremgaaer, at Landet Wisu henlagdes hoit imod Nord bag det 7de ELlima eller nær det Sted, hvor ogsaa Folkene Jura o: > S. ICensid el ittito* cd. JnynboU t, IH p. 300. * Meddelt «f Frahn a. V. p. 207. ' Cod. Ai«b.ZCIX p. 66v. * S. Wft* steafelds Udg. t. II. p. 416. Uiyitizeo by ^OOglc 172 OB ISLAXITISXS FOLKS OSOGBAPBI8KB KUimSKABBB. Jngrien, Onigiir og Waraig findes, onder en nord^g Brede, hvor der om Sommeren knn er en meget kort Nat og om Yinteren en nbetjdelig Dag, noget borte fra Havet (formodentlig Warenger-Haret eUer det nordlige Ocean) og i en Afstand af 3 Maaneders Reise fra Bul- garerne, som seile herhen paa Volga. Efter Håmid fra Granada hente disse Folk Zobelskind fra et endnu nord- ligere Land, beliggende ved Havet, hvorimod efter Jaqat Zobel, Bævere og Egern have deres Hjem bos Wisu. Vi antage ganske i Overensstemmelse med Fråhns for- tr»£folige Undersflgélse, at dette Folk er det i mssiske Annaler oftere omtalte Folk Wes, nord for Nowgorod ved den hvide B6 (bielo Osero). At dette Navn Wisn imidlertid skolde vnre ensbe^dende med bido osero og ved at forklares efter en éUer anden nordisk Dialekt inde- holde Ordene «,hvide 86", anse vi dog hOlst usikkert. Beliggenheden passer særdeles vel, idet vi have Ostersoen eller Warengerhavet imod Vest og det selv beliggende Nordvest for Bulgarerne; seilede man fra disse op ad Volga og ind i Floden Scheksna ved dennes Sammen- lOb med Volga til Bielosoen , var en Tid af 8 Maaneder ikke for lang til denne Seilads. Dot Land nær Mdrkets Grændse, hvorhen Wisu efter Hamid fra Granada solgte Sabelklingeme for Pelsvasrk af Zobel, maae vi da rime- ligen sOge ved det nanrvnrende hvide Hav, idet Zobelen tilforn var ndbredt over hele det nordlige Bnsland fra Grondsen af Lapland, og hvor vi ogsaa passende knnne antage Hvalfiskefangst. Byen Saqsin er efter Abulfeda beliggende under 67** Længde og 58® n. B. og maa såges i Chazarernes Land; dens Navn tyder hen paa Gother eller Saxer, der endnu i det 13de Aarh. fandtes ved Siden af Chazarerne*. Den af Jaqut beskrevne stumme Handel var ikke usædvanlig i Middelalderen med Folk, hvis Sprog man ikke forstod, og omtales ogsaa af Abul- 8. Lelewel géogimpbie dn moyen Age t IH et IV p. 173. Uiyitizeo by ^OOglc DX I8LAIIITI8XB FOLKS OXOGBAPHIBK9 KUMDBKABXB. 178 fedft^: „Nord for Bnsseme er et Folk, der handle uden at se, med hvem de handle. En, som har berdst dlue Lande, siger, at dette Folk grændscr til det nordlige Hav; naar Karavaner komme til deres Land, gjore de An- komsten bekjendt og begive sig dcrpaa til et Sted, der er bestemt for Kjob og Salg; derpaa lægger hver sin Vare efter at have mærket den og begiver sig til sin Bolig; de Indfodtc konune da og la^ge ved hver Vare Peleværk af Zobel, Bæve, Lodser og lignende, og gaae bort. SJdbmændene komme derpaa, og ere de tilfredse, tage de disse Varer, men efterlade dem i modsat Fald. Handelen fortsættes saaledes, indtil begge Partor tilfreds- stilles". — Vi skulle endnn tilibie en lignende BeskriTelse af disse Egne og den Art Handel, som dreves her, efter den bcromte Reisende Ibn-Bathuta, der gik fra Sinope over det sorte Hav til Krim, hvor dengang Sulthan Usbek Chan herskede ; herfra gjorde han en Udflugt til Bul- garernes Lande, der laae 10 Dages Reise jQernet fra Sul- thanens Hovedstad, for at være Vidne til Nætternes og Dagenes Korthed paa de fors^jellige Aarstider. Efterat have opholdt sig her i 8 Dage, fortssBtter han sin Be- skrivelse saaledes': ^^eg havde i Sinde at reise fra Bul- gar til Mdrkets Land, men opgav min Flan, da man kun har liden Nytte af denne Beise. Dette Land ligger 40 Dage jernet fra Bulgar, og Reisen derhen gjor man paa smaa Araba, som trækkes af store Hunde. Denne Orken har nemlig en frossen Jordbund, hvorpaa livcrken Menne- sker eller Heste kunne staae, men nok Hunde, som have Kloer og holde sig hermed fast i Isen. Denne Reise foretages kun af velhavende IQobniænd, af hvilke mangen En har henved 100 Vogne med sig, forsynede med Spise, Drikke og Brænde, thi man finder her hverken Træ, Sten eller Boliger. Til Yeiviser ^ener en Hund, som flere Gange ' Ab. Géogr. Tezt p. 201. * Yoyages d'Ibu Bathouta par Defiremery et Sangnfastti t. II p. 398 flg. Uiyitizea by ^JÉ^IC I 1^4 DS ISiAMITlékB VOLKS GifiOOBA^ASKB KITNDSÉABBB. har gjort Beisen, og som bliver saa hOit vnrderet, st den betales med 1000 Dinarer. Denne bliver forspændt ved Halsen med 3 andre Hunde, saa at den er ForlOber, og de 5vrige f5lge; naar den gjor Holdt, standse ogsau de andre. Aldrig slaaer eller udskjælder dens Herre den, men giver den endog Mad lOr Folkene; iagttager lian ikke dette, bliver Hunden ondskabsfuld og lOber bort, hvorved da Menneskene udsettes for at omkomme. Naar de Beisende have tilbagelagt 40 Dage i denne Or* ken, saa gjOre de Holdt ved MOikets Land, efterlade der de medbragte Varer og gaae tilbage i derea Telte. Den fiSlgende Morgen begive de sig igjen hen til hint Sted foc at se efter Varerne, og de finde ved disse henlagt Zobel, Egern og Hermelin. Er den Fremmede da tilfreds med Tuskhandelen, tager han dette med sig, i modsat Fald lader han det ligge ved sine Varer. Dagen derpaa bliver da Prisen forhdiet; men undertiden tage de deres Varer til- bage og efterlade, hvad IQObmsndene have henlagt i Bytte. Paa den Maade foregaaer Kjdb og Salg. De, som reise derhen, vide ikke, med hvem de drive Handel, om det er Grenier eller Mennesker, idet de Ingen &ae at se". — Vi have her naaet ben til de yderste Lande og Folkeslag i Norden, der vare Araberne belgendte og som ogsaa i Almindelighed benævnedes med det mythiske Fælledsnavn Jagog og Magog, imod hvis Bid£ftld Dn»l« Qarnain siges at have opfort dcu store Mur, hvorved uden Tvivl fra Begyndelsen forstodes Caucasus og de af Sftssaniderne i dette Bjergland opforte Fæstninger; iblandt disse behove vi blot at nævne det berOmte Pas Derbend, der endnu for Oieblikket fOrer fra de russiske Provinds^ ind i Persien^. Abu Hamid Andalusi beskriver omstaen- * S. en nærmere Beskrivelse nf disse Forter hos Edrisi t. II p. 329 par Jaubert; Walckenair har givet et Kort over disse Pas 8. Ménioirt'S do l'Institut 1824, VII, 2 p. 210; Navnet Caucnaus er en Forvanskning af det rcrsiske Koh-kaf, Bjerget ivåf; Ura Alex- andersagnet a. d. anf. Vark af Aitbikos p. LXI. Uiyitizeo by ^OOglc DB IBLAlOnSU FOLKé GBOOBAPHX8XX KOifDBKABBB. 175 deligen dette BefiBStiimgsTerk og nævner udtrykkelig som det Sted, hvor det anlagdes^ Bjerget Qabq (Caucasus), der beskrives saaicdes*: tjy^t er et h5it Bjerg, der om- fatter 72 forskjelligc Folkeslag, hvoraf hvert har sit Sprog, saa at det ene ikke forstaaer det andet; det har Floder og Skove og strækker sig i Længden og Breden henimod 2 Maaneder. Den omtalte Mur kan ses fra Chazarcr- Havet (det caspiske Hav) i en Mils Afstand, strækker sig ind i Landet, og naaerhentil Fæstningei Thabaristan. Man alger, at Granden til denne Murs Bygning yar, at Cbaaarerno gjorde Ind£ald i Persien og IgemsOgte Hama- dan og Mosul, hvorved Landet blev plyndret og Odelagt". — Efter Alralfeda benævnes Cancasos (Cabae eller Caytac) formedelst den store Mamgde forslgellige >prog, der findes her, og hvis Antal angives at være 800, „Sprogenes Bjerg" („Gebel al-alsun")-. Efterat arabiske Horder imidlertid oftere liavde passeret Caucasus og sat sig fast i Georgien og Armenien, tabte disse Egne deres mythiske Betydning, og Alezaodermuren med de nordlige Barbarer flyttedes længere imod Nord og Ost til Ural og Altai*; til disse Egne sendtes den p. 11 omtalte Sallåm at-tai|^ mån paa Cbalifen Wåtiq-billahs Befaling i det Ode Aarh. efter Ch., for at undersøge Murens Tilstand og berolige Cbalifen i bans Fiygt for et Indfold af de nordlige Bar^ barer. Sallams Beskrivelse af disse Egne er os bevaret af Edrisi' i YI Klima IX Section, efter hvem vi her i Korthed ville meddele Indholdet. Toget gik ud fra Byen Surra-men-raa omtrent 20 Mile nord for Bagdad over Tiflis til Alanernes Land; efter 27 Dages lieise ankom de til Baschkirerne og gjcnnerareiste derpaa i 10 Dage et Land,der var opfyldt af stinkende Dunster, hvis Virk- ning de forebyggede ved forskjellige AxUac vellugtende Ting; efter en Maaneds Beise igjennem Orkener og > Gud. XCII fol. ItT. * Ab. Geogr. Reiuauds Overs. t. II p. 93. * Janborts Oven. t. JJi p. 416. 176 DB Z8I.ÅMITISKB FOLKB ØBOOKAPKSKB KOHDBKABltft. QTciflomme Steder, der bare Spor af Jagogs og Magogs Odelæggelser, ankom de til Fæstningsværkerne ved Foden af et Bjerg, i Nærheden af hvilket Muren befandt sig. Her fandt de et Folk, som talte Arabisk og Persisk og vare Muselmænd; for mange Aar siden var der nemlig, efter deres Udsagn, kommen ridende til dem paa en Ka- mel en Mand, der havde lært dem Islam, hvilken Tro de fra. den Tid havde antaget. Efterat de havde erfaret de Ankomnes FssdrelaQd og havde hOrt om TUvsreUeo af Chalifen af Bagdad, viste de dem Veien til naennm Iagttagelse af deres Reises Maal, den omtalte Mur, der laa omtrent 2 Parasanger £ra dette FoUl Paa Midten af denne Mnr ▼ar en nhyre Jernport, befiMtet med Taame; paa denne Port blev der slaaet 3 Gange daglig med en stor Hammer, for at Jagog og Magog, der be- finde sig paa dcQ anden Side, kunde hore, at Muren var godt forsvaret. Paa det SpQrgsmaal, om man nogensinde havde set nogen af disse Jagog, svarede Folket, at man oftere øaae dem paa Mnren, og at ved en stærk Storm 3 Personer vare styrtede ned, hvis Længde man havde fondet at Tnre 2Vs Sdmbra (>— SSVs Tonmie). Efter denne UndersOgelse tiltraadte derpaa Sallim Tilbsgereisen Igennem Chorasan og ankom efter en Fravørelae af 28 Maaneder tQ Snnra-men-Baa, hvor han beroligede Cha- lifen for hans Frygt. — Af denne eventyrlige FortsBlHng, der, hvad Beskrivelsen af Muren og dens Fæstnings* værker angaaer, vistnok er ældre end Sallåm og kun indeholder en Opfriskning af gamle Sagn, fremgaaer imidlertid som et historisk Factum, at Araberne i det 9de Aarh. vare bekjendte med Egnen ved Ural, og at de havde henflyttet til de nord og dst lor Ural be- liggende £gne, altsaa amtrent til de nørvnrende Ooo- vemementer Simbirsk og Tobolsk, de saakaldte Jagog og Magog. Af andre, men som det synes senere For- fattere, gj6res ved en meget tilgivelig ForvexUng ende- ligen denne Mor til den diinesiske Mnr, og det synes, Uiyitizeo by ^OOglc fl DB IlLAllITItXB VOUCØ eBOaBAFHZSXB KUHDaXABBS. 177 som om Abulfeda bar antaget dcDna Mening, naar han Ted fieskriTélsen af det Oailige Ocean lader dette atnskke sig imod Nord forbi China indtU Hoiden af Moren mod Jagog og Magog*. At disse Folk betragtes af arabiske Geographer som Beboere af den nordOstligste Del af Jorden i Almindelighed, fremgaaer af den Omstændighed, at de beskrives som levende af Havets Fiske og Jagt, idet de ikke drive Agerdyrkning, men have et Land rigt paa store Skove; da Araberne nemlig gjennem Nor- manneme havde lært at Igende de nordTestlige Dele af £n- ropa, vare endnu de nordlige og OstUge Egne af Asien hinaidea Ural bestandigen indhyllede i Mdrke, hyorhen de da kunde forlijtte diaae fra deres nldste Sagnkreda ha* Igendte Folk. De omtales derfor undertiden ogsaa af arabiske Forfattere som tilforn beboede af det gamle ngndelige Kjæmpefolk A di ter, der skulle være dragne imod Nord for at forfdlge Propheten Huds Tilhængere, som vare udvandrede til Bulgarernes og Baschkirerne« Lande for at imdgaae Tyrannen Scheddad b. Ads For- fOlgelser; hine Aditer skulle da have sat sig fast i disse Lande, og i deres Grave fandtes Ben af en OTermenne- ske% StOrrelse. Abu Håmid omtaler et Par endnu den* gang levende Exemplarer af denne Ejnmperaee og til- sier en aaa leyende Skildring, at vi nasten ikke kunne tvivle om, at han virkelig har sel et Par saadanne Ejæmpe- meunesker*: ,,Jeg saae iblandt Bulgarerne Aar 580 en Mand af Aditernes Slægt, som havde en Hoide af 7 Alen, ved Navn Wanekni. Han tog en Hest under Armen, som man ellers tager et Kamelffil, og med sin store Styrke kunde han knuse et Hestelaar og ilaae Huden og Lemmerne fra hinanden, saa let, som Qvæg afgnaver Gms. Bulgarernes Konge havde ladet ham loiiiBrdiga Paatser ifg melm, hvoraf den sidste var som en stor 1 Brnlgn. S. 156 i denne Afhandling og Ab. Overs. t. II p. 24. * Ood. XCn loL 26r. og Quwini Atrtr el^lld t, U p. 411 I8S7. (IS) ijiyitizuo by GoOglc Ité DB ISLAMITllflKB VØtU GBOdKA^HUtB KUifDSXÅBlCB. Han stred med en. Egetneeø K6Ue, som han holdt i sin Haand som en Stok'; hna ban havde slaaet en Elefant dermed, vilde den rsre bleven dræbt. Med alt dette var lian godmodig og beskeden : naar han m5dte mig, hilste han mig og viste sig hSflig og ærbødig; mit Hoved naaede ham kun til Hoften. Der var kun et eneste Badekammer i Bulgar, hvis Ddre vare store nok til, at han kunde gaa<i ind ad dem; han var det vidunder- ligtfte Menneske, hvis Lige jeg ikke nogensinde har set. Han havde en SOster af samme Størrelse. Jeg saae ogsaa en Pige i Bulgar af lignende , Legemsbygning, om hvem Qadien fortalte mig, at hun hOrte tU Aditernes Slægt og havde dr«bt sin Mand, hvis Navn var Adam, og som var en af de staerkeste blandt sit Folk. Hun havde nem- lig trykket ham til sig, saa at hans Ribben knnstes, og han var strax dod deraf. Anledningen til at befolke disse Egne med en eiendomnielig Kjæmpcrace gave mulig de oftere fundne Mammutsknokier, hvormed der endog dreves en vis Handel, idet de sendtes til Chowaresm og forarbeidedes her til forskjellige Gjenstande. At Jagog Og Magog adtrykker en Samling af forslyellige Folkejbard i det yderste Norden, hvis Navne senere ved nOiagtigere Kundskaber nnrmere bestemtes, bekræfter Abn Htoid fra Granada i Begyndelsen af det nylig citerede Arbeide^. Idet han taler om Jordens Klima, fortsætter han Beskri- velsen af de nordlige Egne saaledes: «,Demæst satte Herren Jagog og Magog, som ere Sdnner af Japhet, il^ouhs Son, til at bcboc det yderste Norden, der grændser til det mOrke Hav. Disse Lande have en Stra^kning af 80 Aars Keise, og imellem dem og Sems Lande er den af Da>l-Qarnain opfdrte Mur, som af Herren er omtalt i Koranen og bygget af Jern og Kobber. De ere en Mængde Folkeslag, hvem kun Gud Igender, i det Hele taget lig Dyr, stærke og kraftige: de kaste med Pile og kunne ■ Fol. U. Uiyitizeo by ^OOglc DÉ iBLAMITiSXS tOLICS eSOOBÅPMlStB KUMl^SKABBB. 1^9 løbe som Tilde Djr; men bave hTerken Forstaad eller fOlge nogen Lov". Efter at have betragtet AraberncisForestillinger om Middelhavet og de tilgrændsendeHave , det sorte og det caspiske Hav, tilmed have omfattet de yder- ste Egne af Fastlandet imod Nord, der vare Araberne bekendte, vende vi nu tilbage til vort oprindelige Ud- gangspunkt, det vestlige Ocean, for nærmere at gjennem- gaae de i dette Hav beliggende Oer, der omtales af ara- biske G^ogr^her, dets Kyster £ra IndlObet til Mtddelhaveti og (ie af samme dannede Bugter. c Oer i det vestlige Ocean. Vest for Indldbet i Middelbavet omtaler Dimasqi de saakaldte evige Oer, der af nogle Geographer ogsaa kaldes de lykkelige. Andre derimod, som Ibn Sa'^id, give de evige Ger en sydligere Beliggenhed og lade de lykkelige Oer ligge imellem disse og Fastlandet og være adspredte i det fOrste, andet og tredie Klima, 24 i Tallet. Efter denne Beskrivelse synes de evige Oer at svare til de capover- diske, de lykkelige til de canariske og azoriske, hvortil endog af Flere benregnes de britanniske Oer; i Maqqaris Beskrivelse af Spanien bese vi følgende Beskrivelse^: det vestlige Ocean ligge de evige Oer, 7 i Tallet, vest for Byen Sala (imellem Marocco og Ceuta, de Gamles Sale), hvorfra de kunne ses paa en solklar og skyfri Dag; paa dem findes 7 Statuer af menneskelig Skikkelse, der advare ved deres Stilling imod at vove sig videre ud paa Havet. I samme Hav imod Nord ligge de lykke- lige Oer, paa hvilke findes en utallig Mængde Byer og Stæder; de ere beboede af de saakaldte Magus o: Mager, der bekjende sig til Cbristendommen, Den fdrste af disse er Britannien, som ligger midt i Havet, nord for Spanien; den har hverien Bjerge eller ^der, men Indbyggerne drikke Begnvand og dyrke derved Markerne". Idet vi * Analectes sur rhistoire et la littérature des A råbes d'Espagae per al-liaqqari t. I par W. Wright, Leyde 1855, p. 104. (12-) 180 DX ttLAMITISXX VOUØ OBO«BAFHIØK1 XOMIMSABSB. njlig have lUBvnt de «M>ridte Oer, ékidle vi d<^ bemaike, at de kun vare Arabenie meget dnnkelt beljendte, og at disae neppo mer end en Gang hayde vovet sig ud paa Havet til disse Oer. Denne Seilads siges at være fore- tagen af de saakaldte Magrurin eller „Vildfarende" og fortælles af Edrisi paa fdlgende Maade': „For at under- søge Oceanet og dets Gnendser forenede 8 Personer aig af samme Familie, og efter at have forsynet sig med Levnetsmidler og Vand for fere Maaneder, gik de under Seil fra deres FOdeby Lissabon med fdrste OstenTmd. Elter at have seilet omtrent 1 1 Dage, kom de til et Hav, hvis Bolger vare tykke og nddampede en stinkende Loft, og som desuden var ftddt af talrige Klipper. Å£ Frjgt for at omkomme surrede de imod Syd og naaede efter 12 Dages Forlob Faare-Oen, saaledes kaldet, fordi talrige Hjorde af Faar græssede her uden Hyrde. Efter at være gaaede i Land fandt de Vandkilder og vilde Figentræer: de slagtede ogsaa nogle Faar, men fandt deres IQod saa bittert, at det ikke var muligt at nyde det, og de bevarede derfor kun Huden. Derpaa seilede de igjen i 12 Dage og opdagede en beboet O, til hvilken de nsermede sig; men snart efter Ueve de omringede af Baade og fOrte som Fanger til en By .ved Havet. Ind> byggeme af denne vare hOie^ med rOde og nkiOllede Haar, og Qvinderne besade en qnlden Sl^jOnhed; de bleve i tre Dage indeslnttede i et Hus, og den ijerde Dag kom en Mand til dem, der talede Arabisk, og spurgte dem, hvo de vare, hvorfra de kom, og om deres Reises Hensigt. Denne Mand var nemlig Kongens Tolk. Efter at have svaret Kongen ved denne, at de havde vovet sig * Joubcrts Oversættelse t. II p. 27; den samme Begivenhed er fortalt af Ibn-ul-Vardi , s. Cap. lum de regionibua et oris ed. Hy- Under, Lundæ IS'23, p. 25 fig., og Not. et extr. t. II p. 25 par do Guignes ; smlgn. Santarem rechercbes sur la priorité de la décoa- verte des pays utnéi sur le cdte occidentale d'Afriqae an dtlk da eap Bojador, Paris 1842, p. XI, 56, 200. Uiyitiz ra nuumttXB wchæm esooKAFintn KOiiDSKåBBB. 181 må ]»aa H«Tet for ai iiiid«rtOg« 4«tt jilertte Grmdier, lo Kbng6D og nndenottedo dem om, at hanø Fatter hårde ■deendt Folk i Jignende Ærinde, men at disee efter at ▼mre flakkede om i mm 85 en Maaned, indtil Himmelen var bleven aldeles mOrk, rare vendte tilbage med ufor^ rettet Sag. De opholdt si^'^ da hos denne Konge., indtil en Vestenvind reiste sig, h\oipaa de igjen indskibede sig, og efter at have seilet omtrent .S DOgn, naacde de Fast- landet, hvor en Race af Berberfolk boede ved Byen Asafi, der er Maroccos Havn. Efter Sagnet skal nemlig dette Sted have erholdt dette Navn ved samroe Leilighed; da da nemlig af Stedets Beboere bleve underrettede om, at de eiidna havde en Reiae af S Maaneder talbage til deres mem, Lisaahon, ndbrOde de i Smerteskriget „tøa atafit* (o: o Ulykke 1). I Lissabon var endnn paa Edrisia Tid en Gade benisvnt efter disse Sdfiurere med Navnet ddrftu- l^magrurina^ ^^de Vildfiurendes Gade". SkjOndt Flere have troet heri at finde et Spor af, at America knnde have været Araberne bekjeudt, antage vi dette dog hdist usand- synligt, hvorimod Indholdet af denne Fortælling kun viser, at engang enkelte Sdfarende ere blevne drevne ud paa Havet til Azorerne, og at Erindringen om disse Oer kun meget dunkelt er bleven bevaret for Efterkommerne; af dsnne sidste Grand r^ede de den fdrste Meridian ved det imagimwe Punkt Khobbet Arins vestlige Horizoati idet de aandsjnligen ellers havde valgt en af Azorenie som dennes Gjennemgangsponkt. At den i det Fora- gaaende omtalte FaareO (geziret fd^Ganém) sknlde være FørOeme, antage vi ogsaa mepfet usandsynligt, uagtet en* kelte Geographer, som Malte Brun, med Hensyn til Over- ensstemmelsen i Navnet, have fremsat denne Mening. En Del andre Oer omtales af Ibn-ul- Vardi * og Edrisi, der, saa£remt de ellers ikke hOre til de fabelagtige Lande, * g. Tenbeig, ftegneatBm libri IbtHvlpVsrdi, Upaali« 1835* p. 18 lig. amb. Tiort. Uiyitizea by ^t^^lc 182 DX XSLAlUtlSKB tOLSS OBOOBiPHISKX KUMP8XABBB. maa sOgM omtrcni paa dette Sted eU«r h6iere imod Nord. Af saadanne- aknlle yi het blot efltear Edrifli* næTne Oen Hasarat eller Hasran, der har et hOit Bjerg og er beboet af gulbrune Mennesker, eom have et til Knæerne naaende Skjæg, brede Ansigter og store Oren. Oen, der har en lille Ba^k med fersk Vand, identificeres af Malte Brun med Teneriffa-. Slangeoen (geziret d- tanin) har faaet dette Navn af en Drage, der i lang Tid hjemsOgte Oen, indtil Du-l-Qarnain befriede Indbyg- gerne for denne Plage; dette minder om det af Car^ thageme besOgte Ophiusa, der sflBdvanlig antages at TSBre Irland. FngleOen eller FalkeOen omtales af Ibn-nl- Yardi*, Dimasqi* og Ibn 8a'id hos Abulfeda'; den har en Brede af 4 Dage og en Længde fra Ost til Vest af 7 Dage. Da der fra denne O bringes Falke, som ssolges til Sulthanevi af Ægypten, og paa samme den hvide BjOm lever, maae Ti sOge den hfnX imod Nord, idet Falke ud* fortes til Orienten fra Norge. Skotland og Busland^ Edrisi bestemmer dens Beliggenhed ganske nær den ny- ligen omtalte FaareS, Abulfeda ved Irland. Endelig nævnes af Edrisi Oen Schaslend, hvis Navn skrives meget forskjelligt, som i den latinske Oversættelse Sahelia, af Ibn-ul-Vardi Dhadhil; herfra hentedes Ambra, for^ modentlig den gule Ambra eUer Bav, og forslgellige Ædelstene. Den har en Lasngde af. 15 Dage og én Brede af 10 Dage, og omfattede 8 store rélbefolkede Byer; men ved Krige og Bevolutioner omkom en Del af Beboerne, Andre udvandrede og bosatte sig paa Fast- landet i Europa, hyor deres Efterkommere endnu exi- Sterede pua Edrisis Tid. I det 7dc Klima ^ benævnes * S. Janbert, Edrisi t. I p. 198. ' Géogr. cd. par Huot t. I p. 186. • Ibn-ul-Vardi ed. Tomberji p. 16 arab. Text. * Cod. Arab. No. XCVI fol. Ulv. * Géogr. d'Ab. t. n p. 266. e Om 4enne Jagtfogl, kaldet paa Aralnsk Sonkor, a. en vidUøftig BeikiivelM af Qaatrem^re i rhistoire des SulUuuis mamloaket t. I p. 00. ^ S. Edribi par Janbert t. U p. 422 Uiyitizeo by ^OOglc DB IBLAMITItKB WOVEå OBOOBAPBISXB XUND8KABBB. 198 denne forladte O Sk os i a, og den samme Bemærkning gjentages, at en Del af Indbyggerne formedelst Borger- krige udvandrede til Fastlandet. Ifolge disse Angivelser kan denne Ogruppe ikke være nogen anden end Skotland, og vi see altflAa^ at Araberne havde erhvervet sig taale- Uge Kundskaber om Landene indtil nord for de britiske Oer. I Havet ved Bar dy 1 o: Bordeaux, der beskjller den nordlige Del af Spanien op: strækker sig imod Ost bag Gebel al*bortat o: Pyrenæerne og imod Nord ti! Hayet ▼ed England, nasrnes Oen eller rettere Halrden (begge Begreber betegnes paa Arabisk med samme Navn) Ber* thanya j: Bretagne, nord for hvis vestligste Del i en Afstand af 3* Dags Reise vi have Irland. Dette Hav beskrives af Edrisi saaledes ' : .^Dets Vand er tykt og mdrkt af Farve. B()lgerne hæve sig skrækkeligt, og dets Dybde er betydelig. Da her bestandig hersker ^drke, er Seiladsen farlig ved voldsomme Storme; mod Vest er dets Grmdser ubelgendte. £n Del ubeboede Der findes i dette Hav, men kun &a Sdmænd vove sig ud herpaa, og de, som udrustede med Kundskaber og Dristighed, gjOre det, s^le da langsmed Kysterne, uden at Qeme sig fra Land; desuden indskrasnker den gunstige Aarstid sig kun til Maanedeme August og September. De bedste Sofolk paa dette Hav ere de, der ere bekjendte under Navnet Englændere eller Beboere af England, en stor O, der omfatter mange Byer, beboede Steder, frugtbare Marker og StrOmme". Hos Abulfeda og især Edrisi finde vi en temmelig nOiagtig Beskrivelse af dette Land, hvilken i h5i Grad, navnlig hos den sidste, maa overraske os, og som vi neppe kunne forklare anderledes, ond at Normannerne havde bragt Araberne paa Sicilien Kund- skaber om disse Egne, hvilke igjen bleve udbredte videre ved Edrisi og hans Efterfdlgere. Abulfeda' angiver An- ^ T. II p. 355. ^ S. Géogr. d'AbiUfcda par BeinAad Overe, t. II p. 266 og Text p. t8S. Uiyitizua by 184 X>S I8LAMIX18KE FOLKS QB0QRÅFB18KE KUNDSKAB KB. tallet af de britiske Oer til 11, hvoraf den TigtigBte har Navnet Ank cl t here, og hvis Hovedstad er L onderet (•: London). Længden af denne O fra Nord til Syd er med «n ubetydelig Bdining 480 Mile, Breden 200 Mile; den har Gold, SOlv, Kobber og TSn (paa Ambiek Qudlr, foit- modmtligen afledet af Casaiterides insnlie Boa de Gamle), BMB ikke Vinranker paa Grand af den ttarke Kolde, bTorfor Indbyggerne Ibr forskjellige Metaller tilhandle tåg dette Produkt i Frankrig. I England forfærdiges Skarlagenklæde af Faareuld, der er bl6d som Silke, idet de bedække Faarene med Tepper og beskytte dem herved imod Regn, Sol og Stdv. Uagtet Englands Rigdom og dets Udstrækning er det dog Kongen af Frankrig nnder- givet, til hvem de ved store Forsandinger bringe som Tegn paa Undeigivelse en Vase, fyldt med forskjellige Better, hvilket er en frn Aar til Aar aedarret Skikf. Edriri', åiet sanmenligner Englands Figor med HoTedet af en Struds, aagiTer en stor Del Byer, hTonf det ma* ▼nre os tilladt at name nog^e af de vigtigste, kvis Ba- liggenhed kan eftervises: „FOrst nævnes en By Sahsenar eller Sahsetar, beliggende 12 Mile fra Havet ved en Flod, som kommer fra Nord og lober ud i Havet Ost for denne. Det er muligt, at hermed menes Byen Chichester, idet den næste Stad er G ar ham (a: Wareham), beliggende ved Kysten i en Afstand af 60 Mile fra hin; fra Sahsenar til det ▼eetligste Punkt af Oen, Cornwalin (o: Comwallis og Cap Landsend), er 800 Mile; fr» samme By til SaU* bors, beliggende oppe i Landet uaod Nord, (Salisboiy) ved den samme Flod, der lOber forbi Sahsenar, er 60 Ifile. Oppe i Landet ligger Byen Bonster o: Wii- ehester Ted en Flod, der udspringer fra Bjerge midt i Landet, i en Afstand af 40 Mile vest for Salaburs. End- videre nævnes Hastings, en anselig Stad med levende *■ 7de Klima 2den Afdeling, Jauborts Oven. t. II p. 423. Uiyitizeo by ^OOglc J>B 1«LAXIT1«K1B rOLEA OSOOBAPH16SB KUMI>6KABBB. 165 Handel, hvorfra man kommer til Dobers o : D o y e r, beliggencto ▼ed Kanalen, som adskiller England fra Fastlandet, i en AAtaaå fra demiø tldato By ti 70 MUe. Fra Dow tfl LondoBt der ligger Ted en stor Flod 80 Mile fradømiee UÆ6b, regnes 40 Mile; denne Flod kaldet Bo thai da dier Botlianda (o: Thems), udspringer inde i Landet og lober nå i HaTOt Videre paa Oetlgrstan have yd fra Barghik^, formodentlig Ipswick, til Agrimes o: Grimsby, 80 MUe; fra denne sidste til A far dik o: Ber- wick, der ligger noget fra det mdrke Ocean paa Grænd- sen af Oen Skotland, som er forbunden med England, er ligeledes 80 Mile. Scosia (Skotland) strækker sig 150 Mile imod Nord og har hverken Byer eller beboede Steder. Fra Agiimes (o: Grimsby) til Ni cola (Lincoln) Inde i Landet er 100 Mile, idet begge Byer ligge Ted MÉune Flod, der lOber i Oceanet syd for Agrimes, eg fra Nieola tfl Dnrhalma o: Durham, beliggende Inde i 'Lkodet unod Nord, 80 Mile. Imellem Skotlands Vest- kyst og Kysten af Irland ngoM S Dages SeHads Unod Vest; denne sidste O omtales ogsaa af Abnlfeda*, der angiver dens Beliggenhed nord for England; dens Længde fra Nord til Syd er 12 Dages Reise, og Brede paa Midten omtrent 4 Dage; den er bekjendt ved sine indre Borgerkrige, og Indbyggerne vare Mager, indtil de for at ' efterligne deres Naboer bleve Christne. Der ndfbres her- fra Kobber og Tin i Mængde". — Om denne 6 tillade tI os at meddele en temmelig udforlig BeskriTelse, der løses hos Qeswini': Osn Irland ligger i den nofdTest- Uge Del af det 6te Klima og er Magernes Tigtigste S«de; dens Omkreds er 1000 Mile, og dens Indbyggere ere Mager; disses Klædedragt bestaaer i en Bomiii o: en * Yi konne ogiaa l«ie Naigfaikt idet b og n kan adskflka vsd «t Pimkt; denne By Uiver da eftw Lélewel géogr. du laoyai Age t. m p. 84 Norwick * Géogr. d'Abulfeda t. I p. 188 laate Ar. • S. AtiAr nl-bdåd ed. Wftstenfdd p. 888. Uiyitizuo by GoOglc 186 DS ISLAMIT18KE FOLKS GB06SAPHI8KE KUND8KABBB. Art Kappe, liTis Værdi er 100 Dinarer, og de Fornemme l»ære saadanne broderede med Perler. Man fortæller, at ▼ed denø Kyster fimges en Art unge Hvaler, hvormed de ernære sig; disse ange Hvaler fiides i Maaneden Ihil o: Angost — September, og fsmges deipaa i Ist« og Sden Tesehrin og 1ste og 2den Kannn o: fra Octolier— Jamiar; men efter disse 4 Haaneder bliver EjOdet haardt og kan ikke spises. Angaaende den Maade, hvorpaa de fanges^ berettes der, at Fiskerne komme sammen i Skibe og fore med sig store Jernharpuner med skarpe Tænder, hvori er fastgjort en stor Ring med et stærkt Toug. Naar de da see en ung Hval, slaae de i Hænderne og skrige, saa at Hvalen bliver forvirret ved Stoien og svOmmer hen til Skibene for at sOge Beskyttelse. En af SOfoikeno nærmer sig den og kl5er den stærkt paa Fanden, hvorved Hvalen bliver rolig; demssst lægger ban Harpunen midt paa dent Hoved og slaaer af alle Kræfter med en Jemhammer paa Harpunen tre Slag; det fiirste og anc|et Slag mærker åm ikke, men ved det tredie bliver den aldeles forstyrret og slaaer ofte med Halen imod Skibene, saa at den Ode- lægger dem. Den ophorer ikke med at «laa omkring sig, f&rend den bliver mat, hvorpaa Søfolkene indbyrdes hjælpe hinanden med at hale den op paa Strandbredden. Under- tiden mæi-kcr Hvalens Moder dens Slag i Vandet og for- folger da Skibsfolkene, som for at redde sig hakke et Ldg og kaste i Vandet; naar den lugter dette, vender den om af Modbydelighed herfor. De afisiyære derpaa den unge Hvals SjOd og salte det; det er hvidt som Sne, og Skindet sort som Blæk". — Idet vi fortsætte vor Opregning af de vigtigste Oer, der omtales af arabiske Geographer som beliggende i det vestlige Ocean, komme vi efter Edrisi fra Kysten af England til Gen Dånes, der ligger i en Afstand af en Dags lieise. Maaskc Staaer dette Xavn ved en Skrivfeil for Manes (o: Oen Man), paa. hvis Beliggenhed den angivne Afstand ret vel kunde passe. Fra Nordspidsen af Skotland naaer man Uiyitizea by ^OOgle D£ ISLAM1TI8K£ FOLKS 6EOOBAPH181LA KUND8KABEB. 187 efter 3 Dages Reise til Beslandeh, der uden Tvivl er Island, idet Begyndelsesbogstavet \ rimeligen ved en SkriV^ feil er gaaet oTer til ^. Det konde maaske synes rime- ligere at identificere dette Nam med det i BrOdrene Zenos Beiser forekommende Friesland, der skolde ligge Nordost for Skotland imellem dette Land og Island; da imidlertid dette Navn ikke forekommer i enropaoiskeBdse- beskrivelser fOrend i det anfOrteVærk fra det 14de Aarh., altsaa henved 200 Aar efter Edrisi, t6r vi ikke herfi*a eOge nogen Oplysning ; thi ut ville med Lelewel * af denne Benævnelse antage, at Friesland har været omtalt fbr Zeno, forekoininer os en altfor usikker Slutning. Denne O Reslandehs Længde angives til 400 Mile, og Brede 150 Mile; herfra har man efter Edrisi en Dags Beise- til det saakaldte Stor-Irland, en Efterretning, der aabenbar har en normannisk Oprindelse, idet ifolge Bafos* bekendte UndersOgelser om Americas fOrste Op- dagelse yed IsUendere, dette NaTU, lydende paa Islandsk Irland k mikla, betegner deii Ostlige Kyst af Nord- America, rimeligen det nordlige Virginia og Carolina, hvilken opdagedes Aar 983 — 86, og som noget nordligere havde erholdt Navnet Vinland. Fra Island angives 12 Mile til Norere. Endnu have vi at omtale to fabelagtige Oer, der henlægges af orientalske Geographer, som Di- masqi^ Edrisi^, Qazwini*, Baquwi® o. a. i det nordlige Ocean: nemlig de to Oer Irmianns er-rigål og Ir- * Géogr. du moyen åp:e t. IV p. 101; smlgn. de forskjelH^^je Meninger om Landet Friesland hos Malte Brun ed. par Huot t. I p. 207. * Autiquitates Americanæ, Hafniæ 1837, p. 163, 211, 447—50. * Cod. XCVI fol. Ulv * Géogr. t II p. 433. * Atiår nl-bélåd ed. WHstenféld t, 11 p. 408. * Nol. et extr. t. II p. 539« En lignende 6 eDer Lead orotolea af Adam Sn Bremoi under Navnet ^^Qvindenics Land*' (term fenunanun og Amasonma patria), der ligRer Uniidc« de Svenikei Land. S. Suhms Banm. Hist. t. IV p. 506, 510, 514; sml^rn. fiafo, Antiqnités Rnsses t. II p. 405» 441 og AnL Arner. p. 290. 1B8 DS IlLAiaTIlU VOLXl OXOOBAPHISXX KUVDØKABBB. mi*nas an ne«å 9: Mændenes og QTinderneø O, idet den i6nim ku beboes af Mænd, den anden af Qyinder* Da d«t nørmeste Punkt paa Fastlandet af Edrisi aqgiT« al Tsna Staden Ankn, kflrenda til EstlilBnd, og man deø> «dea seilar fra Calmnr og Dagliwada (DagO) til daaiy •ynes do ofter Arabeniot ForostiUingf at maalto aflgot i don botkniiko Bogt Dette Sagn har oa normaanisk Op- rindelse, idet Kysterne om det kvide HaT benørnedes Queenland; da Qneen betegner Qvinde, dannedes i Mid- delalderen af dette Navn en Fabel om et Amazonland, hvortil da Araberne formodentligen af egen Phantasi for Modsætningens Skyld opdij^ede et Mændenes Land. Hos Qaswini lese Ti fdlgende Beskrivelse af Qvinde6en og den dorpaa liggende Qvindeby: er eo O i det ToaU- lige Oeean der kun beboes al Qrinder, som ikke ataao onder Msmd; de xida paa Hoato« deltage i Krig og are bagaTode mod stor KrafiU De bare Slaver, med kfam da baTo Samleie og tozIo hver Nat; naar da M% at mandligt Barn, drabo de dat øtfwx, man et qvindeligt lade do lenf*. d. Det vestlige Oceans Kyster. Idet ri have angivet de Oer, der af Araberne tænktes beliggende i det vestlige Ocean indtil dets yderste Grændse imod Nord, vende vi mi tilbage til det vestlige Oceans Kyster, for at fQige disse, indtil de tabe sig hos de arabiske Geographer i de nordlige ubelgendte Egne. Det vestligste Punkt af Spanien kaldes keniset el-goråb o: Jftavnekirkea'*, og svarer til Cap St. l^noent (promontorium aacrom); dette Navn ar opstaaet al det chiiataligo Sagn om Helgenen Vineent, bvia Lig, eAer at ban bavde lidt MartyrdAden i Taleneia, var benkastet i en Snmp, mon ber bevogtedaa og opdagedes af to Bavne, bvorfbr disse D3rr endnn Ibr Oieblikket betragtes som hellige. Nord for dette For- bjerg i en Afstand af 40 Mile have vi Budånes ved en Flod af samme Navn, der ved denne By lOber ud i den Uiyitizeo by ^OOglc I DB IMLAMUrUEM VOUU eSOOBAPHISKB XUNDBXABUL 189 saakaldte Ambra Bagt. Det samme Sted omtales af Isa- taehri^ under Navnet Sirir med den Bemærkning, at det er det eneste Sted Ted Oceanet, hTor man finder Ambra; kun ubetydelige Stykker findes ogsaa paa Kysterne af Syrien og lille Asien. Da Abulfeda omtaler Tayos Mun- ding (Floden ved Lissabon) beliggende 40 Mile nord for denne By, der er Islams nordlige Grændse, synes den at ▼ære Setuval; Tage eller Floden ved Toledo, under hvil- ket Navn den forekommer hos Edrisi, har ved UdlObet i Oceanet en Brede af 6 til 10 Mile. Nord for Oschbuna (Lissabon) koinme vi da efter Abulfeda tU Hovedstaden i Djalalike (Galiden), Samora, beliggende yed Floden Ønero; Galicier benøvnes nemlig de cbxistne Beboere af den nordlige Del af Spanien, frar^et Catalonien, der ansaaes af Araberne som horende til FVankrig. Deres Land er efter Abulfeda fladt og sandigt, og deres vig- tigste Næringsmidler bestaae i Hirse; de ere meget smud- sige og vadske sig kun en eller to Gange om Aaret med koldt Vand, ligesom de heller ikke vadske deres Klæder, men bære dem, til de falde i Pjalter. De ere tappre, flygte ikke i Kamp, men foretrakke DOden. I Galicien naevnes fremdeles Byen San^acu o: Santjago, eller Nogle beliggende Ted Oceanet, efter Andre en Dags Beise herfra inde i Landet; den er berOmi red sin pn^ tige Kirke med Apostelen Jacobs Gravsted. Fn Colim- ria, Grandsestad i Portugal o: Coimbra, til denne Bj meddeler Edrisi* os ret omstøndefig et Itinerarie langs med Kysten; vi finde her Portugal omtalt som et blom« .•»trende Land, med udmærkede Heste og en krigersk Befolkning, gjennemstrOmmet af Floden Duero, der ud- mærker sig ved sin Dybde og rivende StrSm; fra denne * Daa Buch der Lander, Ubers. von Mordtmann, Hamburg 1845, p. 25 ( smlgn. Ats&r ul-belådi p. 364. Om Ambra smlgn. tilforn p. 162. * Jauberts Oren. t. II p. 228 og Descnpeion de Espana de Xerif el-Bdrii son tradaecioa j aotsi da Doa Jos. Ant Oondt, UådxSå 179»» K 10«. 1^6 DK tSLAlÉITISKB *0LX8 GlBOOttAPtøKl lOTKDSKABBtt Flod til Minii (otlfinho) har man 60 Mfle; denne sidste er seflbar og besAgt af Skibe, der l6be op til de for^ skjelHge Byer Ted dens Bredder; fra denne komme Ti til Floden Taron (rio de Castropol) Aladra, Merdr, to smaae Kystfloder, der have bevaret deres Navne ufor- andrede, og naac endelig Udløbet af Floden ved Santjago (rio de Santjago) , hvorfra vi have 6 Mile op i Landet til Santjago. Nord for denne By danner Havet en Bugt, der 5!tr<ækker sig fra Vest til Ost med en lille BOining imod Syd indtil det jderate Punkt ved Biona (o : Bayonne) ; det er denne, som ogsaa kaldes Havet red Bardyl og i en mere ndsteakt Be^dning Havet ved Angilther (Eng- land). Faa denne Stnakning imellem San^ago og Ba- yonne nævner Edrisi Floden Tamirka o: Tambra, der er en stor Flod og seilbar for Skibe; herfra kommer man til Forbjerget Rås-et-tharf o: den yderste Grændsespids, der synes at være Cap Finisterre, idet den næste By siges at være Calanbira ved en lille Flod af samme Navn o: Corufia, der har et stort Fyrtaarn; efter denne fOlger Wadi Sindria a: rio de Cedeyra, med en ret god Havn. Paa Spaniens nordlige Kyst nævnes hos Edrisi endnn et Par Byer, vi forbigaae, da deres Beliggenhed er uvis; den hele Strækning fra San^ago til Bayonne tilbagelægges i omtrent 23 Dage; ved denne sidste By begynde Bjer^ gene albortåt (o: Pyrenæerne), der skille Frankrig fra Spanien og strække sig i en Længde af 9 Dagsreiser imellem det mOrke Hav eller Englændernes Hav og Bahr-esch-Scham (d: Middelhavet) indtil Ilaiqal ez-zåhiret eller zahra (Venustemplet) o : Cap Creuz. — Vi have nu at betragte den franske Kyst, der indtil Mundingen af Garonne af Araberne benævnes Gasconia o: Gas- COgne, med den vigtigste By Bardyl (Bordeaux), belig« gende 12 Mile fra Havet med alle tænkelige Erhvervs- kilder og isanr rig paa Frugter. Dens Beliggenhed er efter Ibn Sa*id paa den 44 Brede og 25 ^ Længde og Uiyitiz t>IC iSLAlOtlSKS rOlKS OBOGIUPBIAKB KUNDSKABkB. l9l efter Abnlfeda' ndenfor Spanien i det 6te Klima i Fran- kernefl Land, nord for Barcelona. Dens Klingefabriker ere berømte; den ligger Ost for en lille IndsO med fersk Vand, hvori Floden, der l6ber forbi Toulouse (Garonne), har sit Udl6b, og udgyder sig herfra i Oce.inet Vi til- lade os endnu at foie hertil fdlgende Beskrivelse af Qaz- wini^: „Bardyl, en By paa den franske Kyst, er rig paa Vand, Træer og alle Arter Frugter. StOrstedelen af dens Indbyggere ere Christne, og dens Bygninger ere op- fiirte med hoie Mure. Faa Eysteme om denne By findes god Ambra (formodentlig den gale Ambra eller Bav). Man fortæller , at naar om Vinteren Kulden hindrer Ind- byggerne i at beseile Havet, seile de til en O i Næriieden, der kaldes AnwAti, hTor der roxer en Art Træ ved Navn „yLAåik&t**; ere dc da hungrige, tage de Barken af dette Træ og finde imellem Barken og Træet en hvid Substants, hvormed de ernære sig en Maaned eller to, indtil Luften bliver mild. Ved denne By ligger et hdit Bjerg, der rager ud over Havet, og har et Afgudsbillede, som synes at advare Mennesker imod at vove sig ud paa Havet, naar de forlade Bardyl". — Idet vi have omtalt Toulouse, ville vi tillade os at meddele Abulfedas Be- skrivelse af denne By*: „Ost for Bardyl ligger Byen Toulouse, i hvis Omegn imod Nord og Syd siges at ligge benved 1000 Fæstninger, der tilhøre dens Fyrste af fransk Herkomst og Kabo til den franske Konge. Opad Floden (Garonne) seile Skibe fra Oceanet, ladede med Tin og Kobber, som bringes fra England og Ir- land og herfra fores videre paa Mulæsler til Narbonne, hvorfra de overfores til Skibs til Alexandrien". Ved Bordeaux nævnes af Edrisi Byen I b 1 a q i a o: Blaye« i en Afstand af 40 Mile og hOrende til Poitou; den er mindre betydelig, men dog en blomstrende Handelsstad * Gcogi . Overs, ved Reioaud t II p. 307, Text p. 208. * Atsår • ri-belid p. 38» ed. WflstenMd. * 8. Tnt p. 2ia 192 DS ZSLAMITIUa VOUCØ OBOeKAPHISKB KDIIDSXABS«. Og beliggende yed samme Flod som Bordeaux. I Poitoa finde vi af Sfietader Bag al a o: laBodielle, og en Dags Beiee herfira Staden Balqir, hTia Beliggenhed er ujib^ men efter Edriai Ted Orleans Flodens (o: Loire) Mnn- ding i det mOrke Ocean; man driyer Fiskeri, og Skibe seile herfra til Santjago. Vi komme da til Bretagnes Kyster, der efter Ibn Sa*^id ligger paa den 50 V2 ^ Brede og 9^ Længde. Idet Ordet Gezirah i det arabiske Sprog baade udtrykker en O og en Halv5, omtales Bretagne af Abulfeda iblandt 0erne i det vestlige Ocean saaledes^: JSretagne er efter Ibn Sa^id det f6rste Land, man kom- mer til, naar man kommer fra Vesten og bar passeret det 7de SUma. Den ligger i Ooeanet, i den Del hera^ der kaldes Havet ved Britannia eller Håret ved Bardjl, som omgiver den paa alle Sider; deg er en Yei aaben til Andalnrien imod Sydost over Land; Landeta Lsngde er 18 Dage langs Sydkysten, og dets Brede paa Midtrø - omtrent 11 Dage. Det dauner et selvstændigt Rige". Efter Ibn Sa'id kaldes kun Havet paa den sydlige Kyst, Havet ved Bretagne, hvorimod Oceanet omgiver det paa de andre Sider. De vigtigste Stæder, der nævnes af Edrisi, ere: Nantes, St. Michel, Dol, Dinån, St« Malo, Kirembin (Quimper) Faines (Vannes). Nantes beskrives saaledea af £drisi: .cDet er den fOrste By i Bretagne, ator, smuk, velbygget og velbefolket Skibe ankomme der og selle nd herfra. Fra denne By bOier Kysten sig starkt nd imod Nord, saaledes at man fra Nantes til St Miéhel, der er den sidste By i Bretagne, til Lands kun har 110 Mile, men til SOes 830. Reiser man til Lands til St. Michel, kommer man igjennem Bennes, der er en betydelig By, omgiven af stærke Mure, og en vigtig Handelsstad ; til S6s kommer man å-a Nantes til Bedon, beliggende ved en Bugt i en frugtbar Egn, derfra til Faines o: Vannes, beliggende ■ Ab. Ttet p. 194 og Oven. p. 270. Uiyitizeo by ^OOglc « 1» ISLAMIIISKE rOULB aEOOSAPHISKE KUlfDSKABBB. 193 paa et Forbjerg ved Enden af en Bugt, der a%iyer en god Havn; derfra til Kinberlin o: Quimberle, en lille By, beliggende ved en Bngt og beljendt ved sin Indastri; derfra til Kerenbim o: Qaimber, paa et Forbjeig, der gaaer ud i Havet; den er en Handelaatad; derfra til Lainos o: Lamuon, Sant-Matha (St Mathien^), hvor Bvgten Ted Bretagne ender, og som har en god Havn c»g megen Handel, Sant-Mahlo (Malo), Dinan og Dol og herfra til Sant Mi dg al (Saint - Michel) , eu berumt og velbefolitet By af Middelstorrelse , med Vinland og Frugthaver, og som har en besdgt og rig Elirke. Disse Lande, tilfoier Edrisi, ligne biaanden indbyrdes med Hen- syn til Produkter og Befolkningens Tilstand; HiUMie grsndae til hinanden« €fg LandetB mælpekilder ere mang- foldige, men Uvidenhed er freinherskende blandt Indbyg- gerne. Disse Lande beskylles imod Vest af Oceanet eller det mOrke Hay, hyorfra der bestandig op- staaer Taage og Regn, og Himmelen er især langs med Kysten bestandig bedækket. Idet vi fdlge Kysten, komme vi nu med Edrisi til Normandict, hvor vi iblandt So- stæderne gjentinde Bayeux, beliggende i en frugtbar Egn; 15 Mile ost for denne have vi Evreux, og 30 Mile imod Ost liothomagos o: Bouen^ en berOmt By paa den ostlige Flodbred; om denne meddeler Qazwini' os folgende Beskrivelse: „Bodhum, en Stad i Fran- kernes Landy smukt bygget med tilhnlgne Stene, ligger ved Seine-Floden ; her trives hverken Vinranken eller andre Træer, men den har Overflbdighed af Hvede og Byg. I Floden fimges en stor Fisk, der kaldes „Salmaa" o: Lax, og en mindre, hvis Smag og Lugt er som af en ' St. Mathieu nævnes i de ældste nordiske Reisebeskrivelser, 8. Nordens Geographi ved N. M. Petersen p. 101; deus Be iggen- bed ftogives rigtignok i Nflsrheden af Brest, som ikke passer her. ' Boma Jbi^oinmer I de iddste nordiske Reisebetkrivelser aadsr NaTiMt Bndo dier Kndoboig, s. N. M. Petersen Nord. Oeogr. p. 87* m. * QMmini, Atiår uMkéUd ed. WHsteaMd p. m, mi, (13) Uiyitizeo by ^OOglc é Agurk ;^ den samme Fisk skal ogsaa findea i NiLi^. Thorthusi fortæller, at lum saae i Bodbmii et n^gt Men- neske, hvis Slgaeg naaede til KnaBernø, og^, db dft blev redet) Mdt 4 Tommer endna Unigere ned. Om Vinteren i streng Kulde viser dg .ved denne Stad en Art hvide GyøB med rOde Ben og Neb^ der luddes Aaisch (a: Oiet paa Fransk), og som lægge Æg paa en nbebo^t Klipped; naar nndertiden Skibe lide Skibbrud ber, er- næres Sofolkene af denne Fugls Æg; deres Udrugning varer en til to Maaneder". — Fra Tongues til Dieppe, en Havn , hvor der bygges Skibe , angives Afstanden til 30 Mile. I det egentlige Frankrig, der grændser til Nor- maodiet) og det samme , der senere benævnedes Isle de trance, finde vi hos Edrisi af B/er, der ligge ved seilr bare Floder eller nør Havet, félgende omtalte: Abari« o: jParis, ved S i nu (Seine), omgiven af Vinbjeige ogSkove^ ligger paa en O i denne Flod og er af Middelstdrrelse. J^n lignende Beskrivelse giver Abulfeda^: J^enne Bj er bygget midt i en Flod og ved begge dens Bredder; den er Hovedstaden i Frankernes Land og bestaaer af 8 Dele ligesom Medinat el-Båb eller Portbyen o: Itil, omtrent det nuværende Astrachan ved Volga; paa den midterste Del, der ligger paa en O, boer de Franskes Sultlian ; den syd- lige Del er bestemt for Soldater og den nordlige Del be- boet af Grever, Kjobmænd og Folket". Ifolge Qazwini* omtales Bjen Paris allerede af Masudi beliggende i Ifrandge i den vestlige Del af det 6te Klima, et stort lisnd, der har benimod 150 Byer; dets Lnogde er en Ifaaned og Breden endnu stOrre. Det er ikke meget frugtbart, idet det ikke egner sig til Kornd3rrkning, og har lidt Vinland og Skove. Dets Indbyggere, kaldte Ifrendje, ere Christne og dygtige Krigere til Lands og Soes, der besidde Udholdenhed og Kraft; de foretrække Doden for * Géogr. d'Aboalféde Text p. 202, Overs. p. 284. * Atilr al-bcUd ed. WflsieniUd t IL p. 388. Uiyitizeo by ^OOglc DS ISLAMITI81LE FOLKS QEOGILAPHISKS KUND8KABSB. 195 Flngt og leye af Handel og Industri. Af Edrisi omtale« fremdeles som hørende til dette Land: Bort-Itris o: Treport, og Wadi Sant o: St. Valeiy, en lille Bj ved Bredden af Havet, hvorfra man gaaer over til England, en O i det mOrke Ocean og adskilt fra Fastlandet ▼ed et Strøde, som er 25 Mile hredt. Fra St. Yaleiy til Wadi Ewe (£u), Floden ved En, er 60 Mile til SOes. Vi komme nu til Kysten af Flandern, der grændser imod Ost til Ifrisia o: Frisland, og imod Syd lil Loiinka o: Lothringen ; af Byer nær Havet finde vi nævnede: Sarit- Mir (St. Orner), Gant paa den ostlige Bredde af Floden Lui2 (Lys), beliggende i en Afstand af 3b Mile fra Havet, forsynet med prægtige Bygninger og omgiven af Vinbjerge Og Kornmarker; fra denne By til Atringhos ved Floden Luis otConrtray, imod Syd, 50 Mile, og til Ibruges o: Brflgge, en Stad af Middelstørrelse, velbefolket og om- given af Vinbjerge og frugtbare Marker, imod Vest 15 Mile. Fra BrUgge til Sancola o: Saint Nicolas, en By ved Bredderne af en Flod, der iSber ud i en Havbugt, som kaldes Bugten ved Saint-Nicolas, angives en Afstand af 30 Mile. Vi komme herfra til Staden O strik o: Utrecht, beliggende paa den vestlige Rhinbredde, med smukke Bygninger, store Torve og en betydelig Handel. Dens Omegn er rig paa Vinbjerge og Græsgange, og fremp bringer udmmrkede Qvisg og Heste. Beboerne af denne Graondsestad, som nemlig henregnes til Allemania (Tydsk- laad) eller Landet Lnbanos, der strækker sig fra den Ovre Bhin til dennes UdlOb og imod Ost grændser til Sachsen, ere et tappert, kraftigt og stolt Folkefierd. Idet vi folge langs Kysten, komme vi nu til Ifrisia, der af Edrisi snart henregnes til Frankrig, snart og rigtigere til Tydskland; men da Fremstillingen hos Edrisi herfra be- standig bliver dunklere, og Angivelserne af Stæderne hdist usikkre, er det kun med stor Nod, at man enten ved Lighed i Navn eller Angivelse af Afstanden fra en be- Ijendt Stad kan komme til noget sikkert Besuitat. Idet 196 DS ISLAMIIISKS FOLlU OJEOOSÅ^HISKB KTJNOSKAB&B. allerede Lelewel har forsOgt en Del Bestemmelser al Stasdernee Beliggenhed, tillade vi os at henvise til dette Arbeide^ I Friesland n»vnes saaledes Staden Siqlah, en vigtig Handelstad omtrent midt i Landet, beliggende 80 Mile 68% for Utrecht, 70 Mile fra Byen Akaralinga, 80 Mile fra Schwars. Akanilinga eller Krolinga og Gro- linga er vistnok GrOeningen; fra denne siges at være 7 Mile til Staden Berna, en folkerig By, omgiven af Vin- bjerge og Kornmarker, beliggende 80 Mile ost for Ud- lobet af Rhinen ved Havet. Imellem hver af denne Flods Arme regner man 80 Mile; vi kunne neppe tænke paa nogen anden By saa h5it imod l^ord med et lignende Navn end Bremen. Fra denne siges at være 100 Mile imod Ost tal Wurae^, en Bj i Sachsen, der ligger 15 Mile fra Havet og 25 Mile fra Niezburg. Denne sidste Bj antage vi for at vøre Nienborg ved Weser, der om- tales i de flsldste nordiske Beisebeskrivelser* tilligemed Verden, og idet ^ maae erindre, at baade de af os til« satte Vocaler ere ganske vilkaarlige, og de diakritiske Punkter meget ubestemte, kunne vi med ligesaa stor Ret læse Wazere som Wurze, hvorved vi maae tænke paa Floden Weseren; maaske er da Byen Verden ment her- med, skjQndt Angivelserne af dens Afstand til 25 Mile fra Nienburg og 15 Mile fra Havet, ere overdrevne, saafremt vi regne tjdske Mile; de 100 Mile fra Bremen maae vi vel betragte som en Skrivfeil, der mnligen er opstaaet ved at udtrykke Tal med Bogstaver. Denne sidste Forklaring have vi optaget som rimelig efter Leich wel, hvorimod Janbert gjdr Byen Niewborg eller Nief- borg til Nyborg ved Beltet og War«e til Odense. Hvor Byen Schwars, der er en betydelig og befolket By, som har Torve, Vinbjerge og Kornmarker, skal soges, maae * 8. Géogr. da noyen Ige t. m^IV. * 8. Edrisi par Jan- bert t. U 374, 381, 427. * N. M. Petenea, Hordiik Geo- giaphie p. 94; Werlanff ^bol« ad geogr. med. avl p. 16, 37. DS USJJBTUaa tolks OIOGBAPHISKB KDIIBSKABBB. 197 ▼i imidlertid lade ganske uafgjort, ligesom Ti heller InUt formaae at bestemme om Siqia, der maaske kan Tære Brussel eller Aachen, den sidste da ved en Fordreielse af Navnet Aix-la-chapelle. Vi komme fra Bremen til Mundingen af Elben (Alba), der siges at være 100 Mile fra Warze (Verden), og ero altsaa naaede, ved at fdlge langs med Kysterne af det vestlige Ocean, indtil Begyn* delsen af de skandinaviske Lande: Danmark, Norge og STerrig. Vi skulle nn nnrmere betragte, hvilke Kund- skaber arabiske Geographer havde om disse, idet vi forinden om de sidste af os gjennemgaaede Lande be- mærke, at det hele Land imod Vest hinsides Pyrenæerne sædvanlig benævnes „det store Land eller Rige^', som er delt imellem Allemanner og Franker ^ ; 1 5 Provinser staae nnder AUemannernes Fyrste, der kaldes Imperator, nem- lig: Sasonia, Bolonia (Polen), Boemia, Kalantaria (Kårn- then), Aquelia (Aquileia), Albernesia (Venedig), Doscana (Toscana), Afransia (Franken), Bayern, Suaba (Schwa- ben), Lohrinke (Lothringen), Lubania (fra den Ovre Rhin til dens Udlob, omfattende Francia rhenensis), Brabant, Hainaw, Bnrgnnd; desnden henregnes Ifrisia paa et andet Sted hos Edrisi til dette Land, hyoiimod det her* hen- ftres til Frankernes Lande, der ere 18: Iflanders (Flan- dern), Ifrisia, de Franskes Bnrgund, Normandi, Bretagne, Maine, Anjou, Tonraine, Berry, Albarnia (Auvergne), Poitou, Gascogne og Provence. Alle disse Lande benævnes af Qazwini mod Fælles- navnet Rum , der er beliggende i den vestlige Del af det 5te, 6te og 7de Klima; under alle 3 Klimaer gives der- for en Beskrivelse af disse Lande, hvoraf vi tillade os at meddele nogle Bemaarkninger, der ikke synes at være nden Interesse * S. Ab. Geogr. ved Keinaud, t. II p. S5 Anm. 6 og al-Mak- kari analectes sur l'histoire et la littérature des Arabes d'Espagne . I p. 84 Lin. 1 1 infr. ^ Edrisi par Jaubert t. II p. 368. * Ats&r tid-belåd p. 356, 394, 410. 198 DB ISLAKETUKB FOLKS eXOaKAPHISKB KinnMIKABBB* ^um er en Samling af Lande i den veetlige Del af det 5te, 6te og 7de Klima, og hører til de snndeste, be- hageligste og fragtbareste Egne paa Jorden, idet de isnr have en rig Qvægavl ; de hdre nnder Bom og Constantinopel ; Beboerne, der nedstamme fra Esan, Isacs S6n, bekjendte sig for til Philosophernes Lære, o: vare Hedninger, men ere senere blevne Muhammedaner og Christne; deres An- sigtsfarve er paa Grund af Kulden og den nordlige Be- liggenhed for det Meste lys, og deres Haar rode ; de have haard{<5re Legemer, og ere for det meste tilboielige til Munterhed og Spdg, hvorfor Astronomerne henfOre dem nnder Flaneten Venus's Indflydelse. Vinteren hos disse Folk beskriyes af en Digter saaledes; „Vinteren her er en Ulykke, en Straf og en Flage; da bliyer Lnften tyk. Vandet haardt som Sten; den gjOr Ansigtet magert, blender Oinene, bringer Næsen til at rinde, forandrer Hudfarven, gjfir Legemet smudsigt og dræber mange Dyr. Jorden er da saa haard som blankt Krystal, Luften stik- kende som en Yespe, om Natten hores Hundens GjOen, Lovens Brolen, Fuglenes Piben og Vandets Larm; Folk dnske da istedetfor den bidende Kulde Helvedes Ild". I denne Tid, der varer 8 Maaneder og er forbunden med megen Sne, ere for de Beisende ved hver Para- sange Værtshnse indrettede, hyor der forefindes Iiey- netsmidler, Foder, Brænde, Kom, Sadler o. a., en Indretning, der ikke giyes i noget andet Land. Uan finder ikke Kamelen her, og naar den bringes derhen, bliyer den syg og dOer. Der fortælles, at de ikke yælge Nogen til Fyrste undtagen den, der udmærker sig ved Forstand, Kundskaber og Legcmssundhed; naar Nogen som Fyrste mangler disse Egenskaber, afsætte de ham og vælge en Anden; deres Fyrster kaldes K eis ere. Man siger, at de male sig Billeder af deres Keisere, vise Mænd og Munke, for at bevare Erindringen efter deres Ddd ; de ere særdeles dygtige i Malerkunsten og knnne frem- stille et Menneske leende, graodende, glad og sOigmodit^ Digili^uu by ^OOgle Iblftadt deres Skikke er den, At de ikke pludselig oyer- &lde deres fjende med Ej*ig, men udstede forinden en Erigserklsring, at ban kan være forberedt Naar En siger et &]skt Vidnesbyrd om en Anden, underkaste Begge sig PrOven ved Sværdet; denne bestaaer deri, at Begge gaae ud, ledsagede af deres Slægtninge, hvorpaa hver erholder 2 Sværd, det ene af disse bæres i Bæltet, det andet tages i Haanden. Den Anklagede sværger en £d, at han er uskyldig, det samme gjor Anklageren, og Begge Qeme sig fra hinanden for at forrette en Bdn imod Osten; berpaa komme de igjen sammen for at lijasmpe, indtil en af dem bliver dræbt eller overvanden. En an^en F^5te er ndprOven^ der bestaaer deri at, naar En er an* klaget for at have tilvendt sig Penge eller for Mord, da • glodes et Stykke Jern i Ilden, og der låses herovelr et Stykke af Thora eller Evangelium; det gloende Jern lægges paa to i Jorden nedslagne Pæle, hvorpaa den An- klagede kommer, vadsker sine Hænder og griber om Jer- net, som han hæ.rer 3 Skridt og derpaa kaster. Hans Hænder Wive da ombundne og forseglede, og man passer paa ham Dag og Nat; findes der den 3die Dag nogen Vand- blære, da er han skyldig, ellers fri. En anden PrOve er endelig YandprOten, hvorved den Anklagedes Hænder og FOdder sammenbindes, og han knyttes til et Toag$ en Pirøst gaaer med ham til et dybt Vand og kaster hint ned, idet han holder ved Touget. SvOmmer han da ovenpaa, er han skyldig, synker han, er han uskyldig; Ud- og Vandprøven underkaste sig kun Slaver, hvorimod Frie Sværdprovcn". e. De nordlige Araberne bekjendte Lande ved Varengcrhavet. Med Hensyn til de skandinaviske Lande maae vi forst i Almindelighed gjQre opmærksom paa, at Danmark antoges at grændse imod Ost til Polen, hvorved maa forstaaes Kysten af Pommern og BOgen, der i det 12 te Aarh. bleve erobrede af Polen , og da 200 DE ISLAMITISKE FOLKS GSOOBAPHISKE KUNDSKABS B. Danmark ved samme Tid havde erobret Obotriternes Bige paa Fastlandet, kan altsaa denne Forestilling have en TIS Berettigelse. Pommern^ og Preussen blive aldeles ikke omtalte af Edrisi, og med Hensyn til Beliggenheden af Sverrig forekommer en fuldstændig Forvirring, idet dette Land ikke forestilledes yed Siden af Norge, men derimod beliggende ligeoverfor paa Fastlandet og grsB&d* sende imod Ost til Finland og Lifland, hrorrad der fore- kommer imod Syd en hel sammenhængende Kyst af Oster- sOen uden nogen Havbugt. Sverrig ligger efter dette omtrent paa samme Sted som Preussen, nordvest for en Del af Rusland, og gjennemstrommes af Floden Qathlu eller Qatherlu, der l5ber fra Vest til Ost og falder igjen- . nem to Arme, der ere 800 Mile adskilte fra hinanden i , Oceanet. Denne Flod er vistnok Weiehsel, hvormed Nav- net ved nOiere Betragtning har betydelig Lighed vi kunne nemlig ved at give det f5rste Bogstav et Ponkt for to Punkter over sig (o for ^) lettelig læse Fathlu, hvorved vi komme temmelig nær det latinske Vistnla. Norge er efter Edrisi en i det nordlige Hav beliggende O nord for Danmark, og dette sidste Land er en stor Halvo, der ved en lille Strimmel Land hænger sammen med Fast- landet. Det Hav, der beskyller dets Kyster og gaaer rundt om det, er detafDimasqi (s. p. 157) omtalte Varen- gerhay, der ogsaa nævnes af Abulfeda'; denne meddeler nemlig efter Albyruni Ffilgende herom; ^^Varengerhayet er en Del af det store Verdenshav imod Nord, og stnek- ker sig imod Syd; dets Længde og Brede ere betydelige; Yareng er Navnet paa et Folk, der boer ved dets Ky- ster; dette Folk er nemlig det samme, der hos byzan- tinske og nordiske Skribenter benævnes Normanner eUer * LnieiDMden ^i^J (Berania) hos Edrisi p. 398 idm vistnok rettes til io>a\jj (Boemia), som p. 371 ogsaa angives. ' S. 0?er> sættelsen p. 42. DE ISLAMITI8KB VOLK8 GBOGSAFHISKB KUNDSKABER. 201 Vareger. Qarwini^ omtaler omtrent paa samme Maade dette Folk: ^Det bber ved Kysten af det nordlige Har, hrorfra en Bugt ndgaaer imod Syd, der be* nøTnes efter dette Folk Yarengerhayet. Det er det yderste Sted i Nord, hvor Kulden er stor, Lnflten tyk^ og der bel^ker bestandig Sne, saa at hverken Dyr eller Planter kunne trives. Det er geldent, at Nogen kommer herhen paa Grund af den stærke Kulde, Morke og Sne". I Værket agdib-el-maqhlnqut- omtaler samme Forfattter under Beskrivelsen af det vestlige Ocean dette Hav, der ndgaaer fra det vestlige Ocean, hvor dette naaer Slave- staterne, og gaaer nord om disse, indtil det strækker sig til et Land, som ligger n«r de muhammedanske Bnlgarer. Det kaldes derfor ogsaa af Ibn i^As' Slavehavet og« siges at strøkke sig fra Vest imellem det 6te og 7de Klima; det har en stor Udstrækning og indeholder en Mængde Oer, hvoraf nogle hænge sammen med Fastlandet. Forfatteren til det geographiske Lexicon merasid el-ittila* og Masudi benævne dette Hav Havet ved Thuleh, et Land i det yderste Nord under Nord- polen, bag hvilket der ikke gives noget beboeligt Land; det er beboet af en ussel Menneskerace, og aldrig nær- mer sig noget Skib dets Kyst; derimod finde vi Va- rengerhavet omtalt i Jaquts geographiske Lexicon ved Beskrivelsen af det vestlige Ocean®, idet denne Forfatter anforer ' Albymni: J)et vestlige Ocean straakker sig fr* de lydlige Egne imod Nord ligefor Slavernes Land, og herfra ndgaaer en stor Bugt nord omkring dette Land, hvilken gaaer hemmod de muhammedanske Bulgarers Land, og er bekjendt under Navnet Yarengerhavet; Ya- Atsår ul-belåd t. II p. 416 og Udtoget af dette Værk ved Bakawi i Not. et estr. fe. n p. 643. * Wflslenféldt Udg. fe. I p. 104. * Not. et «str. t. VIII p. 16. * Jnyeabolls Udg. t. I p, 128. * MMdow« ,of gold t. I p. 299. * Cod. ZCDC foL 14v., smlgn. i det Voreg. p. 41. 202 DE ISLAUITISKE FOLKS GEOGBAPHISKE KUNDBKABEJEt. rengeme ere nemlig et Folk, der boer ved dets Kyster". At dame Bugt eller det saakaldte Varengdrbav, der skeret sig ind fra det nordlige Ocean og nønner sig do mnhammedanske Bulgarors Land Ted det sorte Hav, a£ mange Geographer tænktes at staae i Forbindelse meid dette Hav og derred med UiddeUiavet, fremgaaer a£ Aere i det Foregaaende meddelte Steder^, og, som aUel^e anfdrt, se vi derfor paa det Kort, der ledsager Ibn nl- Vardis Cosraographi, det sorte Hav ftildkommen forsvinde til en lang Kanal , der forbinder Middelhavet med det nordlige Ocean; noget dst for denne finde vi imidlertid paa samme Kort en anden Arm af Oceanet, der forst gaaer fra Nord imod Syd, derpaa tager en Cstlig Ret- ning, og beskrives af Ibn ul-Wardi nden Angivelse af Navn kaaledes*! «fOceanet strakker sig eftMr at have dannet en Bogt, der kaldes Nitasdl (Pontns), Havet ved Trapeeont eller Havet ved Krim, og som bestandig bliver smallere indtil sit Udlob i AtiddelliaVet, ilnod Kotd forid Slavernes Land, og herfra ndgåaer en ny Btigt nord om Slavestaterne; efter at have naaet Muhammedanernes Lande og Stater, boier den sig imod Ost, og imellem dens Bredder 02: Tyrkernes Land ere ukjendte Bjerge og uveisomme Orkener*'. Det er fuldkommen klart, uagtet Ibn ul-Vardi ikke angiver Navnet, at han har med denne Bugt eller Arm ment det af Jaqut omtrent paa samme Maade omtalte Varengerhav. Da Undersøgelsen af dette Folks og det derefter benævnte Havs Beliggenhed ha^ en ikke ringe historisk Interesse, tillade vi os endnu at meddele efter FrShn' to Citater af orientalske Geogra- pher; det ene tilhorer Gorgåni fra det 15de Aarh., der skrev en Commentar til Nasir ed-din Thusis geographiske Vaerk, og lyder saaiedes: ^^Dette Hav, der kaldes Va- ' S. p. 159 flg. * Tonberg, £r»gm«lltam libri Ibn id*Yaidi p. 49. * Die Warenger und das Warengenneer der anib. Gee- gv^phen els Anhang som Ibn FouUn p. 186. Digitizec uy ^oogle DM IØI.ÅMITI8KB WOIM OBOOIUFHI8XB KU1IP8KABBB. 208 rengwhaTet, er en Bugt af det TestUge Ooeaa, og gaaer od fra dette nord for Spanien, strakker sig dopaa nord om SlavemM Land, og, naar det er kommen i Ostlig Betning forbi Yarengernes Lande, der ere et b6it og krigenk Folk, passerer det uveiaomme Bjerge og ubeboede Lande indtil henimod Chinas Grændser; det strækker sig til den 180° Længde og 5^ n. Brede". Den persiske Geograph Mnstawfi Qazwini* beskriver dette Hav i sin Geographi, nozhet-ul-qulub^ paa fdlgende Maade: ,,Det 6te Hav er Havet ved Ghalatioon (det galatiake HaT o: Havet ved Gallicien), der ogsaa kaldes Varengerhavet; Ted dets Ost- Uge Bredder ligger Bnlgaremes Land, Jura og en Del af Yarengemes Land; imod Syd er Chasaremes Land, kaldet Sletten Ted Captscihaq; imod Yest Frankerne, CastOia o imod Nord er Yerdenshayet^. Henred maae vi imidlertid benusrke, at Navnene have i det af Frfthn benyttede Haandskrift været meget utydeligen skrevne, og at derfor Navnet ^.Galaticon" muligen kan læses paa en anden end den af os angivne Maade. Foruden de af os efter Di- masqi anforte Steder®, ville vi endnu meddele et, hvor samme Forfatter omtaler dette Folk ved at beskrive en Bjergkjæde i Spanien^: „Bjergkjæden Beschare eller Gebel- el-Fath o: Sierra^ skiller Spanien i to Dele: en OsUig og en vestlig; fra denne udgaaer en ^æde, der stmkker ag indtil det nordlige Hav, eller Yarengerbavet, hvor Slaver og Kelabier boe". Hvilket Folk dette sidste Navn betegner, fbrmaae vi ikke nnrmere at be- stemme. At dette Hav, hvis Navn muligen er bevaret ved en ubetydelig Fjord i det nordlige Norge (Varenger- j^ord), skjondt dette maaske rigtigert'. forklares efter en anden Oprindelse (af Ordet ,^Angr" = snæver Bugt), svarer til Ostersdeu, hvorom Araberne, som det af de meddelte Steder fremgaær, omtrent fra Masudis Tid begyndte at ^ 8. i dcc FoKg. p. 6a. * 8. p. 167, 160. * Ced. Aiab. XCVI foL 26v. * Smlgn. Ab. Oeogr* Oveis. t. n p. 85, 218. Digiii^LLi L/y Google 204 DE ISLAHITISKE F0I.K8 GXOOBAPHI8KE KUNDSKABER. have en dunkel ForestOIing, uagtver* endelig Hagi Chalfa i tit Yanrk GHhån mono, hvor han beskriTer dette Hav^: J>et alaxnanniske Hav bliTor i vore astronomiske og geo- graphiske Vasrker kaldet Yarengerhavet; ved dettes Kjster, siger Schirasi i sit Yaark tohfet, boer et bOit og krigersk Folk,, der efter denne Forfisttter forklares ved det svenske Folk. For Oieblikket kaldes dette Hav i de Omboendes Sprog det baltiske Ilav, der omgiver Pom- mern, Danmark, Sverrig, Lifland og Preussen ; da det til Germania horende Alamania o: det nordlige Tydskland, ligger nær ved dette Hav, benævnes det hos os (i Tyr- kiet) herefter". — Efterat have betragtet Havet, der be- skyller de nordiske Landes Kyster, skulle vi nu meddele, hvorvidt disse vare Araberne bekendte, og begynde med Danmark. Det fftrste efter Edrisi os bélgendte Sted, hvor Danmark synes at v»re omtalt, er i en Beskrivelse af Busland hos Ibn ni- Yardi*. Efter ' nemlig heri at have skildret Russerne paa fdlgende Maade: — ,.De beboe et vidtudstrakt Land, som ikke overalt er beboet, men hvor der gives en stor Afstand imellem de forskjellige opdyrkede Dele ; det er rigt paa Guldminer, hvorfor ingen Fremmed tilstedes Adgang til Landet; omgivet af Bjerge, hvorfra mange Kilder udspringe, der have deres Sammen- lOb i en stor SO kaldet T6hi'', hvori findes et hoit Bjerg, som har Gramser i stor Mængde, og hvorfra Floden Dianns (Dnieper) udspringer^ -~ fortsætter Ibn nl-Yardi saaledes: ^Yest for Basland ligger Oen eller HalvOen Daramnsehft, der har ældgamle og store Traser, hvoraf nogle have et saadant Omfang, at SOlfændmed udstrakte * S. Frahn 1. c. p. 196. » Ibn ul Vardi ed. Hylander p. 248. ' Rasmussen i sin Afhandling De Orientis commercio cum Rusisia et Scandiaavia, Hauniæ 1825 p- 27 forklarer denne SO ved det nordlige labaf dier det bothnitke Hav; hoi AbaliiBda kaldes dea Thoaina, hos Edrid Thenna» og efter begge udspringer Dnieper fra denne SO, s. Ab. Geogr. Orers. i II p. 288 og Edrisi ved Janbert t. n p. 405 og 434. .DX ISLAXITMKB »OLKB GXOOllAPWSB KONOSXABBB. 206 Arme ikke fonnaae at om&tte deres Stamme. Denne Oee Beboere antssnde Ud i deres Boliger om Dagen formedelst Solens A6tand fra dem og dens ringe Lys; paa denne O er et vildt FolkeBaerd, der kaldes Beråri, hvis Hoveder sidde nmidddbart fut ved Skuldrene, idet de ingen Hals have. De have den Sædvane, at udhule store Træer og gjore sig dem til Boliger, hvorhen de .soge Ly. Deres Spise er Agern; af Dyr findes hos dem Bæveren". — Navnet Daramuscha kan meget let være en Skrivfeil ved en Forvexling af Bogstaverne ^ og j. for Darmarscha, der synes at være den rette Form for dette Navn, og nnder hvilken det forekommer hos Edrisi^, som bemærker, at fira Elben til HalvOen eller Oen Darmarsehas yderste Gnsndse er 60 Mile; denne O er rund, og Jordbunden sandet; den har 4 Hovedstøder og mange Smaastæder og Havne, der ere belgendte og beboede: den fOrste er Sila, der ligger tilvenstre for den, som kommer forbi Oens Spidse, 25 Mile fra dette Punkt; det er kun en ubetydelig By, men vel befolket og bebygget, har stadige Markeder og liggor ved Kysten af Havet. Fra denne By langs Kysten til Havnen Thorzida eller Th ordira, der er sikkret imod alle Vinde og vel bebygget, er 50 Mile; £tA denne Havn til Havnen Hadwa 100 Mile; denne er ogsaa en sikker Havn og har mange Br6nde med ferskt Vand; herfra til Havnen Wendiscada er 200 Mile; fra denne seUer man til Oen Norfaga (Koige), hvorhen man bar iVs Dags Beise. Foruden disse 4 stOrre StSBder nævner Edrisi endnu Byen Horschhend eller Horschmend, en ubetydelig men smuk By, der li^er 200 Mile fra Vendiscada; herfra til Fæstningen Lundwinat har man 80 Mile, og fra denne 100 Mile til Sisaboli, der ligger 12 Mile fra Uens yderste Spidse. * Jaaberto Oven. t n p. 427. I Tnten af Udtoget« trykt 1 Bon, I 7de Klina adio AfiL ttsMr ct Sted Damtuelia* et andet kort efter Darmandia. Digitized by Gooate-^ 306 DB I8LAMITISKE FOLKS GE06SAPHI8KE £.UltDSKA££S« Omkredsen af hele Oen er 750 Mile. Inden vi gaae videre, skulle vi forsOge, da Beskrivelsen af Oen Dar- marscha hermed synes al være endt, at bestemme disse Stæders Beliggenhed, s^findt Angivelserne, som det ses, ere meget nnOiagtige, og Afttandene i hOi Grad over- drevne. Sila eller Silat, den fiOrste store Stad, kande synes at være en Fordreielse af Sjælland, der her er gjort til en Stad, idet hele Danmark tænktes at udgjore en stor O; da Forfatteren imidlertid, som det fremgaaer af Be- skrivelsen, kun lader til, at have indhentet Kundskaber om Slesvig og Jylland, foretrække vi med LeleweP at forklare dette Na,vn ved Oen Sylt, hvormed Navnet stem- mer faldkommen overens, saavidt det lader sig udtrykke med arabiske Bogstaver. Fra denne komme vi til Staden Thordira eller, som den i den arabiske Tezt i Udtoget skrives Thorzida, beliggende 50 Hile fra Silat; Navnet frembyder en meget stor Lighed medTOndern, hvis Han- del og Skibs&rt var bekjendt i det Ilte og 12te Aarh. Havnen Hadwa eller, som den efter en anden Læsemaade ogsaa kaldes, Chaw, beligge adc 100 Mile fra den fore- gaaende, bliver os noget vanskeligere at bestemme, idet vi ikke finde os tilfredsstillede ved Lelewels Forklaring, hvorefter Chaw skulde være den rette Læsemaade og en Fordreining af Kof = Kob = Kob, der da skulde være en Afkortning af Biugkjobiog. Denne By kan desuden neppe have vaaret belgendt som en Havn, da BinglgObing- Qord kan vanskeligen kan beseiles, og vi antage derfor, at Hadwa er den sande Laesemaade, og have paa den HaadeetNavn, der ligner m^get Hedeby^, hvormed enten * Géogr. da moyen Age t. III p. 175. * Om Hethbj eller Hedeliy* ^ Navn for Slesvig, s. Adam af Bremeai Beskrivelse af Daiunark i Sahms Danmarks Historie t. lY p. 493. Der siges her om Slesvig, at den ligger ved en Arm af det barbariske Hav, der kaldet Slia, og hvoraf Stadea bar Kavn; iira danne Hav« pkiede SS I8I.AMITISXJS f OLK8 OKOGlLkPHIBKS MJPKDB^BVB., ^7 Byen Slesvig i den ældste Tid benævnedes og Som Yar belgendt ved Haudel og Markeder. At Slesvig senere fore- kommer imder Navnet Sisboli er af mindre Betydning, da Ti enten kunne antage, at begge Navne haye været bragte, eller at Edrisi har Igendt Navnet for bele HertngdOmmet og heraf dannet en nj Stad ved Siden af Hedeby. Den sidste store By er endelig Wendiscada, der med en arabiseret Form hos Jaubert forekommer under Navnet Wadi Lescada (Floden Lescada), hvorfra Overfarten fore- tages til Oen Norge. Vi have her en fuldkommen Sik- kerhed baade i Navnet "Wendiscada og i dens Beskrivelse, at hermed er ment Skagen, hvis ældste Navn Wendiscada eller Yendiiscagi endnu forekommer i den danske Hi- storie ^ £t saa vigtigt Punkts rigtige Angivelse giver os ogsaa nogenlunde Haab om, at vi ikke uden Berettigelse have forsOgt at bevare de af Edrisi angivne Navne og identificere dem 9ied Byer, der i Benævneber komme hine temmelig nar. Fra Wendiscada angives en A&tand af 200 Mile til H«nrscbhend eller Horschmend, der frem- byder en betydelig Lighed med Horsens; hvor doritaod den 80 Mile herfra beliggende Fæstning Landwinat er at stige, bliver van.'^keligt at afgjOre; vi kunne meget let antage en Forvexling af j og ^ (1 og k), hvorved vi erholdt Formen Kandwinat eller Kandwint, der har nogen Ligbed med Kolding, hvis gamle Slot kunde have givet Anledning til at benævne Byen et Kastel eller Fæstning. Efiterat Edrisi altsaa har gjennemgaaet Halv- øens Yestl^st fra Sylt til Skagen og Ostl^ten tU Kol- ding, ender han sin Beskrivelse med Byen Sisboli, der Skibe at udjraae til Slavien, Sveirige, Semland (o: Preussen) og Grækenland, smlgn. Rafn, Ant. Russes p. 467. ^ JSIavnet Vandil« ■kagl forekommer allerede i Grange Hrolfs Saga, Rafns Fomaldar SOgur Nordrlanda III p. 361, hvor Jothmd, Danmaika stOnte Del, riges ak str«kke sig Jri Vandilskaga tQ B£pa". 8. Snhms Danm. Hikt. t. IV p. 491 Anni. Herfm lil Noige siges p. 504 al T«re en Dag. I ISotgeg Konge-Sagaer og Knjtluign 8aga kaldes den Vendil- ikngi. Fofun. SOgw UI p. 211; VI p. 258$ VUp.282i XIp.230. 208 ]>X I8LA1IITI8ZB IfOhEÉ GSOOBAf mSKB XtllDSKABlUt. kun kan være Byen Slesvig. Denne By har Tttret en langt betydeligere Stad end Ibr Oieblikket og som belgendt for en Tid Biresidents for de danske Kongef i det Ilte Aarb. samt Sasdet for en Biskop; vi konne af denne Grmid forklare os, bvorledes den ved Beisendes Beretninger er bleven Araberne bekjendt, saa at Qazwini^ endog med- deler en ret vidtloftig Beskrivelse: „Sleswig, en meget stor By ved Kysten af det store Ocean, har rige- lige Vandkilder; dens Beboere ere Stjernedyrkere (eg. Siriusdjrkere) undtagen en lille Del, der ere Christne, som have en Kirke. Torthusi beretter, at de holde en Fest, hvortil de komme sammen for at lovprise Herren, spise og drikke; den, som da slagter et Offerdyr, hen- stiller ved sin HusdOr et Trætmg, hvori han IsBgger som Offer en Eo, VsMlder, Bnk eller Svin, for at Folk kan vide, at han bringer dette Offer til Herrens Lovprisning. Byen &c fordvrigt kun fattig og frembyder ikke mange af Jordens Goder. Indbyggerne leve for det Meste af Fisk, hvoraf der tindes en stor Mængde. Naar der fudcs Born^ kastes de i Havet for at spure Udgifterne. Der fortælles ogsaa om dem, at Skilsmisse finder Sted hos dem, og at en Qvinde kan skille sig ved sin Mand, naar hun viL De bruge en Art Oiensminke, som er varig og forOger SigOnheden hos Mamd og Qvinder. Den samme Forfatter (Thorthnsi) siger fremdeles, at han ikke har hOrt nogen styggere Sang, ^d den hos Beboerne af Slesvig; den be- staaer nemlig i en Mumlen, der kommer fra Stråben og ligner en Hunds Gjuen, men er^c^dnu vildere". Idet vi komme til Sverrige, m6åe vi hos Edrisi stOrre Vanskeligheder i at bestemme de enkelte Steder, end ved Danmark, idet han, som anfårt, havde en fuld- kommen falsk Mening om Beliggenheden af hele Landet, der nemlig efter ham skulde sOges paa Fastlandet dst * Atsår vl-belådi ed. Wftitenfeld p. 404, og det samme Sted 1 Udtog af BokQwi Hot. et estr. t. U p. 637. t» ISLAUTISKS rOI.K8 ftBOGBAPHISKB KUNDSKABER. 209 lor Pommenk, henimod Weichselens Bredder. Fra den yderste Spidse af Oen Darmarscha a: Danmark kom- mer man langsmed Kysten til Byen Herta eller efter en anden Skrivemaade Djerta; Afstanden imellem begge er 100 Mile; herfra har man 200 Mile til Landschnden, der er en betydelig og blomstrende Stad; herfra til Mun- dingen af Floden Qatlu, ved hvilken den smukke Bj Siqtun ligger, er 190 Mile, og fra denne til Byen Kal- mar 200 Mile. Idet Edrisi endnu engang vender til- bage til cn nærmere Betragtning af disse Steder, siger han, at fra Sdstaden Djerta, Herta eller Djezta, forskjel- lige Former^ der alle opstaae ved Tilsætning eller Bort- tagelse af et diakritisk Punkt, har man 100 Mfle imod Ost til Byen Z vad ah, som er en betydelig og befolket Stad; efter denne benævnes et stort Land, der er mærke- ligt ved sin ringe Befolkning og dt Klimas Strcnglicd. Fra Znada til Elba er 100 Mile imod Ost, og herfra i samme Retning til Fimia, der ligger 100 Mile fra Havet, er en Afstand af 100 Mile. Elba ligger ligeoverfor Landschouden, idet man tager Retning imod Nord og det morke Ocean. Fra Mundingen af Qatlu eller, som den ogsaa kaldes, Qaterlu til Kalmar regner man 200 Mile; Qaterlu er ligeledes Navnet paa en By, der ligger ved Bredderne af denne StrOm, som efter at have l6bet fra Vest til Ost falder ud i det m5rke Hav igjennem to Mundinger, der ere i en Afstand af 300 Mile fra hin- anden. Idet vi Tille forsøge at angive disse Stæders Be- liggenhed, mdde vi åltsaa {5rst Staden Djerta, naar man kommer fra den yderste Spidse af den danske O, Vendilscada eller Skagen. Vi foreslatie at læse med en ubetydelig Forandring kJ for , hvorved vi erholde Navnet Guta, der synes at minde om Gother og Goth- land; om dens Beliggenhed formaae vi intet videre at af- gjOre. Herfra komme vi til Byen Landschouden, en blomstrende Stad; vi se, Navnet er aldeles nordisk, og 1857. (14) 210 DE ISLAMITISKE FOLKS OE06RAPHISKE KUNDSKABER. dets fyrste Del ganske rigtigen bevaret; med den sidste Del kunde vi muligen tillade os en ubetydelig Forandring, hTonred vi da erholdt qju&m jui Landskr one, enMeoing, der er fremsat af Frfthn', og Bom Ti yilde antage, eaa^ fremt denne By Mer omtalt af samtidige Skribenter i den nordiske Historie. Da yi endnn ikke ^ende noget saa- dant Sted, ere vi for Oleblikket tilbOiélige til at antage den for Lund, idet Endelsen Scfaiiden kan væn en For- dreining af Svedia eller Suedorum-; Lund kunde nemlig med Uotte være betegnet Lundinum Svedorum til Forskjel fra Leiden og London, der oprindeligen have det samme Navn. Siqtun er den gamle By Sigtuna, der omtales af Adam £ra Bremen; ifolge den allerede omtalte Feil- tagelse med Hensyn til Sverrigs Beliggenhed paa Fast> landet ved den preussiske Kyst siges den af Edrisi at ligge Ted Floden Qatlus (o: Weichselen) ene Arm, idet Kalmar ligger herfra i en Afstand af 200 Mile nsermere den anden. Znada er kan Snedia eller Sverrig, der her af Edrisi tillige er gjort til en Stad, og Elba, der ligger 100 Mile dst for denne, er Byen Elbing. Inden vi gaae videre imod Ost, skulle vi nu tillade os at anfore Edrisis Beskrivelse af Norge, der betragtes som usammenhæn- gende med Sverrig og en selvstændig O, der strækker sig fra Vest til Ost^. Norge (xcLy Norbagah) er en meget betydelig O, men for stOrste Delen ode. Denne O har to Forl^erge, hvoraf det ene imod Vest gaaer nær tQ Oen Darmar^a og ligger l^iefor Havnen Yendilscada (Skagen), en halv Dags Beise herå«; det andet grssndser til den finske Kyst Han bemnrker i Norge tre blom- strende Byer, hvoraf to grsendse tO Finmarken, den 8die * Iba VoBstan vsd Firibn p. 54. * N. H. Petsrsea, Hoideas Ctoogr. p. 119* ' Bftor aldre nordiske JordbaskriTélser ooHalss Sverrigs og Hcngei Beliggenhed omtrent paa lignende Mude: ^Sverrig ligger Gst for Danmark, men Korge nordenfoi'', smign. Bafii, Antiqa. AaMrie. p. 288, 293. Digitized by Google til Danmark; disse Byer have alle samme Udseende, ere lidet befolkede og &ttige , thi det regner meget i dette Land, og der hersker en bestandig Taage. Normnndene hAste derfor deres Sæd, medens den endnu er gron, og bringe den i Hus for at lade den tOrre ved Ilden , thi Solen skinner kun meget sjelden. Man finder i dette Land mange Træer, hvis Stammer have en uhyre Tykkelse og ere overordentlig stærke. Man siger, at der ezisterer en Bace vilde Mennesker >, hvis Hoveder sidde umiddelbart paa Skuldrene, saa at de aldeles ingen Hals have. De leve i Skovene, bror de gjore sig Boliger og nsere sig med Olden og Kastanier. Man finder ogsaa der en Art Maarer, der ere mindre end de russiske". Hos Abnlfeda*, der i det Hele taget kun bar meget uhOiagtige Kimdskaber om Norden, ved hvis yderste Grnndse ban omtaler Oen Tule* beliggende, finde vi efter Ibn Sa'id en lignende Beskrivelse af et Land eller en O, kaldet Barghadema, under den GS"* o ^ Længde og 57 ^ Brede i det 7de Klima: ^Den store Slavernes O eller Halvo, ost og nord for hvilken den beboede Del af Jorden ophSrer, ligger i Ver- denshavet; dens Længde er benved 700 Mile og Brede paa Midten benved dOO Mile; den bar Floder« ^^vgøi Byer, Boliger og mange Beboere, der siges at Tsore Mager og Ildtilbedere, idet de anse Uden for at mre det nyt- tigste af Alt. Man siger, at der findes Folk, bvis Hove- " der sidde umiddelbart paa Skuldrene; for det Meste boe de i store Træer^ som de udhule og gaae ind i. Hoved- staden paa denne O er Berghadema, hvorefter Folket benævnes Båghår, som efter Sigende have deres Udspring herfra". Denne store Halvo antages af Reinaud, maayke ikke med Urette, at være Landet imellem Oder og Dnie- * Smlgn. Ibn-ul-Vardis Beskrivelse af Danmark i det Foreg, p. 204. • Ab. Qeogr. t. I p. 188, 220 og Overs. t. II p. 267, 314. * SnlgB. Sahms Daimi. Hist. t. IV p. 536 og lUia, Ant, Bastes t. n p. 394 og tab. im. (ir) 212 DB X8LÅM1II8KI FOLKS aBOORAFHiSXX KTOIDBKABBB. per, men hvortQ ogsaa henregnes, ved de arabiske Geo- graphers Ukyndighed om disse Egne, den skandinaviske HalvO eller Sverrig, Norge ogFinmarkm, idet, som vi ny- ligen haye set, Edrisi giver en lignende Beskrirelse af Norbaga o: Norge, som Ibn-ul-Vardi af Oen Daramuscha o: Danmark; at de nordlige Folkeslag i Almindelighed betegnedes med Navnet Mager, have vi allerede tilforn Bet et Exempel paa i vort Citat af Masudi, hvor et nor- mannisk S5rdvertog omtales ved Aaret 912 Umiddel- bart efter denne Artikel folgcr hos Ibn Sa*id en. Beskri- yelse af Preusserne, der forestillee i en ganske vild Til- stand*: JPaa samme Kyst, siges der, er Flossernes (Alboms) Bf i de ere et usselt og endnu vildere Folk end Busserne; Bussernes Land ligger sydost for Preus- sernes. Man IsBser i nogle Skrifter, at Fteusseme have Hnndehoveder, hvormed kun menes, at de ere tappre". Det er muligt, at Navnet Berghadema kan komme af det nordiske Navn Berca, idet nemlig den dstlige og sydlige Del af Sverrig benævnedes saaledcs; samme Oprindelse giver Rasmussen det af Edrisi efter sin Læscma.ule ud- talte Berkagha, som vi dog tro at læse rigtigere Norfaga; Sagnet om Mennesker med Hundehoveder og uden Hals forekommer i den nldste nordiske Historie og er gjennem X^ormannerne meddelt til Araberne*. Af Stader i Iforge nævner ]^drisi ingen i sin Beskrivelse, hvoriniod vi finde paa det af Lelewel efter den Asselinske Codez udgivne • Kort 8 Stader, af hvilke den ene, kaldet Berkna, synes * S. i det Foreg. p. 163. • Reinauds Overs, af Ab. t. II p. 314 Adid. 6. * Dette Sagn om Folk ined Hundehoveder, de iiaakaldte cytiocephali , vedligeholdt »ig fra Oldtiden i næsten alle Middelalderens Kosmographier, og hermed menes formodentlig Finner, der beboede den nordlige Del af Sverrig og Norge; om Fo^k, der biue Hovedet paa Brystet, beretter ognaa Adam fra Bremen, s. die Koftmograpbie det Iitrier AitUcM heransgegeb. voa H. Wuflcs 1853 ' p. XVIII og XXII; Sohnia. Demn. Hitt t IT p. 614; BaamiuMa de orieotis eommflceio cam Boitia et Seaadinavia p. 48. Digitized by Google DB ISLAHinSKB F0UE8 MOttBAFHina kuhdskabbb. 219 •t nlAtttte betegne Bergen. Det samme Navn, skrevet paa lidt fordjellig Maade, forekommer hos Qacwini onder Artikelen Bergån (^l:>^), der beakrives pa« Sælgende Haade^: ,,BergAn ere nogle Lande imod Nord, hTor Ba^ gens Korthed naaer 4 Timer, og Natten er 20, og om- vendt i den modsatte Aarslid; Indbyggerne ere Mager og Hedninger, der fore Krig med Slaverne, og ligne i de fleste Henseender Frankerne, idet de forstaae Haandværk og Skibsbygning". De to andre paa Kortet angivne Byer kaldes G hi nu (maaske af Qvænerne) og Schaschuna, om hvis BeUggenhed vi dog Intet videre ere istand til at angive, saameget mere, som vi knn Igende disSe Navne paa anden Haand ved Lelewel. Inden vi slntte denne vor Beskrivelse af Arabernes Kundskaber om de 3 skan- dinaviske Biger, skulle vi endnu bemærke, at enkelte Lerde, deriblandt Frfthn, have troet, i et Citat af Muqad* desi hos Jaqut i dennes Beskrivelse uf Russerne at finde Navnet ,,Dania" omtalt. Efterat Jaqut nemlig har an- givet Ruslands Beliggenhed som grændsende til Slaver og T}Tkcr, anfOrer han FOlgende efter en foregaaendé Geograpb, Muqaddesi, rimelig fra det 10de Aarh: ,,Rtid- seme boe paa en O (Wabia), der er randt omgivet af en lille So, som ^ener dom til en Borg imod deres fjen- der**. For lujt^, som de fleste Haandskrifter have, har Fråhn foreslaaet at læse aui>, Bania, hvormed Danmark sknlde være ment; herimod strider imidlertid baade de fleste Haandskrilters Læsemaade og tillige den Omstæn- dighed, at, som vi have set, Danmark aldrig benævnes af nogen arabisk Geograph med det latinske Navn. men derimod med det nordiske Darmar-^clui eller en lignende Form. Ordet ,^Wabia" betyder ganske simpelt ,,nsund'*, og Stedets Oversættelse bliver da: ^fRusserne boe paa en usund O*', hvilket ogsaa Qazwini giver i sin Meddelelse > Qiswini, ACsår nl-baUd ed. Wftatenfeld t. II p. 412 og B«. kvwls Udtog i Not. «t «xtr. t. II p. Ml. S14 DE I8LAMITI8KB FOLKS GE0G&APHI8KE KUNDSKABER. af samme Sted*. Vi gaae nn yidere med Eåmi og finde hos ham omtalt Finmark, der omfiiUter Huudge Lands- bjer, BoUger og Qvttglgorde, men hvor man ikke finder andre Bjer end Abresa éQer, som det ogsaa skrives, Abiftra og det allerede omtalte C al m ar, der ligger 200 Ifile 58t for Sigtana. Kongen af Finmark, benuBrkes der, besidder ogsaa beboede Steder af Norge. Idet vi se, at Edrisi sammenblander begge Sider af den bothniske Bugt, maae vi forklare dette Land ved Finland og norsk Finmarken, hvorefter Staden Abura kan svare til Åbo i Finland, og vi komme da efter Edrisi videre til JLandet T a- bast (Tawaste, Tawastehus i den sydlige Del af Finland), hvor man finder man^e Landsbyer og beboede Strakninger, men £bui Stsedw^; Kulden er her stærkere end i Finmazk, og hOrer nassten til ingen Tid af Aaret op. DAgwida (o: Dagden eller DagO), udenfor hvilken de omtalte AmasonOer* ligge i det mflrke Ooean, er en betydelig og folkerig Stad, beliggende ved Bredderne af Havet i dette Land. Fra denne By have vi 200 Mile til Anhu eller Anho, en smuk, blomstrende og vel- bygget Stad, der horer til Esthlanda (Esthland) * ; foruden denne findrs i dette Land ogsaa Belawri eller Qa- lawri, der er en lille By og velbefæstet, hvis Indbyggere dels ere Agerdyrkere, dels have deres Erhverv i store Qvi^lgorde; den ligger 6 Dagsreiser sydost for Anhu. Fra denne sidste har man 50 Mile langs Kysten til Flo- den Bernaw, hvorfra man kommer til Fsestningen Fal- mus, der ligger noget Qemet fra Kysten; herfra til Ifadsnna, en betydelig og befolket Stad, hvis Indbyg- * Qazwini, At8år>al-belåd ed. Wixtitenfcid p. 393. * Iblandt Roslands tilgrændsende Lande nævnes af islandske Greognqiher Ta- fetttalandsTawute og Kirjiler, tmlgn. Rafn, Antiq. RnMca t. II p. 438. ' Det arabiske Navn Innianna eller Amrainns (s. p. 187) er vis^ aokknn en let Fordreining af .^Ainasone«". * Bsiblaod omtales af nordiske Geographcr som ct meget stork Land, hvis Østlige Onsndae er nfiBg o: Floden Elb«; s. Antiq. Rnases t. II p. 469. os ISLAMITIfiKE FOLKS GEOOBAFHISXK KUNDSKABER. 215 gere øre Hager, har man 800 Mile; herfra til Sunn i Magernes Land ved Kysten 70 Mile. Iblandt Byer i dette sidste Land, der ligge igemt fra Havet, namies Kabl eller efter den arabiske Test i Udtoget NAi, 6 Dagsreiser fra Havet og 4 Dage fra den omtalte Qalawri, fra hvilken man kommer efter 7 Dages Beise imod Syd til Dj in ti ar, der er en betydelig By paa Toppen af et ubestigeligt Bjerg, hvor Indbyggerne forsvare sig mod de russiske Troldmænds Angreb; den er nemlig ikke afliæn- gig af nogen Konge". — Skj5ndt den nærmere Bestem- melse af disse Stæders Beliggenhed er meget vanskelig, ville vi dog forsdge saavidt mulig at gjenlgende enkelte indtil Nutiden bevarede Navne. Den fOrste Stad, Anhn i Esthland, formaae vi af Mangel paa en passende Sam- menligning med noget andet Navn ikke nasrmere at be- stemme, slg&ndt den omtales som en betydelig Stad; da der imidlertid siges at vnre 6 Dagsreiser berfra til Fsasl- ningen Qalawri, bvis Navn ^der hen paa en af Ka- relemes Byer ved Ladoga, turde vi maaske 85ge Anhu i Nærheden af lieval, som har fort flere forskjellige Navne; Floden Pernowa har bevaret samme Navn indtil Nutiden. Fæstningen Falmus, der paa et andet Sted af Edrisi ogsaa kaldes Fimia og siges at ligge 100 Mile fra Havet, dst for Elba, er sandsynligen Fellin, hvorfra man kommer til Medsuna eller med en lille Forandring Mesuta, der svarer i Navnet til Mesothen i Kurland^ det nnv»- rende Mietan. De Ovrige Stæder i det saakaldte Mager^ nes Land: Sunn, Eabi og Djintiar maae vi lade hen- staae ubestemte. — Vi ere nu i vor Beskrivelse naaede til de Lande, der beboes af Slaver og Russer; de Sidstes Lande omgives imod Nord efter Edrisi af det vestlige Ocean; men der findes ikke noLret Sted, hvortil det er mnh'gt at seile hen, og det or derfor næsten ube- kjendt. Da en meget udfdrlig og interessant Skildring af de nordlige Russers Sæder er udgiven af Rasmussen og Fr&hn efter Ibn Fosdans Beskrivelse, maa det vmre til- 216 DE låhAniTlSKR FOLKS OBOGBAPHISKB KUNDBKABES. atrækkeligt her at henvise fornemmelig til det ndste Ar- beide^, og efterat vi allerede i det Foregattibnde* have ba* tragtet de ved Volgas Bredder boende Folk fra denne Flods Udlob i det caspiake Hav til de nordligste Egne: Chazarer, Bulgarer og Wes, tillade vi os endnu her knn at meddele de af Abulfeda og Qaswini om Slaverne samlede Efterretninger. Slavernes Land ligger efter Ma- sudi, Abulfeda og Qazwini i det 6te og tildels 7de Klima og griendser til Cliazurernes Stat imod Ost; at Isztachri* lader deres Land strække sig til henimod Chinas Grrændser maae vi tilskrive den paa hans Tid almindelige Ubekjendt- skab med de nordlige og Ostlige Dele af Jorden. Abul- feda omtaler Landene og Bjergene i Eschkafonia (9:Sla> vonia), beliggende vest for det adriatiske Hav, og med Hensyn til dets vesllige Grnendse have vi allerede set i den af os meddelte Beskrivelse af Landet Bergliadema» at Landet imellem Oder og Dnieper i Forbindelse med den skandinaviske Hålv5 ofte regnedes med til Slavernes Lande; Albyruni og Ibn Aijas lade det vestlige Ocean be- skjlle dette Land og her danne det for omtalte Varenger- hav, der derfor af Nogle oijsaa benævnes Slavehavet. Sammenholde vi disse forskjelligc Beskrivelser over Slave- folkets Udbredelse, se vi, at de arabiske Geographer med mer eller mindre Noiagtighed tænkte sig den hele Stræk- ning fra Volga til henimod Elben og Nords5en befolket med lorskjellige Kationer, der havde en slavisk Oprin- d^e, og hvortil ogsaa af Ifonge Germaner og Russer henftrtes'. Hos Qaswini siges derfor, at Bum, Saqlab, Armen (o: German) og Fereng ere BrOdre, idet de til- sammen ere SOnner af Leithi, SOn af Kalnchim, SOn af ^ ibn Foadftn*« und raderer Analwr Berichto &ber die Russen Ilterer Zeit. St. Petersborg 1823. ^ S. Dm Bneh der Lftnder von Mordtmun p. 2. * Hos isUndslce Geographer benæmes disse Lande V indland o: Vendernes Land, hvis Beliggenhed er Iragt henimod Vest, grændsonde til Danmark (..Yindland er vestast nsBSt DramOrku"), s. Antiq. Rnsses par C. C. Rafn t II p. 447 , 468. DB ISLAMITISKB VOLKB OBOGBAPHUKS KUHDSKABBB. 217 • Jbobb, Sta af Jalét, Sftn «f Noah, og hT«rt af disse FoUl beboer en Stnekniiig Land, der benævnes efter dem. Paa samme Sted gives en temmelig nOiagtig Skildring af dette Land og Folk, hroraf Ti her ville meddele detYig- tigste^: «(De bare r5de Haar, en rOd AnsigtB&rve og ere meget tappre. Masudi siger, at Slaverne bestaae af mange forskjellige Folk, der leve i indbyrdes Krig; thi hvis ikke denne Forskjel fandt Sted iraellem dem, vilde intet Folk kunne stilles ved Siden af dem i Tapperhed og Diifitighed. Hvert Folk har sin egen Konge op: anerkjender ingen anden; Nogle af dem bekjetide sig til den christelige Religion og ere Jacobiter, Andre Nestorianer, Andre der- imod have aldeles ingen Beligion; Andre tilbede Ilden og bave paa et h6h Bjerg et Tempel, hvorom man fortnller foranderlige Ting med Hensjn til dets Bygningsmaade, Sammenfoiningen af dets Stene, disses forskjellige Farve, den Skat af Ædelstene, det indeslutter, de forskjellige Iagttagelser, man foretager med Ilimmcllcgemerne for at forudsige tilkommende Begivenheder o. s. v.-. Ahmed b. Fozzlån, hvem Chalifen Muqtadii -billah havde eendt med Foræringer til Slavernes Konge, der havde antaget Islam, batter forskjellige forunderlige Skikke og Sædvaner hos dette Folk: Vi gik ind, siger han, hos Kongen, der sad paa en med Silke overtrukken Throne med sin Dronning ved Siden, imedens Fyrsterne og de Store stode paa hOire Side, og hans B6m foran ham; han lod et Bord hente, der blev sat foran ham, og hvorpaa befandtes stegt Kjod; Kongen begyndte da med at tage en Kniv og af* skjære et Stykke, som han spiste, hvilket han gjorde gjen- tagne Gange; derpaa afskjar han et Stykke og gav det til mig, og cfterat jeg havde faaet det, bragte de et lille Bord, der blev stillet foran mig; det Samme skete med * Qaswini, Atsår-nl-Ulåd ed. Wftstenfeld t. Up. 413 og Hot. et exir. t. II p. 542 i Udtoget af Bakttwi, srnlgn. Lelewel, géogr. du uoyeo åge t. UI p. 47 flg., 51. * Smlgn. Lelewvl, géogr. da moyeo åge t. III p. 52. DigiiiiiLU L/y 2X8 DE ISLAIUTISKB FOLKS GEOGSAFHUKIS KUMDSKABEB. • hver af de Tilstedeværende, saa at hver fik sit lille Bord for sig sely, og da de vare førdige, tog Enhver sit Bord med sig Igem.^ Iblandt deres Skikke hOrer ogsaa, at, saasnart en træder ind til Kongen, Fornem eller Ringe, ja endog hans egne BOm og Br5dre, og de ftiae ham at se, tage de deres HoTedbedttkning af og bære den under Armen; naar de gaae nd, sætte de den igjen paa; naar Kongen viser sig ude paa Torve eller Gader, bliver p]n- hver staaende og aftager Huen, indtil han er gaaet forbi. De gaae bestandig bevæbnede, og Ingen tor lægge sine Vaaben £ra sig. Jeg saae, siger Ibn Fozzlan, Mænd og Qvlnder gaae ned i en Flod og bade sig nOgne, uden at det ene Ejdn bedækkede sig for det andet, idet nemlig Utagt hOrer til de stOrste Forbrydelser; den, som gjOr sig skyldig heri, korsfieste de uden Forslgel til 4 Traspnle, idet de binde hans Hnnder og FOdder og gjennemslgaBre ham fra Nakken til Laarene; det samme gjOres Ted Qvm- der og Tyve. De ere nestorianske Christne. Hvert ^- vende Aar ndOves hos dem Trolddomskunster af gamle Qvinder, hvorved der opataaer megen Ulykke iblandt Menneskene; de tage derfor hver gammel Qvinde , de tinde i Landet, binde hendes Hænder og FOdder og kaste hende i en stor Flod; den, som da flyder ovenpaa Van- det, antage de for en Hex og brænde hende, men den, som synker, frikjende de for Hexeri og trække hende op. Naar en Mand har enSOn, da s6iger han far ham, indtil han bliver mandbar; men naar han har opnaaet denne Alder, giver han ham Bne og Pile og sigw, ^Saa og sOrg for Dig selv", hvorefter han betragter ham som Fremmed. Deres Jomfruer gaae utilslOrede, og naar Nogen seer dem og faaer Lyst til en af dem, kaster han et Slor over hendes Hoved, og hun er da uden nogen Indsigelse hans Ægtefælle; paa denne Maade tage de 20 og flere Hustruer, hvorfor deres Folkemængde er meget stor. I deres Land er en Flod, hvis Vand er sort som i det mOrke Ocean, men Isrskt; dog findes ingen Fisk DS I8LAMITI8KS FOULB GEOOSAPHISKS KUNDSKABER. 219 heri, men store sorte Slanger^ som dog ikke gjGre Skade. Ved denne Flod findes Odderen, der er noget mindre end en Kai; dens Haar ere yderst fine, og den beniemes ogsaa Vaadkatten; af dem findes 'her en stor Mmigde, hvis Skind bringes til Saqsin og Bolgar, og hvormed de drive Handel, idet det er et fint Pelsvasrk. Iblandt Byer i dette Land nævner Qazwini og Åbnlfeda * Byen M a s c h q a , der ligger ved Havet i en skovrig og sumpig Egn, hvor- hen det er umuligt for Armeer at trænge frem, efter Ibn- Sa'id paa den 63® Længde og 58° 20' Brede. Kongens Navn er Maschqa, og herefter har Byen Navn. Det er en stor Stad, rig paa Fodemidler, Honning, Kj6d og Fisk. Kongen holder Fodfolk, fordi Rytteri ikke kan brages i dette Land; af de indkomne Skatter udbetales Soldaterne maanedlig deres Underhold, og naar det behOves, giver han dem Heste, Sadler, Bidsler, Vaaben og Alt, hvad de have nddig. Kongen bestemmer den tilkommende Stilling for ethvert Barn, der fitdes, af hvilket KjOn det end er; er det en Dreng, bortgifter han ham, naar lian er bleven voxen, idet han tager en Medgift af hans Fader og giver den til Brudens Fader; Medgiften er betydelig hos dem, saa at, naar en Mand faaer to eller tre Dottrc, bliver ban rig; men faaer han to eller tre Sonner, bliver han fattig. £t saadant Giftermaal sluttes efter Kongens Skjon, ikke efter eget Valg, idet han indestaaer for Familiens Underhold, besOiger Bryllnpet og er som en mild Fader for sine Undersaatter. Imidlertid er deres Skinsyge paa deres Qvinder stor i Modsætning til de dvrige Tyrker (o; Magyarer eller Ungarer, som kaldtes Tyrker af By- xantineme)**. — Det er mnligt, at Moskau kan være ment hermed, hvad Navnet .synes at antyde, og Qazwinis An- givelse af dons Beliggenhed ved Havet er da falsk. For- uden denne By forekomme to Fæstninger nævnte hos * Attår-nl-beUd p. 416 eg Ab. géogr. tnd. per Bdaavd t. n p. 314. 220 DE ISI^MITISKS FOLKS OB0GBAPHI8££ KUNDSKABER. Qazwini^ den ene kaldet Wåterbnranah, den anden Schnaehit, beliggende n«r hinanden; den £5røte findes en Kilde, der kaldes Honningkilden og Hgger paa et i^jerg ved en stor SkoT. I Begyndelsen naar man smager paa dens Yand, har det en Honningsmag, men bliver deipaa bittert, naar man vedblirer at smage paa det ; Vandet faaer denne Smag af Træer, der voxe deromkring. I den anden Fæstning Scliuschit findes en Saltkilde, skjondt der ikke ellers findes noget Salt i denne Egn. Naar man har Salt nOdig, taj2;er man da noget Vand af denne Kilde og fylder det i Potter, som sættes i en Sten- beholder, hvorunder man antænder et stort Baal; det bliver tykt ved Fordampning, hvorelter man lader det staae, til det bliver koldt, og det a^ver da et &st, hvidt Salt: paa denne Ifaade vindes det hvide Salt i alleSlarre- egnene**. Efter ^Ibn Sa^d omtales endnu hos Abnlfeda* Byen Aras ij^j^) beliggende i det 7de Klima nnder den 84Ve^ L«ngde og 58*^ 50' Brede ved det store Ocean. „Den er en af Slavernes Hovedstæder i Vesten, skjOndt Allemaner, Ungarer og Baschkirer have bemægtiget sig den storste Del af Slavelandene. Denne Stad er meget bekjendt og befæstet ved sin Beliggenhed midt i en stor Saltsd, hvorfor man ikke kan komme ind i den undtagen over en Bro". Denne Byes virkelige Beliggenhed er lige* saa ubestemt som de to omtalte Fæstningers; Beinaud an- tager det som en Mulighed, at Hamborg kan være ment hermed, hvorimod Lelewel, der dog paa en £Usk liaade har gjengivet dette Sted af Abulfeda, tienker paa et Bige i Serbien, hvis Fyrster i det 18de Aarh. tiltoge sig * Ats&r-ul-belåd ed. Wtistenfeld t. II p. 413. 415. * S. Géogr. p. 220 og Reinaads Overs. p. 312; Lelewel « géogr. t. III p. 68. I nordiske Geographier ottvnes A.rinsborg s Marbnrg i Hesson, bTormed det arabiske Nam vel lod sig bringe i Forbindelse, naar dlen Beliggenbedea passede^ S. Werlaaff, symbol« ad geogr. medii »Ti ex monnmentis Islaadids Hanni« 1821 p. 16, 38 { N. M.Petex^ sen, Nordems Oeogr. p. 94. DX ISLAXmSKB FOLKS GBOOSAPHI8XB KJJUifiKABVSU 221 Titelen ^OnroBcli''. Denne Antageløe er i aabenbar Strid med den af Abulfeda angivne vestlige Beliggenhed. Inden vi forlade denne Arabernes Beskriyelse af Slavestaterne, skulle Ti endnu bemaurke, at Masudi i sin berOmte Hi- storie, ^murug ed^dh^eb**, har givet noget udførligere Beretninger i det 84te Capitel om de af Slaverne beboede Egne, deres Fyrster og Inddelingen af de slaviske Na- tioner; men denne Del er desværre endnu ikke udgivet, og da vi iJtke besidde noget Haandskrift af dette Værk, er det Eneste, vi kjende heraf, en ubetydelig Anmærkning af Deguignes * i hans Udtog af dette Arbeide, hvori nogle hoist fordreiede Navne paa slaviske Folk anfOres. Af disse synes med stor Eimelighed Navnet Isthabnanah, der meget let i den arabiske Skrift ogsaa kan laases Isthabratah, at kunne fbrstaaes som Obotriterne ved OstersOens Kyster; desuden nnvnes som en anden Stamme Namdgin, der er det slaviske og senere herfra i det Tyrkiske overfftrte Navn for Tydskere og Tydsk- land (xSemgid = Nienietz), idet, som vi have bemærket, Germaner ofte henregnedes til Slaverne af arabiske Geo- graplier. Endelig omtales i et folgende Afsnit ogsaa Landet Noukord eller Noukorod, der er det samme som det nærværende Nowgorod^; men Læsemaaden af Ordet er hdist usikker og maaske givet rigtigere af Spren- ger i Indholdsfortegnelsen over Masudis Værk ved Lun« gobard o: Longobardernes Bige'; inden den Del af Vnrket, der indeholder dette Stykke, er udgivet, formaae vi Intet at afgjOre. Hos arabiske* Geographer henf&res desuden snart Slaverne som en Baee til Russerne, snart betragtes Russerne omvendt som en slavisk Stamme. Som Exempel paa det Forste ville vi anfOre et Ilovedsted * Not. et eatr. t. I p. 27 ; Frfthn |l»a Fosslaa p. 175. * Now- forods nordiske Navn er kos islandske Geographer Htflmgardr, s. Bafii, Antiq. Rasset t. II p. 456. ' Sptenger, the meadom of gold p. 33, DB UtAlilTISKB F0tK8 OBOC^IUFÉtldKB KUNDSlÉABBli. hos Isstacbri^: ^^luserne inddeles i 3 Stammer, hvoraf den ene boer i Nærheden af Bulgarerne; deres Hovedstad er Kuthaba, som er stårre end Bulgar. Den anden Stamme hedder Slaver, og den tredie Arthani er, hvis Konge boer i Artha. Kjftbmændene komme kun til Ku- thaba, til Artha kommer Ingen, fordi Indvaanerne dræbe enhver Fremmed; de gaae selv ned ad Floden for at drive Handel, men meddele Ingen Beretninger om deres Anliggender, og tillade ikke Nogen at ledsage sig. Fra Artha udfbres sort Zobel og Blj. Busserne brtende deres BOde, og med de Bige brændes ogsaa Slavinder, som indvillige selv heri; deres Klædning bestaaer i korte Ejoler. Artha ligger imellem Chasaremes Land og Stor- BulgareiTie (ved Volga), som grændse imod Nord til Rum o: de græske Provinser". Dette Sted er gjengivet med betydelige Forvanskninger i Navnene af Edrisi- og Ibn ul- Vardi*'', skjondt vi dog meget let gjenkjende den samme Hovedkilde ; kun har Edrisi den Bemærkning, d^ gjentages af Abulfeda*, at Russerne oprindeligen ere Tyrker. Da de forslgellige Former, disse Navne med en let Forandring i den arabiske Skrivemaade kunne under- gaae, ere meget vidtløftigt opr^nede af F^Shn, maa det være os nok at firemstille her som et temmelig sikkert Resultat af de der anstillede Undersøgelser, at Staden Kiithaba er Kiew, Arthani den finske Stamme Eraå, der boede i Gouvernementct Nischnei Nowgorod Og med Stammen IMokseha iiorte til Mordwinerne ; Slaver (^xj»,'^i>cii!^ ere de samme, der ellers benævnes af arabiske Geographer Siqlab, og Navnet paa den store slaviske Folkestamme, som efter denne Inddeling formodentligen maae sOges i * Das Buch der Lander von Mord tmann p. lOGogTcxten meddelt af Frahn, Ibn Eozzlan p. 264, 257; optaget af Reinaud i hans Overs, af Abulfeda t. II p. 305. ' Jauberts Overs. t. II p. 401. • Fragm. Iba ul-Vardi ed. ily lander p. 250. * Ab. Geogr. Overs, p. 296. DE IslAMITlBk^ FOLKS éBOOSAPHl8KB KØITDS&ABBB. den nordyesilige Del af Bnsland. Dima/sqi omtaler der- imod paa et Sted, vi anfi)re efter FrShn^ da i TortHaand- sicrift dette mangler, at efter Edrisi inddeltes Slaverne paa hans Tid (i det 12te Aarh.) i 4 Stammer: nemlig Slawia, Berasia (waU), Kerakcrtia og Arthania, som alle have erholdt deres Navne efter de af dem beboede Lande med Undtagelse af Arthania. Disse sidste forlære enhver Fremmed, som kommer til dem, thi de boe som vilde Dyr i Skove og Sumpe ved Verdenshavet. Om vi med Frfiim tOr rette det andet Navn til Beråmia, og forUfre disse ved det i nordiske Skrifter* saa olte omtalte Biar- mar eller Biarmaland ved det kvide Hav, maae vi lade henstaae som usikkert; imidlertid skrives samme Navn paa det anfSOrteSted i Edrisis Geographi'.if&lge Jau- berts Oversættelse Beraws, hvilket ikke bekrtafter denne Rettelses Rigtighed. Rcinaud har i Navnet Ar- thånia, der hos liam skrives Arba, troet at finde paa lig- nende Maade del bekjendte Biarmaland eller Permien'*. Abuifeda omtaler forSvrigt Rusland kun med et Par Ord og nævner fornemmelig en Stad Rusia^, der efter Ibn Sa^id ligger under 57 82 ' Længde, 56 ^ Brede og er Hoved- staden for Busserne, som ere et stort Folk; de ere vidt udbredte og have deres Boliger ved Nitasch o; Pontus, men Navnene paa deres Stasder ere ubelgendte. Der om- tales ogsaa Staden Kuthaba, der siges at ligge paa den 77® Længde og 58® Brede. Staden Bnsia er vistnok den samme som den kort efter omtalte Stad Azof ved Udlobet af Don. hvilken Flod af Edrisi benævnes Kus- sernes Flod®. Idet det ligger udenfor vort nærværende Forniaal at undersøge Arabernes Kundskaber til Egnene i det sydlige Rusland, vende vi altsaa tilbage til Betragt^ * Ibu Ftizzlan p. 143. ' Smign. f. Ex. Rafn, Antiq« Rnsses t. II p. 442, 445. * Janbert, Edrisi p. 401. * Reinand géogr. Oers. p. 306. ' * Reinand , géogr. Test p. 223 , Oms, p. 320. * Janbert, Bdiiii t, n p. 395. ^24 DE ISLAMITISKX VOLXA GJSOGSAf HIØE^ JLdNDS&ABEft. Dingen af de nordlige Lande og bemsBrke, at det nord- Oitlige Busland teaktes at indeslutte en Mængde SOer, der bensvnedes med forslgeUige, tildels iSabelagtige Navne. Vi have saaledes allerede^ eAer Ibn-nl*Vardi og Abnlfeda omtalt SOen Thouma, der antages af Nogle at gjen- nemstrOmmea af Banåbers (Dnieper) , og ved hvilken en BjT af samme Navh er beliggende paa 69® Længde og 53 27 ' Brede. Denne So siges paa et andet Sted' at ligge Ost for den omtalte Stad Rusia og at have en Længde fra Ost til Vest af 630 Mile, og henimod 300 i Breden. I Midten af denne So ligger Beber»:Bæver-Oen, som er omtrent 150 Mile lang og 70 Mile bred; i et paa et hOit Bjerg beliggende Sl(^i kaldet Månia, bevaredes for- dum de Xhumanemes Konge tilhørende Skatte, der paa Abulfedas Tid tilhOrte Efterkommerne af Berka, en ta^ taiisk Fyrstefiunilie, som havde antaget Islam. Denne So siges at optage henimod 100 fors^'ellige StrOnmie. Lignende S5er omtales temmelig omstSBudeligt, men paa en fabelagtig Maade af Dimasqi**, efter hvem vi ville meddele Folgende som Prove; Ishavet (cl-buheirct-el- gåmidet) ligger bag Sletterne; ved Eipschaq, hvor Brcdcn er 63"; dets Længde er henved 8 Dagsreiser og Brede 3; i dette Hav ligger en stor O, der er beboet af Menne- sker med en hoi Bygning, hvid Farve, lyse Haar, blaae Oine, der ikke forstaae noget £remmed Sprog. Det kaldes Ishavet, fordi det om Vinteren er aldeles tilfrosset, og omgivet af Isbjerge. Disse opstaae derved, at Vinden, naar det begynder at fryse, oprGrer dets Bolger^ som da kastes op imod det allerede Tilfrosne, og derved danne stOrre og stOrre Lag af Is, indtil det bliver ligesom H6ie og Bjerge, der rundt omgive det. I Nærheden af dette Ishav eller omtrent 20 Dages Keise herfra imod Vest, * 8. p. 204 i det Foreg. * Beinaiid, Ah. Ovctt. t. U p. 289, 322, smlgn. Bdri« t. II p. 405, 434. ' Cod. XCVI foL 102r. et T. DB I8LAMITI8KE FOLKS GBOGBAFHISKB KUNDSKABER. 225 Nord for Kelabiemes^ Land^ er et stort Hav, kaldet det lysende Hav (elbuheiret ennairet), hvis Kyster ere beboede af en slaYiøk Stamme. Her ses bestandig om Natten Lys som af Ild, udep at der dog findes nogen Sd eller noget lysende Legeme, eller S^emer (yi have her en tydelig Beskriyelse af" Nordlyset). Syd for Jagog og Magog findes en Menneslerace, hTis- Hoveder sidde fast paa Skuldrene nden nogen ^als, og som leve af Planter og Lignende, lig vilde Dyr i Kraft, Vildhed og Uviden- hed. De have en Saltso, hvis Længde er henimod 30 Parasanger og Brede 20, hvorlien de flygte, naar de frygte en Fjende; i den ligger nemlig en O, kaldet Zwaat (Kcyt). Ost for disse Folk er en stor So, hvori det Ostlige Ocean har sit Udlob, og soih kaldes Tuleh (i^^)^ hvor der er Oer og bebyggede Steder; Beboerne siges at vnre Eiighiser, s^Ondt de efter Andre tilhøre et andet Folk; Nogle mene endog, at de ere et Afkom af Men* nesker og Havets Dyr, og at de drikke baade salt og fersk Vand". — Ogsaa Abnlfeda fortaber sig i en fabél- i^g Beskrivelse af disse nordøstlige Egne, som vi efter Rimelighed maae s6ge 6st for Petschora og Ural. Vi læse saaledes folgende Beskrivelso af et Land, kaldet det Udgravede eller Dybe (elardh cl-malifurah) Ost for Baschkirerne er det ^.Dybc Laud", der har en næsten rand Form, 4 Dagsreiser i Længde og Brede. Man siger, at der findes her et Folk, som ikke kan forlade dette Land formedelst dets Dybde, ligesom det ogsaa er nmnligt for Nogen at stige derned. Landet er gjennemskaaret af et stort Ijjerg, kaldet Jordens Kjæde (Salsalet el-ardh), hvis Ostlige Spids strækker sig til den 147^/8® Længde, og hvis sydlige er ved Enden af det 7de Klima". Dette Bjerg er ifolge Reinaud vistnok den Kjæde af Ural, der strækker sig imod Ishavet, og af Russerne benævnes ' S. p. 203 i det Fureg. Keinand, Géogr. Text p. 206; amlgn, Edrisi par. Jaabert t. IJ p. 438. ia»7. (16) 226 DB I8LAMITISKS VOLKS GEOaBAFHISKE KUNDSKABKB. jordens BmAte", Hinsides dette Bjerg er Landet, hvor Jagog og Magog boe, »om vi allerede have omtalt i det Foregaaende, og de tUgrondsende Egne beakriTer Abnlf eda paa et andet Sted, hvor han siger, at Ost for den bul- garske Stamme Hernssiah og nord for SlavemeB Land ere Orkener, der naae Indtil Verdenshayet og formedelst Bjilden ere ubeboelige for Mennesker ^ Her- med menes nemlig S ib er i en, der omtales af arabiske Historieskrivere under Navnet Abir og Sabir. Inden vi slutte denne vor Afliandling, hvori vi nu have gjennem- gaaet de af arabiske Geofrrapher omtalte Kyster af den bekjendtc Halvdel af Jorden, indtil vi ere naacde op til Egnene ved det nordlige Ocean og Siberiens ubeboede Landstrækninger ^ skulle vi oidelig navne Ilandet Jurah, der beskrives af Jaqut og senere temmelig ndfOrlig af QaswinL Hos den F6rste forekommer dette Folk iblandt Beboerne af det 7de Klima; vi ville gjengive dette Sted i Oversættelse, som vi læse det i vort Haandskrift*: JL dette Klima findes kun lidt beboet Land, idet det imod Ost bestaaer af Sumpe og Bjerge, hvorhen Hobe af Tyr- ker lig vilde Dyr sttge deres Tilflugt. Det strækker sig henover Bjergene ved Baschkird og Begmåkiahs Grændser, og omfatter bele di Serar, Bulgarer, Rus- ser og Slaver, indtil det ender ved Verdenshavet Kun laa Folk boe hinsides dette Klima, som Snsu, Rånek, Bur ah (eller Jurah) og lignende Stammer". Vi ville sammenligne dette Sted med Dimasqis^ Gljengivelse heraf: J>er findes ikke meget beboet Land i dette Klima, idet det imod Osten omfsttter Sompe og Bjerge, hvorhen ^rke- etammer lig vilde Dyr sOge Tilflugt; det omfatter Beg«; fåkiah, de vantroe Bulgarer, Busser, Slaver, Aschkert, Berisuwar, Bånek og Bura. Dets Grsndse er ved den 60^ n. B., og den længste Dag er > Ab. Oéogr. Tcxt. p. 207. * Cod. XCIZ fol. lOr. • Cod. Ar. XCVI fol 26r. DE ISLAMITISKIC FOLKS GEOOBAPHISKE KUMDSKABSB. 227 her 16 Timer; endnu til den 66' findes Jorden spar- somt beboet, men den ftvngeDel til 90^ er ubeboelig for- medelst Kulde og Sne, og her findes intet beljendt Djr^. — Yi ee her et Exempel paa, at man for at bestemme Lmingen af firemmede Folkenavne kun ved at sammen- ligne flere Haandakrifter kan nærme afg den rette Læse- maade, da de som oftest red Afskriyemes Uvidenhed ere meget forvanskede. Med Sikkerhed gjenkjende vi i disse Citater: forst det bekj endte Navn paa en tyrkisk Stamme Baschkirei, der af Abulfeda ogsaa benævnes Basch- kerd * og efter denne boe i det 7de Klima, hvilke hos Dimasqi er ^gjorte til Aschkert (o^^^t); endvidere Petschenekia eller Petscheneger , lios Abulfeda Begnåkia*, der vare udbredte indtil henimod Donaot Mundinger; hos Jaqut er Navnet fordreiet til måkia, hoa Dimaaqi til Begflkia; Udtiykket baladi aerar ( c^J^) BYtatet til Bimasqis Beri eller Jari Suwar, og indeholder muligen en Fordreielae af beled Wiau*^ ( j^.^ JJj)i det allerede omtalte Land Wi au eller Wes ved Bielo Osero, endsl^dndt vi da komme til at antage, at Jaqut ved at fordreie Navnene har nævnt dette F'olk anden Gang i Formen Susu, som ellers er fuldkommen dunkel. De to ovrige Navne, lianek og Burah eller Nurah, ere temmelig vist kun simple Skriv- £eil for s^^^ ^^j^y o:ogWarauk og Jura, eller dealle- rede omtalte Warenger o: Waræger og Jura, hvor- ellter vi altaaa have iblgende 3 Folkestammer som Beboere af de yderste Araberne belgendte Lande i Nord: Wisn, Warenk og Jura. Jura er nemlig den eneste rigtige Form og betegner Landet Jugrien, Ast for Ferm i åm. nordlige Del af Ural Imellem Petschora og Ob , hvilket endnu benævnes den jugriske Kyst, og hvorover vi meddele efter * GéogK. tmd. par Behuuid t. U p. 293. • &. ibid. p. 292. * Maligen kunde man ogiaa Ubm^^Lj «AJb o:,,Ben«emMLawl*', f • p. 205 i dot Foieg. 15* 228 DE IBLAMITISKS FOLKB OBOGftAPHUKB KUND8KABBB. Qacwini^ fi5]gende B«8kriTel8e: „Jnrti er' et Land^ der ligger nærved det mOrke Hav o: det nordlige Oeean. Efter Aba-Håmid fra Andalusien er Dagen om Sommeren hoB dem meget lang, idet Solen ikke gaaer ned i 40 DOgn. Man fortæller, at dette Folk trænger ved L78 ind i MOrkhedens Land^ og finder der et Træ, saa stort som en By, hvorpaa der or Dyr, som skulle ligne Fugle. De saae ikke og have ingen Fædrift, men store Skove, og leve af Jagt og Fiskeri. Veien til donj er igjennem et bestandigen snebedækket Land". I det Fulgende omtales den Handel, Bulgarer-Kjdbmænd drive med disse Folk og Wien, og Bom bestaaer i Sværdklinger, der kastes i Havet og ^ene til at &nge en Art Hvalfiak. Da vi alle* rede' have meddelt dette Stykke efter Abn-UAmid ved BeakiivelBen af Folket Wisn, undlade vi her at gjentage det. BasmuBsenB Mening', at Formen Jura skulde læsea Nura eller Nora, og dermed Norge vanre betegnet, mangler en* hver Begrundelse, da dette Land, som vi have set, kaldes af Araberne Ocn Norbaga" og tænktes rundt omgivet af Havet; hvorimod Landet Jura efter alle Beretninger ligger paa Fastlandet imod Nordost i Nærheden af det nordlige Ocean, Ved blot at tage Hensyn til en ydre Lighed ved de ofte stærkt forvanskede Stednavne havde vi muligen ved Siden af Nora eller Norgé kunnet tænke OB den fordieiede Form beri suwar eller beledi serar opBtaaet af belad Snad, der unægteligen ligner Sned og Suerrig, og vi havde da faaet Yareng eller Ya- ræger (Danske) Norge og Sverrig, de 8 skandi* naviske Lande, opstillede af arabiske G-eographer, et Re- sultat, som imidlertid enhver nOiagtigere Betragtning af disse Egne gjftr meget betænkeligt. Uagtet vi efter det Foregaaende finde hos arabiske Qeographer adskillige Efterretninger om de skandinaviske > Atiår^ul-belåd ed. WtUteniteld p. 418, og Kot. et kht. t. II p. 544 i Bakttwis Udlog. « 8. p. 169—70 i dal Foieg. * De Ofientis eommsrdo p. 51. U£ ISLAMITISKE FOLK8 UEOGKAPHI8XX KUNPSKABEB. 229 Lande, maae vi dog vel vogte, os for at antage, at Ara- beme umiddelbart ved Handelsreiser skulde have indhentet ng disse Kundskaber, en Formodning, der muligen kunde sOge Bekræftelse ved de talrige Fund af kufiske MOnter, der endnu bestandig opgraves især paa Kysterne af det sydlige Sverrig, Oen Gulland, enkelte af de danske Oer og den preussiske Kyst. Deres geographiske Kundskaber i denne Retning beroede paa Efterretninger, samlede ved BerOring med normanniske Sofarere, hvoraf en Del op- holdt sig i det sydlige Kuropii; hvad de i Norden fundne kufiske Monter angaaer, da ere vistnok disse fra Egnene om det Sorte Hav, det Caspiske Hav og Wolga forte ved Han- delsforbindelse op i de skandinaviske Lande, hvor de muligen for en Tid have været brugte !?om gangbar M6nt. Denne Afhandling indeholder maaske en Del, der strengt taget ikke vedkommer nærvssrende Tidsskrifts sædvanlige Formaal, Nordens ældre Litteratur og Historie. Yi tillade os derfor at bemærke, at da denne sammen- trængte Oversigt over Arabernes geographiske Knndskap ber oprindelig var forfattet med en anden Bestemmelse, blev det vanskeligt, især da kun en ringe Del Læsere kan antages at være fortrolig med den luTtilhorende Litteratur, at udrive enkelte Stykker, der andrik Norden, af Forbindelsen med det Hele. Derfor skyldes den ærede Redact6r af dette Tidsskrift Tak for hans Beredvillige hed til at optage Arbeidet fuldstændigt, hvorved der er blevet givet Leilighed tiå at hendrage Opmærksomheden paa arabiske Skrifters Vigtighed i lignende UndersOgelser. Vi slutte nu med det Haab, at, om vi end ofte have be> gnmdet vor Fremstilling paa trykte og ikke igemtUggende Kilder, dog ogsaa Fagkyndige ville ^de ikke faa nye Oplysninger meddelte af det til vor Raadighed staaende, desvÆire ikke store Forraad paa arabiske Haandskrifter , der hore til denne Art Litteratur. 280 OM OPRINDELSEN TIL BENÆVNELSEN „KXhT- IN6AB'' ELLER ..KOLBÆGER" I DET GAMLE GARDARIKE. Ar P. A. Munch. Dbt berettes, som be^jendt, i Egile Saga, hvorledes den ædle Thorolf KreldulfBaOii, der af Kong Harald Haar- Itgre var bleven forlenet med den saakaldte ^inneferd", eller den Eneret til at kneve Skat al Finnerne og drive Handel med dem, der udgjorde et kongeligt Regale, paa sin fbrflte Skatkraver-Expedition himsides Fjeldet, sand- synligviis i Aaret 873, ogsaa stodte sammen med de saa- kaldte „KYLKiN<iAR", der fra Osten af havde taget sig til at drage om i Finmarken for at handle, eller, naar Lei- lighed dertil gaves, ogsaa at rane. men at han udspeidede deres Ferd, angreb dem, dræbte henved hundrede af dem, og tog alt det Gods, de havde samlet. Det er heller ikke ubelgendt, at Rusland eller Grardarike i en gammel Islandsk geographisk Optegnelse kaldes Xtupimoaland, Kylvingemes Land. Endvidere forekommer den sanune Be> nwnélse, kon under den nøget forslgellige Form „Kol- bæg** ( EOXBATb) i den gamle mssiske Pravda eller Sam> ling af LoYoptegnelser, der sjnes at vnre afihttede paa Kong Jaroslavs (Jarisleifs) Tider, eller omkring 1080*. Om dette Navns "Betydning og Oprindelse har der været fremsat forskjeilige Gjetninger, der dog alle have været mere eller mindre utilfredsstillende, især da man fOrst nylig er bleven opmærksom paa Identiteten af Sa- gaens Kylfingar og den rassiske Pravdas Kolbæger. Ra8> siske Oldforskere øjnes at være bleven staaende ved den Formodning, at Navnet JikXXbmil* sknlde betegne en Ind- bjgger af Staden Kolbeig^ hvilken Cyetning dog idetmindsta Evers, slgOnt han fremsntter den, finder at have lidet for sig. I Antiquités Rnsses II S. 249, hvor jeg, saavidt vides, allerforst paapegede Identiteten af ^^Kyyingar* og * Bvers, 4aa llteøt« BschI dsr Rasmi. 8. 867, 868. OH BSKÆTNBLBEN KTLFOIGAK BLLBB KOLBÆOBB. 281 Og Kolbæg\ fremsatte jeg den Formodning, at NaTnel kande staa i Sammenhimg Staden Bevals gamle Navn KoIjTvan, hvilket do^r ncppe er mere rimeligt; jeg yttrede tillige, at Navnet kunde være beslægtet med Ordet at kylfa^ stamme eller tale gebrokkent, og saaledes be- tegne dem, der talte et Blandingssprog af det egentlige Russisk, en nordgcrmanisk Dialcct, og Slavisk, altsaa de gamle Busser, der paa den Tid ved Samliv med Slaverne havde ophort at tale deres Fædrenesprog ganske reent; denne Forldaring har jeg og gjentaget i det norske Folks Historie Iste Deels L B. S. 487. KyHg er dog en anden Forklaringsmaade fidden mig ind, der forekommer mig at vaare langt mere tilfredsstillende. Inden jeg fremsætter denne, torde det dog ikke være overflodigt, nærmere at godtgjore Identiteten af Kylfingr og Kolhæg\ At ^^Kyljingr* ligesom alle Ord paa -ingr^ er afledet, at Roden er KULF eller KOLF. hvor Vo- calen. formedelst det efterfolgende I, er omlydt til Y, sees ved forste Ojekast. Saaledes dannes ogsaa af Navnet HoU det afledede hyltingr (Indbyggerne af Gaarden Stafoi* hoU paa Island kaldes t Ex. SUfiiyUingar) , af horn dannes ^frningr og at ingr éller Ungr altid fordrer Om* ^ af Bodvooalen, hvor denne er modtagelig derfor, viser sig noksom af Former som hXendmgr af idand (o, oml. til «), Swrtxngr af Svairtr^ YrmUngr af Omtf haringr af hér o. 8. T. I den sBldre Bnneskrif^, hvor Omlyd, som bekjendt, ikke antydes, men Bodvocalen altid bliver iifor^ andret, skulde Kylfingr saaledes skrives Kl^^^li>K/k, eller, da Nasallyden ng i Regelen udtrykkes ved Y alene, rettere rhhKIKÅ, KVLFIKr. Da man nu ogsaa i ældre Haand- skrifter finder If efter en Vocal skrevet /6, som bjcUbi ved Siden af bjdlji, kålbr ved Siden af kål/r, og der lige- ledes findes Ezempler paa det samme i Runeskrift, hvoraf man maa tlntte, at Udtalen af og o^, olf og M omtrent har vseret eenslydende, knnde man ogsaa skrive rhMIKA, KVLBIKr, eller EgUnngr, og nnder den ikke 232 OH BEMÆVKELSEM KTLFIN6AB ELLE& KOLBÆ6EB. nsondaynlige Forudaætamg, at Omlyden endnu ikke var brugelig: saa langt tilbage i Tiden ^ som i det 9de eller 10de Aarhnndrede, maatte man istedetfbr Kylbmgr éknve KuUnngr eller Kolhmgrf hvor man saaledes ligefrem bavdø den fbrate Stavelse af den raseiske Form. Hvad sidate Stavelse af denne, -ATb, ndtalt €Bff*^ egentl. tag* angaar, da er det tilstrskkeligt beviiat tt£ Kunik og andre, at den staar istedetfor den germaniske Lyd ing, hvilken Slaverne ej kunde udtrykke; man finder eaaledes opsaa Schelæg' " istedetfor Skillhig'\ og det bekjendte Bap/irb, Varæa eller Variag' istedetfor „Væring''. Denne Form ^^Varæg' bliver her ogsaa oplysende derved, at den viser, hvorledeB Slaverne i at gjengive deslige omlydte Ord netop ingen Hensyn toge til Omlyden. men anvendte den nomlydte Bodvocal, enten nu fordi deres Chganer ^ knnde op&tte Omlyden, eller, hvad der maaskee er det sandsynligste, fordi Omlyden ^ brugtes i den russisk-germa- niske Dialect Ordet Væringr af vér^ Eedsforbund, skulde saaledes uomlydt, i Runer, skrives IVMCIKJ^ VABIKr, og denne Form svarer paa samme Maade til Var(pg\ Bom Kvliimj r til Kolbæg*^. Endnu nærmere kommer man den russisk-jsluviske Form ved at anvende Brj'dningsformen I-I" (IA), der i Kuneskrift ofte staar for | eller +, hvor- ved man aitsaa faar KI\ril+KA (KVLBIAKr). Gjennemlæser man nu det Far Steder i den russiske Ftmvda, hvor Kylfingeme eller Kolbægerne omtales, saa seer man, at de sattes ved Siden af og omtales under * Endnu et Excmpcl paa, hvorledes de p iile rus^isk«^ Navn- formcr, ved »j at optage Omlyden, faa en mærkelig Lighed med Formerne i Runeskriften, frembyder det bekjendte Navn Rurik. Det •Tarer til Sagaemet Hroerekr, hTor Hrai er en Omlydafoim af Bxéi nwn da Rnneskriften hverkea kjcoder Omlyd, eUsr tkjelner mdlem • og «, lige8<wi den, f6rend den fik det punkterede f til at belegne E» bdler ikke slgélnede mdlem B og I, men til begge snvendte I, bUver Raneformen for Hværekr saaledes :|:|^hl^|KAt HBVRIKr, hvoraf Slaverne kon bave udeladt den for dmrea Ovgaiwr nmnUfe B^nddiee-Asjiiration, moU Endelaea. OU, BSBiSyNSLSSir KYLFINGAB BLLEB KOLBÆGBB. 233 wmme Kstogori øom ViBsringenu, Db n« disse, som be* Igendt, daimed€ et eget Liyysigtsoorps ved det russiske, SBaTélsom ved det hyissiitiBske Hof, &ar man Indtrykket «l, at KyMngeme ogsaa have indtaget en lignende Stil- ling, og at Namet ikke betegner et heelt Folk eller en Klasse af Folket, som man hidtil har antaget, men snarere et eget Corps. Man kan Iicr ikke indvende, at Benæv- nelsen Væinng ^ Varæg af Slaverne oftere brugtes til at betegne Skandinaviens Indbyggere i Almindelighed, og at Araberne antoge den (warenk) som en staaende Betegnelse for disse. Thi dette var dog kun en afledet Brug, fordi Vfs- ringecorpset altid recruteredes fra Egnene hiinsides Oster- sOen; og da Artiklerne i den russiske Pravda handler om Frivilegier, tilstaaede Vnringer og Kylfinger, er det aaben- bart, at disse Privilegier dog ikke kunne vare dem tilr staaede i Egenskab af Fremmede, men blot i Egensksb af et Sttr^ent Corps, der begunstigedes for at støtte Kongen og overholde Orden. Artikel 10 i Jaroslavs Pravda lyder i Oversættelse omtrent saalede.s: „Hvis en Mand stoder til en anden eller drager ham til sig i vred Hu, bode ham tre Grivner, dersom denne har Vidner derpaa, men er det en Væring eller Kylling, da kommer det kun an paa bans Eed". Artiklen er forsaavidt noget dnnkel, som man ikke godt kan see, om det er den Fornnrmede, eller Fomaenneren, hvis Eed er tilstnskk^ lig; men saa meget seer man dog, at en Værings eller Kylfings Eed skulde v«re nok, hvor andre behOvede Vid- ner. Ja da det Midog er sandsynligt, at man her har trøikt sig Vssringens eller Kylfingens Eed tilstrækkelig i begge Tilfælde, folger heraf, at han, som Fornærmer, ved sin blotte Eed kunde gjure den Fornærmedes Sigtelse til intet, om denne end kunde f5rc Vidner. Dette er altsaa det samme Lovbud, eller rettere den samme Poiitiforan- staitning, som man i Norge efter Kong Olaf den Helliges Fald tog den danske Regjcring saa ilde op, og som man betegnede paa den odiOse Maade ^t een dansk Mauds 234 OU KYLFIMGAR ULLEB KOLBÆGER. Vidnesbyrd skulde kunne fielde ti Nordmænds". Thi hvis man skulde tage dette i den bogstavelige Betydning af de Ord, knenket Nationalstolthed har lagt de ftrste Sagnfortnllere i Munden f maatte den danske ll^ering have begaaet en fuldkommen Afsindigbed; her kan der ikke sigtes til Vid- nesbyrd i Oivilproeesser., men alene til Udsagn i Slags- maalstilfælde, da det nemlig gjaldt at sikkrc den danske Livvagt eller Troppestyrke, som Kongen og Hoffet nOd- vcndigviis maatte omgive sig med og som umuligt kunde undgaa at blive upopulær, mod ethvert Udbrud af Folke- hobow Uviilie, saaledes at naar en dansk Krigsmand kom i Klammeri med en af Landets Indbyggere, hiins blotte Eed skulde gjelde imod alle de, i de fleste Tiifeelde na> turligviis yderst partiske, Vidner, som denne kunde op- stille, omtrent som naar Politinuends eller Grensd'armers Udsagn tillaBgges større Vagt, end de Individers, blandt hvilke de skulle holde Orden. Det er heller ikke Inke- ligt, al hiin Forrettighed Ininde gjelde mod andre end Folk af den ringere Klasse, eller kom danske Han- delsmænd og andre, der ikke horte til Krigercorpset, til Gode Men man kan godt forstaa, hvorleiles en saadan, i og for sig rimelig, Bestemmelse kunde blive opfattet og fremstillet i det odiose Lys. hvorunder den fremtræder i Sagaerne. Rigtigt forstaaet a%iver den en fortrinlig Parallel til Artiklen i den russiske Pravda. Denne har ogsaa endnu en Artikel,^ hvor Veringer og Kylfinger nfsvnes, nendig den Ilte, der handler om naar en Tnd lober bort. Da den er noget dunkel, anfbrer jeg den ikke her, men ogsaa af deu seer man saa meget, at en Vssrings eller Kylftngs Udsagn sattes over andres. Heraf maa det nu saaledes antages godtgjort, at Navnet „Kylfing" egentlig pj betegnede et Folk, men der- imod et Corps eller <'u AlVli'lini; Kriger", og den Maade, bvorpaa Navnet forekommer i Egils Saga. bestyrker denne Forklaring. Thi det rimelige bliver jo visselig, at deKyl- * finger, Thorolf mOdte, vare sendte til Finmarken af den Otf BBNÆTMBLSSir KTIiVINOAB BIÆBB KOLBÆOBB. 285 rnssiske Konge i samme Egenskab, som han og hans Mænd vare sendte af åen norske, eller at de gjennem- streifede Fiiiiiirtiken som Skatkrævere; det .er nemlig en bekjeiidt Sag, at af Nornadeslainmerne i de store finske Odemarker ansaa baade Nordmændene o<5 Russerne sig berettigede til at kræve Skat, der i de fleste Tilfælde endog udpressedes i Form af Ran. Naar der staar at Thorolf og hans Mænd dræbte af dem benved 100, da beliover dette heller ikke at betyde, at allesammen vare Eylfinger, naar kun Anfftreme hOrte til disse. Thorolf havde en Skare af 90 Mænd, men knn han selv og nogle &a andre af disse vare kongelige Hirdmænd; aU^vel maatte man, om E7I- fingemes Ferd skulde beskrives, og disse havde sejret, have udtrykt sig saaledes: „de mOdte den norske Konges Hirdmænd, overvandt dem og dræbte 60, 70 Mand". At Benævnelsen Kylfingaland etsteds bruges til at betegne Rusland, medforer ikke at ,,Kylfingar" er et Folkenavn anderledes end ^Væringer", saaledes som vi bave seet dette anvendt; man seer kun deraf, at Kyliinge-Corpset bar været særegent og charakteristisk for det ældre Gardarike. Naar man nu saaledes ved Navnet Ktfl/mgr maa lade enhver Tanke om egentlig Folkebenævnelse ud af Betragtning, bortfiedder da og hiin Forklaring af laflfa*\ at tale om Udledningen fra Kofyvan, Derimod maa man undersOge, om ikke et Ord som kolfr eller hå^ kan indeholde nogen Hentydning paa Eylfingemes Stilling, ligesom var paa Væringernes. Her frembyder sig nu den merkelige Omstændigbcd, at det sammensatte hjnkolfr bruges i Sagaerne om Kongernes Hoflioldning. Der staar saiilcdes i Ilåk. Håkonss. Saga Cap. 194, at Kongen og Hertug Skule under deres Opbold tilsammen i Oslo 1238, havde hver sin l^f&kå^^ skjOudt de dog sædvanligviis drak tilsammen om Aftenou. I Sturlungasaga V, 11 fortælles der ligeledes om Islændingerne Jon Murtes og Gissur Thorvaldssiins Ophold ved Kong Haakons Hof om Yintren 1280 — SI, at de om Jiden vare i ^Jijtikolf' (som her 2å6 OM BBVÆT1IBL8EK KTLFIMOAB BLLBB KOLBMQESU •kriTei l^fikålb) i Kong^gaorden, og en Aften kom megiet bealjeiikede or l^dkéUmtåm (der staar urigtigt i Udgaveii f^tShUbino)^ hvilket gav Anledning til et Slagsmaal, hvori Jon blev dødeligt saaret. Disse ere, saavidt videa, de eneste Steder i den saldre LIteratnr, hvor Ordet flnre- kommer. Nutildags hmges det paa Island mest i Betyd- ning af Drikkeselskab , Klul): mon at denne Betydning neppe er den oprindelige, synes man at maatte slutte saavel af hine anfiirte Steder, som af det forste Sammen- sætningsled hjuf der coUectiirt betegner Huusfulky angl. Mw. Imidlertid er det her igjen merkeligt, nt det engelske dubt hvoraf vi have laant Benævnelsen „Klub", ej alene i sin afledede Betydning svarer til det nuværende islandske hgfShd^^ men ogsaa i sin oprindelige Betydning af <fE3ubbe^, ^dlve", ganske svarer til kålfir^ eller rettere sagt, at det engelske dub^ vort JKoh** er eet og samme oldgerma^ niske Ord, hiint i drø angliske, dette i den nordidce Form. Da det nu i Sammensætningen hjtikolfr egentlig er Ledet hju, der uivcr Betydninjjen af ^Jluiispersonalc", bliver der for det usammensatte kulji' alene Begrebet ora „Kammeratsamfnnd", ,,Staldbroderskab" tilbaire, eller med andre Ord, koljr har ganske været brugt som den til- svarende engelse Form cluby oprindeligt i Betydningen ^olv", ^^Kdlle", siden i Betydning Eammeratlag, Gilde; og Medlemmerne af et saadant Gilde, i England kaldte dubbiaiBf maatte hos os ligefrem hede KyJfingar* Ligesom nu Gardékongen og Mjkl^gaardskeiseren havde hver sin Garde af VMn^sr, d. e. Eedsforhondne, ligesaavél er det tænkeligt at den Iftrste ved Siden af disse, eller endog tidligere — thi om Væringer er der ikke Tale forend i Vladimirs Tid — har haft et Corps, der samlet kaldtes kdlfr eller Klubben, og hvi<= Medlemmer kaldtes Kylfhigar, d. e. e|ientlig ^^Klubmedleiuinerne". Hvo veed ellers om ikke denne Benævnelse kan staa i nogen Forbindelse med det russiske Biges Stiftelse, nemlig saaledes, at de Eri- gere fra Skandinavien, der ifdlge de gamle Annalen OH BENÆTNELSEN KYLFIN6AB ELLEK KOLBÆOEB. 237 Vidnesbyrd skulle hav« T»ret indkaldte for at staa Rus* øerne bi mod Slaverne, og hvis Høvdinger Rurik, Sineus og TruTor (BOrik, Sigojnt og Thonrard) skulle have stiftet tre Kongeriger, netop have udgjort et saadant Krigerforbund, kaldet hålfr^ der fremdeles vedvarede, idetmindste af Navn, ogsaa efterat Vladimir havde vsn^t nOdt til at tage Væringer i sm Tjeneste? Dette vilde allef^ bedst kunne forklare, hvorledes vore Forfædre kunde kalde Rusland Kylfingernes . d. e. KlubbrOdrenes, Lags- mændenes, Liind. I Joinsvikingesarnfundet have vi et fuldkomment Sidestykke, kun med den Forskjel, at de ikke stiftede noget Rige, som under den her antagne Forudsætning Kyl vingerne. Det skulde ellers være af Interesse at anstille nærmere Undersligelser om alle deslige Krigersamfund, der i Vi- kingetiden synes at have bestaaet i Norden, og hvis Fois maal synes deels at have yaaret, at Medlemmerne i Fællesskab skulde yudfOre stOrre Krigsforetagender, deels ogsaa, og maaskee fornemmelig, at danne Condottiere* Bander, der mod Betaling lode sig bruge i krigsfdrende Fyrsters Tjeneste. Adam af Bremen omtaler saaledes Ashnandene (Ascomanni); Jotmvikingeme lode sig under Thorkel hoje leje eller „thinge" forst af Ædhelred , siden af Knut, og kaldtes i denne Egenskab Thingmænd; deres strenge Love (wXirlQg) optoges siden af Knut og hans £fterfdlgere som Love for deres Hird, der betragtede sig som en Fortsættelse eller C^nopliveise af Thingmannalidet. VcarimgerM i Myklegaard, vel og i Holmgård, dannede et lig- nende Forbund; og den store Vikingeskare, der ^gentUg op- stod i SOndeijylland, men under forslgellige Høvdinger, for- nemmelig Sigfred, Grodfred, og endelig Gang^-Bolf hedede Nordfrankrig, indtil den endelig satte sig fost i Nord- mandic, synes ligeledes at have dannet et afsluttet Krigersam- fund, hvis Medlemmer, efter de forste Stiftere kaldtes Aord- manner (maaskee o^ Vcstfoldinger) skjont Nordmændene tilsidst kun synes at have udgjort den mindste Deel dera£ 238 BRUDSTYKKER AF DEN ISLANDSKE ELUCI- DAmUS I Otkbaættblse af Maomus Eiri&øson. FORORD Eluozdabius eller Elnddarinm (ogsaa kaldet Lneid — ), er oprindelig skreven paa Latin i 8 BOger (hroraf den forste indeholder 33, den anden 81, den tredie 31 Ca> pitler), og blev tidligere tillagt forsk] clb'gc — hyppigst Anselm, tilligemed hvis Skrifter den oirsaa flere Gange er udgiven — men skal i Virkeligheden være forfattet af Honorius Augustodunensis , der levede i den forste Halv- deel af det 12tc Aarhundrede. Den haves deels oversat, deels omarbeidet paa fors)^*ellige Sprog. See C. J. Brandts Indledning tU hans Udgave af den danske Laddarios, Kbh. 1849. 8w — Følgende Fragmealer, som her findes i en dansk OverssBttélse, hOre til en old-islandsk Ovsr- sattélse af Originalen og synes at vnre det Eneste, der er tilovers af samme. Forholdet imellem den latinske Original og den islandske Oversættelse er for stOrste Delen temmelig fi'it, navnlig udelades ofte noget, hvor Oversætteren har fundet sin Original for vidtloftig; paa nogle Steder har han misforstaaet Originalen eller havt en slet Text at holde sig til, medens Texten derimod, paa enkelte Steder har været bedre, end den finde? i Ud- gaven: Anselmi Opera, Lntetiæ Paristorum MDCCXXI, å»L S. 457^7. Øen islandske Oversarttelse (Originalen til den nn> varende danske) findes: A, i AM Qvart. 674 A., en af de ældste is- landske SkindbOger, sikkert ikke yngre end fra Begyn* * De Bemærkninger, som her foradskikkes selve OverstettelMa, øre hovedsaglig et Uddrag af Prof. K. Gislasons Indledning til hans paatænktc Udgave af de opbevarede Brudstykker af den old-islandake OverMBttelae af filucidarios. BBUDfiTTKXEB Al' ELUCIDA&IUS. 23i) delsen af det 13de Aarhundrede. Den er beskreven og FlrOver deraf meddeelte i Konr. Gislasons Fnimi»artar Islenskrar tdogu (Ebh. 1846, 8. Fortalen, S.LXXzyn — ^zoiii, og bestaaer af 88 ømaa Ootav-Blade, med 17 Linier m^et stor Skrift paa Siden. Disse 88 Blade danne ikke en uafbrudt fortlObende Oversættelse, men indeholde 4 Brudstykker. Ted ndiagtig at sammenligne denne Skind- bog med den latinske Original i Pariser-Udgaven af An- selmi Opera 1721 kommer man til det Resultat, at der her mangler iienved ^/a af Skriftet, da Membranen, hvis den nogensinde har været fuldstændig, maa have bestaaet af omtrent 93 (i Stedet for 38) Blade. B, i AM Qvart 675, en Skindbog, der bestaaer af 16 Blade i temmelig storOctav, med 23 til 31 Linier paa Siden og om&tter henimod ^/s af Eluddarius, nemlig fra Begyndelsen til noget over Midten af 2den Bogs Cap. 20. Denne Skindbog maa vistnok henføres til den sidste Halvdeel af det 18de Aarhundrede og, uagtet en Deel Besynderligheder (som t Ex. den enkeltviis fore- kommende Sammenblanding af Indicativ og Conjunctiv), antages at være skreven i Island, hvorhen ogsaa de faa, rigtignok temmelig nye Marginalier vise. C, i AM fol. 238, Brudstykkerne 20-22, tre usammenhængende Blade, der ere skrevne i Island, uden Tvivl i den fdrste Halvdeel af det 15de Aarhundrede, og som alle have hdi*t til een Bog, hvori den hele jBlnci* darina maa have optaget omtrent 20 Blade. Nervisrende danske Oversættelse forholder sig saa* ledes til de tre ovennævnte Brudstykker: at A, som det iddste, er heelt oversat, og at B har leveret Udfyldnmg tU Lacuneme i, samt Fortsættelsen af A. Endelig til- fOies Oversættelsen af Brudstykkerne C. Overf-ætteren har i den danske Oversættelse sdgt at gjengive Originalen med den storst mulige N5iagtighed; kun bemærkes, at de Ord, som findes i Parenthes ( ), ere, for en 8t6rre Tydeligheds Skyld, tilfbiede som nm?- 240 BBUDSTTKKEB AF SLUCXDABIUS. mere Forklaring. Men skjAndt de ikke ligefrem findes i den islandske Tezt, maae de dog aneeea Aom medhenhOrende fil den Mening, der Indeholdes i de tilsvarende korte og concise islandske Sætninger. De Ord eller Sætninger de1^ imod, som paa nogle faa Steder i de til A hørende S^^er findes i Klammer [ ] , ere tagne af B, da A's Test paa disse Steder Tar nleselig elkw defeet BLUCIDAKroS. Ofte blev jeg af mine Meddisciple anmodet om at besvare nogle vanskelige Spdrgsmaal, og syntes det mig ikke passende at nægte dem deres Onske, Især fordi jeg frygtede for at blive fordomt, dersom j^, ved at tie, nedgravede i Jorden det Pund, som Gad hayde hetroei mig, thi Gnd tager Rigdomme fra den, som ene tU nyde dem og forholde de Trængende dem. Men i den Hensigt skrey og udgav jeg denne Bog,' at dette mit Ar- belde skolde bliye til Gavn, ikke blot for dem, der leye i Nutiden, men ogsaa for Efterkommerne. Men hver den, som læser denne Bog, bede for mig! Denne Bog kalder jeg elucidauium, som betyder Belysning (For- klaring), fordi i den belyses nogle morke Ting. Men i den Hensigt fortaug jeg mit Navn, at Avind ikke skulde bevæge ulydige Mennesker til at forkaste et nyttigt Ar> beide. Men den, som lasser denne Bog, bede, at det Nayn Uiyer indskreyet i Liyets Bog i Himmelen I Men dette Arbeides Gnmdyold skal yære bygget paa en Klippe, det er Christos, og hele Bygningen støttet med fire Soller. Den f&rste SOile opreises yed Firophetemes Autoritet, den anden støttes yed Apostlenes Værdighed, den tredie ved (Kirke-)Fædrenes Viisdom, men den fjerde befæstes ved (Kirke-)Lærerncs vise Omsorg. Men hele denne Bog er gjort (affattet) under Form af Samtale mellem To, det er, en spOrgende Discipel og en svarende Lærer. Denne Bog hedder sluoidaiuus. BXDDSTTXKBB AF BLUOIDABinS. 2él Jeg bedør dig, herlige Lærer, at da syarer paa det, hvorom jeg spOrgcr dig til den hellige Christenheda Garn. Læi'eren: Det vil jef? gj*^re, dersom Gud giver mig Kraft dertil, og vil dette Aibeide ikke falde mig besvær- ligt (d. e. ikke blive mig ubehageligt). Discipelen: Det siges, at ingen vecd, hvad Gud er, men os synes utilbørligt, ikke at vide, hvad (det er) vi dyrke. Derfor skal det være Begyndelsen paa denne Samtale, at du siger mig fOrst, hvad Gud er. JU: Gud er en aandelig Ild, saavidt man kan for^ ataae, eaa Ijs og nndsigelig i SlgOnhed og Herlighed, at Englene, som ere syv Gange s^Onnere end Solen, lyste bestandig at see ham og glædes red hans SlgOnhed« D,: Hvorledes er een Gud i Treenighed (Trehed)? Lu: Saaledes, som dn seer Treem'ghed (Trehed) i Solen, det er, Ild og Varine og Lys. Disse Ting ere saa uadskillelige, at ingen (af dem) kan adskilles fra de andre i Solen , saaledes som Gud er uadskillelig i Tre- enighed (Trehed). Faderen er i Ildens VsBsen, men SOnnen i Lyset, men den hellige Aand i Varmen* D.: Hvorfor kaldes Gud Fader? Xr.; Fordi han er Ophav til alt og af ham ere alle Ting skabte, men hans Viisdom kaldes hans SOn. D,: Hyorfor (kaldes han) SOn? L,: Fordi han er saaledes avlet af Faderen som Lyset af Solen; men begges Kjærlighed kaldes Helljg Aand. D,: Hvorfor Hellig Aand? L.: Fordi den udgaaer af begge evindelig saaledes som Aanden udblæses af Munden. Den Ki-aft hos Gud- dommen, som skabte alle Ting, kaldes Fader; men den, som vedligeholder og slyrer alt, forat det ikke skal for- gaae, kaldes Sdn, men den, som forslgdnner og levende- gjOr alt ved sin Faavirken, kaldes Hellig Aand. Af Fa- deren ere alle Ting og ved SOnnen alle Ting, og i den hellige Aand alle Ting- 1857. (16) 248 BBCDSTTXKIB ÅT SLV0IDABIU6. Dm: HTifl Gud kaldes Herliglied og Naade, hvoifor hedder ban (da) Fader hellere end Moder? L,: Fordi at en Fader er Begyndelsen til al Avlen, saaledes som alle Thigs OphaT er af Gnd. D.: Dersom S onnen kaldes Kraft og Viisdom, hvor- for hedder han da hellere Scm end Datter? L,: Fordi en SOn ligner Faderen mere end en Datter. D.: Hvor boer Gud? X..* Overalt er hans Bige, men dog er hans Ynsen i Forstandens HimmeL i>.: Hrad er Forstands-Himmel? L»: Der ere tre Himle, een legemlig, som vi kunne see, den anden aandélig, hyor der boe aandelige Vissener, det er Englene. Den tre^e er Forstands-Himmelen, hvor den hellige Treenighed boer, og de hellige Engle knnne der see Gud. D.: Hvorledes siges Gud at være heel paa alle Steder og bestandig tillige lieel paa eet Sted? £/.: Paa alle Steder siges Gud at være heel, fordi han er lige mægtig paa alle Steder, lige stor (mægtig) i Helvede som i Himmerige. Heel siges han at være, fordi han styrer alle paa eengang i Ost og i Vest. Stedse synes han at være alle Stoder, fordi han stjrer alt i lige Grad paa enhver Tid. Paa intet Sted siges han at Tttre, fbrdi han er nlegeml^, og intet legemligt Sted kan om- &tte Gud; men han omiistter Mie Ting, og i ham leve og ere vi, B.: Veed Gud alt? Tj.: Han forudseer alle Ting, de forbigangne og tTI- kommende ligesaavel som de nærværende, og vidste han, fdrend han skabte denne Verden, alle Engles og Menne- skers Navne og Sæder, og Villie og Ord og Gjeminger og Tanker. D.: Skulle vi antage, at Gnd levede et eensomt IdT, inden han skabte Verden? f BBX7DBTTKXBB AF BLVCIDABItJS. Zw? Der øtaaer skrøyett Det som Mev gjort (sdmbt), var Liv i ham selv. Ved disse Ord forklares (udtrykkes), at hele Skabningen, som fOrst senere, da den var skabt, blev synlig for Skabningen selv, var stedse synlig i Guds Forudbestemmelse ; saaledcs som den Bygmester, der vil opfOre et Huus, «eer forst, hvorledes han vil gjdre enhver Deel (deraf), og siden reiser den Bygning sig i Gjei^ aiogen (Virkeligheden), som fdr stod £erdig i Bygmesterens ForestiUing. Derfor siges Ond ikke at irnre fomd for am Skabning i Tid, men i Vnrdighed. 2>. .* Hvilken Grrond var der til, at Verden blev skabt? L,: Gnds Grodhed, forat de (Væsener) skolde være til, som han kunde vise sin Miskundhed. D,: Hvorledes blev Verden skabt? JL»: Gud selv talede og strax vare alle Ting skabte. D.: Udtalte Gud det med Ord? L.: Da talede Gud Ord, der han skabte alle Ting ved Sdnnen, som kaldes Faderens Ord, som skrevet staaer: f^t gjorde du i Guds Viisdom". D.: Tog det ham nogen Tid at skabe, eller skabte han alt i et Nu? Im: i et Qjeblik skabte han alt paa eengang, som skrevet staaer: ffHan, som lever evindelig, skabte alle Ting paa engang" (Sirach. 18, 1.). Men han adskilte alle Ting i Dele paa sex Dage, Elementerne paa tre Dage, men andre Ting, som ere indenfor Elementerne, i tre Dage. Den forsto Dag skabte han Evighedens Dag, det er, aandeligt Lys og alle aandelige Skabninger. Den anden Dag skabte han den Himmel, som adskiller den legemlige Skabning fra den aandelige. Men den tredje Dag (skabte han) SOen Og Lan^iorden. Den Qerde Dag skabte han den timelige Dag, det er, Sol og Maane og S^emer paa det Øverste Element, det er, paa Himmelen. Den femte Dag skabte han Fugle og Fiske, og satte Fuig^e i Lofteo, men Fiskene i Vandet Den sjette 244 B&DDSTTXKES AF BLUCIDABIUB. Dag skabte han Dyr og Menneake af det nederste Ele- ment, det er, af Jord. Sjender Skabningen Ond? L,: Intet skabte Ond nden at det Igender ham; thi liylOse Ting ere (vel) dOde og nfornnftige for os, men alle Ting leve for Ond og kjende deres Skaber. Him- melen kjender ham^ thi den dreier sig stedse efter hans Bud, som skrevet staaer : ^.Gud gjorde Himle med For- stand". Sol og Maane og Stjerner kjende Gud, fordi de fastholde deres Lobe -Baner efter hans Villie Jorden kjender ham, fordi den giver Afgrdde og Urter paa sin Tid. Floderne kjende ham, thi de vende stedse tilbage til de Steder, hvorfra de udgaae. S6en og Vindene kjende Gnd, thi de Isegge og paa hans Bnd. De D6de igende ham, thi de Btaae op ilSlge hans VUlie. Helvede Ikender ham, thi det gjengiyer, som han befider, dem som det slugte. Alle Djr Igende Gnd, dii de holde de Love, s<mi han gav dem. />.: Forklar alt dette nsBrmere. L.: Gud den almægtige Konge, gjorde sig forst en Hal af fuldendt Glands, som han kaldte Himlens Rige; siden gjorde han et Fængsel, det er denne Verden, men i dette Fængsel satte han Dodens Grav, det er Helvede. Til (at bevogte) sin Hal bestemte han et vist Antal ud- valgte Krigere, hvilket Antal det var nodvendigt at fylde og ikke tilladt at overskride. Men dette Antal valgte han af Mennesker og Engle, og dedte det i ti Skarer, ni (Skarer) af Engle, men den tiende af Mennesker. 2).; Hvorfor ni Skaro* Engle? L.: Fordi 9 ere 8 Gkmge 3, det er trefoldig Tre* enighed. J},: Hvorfor een Skare Mennesker? X.: Forat een Gud kan blive æret i Treenighed og Treeniglied i Enighed af Engle og Mennesker. D,: Hvorfor vilde han ikke fylde det hele Antal med Engle? BBUDSTTKKSB AF XLUCIDABIUØ. S45 L»: Gud gjorde trende HoTed-Skftbnfiig6r, den ene eandelig, men den anden legemlig, og vflde han prisea af begge, af den aandelige, det er af Engle, og af den legem- lige, det er af Mennesker. DmZ Naar bleve Englene skabte? Tj.: Dengang Gud sagde: Vorde Lys". D.: Talede Gud disse Ord? JU: Ikke talede han (disse Ord), men derved be- tegnes for os deres Naturs Fortrinlighed, idet de kaldes Ljs. D,i Hvorledes er Englenes Nator? L,: Aandelig Ud, som skrevet staaer: ^Den som dannede Englene af Ildslner*' (jfr. Fh. 104, 4.). D.: Have Englene Navne? L.: Saa stor er Englenes Indsigt, at de behOve ikke Navne. D.: Michael, Gabriel, Raphael, er det ikke Navne paa Engle? L. : (De ere) snarere Tilnavne, som Menneskene have givet dem ifolge en V aBsensbeskaffenhed , saaledes som den f(>rste Engel fik Navn af en Begivrahed, og blev kaldt Satael, det er Guds Modstander. Hvorfor var han Guds Modstander? JL: Da han saae, at han overgik alle Englene i Herlighed og S^Anhed, saa forsmaaede han det Hele og vilde vaere Gud lig eller større (end Gud). Hvorledes (Gnd) lig eller større (end Gud)? Z/.; Han vilde fravriste Gud en storre Værdighed, end Gud gav ham, (den nemlig, at herske over andre med Vold). D.: Hvad skete da? L,: Han blev jaget bort af Kongens Hal og sat i Fængsel, og han, som fOrst var den slgOnneste, blev nn den hsBsligste, han, som ftr var prydet med al Ære, blev (nu) berøvet al Ære. I>.: Vidste han sit Fald forad? 846 BBU08T7XKXB AF JULUGIOABIUS. X.: / Aldeles ikke. 2>.: Hvorloiige var han i Hiininelen? L.: Ikke en heel Stmid, thi han forvildede sig, saa- snart han var bleven skabt og forlod det Sande. D.: Hvorfor var han der ikke lenger? L.: Fordi han ikke maatte nyde af den himmelske Sodme, thi han vendte sig, saasnart han var bleven skabt, bort fra det sande Lys, og opfyldtes med Ondskab. D.: Hvori forsyndede de andre Engle sig? L.: Deri, at de vare enige med ham i hans Hov- mod, og troede at skulle blive hoiere end andre Engle, dersom han formaaede mere end Gud. D,: Hvorledes gik det dem? L,z De bleve jagede bort tilligemed ham, nogle nedkastede i Helvedes Dyb, men nogle (hensatte) i Mær- kets Luft, hvor de dog ndstaae Fine, ligesom de, der • brande i Helvede. D.: Hvorfor (bleve de) ikke alle (nedølTrtede) i Helvede ? L,: Forat de kunne prove gode og onde Mennesker i deres Fristelse, sna at de Hellige derved kunne blive værdige til Herlighed, men de Onde til evige Pinsler. D.: Hvorfor vendte de (faldne Engle) ikke tilbage? L.: De , kunde ikke, thi ingen hjalp dem til Op- reisning, ligesom ingen lokkede dem til Fald. Derfor bleve de efter For^eneste berøvede al god YiUie, fordi at de valgte sig selv det Onde, og kunne de ikke vende tObage, fordi de aldrig ville det Gode. 2>.; Hvorfor forløste Christns dem da ikke ligesom Mennedcene? X.r Englene bleve alle skabte paa eengang, ikke af een Engel, saaledes som Menneskene ere avlede af een Mand. Engle ere udodelige, og kunde de ikke blive forlflste paa Grund af, at Gud vilde ikke modtage andet end Ddden til Forlosning, og han forlOste iltke Engle, BBUPsmnB AV sLuoioABiua. 247 fordi han ikke kunde dde i Englenatoren (d* ^ som En- gel), om ban end havde paataget tig øamme. D,: HTorfor akabte 6nd dem ikke saaledea, at da ikke knnde synde? L.Z Paa Grand af Retfierdighed^ paa det at de • kunde modtage Lon efter deres Værdighed. Dersom de vare blevne skabte saaledes, at de ikke kunde synde, da kunde de ikke liave Fortjeneste hos (i deres Forhold til) Gud, thi da vilde de have gjort det Gode ligesom tvungne. Men han gav dem Frihed, paa det at de maatte kunne og ville vælge det Gode, og htor de Talgte det Gode, ifolge Retfærdighed modtage den LOn: at de aldrig mere knnde eynde. JD.: Hvorfor skabte Gnd de Engle, som han fornd vidste vilde blive onde? L,: Forat forslgønne sin Gjeraing, tbi en hvid eller rdd Farve bliver lysere (tager sig bedre nd), naar en sort blivur malet ved Siden deraf, og saaledes blive ogsaa de Rctfasrdige herligere ved deres Modsætning til de Onde. D.: Hvorfor skabte Gud da ikke andre Engle i deres Sted? L.: Andre Engle bnrde ikke komme i deres Sted, medmindre de vare saadanne, som disse (vilde have varet), dersom de vare blevne bestaaende (i Sandheden) uden at see de Syndiges Pine, men det knnde ikke iinde Sted, thi disse fiildt i Pinsler, saasnart de syndede. D,: Vide Djævlene alle Ting? I/.: Ved deres Engle -Natnr vide de meget, men ikke alt, og i samme Forhold, som deres Natur er mere klarsynet end Menneskenes, i samme Forhold ere de ogsaa i alle Rænker listigere end Mennesker. Men kun saadanne tilkommende Ting vide de, som de, ifolge Sand- synlighed, udlede af de forbigangne Ting, eller (saadanne) som Gnd tillader dem at vide. Men ingen fender Men- 248 B&UDSTTKKBK AF SLU0IDABIU8. neskenes Tanker undtagen Gad alene, og de, eom han aabenbarer dcin. D.: Hvorfor skalle mævlene ikke vide de onde Tanker, da de dog ofte betragtes som gjort Gjeming? X.; De hæslige Billeder, som de kaste ind i Men- neskenes Sjæl, kanne de see skabes i Tanken, thi etslags Synde -Mdrke fbrdnnkler strax Sjælens Lys, men de see ikke de Kræfters Aasyii , som Gud sender i Menneskenes Sjæle, thi de kunne ligesaalidt udholde Glandsen af Guds Retfærdighed, som vi kunne taale Solens Lys, thi de vilde ikke friste de Hellige, dersom de vidste, at de selv kande overvindes. D.: Formaao de alt, hvad de ville? L.: (Intet Godt) formaae eller ville de, men de ville hvadsomhelst der er Ondt, og formaae kun det, som de gode Engle lade dem formaae. D.: Hvad siger du om de gode (Enn^e)? JL: Efter* de onde Engles Fald, bleve de saaledee bes^kede, at de aldrig mere kunde synde. D.: Var hines Fald ikke Grunden til disses Be- styrkelse ? X.; Nci! men deres e^^en Fortjeneste, thi disse misbilligede, at hine valgte fig dot Onde, men selv valgte de strax det Gode, og blevc, lil Belonning derfor, strax bestyrkede af Gud og forvissede om dwea Salighed, som de før vare i Uvished om. J},: Hvorledes er Englenes Udseende? Zø,: Ligesom et Billede dannes i Voz paa et S^l, saaledes er ogsaa Gudsbilledet udtrykt i dem, idet de ere olegemligt Lys og prydede med al SlgOnhed. D>: Vide eller formaae de alt hvad de ville? Z.: Ingen Skabning er skjult for dem, thi de see alle Ting i Gud, og kunne de med Lethed gjdre alt hvad de ville. D.: Formindskedes de Helliges Tal ved de onde £ngle8 Fald. « hSLUDMTSLKER AF ELUCIDASIU8. 249 L.: Mennesket blev akabt ibrat udfylde de He&> liges TaL D.i Hroraf bier det skabt? X.: Af aandelig og legemlig Natur. D.i HTorfra var dets legemlige Katar? Z.: Af de fire Elementer, og kaldes det derfor den mindre (lille) Verden, fordi det fik KjOd af Jord, men Blod af Vand, Aande af Luft, men Varme af Ild, Dets Hoved var kugleformet i Lighed med Verdens- kuglen. Deri ere to Gine ligesom Sol og Maane paa Himmelen. I Brystet er Blæst (Aande) og Hoste ligesom Vinde og Tordener i Luften. Maven modtager Væde, ligesom SOen modtager Floder. FOdderne holde hele Legemet i^pe, ligesom Jorden baarer al Tyngde. Af him- melsk Ild har det Sjnet; men af den Overste Luft H0» ralsen, men Lugten af den nederste. Smagen af Vandet, men Hændernes FOlelse af Jorden; Benenes Haardhed af Stenene, men Lighed med Træer i Negle; Haarræzt af Græsset; men det sandser som Dyrene, thi alt dette er Menneskets legemlige Natur. D.: Hvorfra er dets aandeiige Natur? X.: Af aandelig Ild efter Guds Billede. D,: Hvorledes er Guds Billede i Mennesket? L. : Guddommen er (bestaaer) i Treenigheden, denne Form har Sljælea; thi den har Erindring (Bevidsthed) om forbigangne og tilkommende Ting, og den har Forstand paa de næmerende og synlige, og den har en Villie, hvormed den formaaer at gj^re Forsljel paa Godt og Ondt. I Gud ere alle Kræfter, saaledes kan ogsaa [^ælen nemme alle gode Ting. Og ligesom ingen Skabning kan omfatte Gud, men han omfatter alle Ting, saaledes kan heiler ingen synlig Skabning fatte Sjælen, men den kan gjennemtrænge alle synlige Ting, thi Himmelen kan ikke skjule for den dc himmelske Ting, og Jorden kan ikke siycile for den Helvedes Dyb. : Skabte Gud Mennesket ved £|jælp af Hænder ? i^iyiii^uLi by google 250 BKUDBTYKXMR Al* ELVOKDAXtVB. lut Nei, men alene ved sit Bud; men dets Naturs SkrObelighed betegnes derved, at det éigea at være skabt med Hænder af Jord. D.i Uyorfor skabte Gud Mennesket al' et saa uBBélt Stof? Jj,i TilYanære for Djævelen, paa det ut han maatte økamme sig, naar det jordiske og skrObelige Menneske kom til den Herlighed, hvorfra han (EjsBvelen) bley bort- dreven Ibrmedeløt Hovmod« D«: Hvoraf fik Adam dt Kavn? X. : Af de fire Yerdenslgdmer, det er, Ost og Vest, Nord og Syd, der i det grasske Sprog kaldes anatole, dysis, arktos, mesembria, hvilke Ord, som etslags akro- sticLon, udtrykte Adams Navn. Men derfor fik han Navn af de fire Verdenshjørner, fordi huns Slægt t^kulde komme (udbrede sig) til alle Verdens Kanter. Deri havde han ogsaa Lighed med Gud, at han skulde herske over alt paa Jorden, saaledes som Gud (hersker over alt) i Himmelen* Hvorftir skabte Gud Dyrene, da man (Menne- sket) ikke behOvede dem? 2a: Gnd vidste, at Mennesket vilde synde« og be> h5ve dom. 2>.: Skabte God Myg og Klægger og andre skade> lige Dyr? L. : Med den samme Omhyggelighed skabte Gud Myg og Myrer som Engle. D.: I hvilken Hensigt skahte han det (dem)? L.: Alt til sin Herligheds Priis. Myg og (andre) skadelige Dyr ere skabte (som Middel) imod Menneskenes Hovmod, forat de skulle forstaae, hvor lidet de formaae, naar de (knnne) beskadiges (selv) af de mindste Dyr. Derfor plagede ikke BjAme eller LOver Fharao og hans Folk, men Lnas og KbDgger. Men Myrer og £dder> kopper og (andre) saadanne Dyr, som forrette et Arbeide, ere skabte^ forat vi af deres Bes^øfitigélse skal tage BSUDSTTEKEB AF SLCCIDASIUS. 251 «t Forbillede paa n3rttig Arbeidsomhed. Al Guds Skab> ning er m^get vsrd, idet en Deel deraf har S^Onhed, øom BlomBteme, men en Deel (indeholder) Lngedom, aom Urterne, men en Deel FMe, som 8«darteme, men en Deel (a^iver) Tegn paa de vigtigere Ting, som Fngle eller Dyr. Alle Ting ere gode, og alle skabte til Men- neskenes Nytte. D,', Hvor blev Adam skabt? X.: Paa det Sted, som hedder Ebron, hvor ban senere ddde og blev begravet, men det (Sted) var i Paradis. D.'. Hvad er Paradis? Det slgdnneste Sted i Osten, der ere alleslags Træer og Frugter, som LsBgedom for Menneskenes Meen (STagheder). Dersom man spiser tfl rette Tid af et Tne, da hungrer man aldrig mere. Dersom man spiser af et andet Tras, da tOrster man aldrig. Dersom man spiser af et tredje, da bliver man aldrig trat Men dersom man spiser af Livsens Træ, da ældes man ikke, eller bliver syg eller d6er. D.i Hvor blev Kvinden skabt? L,\ I Paradis af den sovende Mands Ribbeen. J9.: Hvorfor blev hun skabt af Manden? L,i Forat de skulde være Eet i l^ærligbeden, saa- ledes som de vare Eet i Legemet. 2).: HviHrledes var den Sdvn? L,i Guds Aand hw^te ham ind i det himmelBke Paradis, og da saae han, at Ghiistns og den hell^ Christenhed sknlde fiides af hans Sli^, derfor spaaede han om dem, da han vaagnede. D.i Hvorfor bleve ikke alle hellige Mand skabte paa eengang ligesom Englene? X.: Fordi Gud vilde, at Adam skulde ligne ham (Gud) ogsaa deri, at hele Menneskeslægten skulde ned- atamme fra ham, ligesom alle Ting ere a£ Gud. 252 BRUDSTYKKES AF KLUCXDA1UD8. D.: Hvorfor skabte God dem (Mand og Kvindtf) ftk« aaaledM, at de ikke kande synde? X.: God Tilde, at de Ted deres egen (fri) 'VUHe skolde Tslge det Gode, og modtage som Belønning: «t liverken de selr eller deres Afkom kmide synde. jD.: Hvorledes knnde Menneskene formeres elUr f&des i Paradis? L.: Legemets Lemmer vilde have forrettet sin Gjer- ning uden syndig Lyst ligesom naar Menneskene række hinanden Haanden eller see paa hverandre, raen BOrnene vilde have været fri for al Sygdom og for al BcsmittelsOt Ethvert Barn vilde strax have kunnet tale tydeligt og gaae, saasnart det var fftdt, og havde nydt Frugterne af de Trtter, som ere der og som a%ive Lægedom mod alle Sygdomme, og siden paa den bestemte Tid spist af Livets Træ. iX: Hvor længe skolde Mennesket blive i Paradis? L,t IhdtU der fyldtes Antallet af de Engle, der faldt, og det Antal af Hellige, som skulde fyldes i Para- dis , om end P^nglene ikke vare faldne. Og ligesom der nu fOdes andre istedenfor naar andre d6e, naaledes vilde da P'ædrene være blevne optagne til de bedre (salige) Boliger, efterat have spist af Livets Træ, men siden den ene Slægt efter den anden paa den forud bestemte Tid, men tilaidst vilde alle være blevne som En^e i Him- melen. D.: Bleve de Akrste Mennesker skabte n6gne? Xb: N<igne vare de og skammede sig ligesaalidt ved noget af deres Lemmer som ved (deres) Oine. 2>.: Hvorldr fDrtælles der om dem efter Syndefaldet, at de saae dem selv nOgne, som om de ikke bavde været det for? X.: Efter Syndefaldet op.stod Attraa til Vellyst i deres Legemer, og de skammede sig mest ved de Lem- mer, som havde Lyst til Synden, thi de vidste da strax, at bele deres Afkom vilde ligge onder for den samme Synd. BBUDSTTUBB AF BLUOIDAXIDB. 253 D.: 8aae de Gad i Paradis? X.: Pe saae ham i nogle Billeder, saaledee som han senere aabenbarede sig for Flropheteme. 2>.: Hvorfor forførte Djævelen dem? L.: Fordi han misundte dem, at de skulde komme til den Herlighed, som han blev bortdreven fra paa Grund af Hovmod. Men ved (Hjælp af) det samme Hovmod forforte han dem; thi de hovmodede tiig af deres Be- gavelse, og troede at de bestandig vilde leve. D. : Hvorfor lod Gad dem friste, efterdi ban saaa, at de ikke vilde bestaae? JL,t Fordi han vidste, hvor m^en Godhed han vilde vise efter deres Fald. D,t Talede Slangen (virkelig) til dem? Iht Ja, Djævelen igjennem Slangen, saaledes som han nn taler igjennem besatte Mennesker. D.: Hvorfor hellere igjennem Slangen, end igjennem et andet Dyr? X. : Slangen bugter sig og er glat, saaledes blive ogsaa alle dc, som Djævelen forforer, glatte i Synderne, det er, tankeløse og snedige i Svig og have Gift i Mon* den, det er onde Ord. D.: Var Kundskab om Godt og Ondt i det for* budne Æble (den forbudne Frugt)? Imi Ikke i Æblet (Frugten) men i Overtradelsen af Guds Lov, thi Mennesket Rendte baade Godt og Ondt, forend han sjndede, skjdndt han da erforede knn det Gode; men efter Syndefoldet erforede han det Onde og erindrede knn det Gode. I).: Vilde onde Mennesker have kunnet fodes i Paradis? i.: Kun gode. D.: Hvorfor fftdes nu onde Mennesker? L.: Til de Godes PrSvelse og Forherligelse. D. : Hvor længe vare de (forste Mennesker) i Paradis? JUt Syv Timer. Digitized by Gopgle I 264 BBUDBTTKKBB AT SLUdDAXItrø. 2>.: HTorfor ikke bengere? Zw: Fordi Kyinden forrildede sig, saunart hun tw bleyen skabt Ved Dagens Begyndelse (Klokken 9 Foiv middag) blev Adam skabt, og da gav han alle Dyr Navne : men ved Middag (Klokken 12) blev Kvinden skabt, og aad hun da strax af tiet forbudne Træ oj? gav sin Mand og han aad, og om Aftenen drev Gud dem nd af Paradis. D.: Hvad er Chembin (Cherubim) og det flam* niende Svierd? Chembin er Engle -Vagt, men det flammende Svmrå er en ndmnnr, thi en Engel holdt Sjsslene, men en Ild Legemerne borte fra Paradisets Ddr efter Synde- faldet />.: Hvor gik Adam da hen? X., Derhen, hvor han blev skabt, (nemlig) tilEbron og byggede der og avlede Sonncr; men efter sin Son Abels Mord, kom han ikke i samme Seng som hans Kone i 100 Aar. Men fordi Christos ikke vilde fOdes af Kains forbandede Afkom, saa paamindede en £ngel Adam om, at han skulde have Omgang med sin Kone, Og avlede de da en Son i Abels Sted, som hed Seth ; af hans Afkom lod Christoa sig fode. Men fra Adama Tid til No8» Flod kom ikke Begn paa Jorden og Begnbne saaes ikke, og man spiste ikke ^Od eller drak Viin. hele den Tid var som Foraarstid, og af alle gode Ting var da OverflOdighod, som siden forsvandt formedelst Menneskenes Synder. D.: Hvori syndede [Mennesket, der det blev drevet bort fraj * Paradis? Ij.: Det n5d af det forbudne Træ imod Guds Bud. Dr. Var det en stor Synd at æde et Æble? Xb: Saa svar var den Synd, at den ikke kunde forsones med hele Verden. BBtTDSTTXXlEK AF SLU0IDABI1J8. 255 JX: Beviis det. It,i Synes det dig rigtigt, at Mennesket adlyder Gads YUUe? D,i Intet Tar rigtigere, end at en fornufkig Skab- ning sknlde adlyde sin Skabers Villie. L.: Synes dig Guds YUlie hOiere end den ganske Verden ? D,: Visselig er det saa. L.i Dersom du stod for Gud, og En sagde til dig, at du skulde vende dig bort fra ham, thi ellers vilde bele Verden forgaae, Gud sagde, at du ikke skulde vende dig bort fra barn, skulde du da forsage Gud og redde den forgjængellge Verden? J),\ Aldeles ikke. lut Det gjorde Adam, ban stod for Gud og saae bort fra barn og fhlgte [Djævelen, og begik den Synd, som var sværere end]^ den ganske Verden. Sex Hoved- synder begik Adam i denne ene (Synd) og indviklede sex Verdensaldere i Doden. jD,i Hvilke vare de sex (Hovedsynder)? X.: Forst Hovmod, idet han vilde være Gud lig. Om den Synd siges der: ureen er den for Gud^ som bovmoder sig i sit Hjerte (jfr. Luc. 16, 15). Den andm Synd var Ulydigbed, idet ban ikke adlOd Guds Bud, og bleve da alle Ting barn ulydige, som f6r vare bam lydige. Om den Synd siges der: „Saasom det er ondt at ville ikke ad^de Guds fiud^. Den tre^e Synd var Gjerrig* bed, tbi ban attraaede mere, end det var bam tilladt, og mistede ban da alt det, som var bam givet Om denne Synd siges der: ,,Gjerrighed er Afgudsdyrkelse" (Eph. 5, 5). Den 5^^^*^ Synd var den værste Art Tyveri, det er, (et Tyveri fra) et helligt Sted: thi han tog fra et helligt Sted, hvad der var ham forbudt, og blev han derfor uddreven af Paradis, som skrevet staaer: J[>en, som 256 BBUPSTTKKBB AT BLU0IDABIU8. plyndrer hellige Steder, bliTer bor^aget fra hellige Steder. . Den femte Synd w »endeligt Hoer, thi hans 1^1 ▼ar formælet med Gnd, men den forømaaede ham, for- enede eig med Djævelen, og tabte den sande Brudgoms Ejærlighed, 8om skreTet staser: „Hvo Som bedriver Hoer, fortabes fra Gud" 0'^- Psalm. 73, 27). Den sjette Synd var Manddrab, thi lian styrtede sig selv og liele sit Af- kom i Doden. Om denne Synd siges der : „Den, som be- gaaer et Drab, han vil diW Doden" (jlV. 3 Mosebog 24, 17). Derfor dOde han sti'ax det indre Menneskes D&d og laae begraven i sit Legems Grav. J),: Formindskede det ikke hans Synd, at han ble^ forfbrt af den snedigste Aands LOgn. lut Hvis nogen paalagde sin Træl et Arbeide og ▼iste ham en farlig Grav, forat han ikke s&nlde &lde, hvor han ikke knnde komme op, men han forlod Arbeidet ugjort og fiddt med YiUie i Ghraven, var han da ikke skyldig? 1) .: Jo, endog dobbelt skyldig, fordi han foragtede sin Gud og gjorde sig uduelig til nyttigt Arbeide. L.: Saaledes handlede Adam, han foragtede Gud, Og foragtede Lydigheden og faldt i Dodens Grav. 2) .: Hvorledes burde han vende tilbage? X.: Ved at tilbagegive Gud den Ære, som han tog fra ham, og give BOder for den Synd, han havde begaæt. Det er ret, at man giver tilbage, hvad man tager fr» andre og giver B6der for begaaet Uret. jD.: Hvad tog Mennesket fra 6ad? Ih i Alt det, som han vflde gjOre hans SltBgt til. D.i Hvorledes skulde Adam tilbagegive Gud den borttagne Hæder L,: (Ved at) beseire Djævelen saaledes som han (Adam) selv alt var bleven beseiret (af ham), og gjore ^ Mtr endår dåt/9ra» Brvda^iåcå ttf og d*tflttgmd» tr dét' fvr opiag§t S, BXODSTTZXXB AF BLVOIDABIUB. 257 «Sg 8élT og alle UdTalgte saadanne, som do vildo hm Twret, hfia han ikke havde syndet 2>.: Hvorledes skolde han gjOre Fyldest? Ihi Yed at betale Gud noget, (som var) bedre end Verden, thi hans Misgjerning var sværere end Verden; men derfor faldt han i Dodens Grav, fordi han ikke kunde gjdre det. J},: Hvorfor gik han ikke ganske tilgrunde? L. : Guds Forudbestemmelse kunde ikke tilintetgjOres, thi Gud havde besluttet, at fylde de Helh'ges Tal af hans A£kom; men da han ikke betalte Gud den Hæder, som han skyldte ham, saa tvang Gud ham dertil ved (at under- kaste ham) Verdens Finsier. jP.: Hvorledes kwme Memieskets Pinsler rmté (til) Gods Ære? Zhi Det var forment, at den flygtende (den, som vendte sig bort fra Gud) folte Guds Vrede i Pinsler, da han ikke vilde elske ham som en Sdn sin Fader i Herlighed. D.: Da Gud er barmhjertig, hvorfor tilgav han ham da ikke alt, og fOrte ham til Salighed, eftersom han (Adam) vilde bdde (for sin Misgjerning), om han havde kmmet, men kande det ikke? Iht Dersom Gnd tilgav ikke, var han afinagtig, (skolde hedde: dersom Gud eftergav ham sin Høder, Inrdi han ikke kunde beholde den, saa var han afiniegtig); thi han hævdede ikke (d. e. formaaede ikke at hævde) sin Beslntnings Ære. Men dersom han optog en Synder ustraffet til den Herlighed, hvorfra han bortjog en Engel formedelst en Tanke, saa var han ikke retfærdig; men Synden burde straffes, forat ingen Uorden skulde finde Sted i Guds Rige, thi ingen vil lægge den Ædelsteen nvadsket ned i sin Skatkiste, som for har ligget i Skarnet. D.i Til hvilket Endemaal skulde dette fdre? L,: Den flygtende Tnel sneg sig bort fra sin Gud med Tyvekoster til den gmmmeste BOver. Derfor blev 1S57. (17) 258 BBUPSTTXXSB A9 BLUdDASTOS. Kongens S5n 8endt fra Himmerig til Fanigslet, forat hente (befrie) Slaven, paa det at samme (KongesOn) skolde be- tvinge BAveren og fore Slaven tilbage tilligemed de s^aalne Koster, og forlige ham med Kongen« D.i Hvorfor kunde Mennesket ikke vende tilbage eAer Synden? L,: Ligesom en anden forlokkede ham til Fald, saa var det ogsaa tilbOrligt, at en anden bjalp ham til at reise sig, hvilket han Onskede, men ikke kunde. JD,: Hvorfor sendte Gud ikke en Engel for at udfrie Adam? X.: Dersom en Engel havde udiriet Mennesket, da var Mennesket en Engels Træl, men en Engel kunde, i sit YaBsen (som Engel), ikke ndfrie Mennesket, thi han kunde ikke d5e, men blev han Menneske, saa magtede han det (d. e. at udfrie Mennesket) endnu mindre. D.i Hvorfor skabte Gud ikke et andet Menneske af Jord, og sendte det for at hente (befrie) den Tabte? L.: Dersom Gud havde skabt et nyt Menneske og sendt det, da var den Forlosning, som forbedrer (op- reiser) den hele SLTgt, ikke kommen fra Adams Afkom. D.: Hvorfor sendte Gud ikke sin Frophet (en af sine Fropheter)? X.: Fropheteme vare undfangne i Synd, og derfor kunde de ikke forlOse Menneskeslægten fra Finsier ; derfor paatog Guds Sdn sig fuld Manddom til hele Menneske- sli^gtens Forlosning, og blev een Person i to Naturer. I den Natur, ifftlge hvilken han var Gud, beseirede han Djævelen, som havde bedraget Adam, og aabnede Him- melen for alle sine Mennesker og gjorde dem Englene lige; men det kunde Gud alene (gj6re). Men i den Natur, ifolge hvilken han var Menneske, tog han uskyldig DOden paa sig, og bSdede for (afsonede) den S/nd, som var sværere end den ganske Verden. Men det burde (netop) Mennesket gjdre. J).s Lovet vare din Munds Tale, thi du er Guds \ 25é sande Søn fra Himmelen. HTozfor tog Guds SOn men- neskeligt Legeme paa eig» men ikke Faderen eUer den hellige Aand? X.: Dersom Faderen eller den hellige Aand havde paataget sig Manddora, da vare der blevne to Sonner i Treenigheden, den ene Guds Son, men den anden Men- neskene Son. S6nnen kaldes (er) Gud lig, men Englen og Mennesket vilde tilegne sig Navn af Lighed med Gud; derfor Tilde Gads SOn blive Menneske, thi imod ham blev Fornærmelsen udOvet; men han handlede ogsaa miskunde- lig imod dem« han kmide forddmme med Bette. AUe Ting ere gjorte Ted 80nnen« og derlbr hnrde <^saa For- losningen skee Ted SOnnen« 2>.: HTorlbr Tilde han lade sig f5de af en M5? L,i Paa fire Maader skabte Gad Menneskene: Paa den ene (fOrste) Maade fontden Fader og Moder, saalcdes som Adam; paa den anden Maade af en Mand alene, saaledes som Eva; paa den tredje Maade, af Mand og Kvinde, som almindeligt er, og paa den fjerde Maade af en M5 alene, saaledes som Christus blev fodt; og ligesom DOden kom ind i Verden ved en Md, saaledes kom Of^aa Ted en Md det Liv, som udelukkede Ddden. D.i Hvorfor komGhid (Christus) ikke fitr NoaFlod eUer strax derefter? L.V Dersom han Tar kommen ftr Flodet, (som Tar) paa den Tid, saa TOde man hare sagt, at hans Komme ikke Tar nOdvendig, da Memieskene (dengang) havde lært mange gode Ting af deres Fædre, som nylig vare ud- gangne fra Paradis. Men dersom han var kommen efter Flodet, da vilde man have sagt (indvendt), at Gud havde talt med Noa og Abraham, og paastaae, at han havde lært al Yiisdom af dem. Dersom han var kommen paa Lovens Tid, da vilde Jddeme have meent at være til- strækkelig oplærte i (borde hedde: ved) LoTen, men Hed- ningerne af yiismmd. S60 SSUMTnOOB AW SLUOlIIJjaUI. D.i HTorfbr tOvede haa ikke lige til Yerdøae Ende med At komme? L.: Faa Tilde (da) folge hens Fodspor og de Hel- liges Tal ikke fyldes ; derfor var det nddvendigt, at Christns kom (paa den Tid), da han kom, (nemlig) dengang Jåderne tykkedes Loven var (bleven) dem til Besvær men ikke til Lettelse, men Hedningerne forlode de evige Love og levede imod Loven ^ og da Præster eller Propheter ikke kande hjælpe Menneskene, rar det nOdvendigt at den Læge kom, som med sin Barmlgertigheds Salve liQgede det kalydOde og i (af) Sjoder eaarede Folk. 2>.: Hvorledes kande han lade sig 16de sjndfii al en i Synd nndfangen Slngt? Iht Gad ndvalgte i Begyndelsen af de ftrfte Nik tiener dem; som oprigtigst dyrkede bam; men af deres Slægt var den Md, som uden Synd undfangede og fddte Verdens Læge, saaledes som fordom en tdr Stengel bar en fager Blomst foruden Vædske. D.: Hvorledes undfangede og fcdte hun ham? L.: Uden al Synd og Sot eller Smerte. Christns kom til hende gjennem lukkede Dore, for at forene tag med den menneskelige Natnr^ og lod sig fOde al hende, i det hendes Liv var lakket* D.: Hvorfor var han ni Uaaneder i Moderdiv? L»i Paa det at han kande forene med de ni Engle- skarer dem^ der vajfe indeshittede i denne Yerdsos Elen- digbed. D.i I hvilken Stund blev han f6dt? L. : Ved Midnat , som skrevet staaer (Viisd. Bog 18, 14 — 15): ..Da det var Midnat, da kom Gads Ord fra den kongelige Throne." JX: Hvorfor om Natten? Ihi Fordi han slgalte sin Gaddom, og kom for ai ftre dem til det sande Lys,' som fSr vare i VHd&rel- sens Nat J)»: Tldste han noget, da han w Bam? BSDOfVrUBB AF BLVOIDÅBIUB. 861 Xhi Alting Tidste han; tbi i luun ymt Enndikab og Yiiadom (Col. 2, 3). D.: Kunde han strax tale eller gaae? Zj.: Begge Dele kunde han, men han (efter)lignede i alt den menneskelige Natur med Undtagelse af Synden. J),l Skete der nogen Mirakler ved hans FOdsel? L.: Syv udnuerkede Begivenheder akete. D,: Hvilke syv? Zhi Sn ny Seerne viste sig, en gnld&rvet Bing var omkring Solen, en OliebrOnd vnidede op af Jorden, åeat blev den stArste (dybeste) Fred, al Verden blev ordnet (skrevet) i Mandtal, tredive Tnsinde af Onds fjender bløve i^elslagne paa een Dag, Dyr talede med* menneske- lig Stemme. D.: Jeg onskede at vide disse Tings Betydning. X.: Stjerner betyde de Helliges Liv; en klar Stjerne kom tilsyne, fordi den Helligste blandt de Hellige blev fSdt. En guldfarvet Ring skinnede omkring Solen, fordi Betfærdighedens Sol kom for at oplyse Christenheden med sin Guddoms Guld(glands) og sine Pinslers Herlighed. £n OliebrOnd valdede €ip af Jorden, thi Misknndhedens BrOnd lod sig ftde af en MO. Der blev en stor (dyb) Fred, fordi den sande Fred aabenbarede sig paa Jorden. Al Verden blev skreven i Mandtal, fordi alle Verdens Mennesker bleve udvalgte af Gnd og bleve indskrevne i Livsens Bog. De bleve dræbte, som fornægtede Gnd, thi de fortabes, som ikke ville Guds Rige over sig (d. e. ikke ville underkaste sig Guds Herredomme). Dyr talede, fordi de hedenske Nationers dyriske Skarer omvendtes til Guds Ords Fornuft (Indsigt?). J)*i Hvorfor kaldte Gud til sig de tre Osterlands* Konger med Gaver? jLz Fordi han vflde I6re til sig alle tre Dele af Verden: Asien og Afriea og Evropa [ved Tro] og gode 269 BBUDSnXttB AT MLOOWUOOB. D»: Hvorfinr flygtede ban lidlere tQ Ægyptoi må til et andet Sted? X.: Forat vise sig som den sande Moses, at lige- som Moses udfriede Guds Folk fra Pharaos Herred6mme og fCrte det fra Æjrypten til det forjættede Land, saa- ledes udfriede Christus det samme Folk af Djævelens Vold og fdrte det (ad) fra Helvedes Pinsler og til evig Salighed. Derfor vendte han ogsaa tilbage efter syv Aar til Inraels Land, thi (ved) syv Gaver af den heUige Aand forte ban os nd af denne Verden tildetbimmekkelarael. D.: Hvoilor Inrte Gud (d. e. Cbriatns) ikke, eller gjorde IfiraUer i tredive Aar? Ihx Et Ezempel gav ban MemieBkene, idet ban gjorde forst gode Gjerninger, men Imte aiden efter, at ingen skal fordriste sig til f5r at lære, end ban bar lov- lig Alder og Indsigt. 2). ; Hvorfor blev Jesus Christus dObt, ^da al Gud- dommens Fylde var i ham" (CoL 2, 9) og hans Kraft ikke kan fordges? X.: Paa det at han helligede for os Vand til Daa> ben (Daabens Vand). 2>.: Hvorfor blev ban dObt i Vand? X.: Vandet er Uden modsat; men bvad er Synden mdtagen Ud, ligesom Vreden er i Sindet eller sandselig Lyst i EjOdet Deifor skal der ddbes i Vand, paa det at Syndens Ud slnkkes. Vandet aftoer Ureenbed og slukker Tdrst og viser et Billede, saaledes aftoer den hellige Aands Miskundhed Syndernes Ureenhed i Daaben, og slukker Aandens Torst med Guds Ord, og gjengiver Gudsbilledet, som vi tabte ved Synden D.i Var Christus ven (skjOn) af Legeme, som der staaer skrevet om ham, at han er ,,deiligere af Udseende end Menneskenes SOnner" (Fsalm* 46,' 8). X.: Af Nataren var ban saaledes, som ban aaben- BBIRDSTTXXEB AV XLUOlDABltDrS. 263' barede efg for sine Disciple paa Bjerget; men han slgidte elg (sin Herlighed) for Mennesker, saa at han snarere yar etyg (uanseelig) end smuk af Udseende, saaledes som skrevet staaer: ^^Vi saae ham ikke have Slijonhed eller Anseelse" (Esaias 53, 2). D.i Kunde han pines og dO? X.: Pinsler og DOd ere Syndernes Straf; men han kom hertil uden Synd, og levede uden Synd, og var han derfor af l^atoren ophOiet over Finaler og DOd, men han kande og Tilde pines og dø. Hvorfor dOde han? lul Af Lydighed, som skrevet staaer: ^Chiistns ▼ar lydig indtU Doden" (Phil. 2, 8). V,: Fordrede Faderen DOden af ham? X.: Aldeles ikke. D.: Hvorfor aflivede J5derne ham? L.i Fordi han holdt (bevarede) Retfærdighed i Livet og Sandhed i Læren. Denne Lydighed skylder Mennesket Gud, og fordrer Gad den af al fomufdg Skab- ning; men d^me Lydighed r^ede Jodeme ham til BrOde. iX: , Hvem vilde lade aflive sin eneste Sdn, (som ▼ar) god og usmidig, dersom han knnde forhindre det? JL: Da Gkid Fader saae, at hans SOn vilde gjOre saa god en Gjeming, at overvinde DjiBvelen og hjælpe Menneskeslægten, da gav han ham sit Samtykke til et eaa herligt Værk og tillod ham at doe. D.: Hvorledes var det retfærdigt for Gud, at sende (overant vorde) den Bedste til Doden for de Onde? L.: Fordi den Vasrste (Djævelen) forfOrte det een- foldige Menneske, saa var det ret, at den Bedste gik i Borgen for ham og overvandt den Værste, men f6rte den Eenfoldige tilbage tiM Frihed. Paa denne Maade viste ^ Bar mdtr ékt midti Bmdtlj^ås« ttf A, og B he^jf^åtf otter. Digm^Lu by Google 264 BBin>STmXB ÅW SLUOmABIUt* Gud os sin ^arlig^ed, idøt bsii sendte SOnnen si Ms# SlaTsn. 27.: Da Faderen oTerantrordede Sdnnen eller Ste- nen OTerantvordede sig selv til Boden lormedélst IQmr- lighed^ hvori syndede da Jadas, der han overantvordede Christum? X.: Faderen og SOnnen overantvordede sig selv formedelst Ejærlighed, men Judas overantvordede ham formedelst Gjcrrighed. D.: Hvorfor vilde Christus dde paa et Træ? Paa det at han skolde overvinde den paa el TrfB, som seirede Ted et Træ, og befrie den paa et Trm^ som syndede (forgreb sig) paa et Træ. D,t Hvorfor paa et Kors? L,i Paa det han knnde læge de flre Verdens Hjdmer. D.: Knnde hans DOd bOde for alle Synder? jL.: Uden Tvivl. D.z Beviis det. X.: Dersom Christns stod for dig og du vidste, at det var Gud den almægtige, om nogen (da) sagde, at du skulde ihjelslaae ham, ellers vilde hele Verden forgaae^ vilde du da ihjelslaae ham? JD,t Ingenlunde, fordi hans Liv er ypperSijgere end den hele Verden, og om jeg ihjelslog ham, begiic jeg den Forbrydelse, som man ikke knnde bOde for (abone), om end hele Verden forsøgte deijkaa. L,: Dersom hans Liv er bedre end hele Verden, saa er hans DOd dyrebarere end hele Verden og er til- strækkelig til Forlosning. D.: Hvad gav Faderen SOnnen for denne Fortjeneste. L.: Hvad skulde han give ham, da han eiede alt i Forveien, som skrevet staaer: faderen sagde til SOn- nen: alle mine Ting ere dine". !>.: Kunde han selv give sin DOds Fortfeneste til den, som han vilde? BSDDSTmBB AF BLUCmiXIUS. 865 JLi Han kunde det lély og gjorde sa«, og gar den t3 de Mennesker, som lian foiloste i sine Finaler og gav dem evigt Lir i Stedet f&t DOden, men lummelsk drenearv i Stedet for denne Verdens Udlændighed. D,'. Hvor mange Timer var han ddd? X.: Fyrretyve. D.: Hvi saa? X.: Paa det at han kmide levendegjdre de fire YerdcnsbjOmer, som vare dOde formedelst de ti Lo- yens Bnd. !>.: Hvem korafostede Ghristom? Im : JOdeme besluttede hans BOd, men kedanske Ifnnd aflirede og korsføstede ham, thi han yOde dOeforheggeb D,: Hvorfor laa han to Nætter og een Dag i Graven? L,: To Kætter helyde dobbelt D5d, den ene vort Legems D6d, men den anden Sjælens ; men Dagen betyder hans Ddd, thi den er vor DCds Lys; vor ene Dod tog han bort, men den anden lod han (blive) til Prftvelse for de Hellige, og vil han borttage den, naar han kommer anden Gang. 2)»: Hvorhen kom hans Sjæl efter D5den? L.: I Paradis, som han sagde til Tjrven paa Kor- set: Dag skal dn være med mig I Paradis". JD,: Naar nedsteg han til Helvede? Jj»: Midt om [Opstandelses-jDagens NaI, og plyn«- drede Helvede i den Stund (Tid af DCgnet), da Engelen dræbte Ægyptens FOrsteftdte, og gik han derfra med Seier og fOrte til Paradis den, som han tog bort fra Helvede, og besogte han Legemet i Graven og opreiste det fra Ddden. Men nogle sige, at han var med (sine) Venner i Helvede, fra sin D6d og til sin Opstandelses Tid, og at han stod op derfra tilligemed dem. !>.: Hvorfor stod han ikke straz op efter Ddden? L,: Dersom han var opstaaet strax efter Doden, dn vilde JMeme sige, at han havde ligget i Afoiagt, men ikke været dM, og dersom han var opøtaaet noget 266 BBin>8TrxKBB ÅM VLVomåMon senere, da Tilde man have tvivlet, om det var ham eller en anden. Snart stod han op, fordi han snart vilde trOste sine Venner, som begræd hans Dåd. D.: Hvorfor stod han op paa den f&rste Dag i Ugen og den tredje Dag efter sin Pine? X.; Paa det at han fornyede (Verden) paa den Dag, hvorpaa han skabte (den), og at han opreiste dem, som yare dOde paa de Tider, det er fOr Loven og nnder Loven og nnder Naaden, og at vi skolde opstaae i Tre- edighedens Tro, (vi) som isldt i Sjmden i Ord og i Gljenunger og Tanker. D.s Hvilket Udseende havde Ghristos efter Op- stsndélsen? i. ; Syv Gange lysere end Solen ; men hans Venner saae ham slig som han var hos dem for sin Pine. D,: Aabenbarede han sig paaklædt? L.: Han tog Klæder af Luften, men de svandt i Lnften, da han steg op (til Himmelen). i>.: Hvor ofte aabenbarede han sig? L.: Tolv Gange; otte Gange aabenbarede han sig allerede den I5rste Dag; for Jos^h af Arimatia, som var bleven sat i Fængsel, forÆ han jordede Jesn Legeme, som Nioodemi Skrifter berette. Anden Gang aabenbarede han sig for sin Moder, som Sednlins siger. TrecQe Gang for Maria Magdalena, som Marens beretter. Fjerde Gang for to Kvinder, som gik fra hans Grav, som Matthæus bevidner. Den femte Dag (skal være: Gang) for Jacob, som paa hans Pinslers Dag svor, at han skulde ikke æde eller drikke, fdrend han saae Chrifitus levende, som Apostelen Paulus bevidner« jSijette Gang aabenbarede han sig for Apostelen Petrus, som Lucas viser, der var adskflt fra de andre Disciple, og begræd det, at han for^ naqgftede Christns. Syvende Gkmg aabenbarede han sig for to IbrtmflEelige Mænd, som Lncas ogsaa siger, som droge til Castellet Emans. Ottende Gang for alle Di- sciplene tilsammen, om Aftenen, gjennem Inkkede Dare, BBIJDBTTKKBB AF BLTrOmABIVB. 267 øom Johannes forkjnder. Klonde Gang da Thomas ftUe paa hans Saar, dog en Uge efter. Tiende Gang for syv Disciple ved Galilæa S6. Ellevte Gang paa Galilaoas ^jerg for elleve Apostle, da han steg til Himmels. D.: Hvorfor si^c Evangelierne at Gud aabenbarede sig ibtsi for Maria Magdalena? X.: Evangdienie ere saa indrettede, at det alene er i dem skreyet, som alle er belgendt og allerede kunde ikke skules. Derfor sagde Johannes saa: <fMange'lfi- rakler gjorde Gad, som ikke ere skrevne i denne Bog^* D.: Steg han alene op tO Himmels? X.: Hed ham stege de op, som med ham stode op frm de DOde. D.: Med hvilket Udseende steg han op? L. : Med sligt som han havde for sin Pine og (som) han havde paa Bjerget, da han aabenbarede sig (for- klaredes) for sine Apostle. D.i Hyorfor steg han ikke strax op efter sin Op* standelse ? JLi Paa det at hans Disciple knnde er&re hans Opstandelse (at Tiere) sand, idet de saae ham ade og drikke derefter (d. e. efter Opstandelsen). Efter fyrre- tyve Dage steg han op og viste det (derved), at de vilde opstige til Herlighed, flc»r at fylde de ti Loves Ord og de fire Evangelisters Bud. * D.: Hvorledes sidder Gud ved sin Faders hdire Haand? X.: Manddommen hviler i Guddommens Herlighed. D. : Hvorfor sendte Christus den hellige Aand efter ti Dage, heUere end strax da han steg op (til Himmels)? X.: Forat Apostlene skulde gjOre sig ret vssrdige til hans Ankomst ved Faste og ved BOn. Det viste han ogsaa derved, at de vilde modtage den hellige Aand forat fylde de ti Loves Ord. Paa den 50de Dag fra sin Opstandelse sendte han den hellige Aand, paa det at éhristne Mennesker skolde modtage Ejærlighedens Iiov 268 BSDDSTTKnE AF ILVOIDABIUfl« p«ft dea SOde Dag citer døres BefriélBe fra m«TélM« ligaaom l(»idam jAdefolket modtog Fiygteiis Lot indan ndgasgen al 50 Baga efter UdMelseii af iBgypten, og modtog saaledes det christne Folk I de Bage Frelse og Paradiseta Arv, ligesom Jodefolket modtog Frihed og det fo^ættede Lands Arv i det 50de Aar. 2*; Har Christus nu fuld Glæde? X.: Fuld Glæde har han selv i sig, men hans Lemmer have ikke fuld Glæde, thi Joderne forbande ham, men de hedenske Mennesker lee ad (bespotte) hm^ men ^øttome adsprede (tilmtetgjdre) liana Bnd, men aadra dtriatne Mennesker trodse hans Bnd. Slige Fonuermelsar taaler Christns hver Dag i sine Iiemmer; men naar han samler (har samlet) Alting til agt da har han fold .Glæde. D.: Hrorledea kaldes de ohristne Mennesker Guds Legemer, men de hellige Mennesker hans Lemmer? X.: Ligesom Lemmerne ere knyttede til Hovedet og styres af det, saaledes forenes Guds hellige Christen- hed og bliver til eet Legeme med ham, formedelst hans EjOdpaatagelse, og af ham styres alle Retfærdige i sin (deres) Orden som Lemmerne af Hovedet. Dette Hoveds Oine ere Propheteme, som foradsaae uskete (tilkommende) Tiogf og Apostlene ellar andre (som) viste den rette Yei til det sande Lys. Hans Oren ere Ijdige Mennesker; men (hans) Nssehorer (ere) fomnfdge Mennesker, som adskille Gk>dt fra Ondt, saaledes som Nesehorerne for- nemme Lngten. Men (det) Sliim, som gaaer ndaf Nsse- boreme, er Kjiettere, som fbmnftige Mænds Dom rydder (driver) ud af Christi Hoved, ligesom Sliim (drives) udaf Næseborerne. Hans Mund er Lærere, som forkynde (fore- drage) og forklare de hellige Skrifter. Hans Hænder ere ma^tige Mænd, som kæmpe for de chnstne Mennesker imod (deres) Fjender. Hans Fodder ere Arbeidere, som i sit (deres) Arbeide yde Ophold til hele Folket. Skarnet, som gaaar ndaf Bugen, ere Synder og syndige og nrane Menneakar, øom haavttre Chriatenhadans Bng. Dam gribe Digitized by Google BBOBSnKKBB ÅM VLUeiDÅMimL 269 r{|Bvlene i DOden Ugesom Sviiii mappe Skarnet i (dets) Udgang. Men alle Ghriati Legemer forenes ved eet Ejnrlighedsbaand. Z)»t Hvorfor blevB^Od af BrOd, men Blod af Yiin? X.: Hans KjOd fremgaaer derfor af Br5d, at han sagde selv: „Jeg er det levende Liv"; hans Blod frem- gaaer af Viin, thi han sagde : „Jeg er det sande Viinbær". Og ligesom Legemet fodes (næres) afBrSd, saaledes fodes (næres) Sjælen af Christi Blod. Og ligesom Brod bages af mange Korn, saaledes formes (dannes) Christi Legeme af mange hellige Mennesker. Og ligesom BrOd bages yed Bdf saaledes stegtes Christi Legeme i Finselens Om Dette kaldes SjOd, fordi at Christns er slagtet (ofirst) for os som et Lam* Ligesom Yiin fremkommer af mange Yiinbnr og Presninger, saaledes sammenfoies Christi Lo- geme af mange ret&rdige Mennesker fonnedelst Menne- skenes ForfOlgelse. J).: Hvorledes kaldes det Kjod og Blod, som har Udseende af Yiin? X.: Det Kjod, som Maria fOdte og det som hang paa Korset og opsteg til Himmelen, har desaarsag Ud* seende af Brdd og Yiin, at ingen vilde Tore at nyde deraf, om ban saae (det) som det er, det er, i Sandbed JQQå og Blod, og har den st6rre For^eneste, som troer det han ikke seer. i>.: Hvilken Frelse er deri? Zhi Ligesom FOden blirer til densi^'dd, som spiser (den), saaledes forvandles hver Troende tfl Christi Kjdd, som nyder (ved at nyde) Christi Blod. Formedelst Christi Tro (Troen paa Christus) korsfæstes vi med ham fra Verdens Lyster og Laster. Men i Daaben blive vi begravne med ham; men ved at nyde hans I^od blive vi Christi Legeme, og er (det) derfor nOdvendigt, at vi komme derhen« hvor Christus er. D,: Have de stOrre For^eneste, som have (mod- taget) mere af denne Sj«l«fode? Digitized by Google 270 B&UDSITKXXft AF XLUCIDASIUS. X.: Saa ngu der om det himmelske Br6d, at den havde (fik) ikke mere, som samlede mere, eller den mindre, øom samlede mindre. Saaledes nyde alle denne FOde, og »der hw hele det Lam, som dog lever heelt i Gods Bige. D.t Hvilken Løn have de^ som behandle dette paa en Mennesket værdig Maade? Ij.: De beæres med dobbelt LOn, den ene fordi de behandlede Herrens Legeme med en Mennesket værdig Tilbedelse, og den anden fordi de gjore sig værdige til denne Tjeneste i (ved) gode Gjeminger. Hvad dOmmer du om dem, som behandle det wærdig imod den rette Forskrift? JLi De som indvikle sig i Hoer imod Gods Bud eller Love, eller de som for Penge IjObe Vielser (Ordina- tioner) eller Kirker, og lemlsBSte (fordnrve) Chids Folk i (ved) nrellBrdige Ting, og gjOre alle disse Ting uden Sky, de forraade og korsfasste Gud, thi Prttster skulle synge Messer formedelst Kjærlighed, og (til) sin Sjæls og hele Christenhedens Salighed. Men dersom I gjore det for Pengefordeel og Menneskers Roes og sælge Christi Pines Mirukel, hvad er det da uden at de ere Guds Sælgere (forraade Christus). Men naar de behandle vor Herres Ejdd med syndige Hænder og ureen Hu, hvad gj(yre de da uden (at de) korsfiiBSteChristum? D,: Kan Folket modtsge Synd af dem (blive deel- agtigt i deres Synd)? L,: Den Gang Biskop Helis SOnner besmittede Gudstjenesten, da fsldt en Mængde Folk med dem i DOden, formedelst Deeltagelsen i deres Synder, og alle dem, der ved Efterligning (ved at fOlge deres Exempel) forenes med dem, og falde da begge i Graven, som naar en Blind forer en Blind. D.: Have de Synd, som omgikkes med dem uvidende? L,: Som den besmittes, der griber iXjaare, saaledes besmittes ogsaa de, der omgoasi dem> om de end ara &BUD8TTSKS& AF BLUCIDABIUS. 271 mridende (om deres Synder); men denne Vildfarelao skader dem ikke, hvis de komme til Besindelse. 2>.; Eiume de Syndige heUige CcrpuB (Christi Legeme)? JL: Om de end ere de Tærste (Syndere), saa firem- staaer (dog) Corpos Doroini formedelst de Ord, som de synge derover, thi Christns helh'ger (det), men ikke de, og hans Venner hilse sine S5nner (selv) igjennem Fjen- ders (Ugudeliges) Hænder, ligesom Solens Straale be- smittes ikke af Skarn og bliver ikke lysere af et Alter. D.: Dersom det Gode, som bovirkes ved dem, er af Christus men ikke af dem, kan det (da) ikke blive til det Gode for dem, som modtage det af deres Hænder imod Indstiftelserne? L,: Ikke gavner det men skader og bliver ikke nyttigt, som modtages imod god Indstiftelse af den, der saaledes skal modtage* D,: Beviis det L,! Intet Æble var ondt i Paradis, thi Gud skabte alt godt; men Mennesket forvandlede godt til ondt, da det modtog det (Æblet) af Slangen, eller rettere sagt af Djævelen. Den som af Kjæriighed til Retfærdighed mod- tager Corpus Domini (Herrens Legeme) af dem (Præ- sterne), og troer sig hver Dag at forenes med den almin- delige Christenhed formedelst Præstens BOnner, han troer jeg kan blive salig formedelst sin Tro, om han end dOer. Men den som modtager deres Gjeminger, som forbiyde, og »rer Corpus Domini, og modtager Christi IJjeneste af dem, han antager jeg vil blive salig ved denne Tro, thi Joseph modtog Christi Legeme af Pilatns. D.: Knnne de (Præsterne) forlige Folket med Gud? Ij.: Snarere fortSrne de Gud imod sig, naar de besmitte hellige Steder med sin Gang og fordærve viede Klæder ved sin Berorelse. Slige Præster (afskyes af) Engle og flygte selv som skrevet er: „Guds Sonner og Dottre gjorde ham fortOmet imod sig og ere ikke hans S72 BBUDBinUUBS AV XLUCODABIUfl. SOnner fonnedelst SIgOrlevnet. ^^Derfor vil jeg ølgole mit Anfligt for dem", sagde Gud. SOnner kalder han dem formedelst Lnrenaynet, men ikke SOnner formedelst SlgOr- lemet. Deres Offsr modtager Gnd ikke, men han for- kaster det som der siges: JBders Offer bader min Sjæl, siger Ghristas, tbi I brioge mig besmittet Brød"! Gnds ISJéå kan ikke besmittes; men de besmittes, som nyde deraf ufornuftigen, som (af) et andet Brod. Deres Bon h5rer Gud ikke, men (den) bliver enhver af dem til Synd, og deres Velsignelse forvandles til Forbandelse. D,: Modtage do Corpus Domini (Herrens Legeme) ? L.: Alene Guds Sdnner modtage hans Ejdd, de som skuUe være bans Legemer; men de som ikke ere i Ond, om de end synes at modtage hans SJjOd og Blod med Munden« saa modtage de det (dog) ikke, men de «de sig sely Forddmmelsesdom, men Bngle basre Christi IS^aå til Himlene, men Djasrlene kaste Gift i hines Hnnd, som Cyprianns siger. Og de som (o: naar de) modtage Christi Blod som anden Yiin, saa forvandler det sig for dem til Orme, Galde og ubeskrivelig Gift. D.: Modtog ikke Judas det samme Herrens EjOd som Petrus? Ij.: Visselig ikke, thi Peter elskede Gad og mod- tog han derfor et b^gt Jertegn af Gud; men Judas hadede Gud og modtog han derfor Giffc, men det hellige EJOds Kralt og Mirakel blev tilbage hos Gnd* !>•: Skal man adlyde slige (d.e. de onde Plaster)? Det Gode som de paabyde (d. e. naar de be- ftle det, som er godt), da er det Pligt at adlyde det Gode, men ikke dem, fordi de sige (det) men gjOre (det) ikke; men dersom de befale Ondt, da bor de foragtes, thi det bor sig at lyde Gud mere end Mennesker. D,: £unne de l5se eller binde? L.: Dersom de ikke ere ved aabenbar Dom ad- skilte fra Cbristenheden, om de end sely ere fsst bundne, saa kunne de begge Dele, thi Christns binder og lOs«r BBVD8TTKKBB AF BLUOIDABIUB, 278 fDrmedekt deres IJeneste, men Ikke de edr; men de håt foragtes som hedenske Mnnd, dersom de ere adskOte fr» Ckristos. Medens Judas Tar med Apostlene, syntes han (kom han tilsyne) som Yen; han lærte og dObte og gjorde Ifirakler ligesom de andre Apostle; men siden han forlod dem, viste han sig som aabenbar Fjende. Saaledes ere og disse, medens de ere i Forening med Christenheden, da er den Bygning brugelig, som de opf6re; men hvis de ere adskilte derfra, saa er alt unyttigt^ som de gjOre, de bOr flyes af Christi Faar, thi de ere Ulve, som skrevet er: ^^Gaaer bort fra dem, mit Folk, at I ikke skulle tage Deel med dem i Pinsler". Sl^es bOr deres Selskab, helst i (med Hensyn til) Guds Ijeneste og Samliv, som skrevet er: ^Ikke skulle I have Mad med dem eller SOvn eller hilse dem". Flje skal man dem i Hu og al Villie og ikke lade ag lokke af deres Gjermnger. D,: Hyorledes kunne deres Qjeminger siges al bifeddes? L.: Naar deres onde Gjerninger roses, eller de andcrstottes til Synd med Raad eller Gods, derfor have ikke de alene fortjent DOden som {zjOre, men ogsaa hine, som have foraarsaget Misgjerninger. Men ikke skal man flye fra onde Lærere, medens de ikke ere adskilte fra Christus, med mindre lærde Mænd og ulærde blive saa samstemmende i det Onde, at ingen anklager den anden for Uretfrnrdighed, da bOr man flye dem, thi da fbrdnrve de Guds FolL D.s Skal man Uere onde Mennesker Guds Ord? In: Ikke skal man Inre dem Guds Ord, som ere Guds visse Fjender; thi den, som aabenbarer Guds hem- melige Ting for hans Fjender, [er en Forræder], som der siges: „Ikke skulle I give Hunde et helligt Tegn, eller kaste Perler for Sviin, at de ikke skulle træde dem under Fftdder". Men (naar) det ikke vides, at de ere Guds fjender, da b6r det gode Menneske at holde sig (til) Guds 1857. (IS) ^74 mOMTtEXMM At SLtOIBABltJS. YQIie, og ikke vende alg bort, aljOndt der ere Onde til- stede, saaledes som Gnd harte Petras Salighedene Ord eller alle dem, •som knnde frelses, om han end vidste, at Jndas og JOderne bleve opbragte derover. 2>. .* Skal man taale Fornrettelser af dem, som Christos taalte (Forurettelser) af Judas? L. : De Onde bor man taale i Christenheden, men ikke at nogen efterligner dem. D.'. Hvor længe skal man taale deres Misgjerninger? Zki Indtil den kommer, som adskiller Kornet fra Avnerne og kaster Halmen i Ud, men indsamler Hveden i sine Gjemmer. D.i Gnd adskille ((jerne) dig fra alle onde Ting, gode L»re&der, og stadfeste dig i det himmelske Saodel Min Sjml gindes i Ond, thi jeg oplys^ af Yiisdommens Straale formedelst dig, elfcerat Vildfiurelsens Taage er bortdreven. Endnu beder jeg dig, gode Lnre&der, at det maa være mig tilladt at sporge videre. L.: Sp5rg om det, som du vil, og du vil (faae at) hiire det, som du lyster. D.: Saaledes er der skrevet, at intet er ondt, men dwsom intet er ondt, saa undres jeg, hvorfor Gud for- dammer Mennesker eller Engle, dersom de gjOre intet Ondt. Men om der var noget Ondt skabt, da var det af Gnd, thi af Gnd ere aUe Ting, og bliver det da, som (om) Gnd havde skabt det Onde, eUer (som om) han d6mmer nretfierdigen dem, som gjOre det, han skabte. 2/.; Af Gud ere alle Ting og al hans Skabning er god; men ondt kaldes af den Grand intet, fordi ingen Skabning er det, thi Gud skabte alle Ting gode, men intet ondt. Men intet andet (er) ondt, undtagen det der ikke (er) godt, og er det Skabningens Fordærvelse, men ikke Natur. Andet er Skabning, men andet Natur og andet Gjerning. Skabning kaldes alle Hovedskabninger (Elementer), men Katar det, som frembringes af dem og Digitized by Google [Ck>dhedeii, øom en loybefalet^] Gjeniiiig (det) man gjOr« Menneskene gjdr Synd og (lide) Pinsler derfor, men det skabte Gud ikke, men lod det blive tQ (dllod at det bier til), som skrevet er: Ikke gjorde Gnd Ddden; men Sjnd er ikke andet, end at gjore ikke det, som befalet er, eller gj5re (det) anderledes, end befalet er, ligesom der ikke er andet ondt end at undvære det Gode, det er evig Fryd; men det bevirkes ikke af Gud, men af Guds Skabning. Men Gud ddmmer dem efter Fortjeneste, idet han gav dem ikke Fzyd, som ikke ville (komme) til ham, eller anderledes end befalet er. D,: Hvo er Syndens QjOrer? Zt.: Mennesket selv med Satans Tillokkelser. D,: Er det tongt at begaae enMisgjeming (synde)? L,s Den mindste Synd begaaet med Bevidsthed er sværere end bele Verden. Men bvadsomhelst der bliver begaaet af Synder eller Ondskab, saa vendes det (dog) alt til Guds Friis. D.: Hvad siger du nu? £r ikke Manddrab eller Uoer ond? L.: Manddrab er stundom godt, som da David dræbte Goliath eller Judith Uolophernes; men det bliver da ondt, naar det udfdres af vrang Hu. Ægteskab er godt, menHoer ond og ikke andet end ntiUadt Ægteskab, og desaarsag ond, at der handles anderledes, end det sig bOr og tilladt er. Men det vendes alt til Gnds Friis idet han hæviler det retteligen; thi ligeso m en Konge er roesværdig, naar han giver sine Erigere Sold, (saaledes ogsaa) naar han fordommer Tyve og Ildgjemingsmænd og ROvere; og ligesom Gud prises formedelst de Retfærdiges Frelse, saaledes bliver han og lovet i (formedeist) de Ugudeliges Hevn (Straf). D.: Saaledes er skrevet, at Gud hader intet, som. ^ Da dM iaUuMBe Text her er /ordeuvetf etritea den menu^ fore^fmnde JM iff SeUmngen i ÆUumer, 18* 276 BBUPØTmSB AF XI.U0IDABIU8. han gjorde* HTorledes siges han da at hadø de Onde men eUke de Gode? L,: -Al sin Skabning elsker Gad, men lian satte ikke alt paa eet Sted ; ligesom en Maler elsker alle Ting paa sit Knnstvflsrk, og elsker dog nogle mere end andre og sætter hver Farve paa et passende Sted; derfor siges han (Gud) at elske dem, som han tager til Himmelens Hal: men de andre hader han, som han nedsænker i Helvedes Dyb. D.: Hvad er Frihed? X.: Det at det staaer i Menneskets Magt at ville eller gjdre Godt eller Ondt; denne Frihed havde Menne- sket i Paradis ubeskaaren, men nn er den nfii, thi han ▼il ikke det Gode, nndtagen Gnds Miskondhed gaaer forad, og han formaaer ikke at gjOre det, med mindre Guds Ifi- sknndhed fi>lger efter. /).: Hvad siger du om dem, som forsagede Verden og toge sid (geistlig; — eller vel snarere: siden, derpaa) Dragt, men siden bortkastede den, og vendte tilbage til Synderne ? L.: Om dem siges der: underfundige Mennesker opægge Guds Vrede imod sig. Ofte drager (fSrer) en Træl en vildfarende Sdn til sin Fader og vender tilbage til Trælle - Arbeidet. Saaledes fOre og stundom disse (andre) Mennesker til Gud, men vende tilbage til sin Ondskab. Ligesom IDjævelen tjener Gad, saaledes ^sne ogsaa hans Lemmer Guds Lemmer« J9.: Hvorledes ^ener Djævelen Guds Lemmer? lul Fordi han foragtede at vssre Englenes HOvding i Himmelen, saa gjorde Gud ham til en arbeidsom Smed i Verden, at han skulde tjene nOdtvungen med ondt Ar- beide, da han ikke vilde uden Arbeide tjene Gud i Him- melen deroppe, som skrevet er: „Jeg vil gjore ham til din evige Træl." Denne Smeds Esser ere Verdens Kvaler, hans Smedebælge ere Fristelsens Indskydelser, hans Hamre og Tanger ere Ufeedsmaend, og jPlagere, hans TrfloUe og BBDDSTTXXn AW ViLVOtDAXKUS, 277 • ' ere forlMuidende og bagtaleriske Tnnger. I denne Esse og med disse Redskaber renses Himmelkongens Guld- kar, det er hellige Mennesker, men de Onde pines i hans Fængsel, de som gjore Himraelkongen imod. Faa denne Maade tjener Djævelen Gud. JJ.: Hvorledes tjene hans Lemmer Guds Lemmer? L.: Naar de fore dem til Riget (Guds Rige) med tilsyneladende skj(3n Retfærdij^hed eller (ved) Forurettelser. Med tilsyneladende 8kj5n Retfærdighed fore de dem, naar de Tise udvortes gode Gjern inger, som de ikke elske ind- vortes, og (an)tage Guds S5nner sf de Exempler gode Cyeminger, som de elske af ganske fjerte, og befiestes de ved det antagne G^de, medens hine forlade det, som de ikke elskede, ligesom Guds Engle styrkedes fordum, da de Onde feddt Med Fomdrettelser drage de dem til Guds Rige, naar de toge fra dem denne Verdens Gods, som de f6r elskede for hoit, eller de modstaae dem, at de ikke kunne iværksætte (tilfredsstille) lej^cmlige (sandse- lige) Lyster; derfor viser Satan sig unyttijr, at hans Lemmer . . . ' meget mere nddvendig, thi de hellige Menne- sker forherliges ved deres Fristelser og fOres til Himme- lens Rige. D.i Hvi have onde Mennesker her Overflod ....g^ domme og Magt og Sundhed, men gode Elendighed og Syg- domme og tage (taale) ...mpe af de Onde? lul I det Oiemed (ere) de Onde givne Rigdomme, at de Gode (skulle) fo... Bigdommen, naar de see de vnrste Mennesker have den stOrste Rigdom og Be- lonning for det Gode, som de pjore, thi de onde Menne- sker .... jordiske Ting, og modtage de derfor her al £e- * Det Ord% som her findes i Terfen , udelades som mpnitu/sfor- styrrende. * De her forekomme nde Lacuner ere fremkomne derved^ at Hjdrnet af det 14de Jjiad i den islandske Membran er bortrevet^ og dervtd paa Bladttå J9nta Sid» 10 L&ner nmtSønde^ paa Bladets midm i^de hm 8* Iht er d» dertil narmd« 8 Laeuttår, tom Jindu ttnu md$i/or, Sido 379, # 278 BBOBflTTKZBB AF BLUCIDABIVa. lOn . . • . . paa det at de selv kusne ndOye den Ondskab, og dem til det Onde. Magt have de paa det at Guds y og afholdes yed dem fira onde Gjeniinger. Hare de og tage desto tangere Kraler i den anden Verden, da dc blive ikke tugtede her blandt Men- nesker. Men gode Mennesker have af den Grund Elen- dighed og Sygdomme og Forurettelser, at de ikke skulle attraae det Onde, eller at de skulle bode (for) det, som de misgjorde imod Gud, eller at de skuUe forherliges i Taal- modighed. D, : Hvi have somme Gode her Rigdomme og Magt og Snndhed men Onde trmges i (af) Elendighed og Fomrettelser og Sygdomme? Lhi Somme gode Mennesker gires i den Hensigt Rigdom, at de knnneudOve (det Gode, som de elske), og blire de paainindede om, hyor behagelige de gode evige Ting monne være, naar denne Verden8 Rigdomme tykkes at være skjonne. Magt have dc, forat kunne foroge sin Godhed og forat de kunne styrke andre til det Gode eller standse onde Mennesker, at de ikke skulle kunne gjore Ondt. Sundhed have de, forat de Retfærdige ikke skulle bedrOves over deres Sygdomme, men fryde sig over deres Sundhed. ■ Men somme Onde have her af den Grund Fattigdom og Legems Moie, at de deraf kunne lære, til hvor store onde Ting de fremture ved onde Ting eller Sssder. D,t Hvi leve somme Onde Issnge men somme Gode dOe snart, eller hvi have somme Gode langt Liv, men somme Onde d5e snart? X.: De Onde leve af den Grund længe, at de Gode skulle forherliges ved dem, og oplyses (og vende sig) fra det Onde; men for de Onde bliver det til Fordommeise og Pin.slers Forugeljie. Men gode Mennesker doe af den Grund snart, at de skulle komme snart til evig Fryd og ikke være længer i Verdens Ndd. Men derimod nyde Retfærdige et langt Liv, forat mange Retfærdige skulle forbedres ved deres Ezempler og deres (egen) For^eneste i BAUDSXYKKSB AF ELUOIDAKIUS. 279 forl^gei. Men de Onde vorde hurtigt til Kvaler, forat Guds Vidner og 3cke nvalgte (økal vsre ndyalgte) Men- neaker, som endnu ere vil... ved det og vende sig fra det Onde. D,z Ere de salige, som her ere & elendige, som her leve behagelig og have det som de (attraae), og er dem . . . men siden blive de kastede i brændende Ild, som t6r imod ere de som her ikke naae (Gjenstandene for) sine Lyster og træn mange .. er, thi de op- læres ved Tugtelser som SOnner er: ..Gud tugter hver sin S5n, som han antager sig". Men det er ...... re stedse afmægtige, ora de end have et Kongerige, og ere de aldrig uden Kvaler. Men de Bet&erdige ere be- standig uden Kval, og ere de bestandig mægtige og aldrig uden Herlighed, om de end her ere i (Qjenstand for) Had dier satte i FsrngséL D,z Vis mig dette tydeligere. X^: De Onde ere af den Grund afmægtige, at de ikke ville eller kunne det Gode, men de ville det Onde og kunne det, men det Onde viser sig at være intet, og deraf sees , at de formaae intet. De ere aldrig uden Kval, thi de pines af Grusomhed, og frygte stedse for sig, at de blive grebne i?llcr plyndrede eller dræbte, som skrevet er: „Der er iJike Fred for de Ugudelige, sagde Gud." Men de Gode ere mægtige, thi Guds Miskundhed styrker dem til at ville det Gode og lære (det), men forkaste det Onde. De miste aldrig Herligheden, thi de ere trætte, og fryde sig ved Sikkerheden . af den evige Herlighed og Salighed, som skrevet er: «,De Bettedige ere uden Frygt** Det vil jeg ogsaa sige (jeg paastaaOT desuden overhoved), at intet Godt moder de Onde ei heller Ondt de Gode. D,: I Guds Navn, hvad siger du nu? fryde ikke de Onde sig ved gode Ting, og leve efter Lyster og glædes ved Lækkerheder og skinne i herlige Klæder og fornOies ved Bigdomme og al Verdens SlgOnhed. Men (o: medens) Digitized by Google 280 BBUD8TTXKBB 4f WlCODAOTfi de Oode ere Imndne i Fmgsél og mdinattecle ?«d Hug og plagede af Hunger og Tdrst og alle Slags Pixuler? Ihi Naar Lykken smiler til de Onde og de Gode attraae slige Ting, som du opregnede, da ligne de den Fisk, som frydes ved liden Madding, og bliver da trukken op af Vandet : thi de fyldes med Bitterhed i Stedet for Lækkerheder og med Svovelstank i Stedet for Vellyst, men Skamfuldhed i Stedet for Klædernes Skjdnhed, og modtage de mOrke Helvedes Grave i Stedet for Husene« Slgtahed, og evig Fattigdom i Stedet for den fiigdom, som de (her) modtoge. De henleve deres Dage i gode Ting, men de nedstige i et Oieblik til Pinsler. Men naar de Gode modtage (lide) slige Meen, som du siger, sa« ligne de den, som nyder Peber eller en anden bitter Urt, forat han bedre kan nyde Viindrikken. Saaledes modtage ogsaa Pinslerne (de her pinte Retfærdige) evige Pauluner i Stedet for Fængsel, og Fryd i Stedet for Hug, og ville de ikke siden torste eller hungre, og vil al Smerte flygte £ra dem. Af disse Ting sees, at de Gode ere stedse salige og rige, men de Onde ere stedse elendige og fattige. D.i Hvorfra kom Værdighed og Magt? L,i Fra Gud er al Verdiglied og liagt, de Godes og Ondes, som der siges: JOike er der Magt undtagen b% Gud*', iX: Hvad dommer da om dem, som Ijdbe eller sælge Æresposter? X.: De, som kfobe dem, faré til Ddden med Simon Magus, men de som sælge dem, paadrage sig aandelig Spedalskhed. D.: Have Høvdingerne (Prælater?) storre Magt for Gud end andre? Zi. : Lærerembeder eller Æresposter gavne Mennesket intet hos Gud, naar Fortjenesten mangler. MenEarkemes Overhoveder, det er Biskopper og Præster, dersom de give gode Ezempler i Ord eller Gjeminger, saa modtage de saameget mere Herlighed, som mange fijjæle frelses ved BBUP8TTKXS« AT JOAJQlDASaJJB. 281 deres Exempler, som skrevet er ; men dersom de unddrage sit Folk Salighedens Ord eller fore det i DCdens Grav ved onde Exempler, da modtage de saamange 6ere Pinsler end andre, som mange Sjaele fortabes ved deres ExempieT) eller i Forhold til, hTor mange de forsdmte »t læge ved Læren, som skreret er: f^AI dem fordrer Gud mere, som huk laaner mere^, og modtage de derfor Kvaler. Men de 8om have verdslig YsBrdig^ed, som Konger eller Dommere, og forstaae mildelig at skaane sit Folk, ,do ville modtage stfVrre Misknndhed end andre Meime^er af 6nd den ret- færdige Dommer, thi de opnaae en god Plads hos Gud, som tjene ham vel. Men de, som fordomme med Gru-' somhed, de modtage storre Kvaler end andre, thi de have (feldet) ubarmhjertige Domme. D,: Dersom Gud vidste alting forud og forudsagde ved Propheteme, hvad der skulde skee, og han ikke kan skoldes i auk Forudvidenhed, og dersom Himmel og Jord forgaaer, fiVrend Guds Ord kan forandres, da synes mig som alt, hvad skeet er og skee skal, bliver til al (med) Nødvendighed. X.; Der ere tvende Nødvendigheder, den ene Natur- nOdvendighed, saasom at Solen staaer op i Osten eller at Dagen kommer ovenpaa Natten. Men den anden er Verdens Nodvendighed, som (det er) for Mennesket, at gaae eller sidde. D. : Hvad er Aarsageu, naar der brænde Kirker eller Menneskers Huse? Zi. : Intet skeer uden Grund paa Jorden, deraf sees, at ingen Kirke i Verden Odelægges eller brænder, med mindre den fordømmes (dertil) af Gud. Men det skeer paa Grund af tre Ting. Det første: naar Kirker bygges af det Gods, som er erhvervet med Uretfierdighed;- men det andet, naar de (Menneskene) selv besmitte dem med sine Synder; men det tredje, hvis Menneskene elske dem mere end himmelÅe Ting; og ikke dder eller sygner Digitized by'Google 282 BBUD8TTUSB AW U.UCIDABIU8. for Menneikene det mindste Ereator, med mindxe det ftitt dl^mmes af Gnd. D,i Sot eller Død er Syndemee Str«^ hvoifor Ede Dyrene det da, eom ikke knnne ajnde? lu: Beryed pines Mennesket, idet han bedrøves i Hu over deres Sot eller D6d. D»: Hvad siger du om Skovens Dyr? X.: 'Naar de blive syge eller dde, da skeer det ved Luftens Urenhed. D»: Intet er mig nødvendigere at vide end dette. X.: Gud hevnede (straffede) Synderne i den fOrste Slngt, idet han tilintetgjorde det syndige Folk medYands OrersvOmmélse, (nemlig) dem, som fbrlode Katarens Loto. Anden Gang nedsænkede han Ai^dsdyrkeme i det rOde Har. I den tredje Slngt gjengjaldt han Synderne, idel han tilintetgjorde i Krige dem, som forlode de skrevne Love. I den ^orde Slægt fordommer han Synderne, naar Verdens sidste Alder brænder de Syndige, som forlode Evangeliernes Bud. Derhos skeer det ofte, at SSnnneme undgjælde for Fædrene, dersom de ligne dem i Ondskab. Der ere fire Arter af Synder, det er Tanke, Ord og Gjeming og Vane i onde Ting; Gud hevner (straiter) Synderne i trectje eller j^erde Slægt, idet han piner dem, der ere aftad&ste (fremture) i onde Gjeniinger eller Ord. iX: Naar Mænd avle BOm — Frænder med deres SVænker eller* [naar de avles af) Kydskheds Mænd (Mnnke) med Nonner ? L.: "Visselig ikke, dersom de fiwe Skrifte, saaledes som det ikke fordærver Hveden, om Tyven sjæler den og saaer den. D*: Hvilket er Ægteskabets Tegn? X. : formedelst legemligt Ægteskab, saa- ledes vorder Christenheden til eet Legeme med Christus formedelst hans Kjods Tagelse (Nydelse), og er han eet Lagerne med Chiistenheden, thi han er (har) menneskelig BB17D8TTKKBB AV VLViSIDAaXUB. 288 Ntttar, som akrerøt er: „To sknUe Tnre i oei SJOcT; Ugesom den Natur, øom ChriBtiiB forenede med tig^ var af en anden Art end Gaddommen, aaaledea skal ogsaa den Eyinde, som Manden faaer efter Guds Love, være af en anden Slægt, end han er. Men med (d: hvor der er) aandeh'gt Slægtskab, er Ægteskab forbudt, fordi det (aandelige Slægtskab) er en aandelig Forening, og det er oværdigt, at vende sig bort hsk det aandelige og tU legem- lige Ting. D.: Er det tilladt at have meer end een Kone? Jj*: Ligesom Chiistos forenede sig med den ene almindelige Chxistenhed, saaledes er det ogsaa Gnds LoTe, at Handen har een Kone, saaledes som vor Tida Mænd gjorde. Men det er ikke Guda Bnd, men Apostlenes Tilladelse imod Hoer, at en Christen gifter sig anden Grang, naar hans Kone dOer; men nogle kalde (regne) det lige med Hoer, naar man gifter sig oftere. D.: Min Sjæl fryder sig over, at jeg opnaaer at håre det, som jeg attraaer. Giv du mig, gode Lærer, som (man giver) sin Træl, den hellige Aands Drik, og ligesom du fortalte mig om Christenhedens Hdvdinger (Over- hoyeder), saaledes forklar (ogsaa) nogle Punkter om dens layere Tjenere. lu : Larere ere satte i Verden for at give gode Exempler* Dersom de leye vel (éhristelig) men de kaldes Jordens Salt, dersom de leve veL Men andre (Kirkens) Tjenere ere Vinduer paa Guds Huus, gjennem dem skinner Viisdommens Lys for dem, som ere i Van- kundighedens Morke. Dersom de leve: og ikke fryde sig, da ere de brændende Gloder, men ikke lysende. Men dersom de lære vel og leve ilde, da ere de som en brændende Kjerte, der lyser for andre, men forgaaer selv, idetVoxet brænder; eller som den Klokke, der giver skjdn Lyd, men (medens) den slides selv af hyppige Ringninger. Men dersom de hverken leve eller Isare vel, ere de som 284 BSUD8TTUBS ÅF MLOOWAMnUL åen fiOg) der fordunkler Ilden og besværer Oinenes Sjn« S^emerne jlyste] ikke, derfor blåt de ned ir« Himlen. JD.; Hvad alger do om Yerdens Forsagere? L,: Dersom de holde sit Forsøt [vel] og sødelig til den yderste Dag, da Torde de Dommere med Gnd; men hvis de fordommes, da ere de elendigere end alle (andre) Mennesker, thi de holdt sig hyerken til Gud eller denne Verden. I),: Hvad mener du om Krigere? H: Lidet godt, thi de leve (af) Ran og berige sig al (ved) Krig, og yde deraf, hvad de yde. Om deres Dage siges der eaaledes : deres Sjæle svandt hen i Qnj>tt|ge Ting, og stiger (kommer) Guds Vrede over dem. D»i Hvilket Haab have ^6hmnnd? Imi Ikke m^get godt, thi de eriiverve for det mesU med LOgn og Meneder en stor Deel af det, som de hKw% og meddele (kun) Udet af sit Go4b til den Trængende^ og gaaer det dem derfor, som der siges: (de som) stole paa Mængde af Gods ...... tfll Pinsler , og fortærer DOden dem. jP»i Hvad siger du om alleslage Konstarbeidere ? X.: Flere (af dem) fordommes end frelses, thi de bedrage meget i (ved) sine Rænker (Konstai'beider?) jD,i Have GOglere noget Haab? Zh: Intet, thi de ere Fandens Tjenere , og modtage de, som der siges, Forhaanelse, som Ove Forhaanelse. IX: Hvilket Haab have IJollede? X.: Sligt som BOm, og frelses de af den Grand, at de vidste ikke bedre. 2>.: Hvad dOmmer dn om Arbeidere? L,: En stor Deel af dem frelses, dersom de leve vel og retteligen, tlu de leve af sine Hænders Arbeide og (nære) Guds Folk med (i) sin Sved. D.: Hvad mener du om B6rn? Jj,: De frelses alle, som ere dobte, og kunne ikke BBDDSTTKSBB AF XLUOIDABIUB. 286 tale, treaarige eUer yngre« men de, Bom blhre im Aar gamle, frelees somme men ikke alle* D.: Saa synes mig som &a monne frelses? jL: SnsTer erVeien tfl 6nd» den som lOrer til Livet. Dmi Paa hvor mange Maader tilgives Synderne? X.: Den forste Syndsforladelse er Daaben, den anden er Pinsler, den tredie er at gaae til Fortrydelse, den fjerde Bonncsuk og Taarefald (Taareflod), den femte er Almissegjerning, den sjette er at tilgive Fjender, den syvende er Kjærlighed og en hellig, god Villie. D. : Da alle dyrkede vor Gud i Begyndelsen, hvoraf opstod (da) A^dsdyrkelsen? £w: Biserne (Jætterne) gjorde et h5it Taani, som blev kaldt Babel, men det var fire og tredsinds^e Stadier hOit — men et Stadinm er stondom femten Favne i Længden, men stundom ^e Favne — , paa det Sted, hvor det store Babilon nn er, paa det Sted var Nimrod den fOrste Konge, der herskede siden Dinus (for Ninus); han lod gjore et Billede efter sin afdode Fader; men denne hed Belus; og befalede han Almuen i sit Rige at dyrke Billedet, og toge andre udenfor Exempler deraf, saaledes som Bornerne dyrkede Bomolus; men Eretenseme Thor og ^ dyrke dem, saaledes som Bornerne dyr- kede Bomolus, Eretenseme Thor og Odin som skrevet er: ^lygten skabte ftrst Onders M nngde i Verden". Men DjærU gik ind i Billedeme og forforte Folket ved deres Svar. 2>.: Hvor var Babel? L.: Paa det Sted, hvor det store Babilon nn er, som Dronning Semiramis lod gjore. Men den Stad var tredsindstyve Miil hing og ligesaa bred. I den Stad begyndte Afgudernes Dyrkelse og i den Stad vil Antichristen fodes, som skrevet er: „Af Babilon skal udgaae den Orm (Slange), som skal slage hele Verden'*. 286 B&USSXTKXSft ur SLUOmABIUt. D.i Gavner det noget at gaae til JeroMlem eller at besøge hellige Steder? L,: Bedre er at give arne Menneaker de Penge, som man behøver til Beisen. Men dog ere de roesTtsrdige, som for Gads Skjld og af E^ærlighed til hellige Mænd gaae derhen med det Grods, som de tage i Arv eller (erhverve) ved sit Arbeide og (dersom) de i For- ve len have gaaet til Skrifte og befale sig i hellige Mænds Hænder paa Veien, i Stederne og Munkeklostrene, med Bonner og Almisse-Gaver. Thi Dronning Helene Og Evdoxia gjorde saaledes, og blive roste (derfor). Men dersom de ops5ge hellige . Steder af Nysgjerrighed eller sig til Berømmelse, saa faae de det til Belønning, at de see slgønne Steder og erholde den Boes, som de elskede. Men de som reise med (for) det Gods, som de tilegnede sig ved urigtig (nlovUg) Bente eller ved Svig eller fik de det 'paa en urigtig (nretfterdig) Maade, eller ved (nretfterdig) Betslbrfblgelse, de ere saa forkastelige for Gud og hans hellige Mænd som den, der har dræbt en Son for en Mand (eller i Faderens Paasyn) og kommer til ham (Faderen) med blodige Hænder. D.'. Hvorfor gav Gud ikke Mennesket det (den £genskab), at han ikke behøvede oftere Spise end een Gang om Ugen. X. : Hungeren er en Ting (blandt) STndernes Straffe. Mennesket var forst skabt saaledes, at det kunde leve lyksalig uden Arbeide, dersom det vilde. Men da det foldt i Synd, saa kunde det ikke uden Arbeide reise sig. Men det vilde ikke have haft Lyst til at arbeide, hvis det ikke havde behøvet Mad eller Klæder, og vilde det da bestandig have været (i^emet) fra Gud. Men Gud lod i den Hensigt Mennesket fryse og hungre, at den Nødvendighed skulde forpligte (tvinge) det til Ar- beide, og at det ved (Hjælp af) det Arbeide kunde vende tilbage til lavet. Saaledes er det at forstaae (naar teUDSTTXKlBB AF Btuomlxnjs. 28t Talea er) om de gode Menneskery men for deOndebliyer alt sligt til Finaler. D.i Er der sat en via Ormidse for Menneskets Liv, eller kan det leye længere eller kortere? L,: For ethvert Menneske €r der sat en G-rændse af Gud, hvor længe det skal leve her i Verden, og kan det ikke leve et Oieblik udover den, saaledes som skrevet er: ,^Du satte de Grændser, man ikke (eller: som intet) kan overskride". Men paa mange Maader kan man doe Ibr, det er, hvis man Idber ud i Vand eller ad i Ild eller paa Yaaben eller imod rasende Dyr, eller hasnger sig eller d&er af Gift. Ligesom en Leiesvend kan leve saa usatde- lig, at han xbister sin LOn og bliver jaget bort fra sin Ijeneste fftr Skiftetid. D*: Beyiis det L,: Gad f6rte Israels SOnner adaf Ægypten forat give dem Forjættelsens Land; men de naaede det ikke formedelst deres Synder, og dode mange i Orkenen, forend de kom til Forjættelsens Land. D.: Forbryder en Dommer, naar han fordommer de Skyldige. £ht Tvertimod, han forbryder, naar han ikke for- ddmmer dem, thi han er sat af Gud forat straffe Synderne. 2).: Forbryde Be^ente, naar de dræbe Ildgjernings- msand, som Dommerne fordomme? L,: Ikke forbtyde de, men de vådske døres Hsnder i de Syndiges Blod. D.i Have de noget Haab om Frelse, som blive grebne i Forbrydelse og dOmte til Dftden, men som for- tryde deres Synder i selve Dddens Stund? Tj,: De have meget Haab, thi somme renses for- medelst Dddens Kval, som Tyven (Roveren) paa Korset; men somme l5ses fra Pinsler formedelst de Helliges Bdnner. Z>.: Hvad blev der af Gads Vidnesbyrds (Pag- tens) Ark? 288 BBUDSmXSB AW XLUOlDABnrB. nm L.I Da Jerusalems Odékeggélse Ted BabUonieme lumnede sig, da smulte Jeremias den i Moses's Grav e£ter Gads Bad. Men den vil blive fonden i den sidste Tid al Enoch og Slias. D,i ••••^ ge ikke gjOre Mirakler nu som fordnm? X.: Ingen af de Hellige gjorde selv Mirakler, men Gud formedelst dem, han som seer deres Hu, som skrevet er: ,,Du er i Gud, som gjOr Miraklerne". Fordum gjorde han synlige Mirakler formedelst hellige Mænd, forat ned- fllaae Vantroen, da han helbredede syge Legemer; men nm gjOr han stirre aandelige Mirakler formedelst dem, naar han helbreder de af Synderne syge Sjæle. Desuden gjOr han standom endnn formedelst sine Mand de ydre Mirakler, naar det bliyer (er) nOdyendjgt Men af den Grand tages aUe Mirakler fra Bjrken i den sidste Tid, at de Bettedige skalle heUiggjOres desto mere, idet de modstaae en stOrre Fristelse. 2?.: Foretode Propheterne alt det, som de skreve? i.: De forstode det altsammen. D.: Hvorfor talede de saa dunkelt? Ij.i Eet er at afsætte en Tomt, et andet at opfOre Bygningen, og at male den. Patriarcheme afridsede Tomten for Christenheden, men Propheterne lagde Grund> ▼olden, men Apostlene opførte dens Vi^ge med deres Lasre, og de, som traadte i deres Fodspor, malede den med Forklaringer. Men den hellige Skrift er skreven alene for Gads SOnner. Men Moderen, den hellige Chri- stenhed, oplukker for dem alle S^nl (Gjemmer) med Davids N6gle, det er Ohristas. Men de, som ikke ere Sonner, sce de ydre Ting alene og forstaae (dem) ikke, thi de hverken elske eller troe. D,i Have Menneskene Engles Bevogtning? X.: Over hver Stad og hvert Folk raade Engle og * Htr var* nogle BogUaotr (vd mtmi S— 4 Sui»elå«r) i Mmh I BBUDSTYKKEB AF ELUCIDARIUS. 289 lære dem rette Love og rette Sæder. Hver Sjæl ledsages af en Engel, der stedse ansporer den til det Gode og be- li&geliggjAr alle dens Gyeminger for Gud og Englene i Himmelen. D.: Dersom Gud veed alt og Englene see åUe Ting i ham, hvad kan man da fortælle dem, som de ikke vide? X.: For en Engel er det, at berette eller behagelig- gjOre Tore Gjeminger for Gud, intet andet end at fryde sig OTer vor Forbedring, som skreret er: „Der er Fryd for Guds Engle over en Synder, som angrer (sine Syn- der)'*. Ligesom det for dem er at bedrOves, naar de vre- des over vore onde Gjerninger. D.: Ere Ue bestandig paa Jorden hos dem, som de beskytte ? L.: De komme (dem) tilHjelp, naar det behoves, og allerhelst naar de bedes derom. Men der er ingen Toven ▼ed deres Komme, thi de fare i et Oieblik til Jorden fra Himmelen, og fra Jorden til Himmelen. Men naar de komme til os, saa miste de ikke det mindste af (den himmelske) Herlighed, thi de see bestandig Guds Aasyn, hvorhen de end blive sendte. D,: Hvorledes aabenbare de sig for Menneskene? Jj.: I menneskelig Skikkelse, fhi det legemlige Men- neske kau ikke see den aandelige Skabning; derfor tage de sig Legeme af Luften , som man kan see og hore, men ikke f6le paa. Men et saadant Legeme er ikke syn- ligt for alle, men kun for dem, for hvem de ville vise sig. D,: Ere Djævlene bestandig sysselsatte med at be- drage Menneskene? L,t riiSBvlene raade over enhver Synd og lokke be- standig Menneskenes Sjtdb til at synde, og fortælle deres onde Gjeminger til deres HOv[ding^] med megen Latter. ^ Her var Hul i Membranen , men det mutilerede Ord antages at vare: „hdj'itngjia" (GutUuon). ^ 1867. - ' (19) 290 BRUD8TTKJLBK Af ELUCIDABltS. Men dersom nogen af dem bliver overvunden af et godt Menneske, da kaster det Menneskes Skyts-Engel ham i Afgrunden, og kan han aldrig mere k»mp6 imod Mennesker. Thi ligesom Mennesket » (efterst Tsre bleven) oyermndet af Djævelen, bley strax drevet nd af Paradis , saaledes bliver ogsaa den I]j«vel, som overvindes af et helligt Menneske, strax sendt til Helvede. Men dog sender Ejts- velens Høvding en anden i Stedet for den, som blev overvunden. Det maa endvidere bemtBrkes, at Djævlene tage sig ofte saadanne Legemer af den tykke Luft, som man kan fdle paa. D,i Kunne de forlokke hvem de ville? Li.: Dersom de ikke kunde besætte en Flok Sviin, uden det blev dem tilladt, saa kunne de meget mindre be- drage Mennesker. Stundom plage de et retfærdigt Men- neskes Legeme, ham til Forherligelse, men sig til Pinsler; men bestandig pine de de Ondes Sjæle, og stondom deres Legemer, som skrevet er: selv are Guds bellige Tem- pel." Men i dette Tempel bygger stedse enten spiiitns sanctas (den bellige Aand) eller en ureen Aand. 2>.: Hvad gavner Salvelsen den Syge? L. : Formedelst denne Salvelse * ' Vel- villies Aar. De tolv Maaneder i dette Aar ere de tolv Apostle. Solens LSb forandrer (afslutter) sig een Gang om Aaret ; men Maanens een Gang om Maaneden. Solen betyder Christus, men Maanen Christenheden; Aars- dagen feires, forat det skal tilgives, som Mennesket gjorde imod Retfærdighedens Sol, Christus, og imod de tolv Apostles Lære, som ere Maanederne i det sande Aar. D*i Hvad er Slgaroilden? For nogle den Mishandling, som de modtag« (taale) af onde Mennesker i Verden; men for somme ' Her ender det fSrste Brudstykke af C, * Her begynder det andet Brudstykht ,qf C, åom Udce ttaaer i ttogen Sammønhæag med det Foregaaende, BEUDSTTKKBB AF BLUCIDABIUS. 291 de Liddøer, hTormed de udmatte nne Legemer véd Fe- ster, yed Vaagen eller ved anden BeeysBrlighed. For somme er Slgærsflden Tabe^ af Mennesker; men for somme Eiendomstab; for somme Sygdomme; men for somme Elendighed, og for somme en smertefald Di^d. Men efter DOden er Renselsens Pinsel brændende Ild eller megen Frost eller en anden Pinsel; men den mindste af disse Pinsler er storre end den storste her i Verden. I disse Pinsler aabenbare sig stundom for Menneskene Engle eller saadanne Hellige, til hvis Erindring de havde gjort noget i Verden, og yde dem nogen Xrdst eller Hvile, indtil de forlOses fra Pinsler og gaæ ind i Himle- nes HaL Z>.: Hvilket Udseende hare Sjælene i Pinsler? X.: pet L^gems Udseende, som de havde her. Saa- ledes siges ogsaa om E^jæylene, at de pines i legemlig Form* D.: Htis Legemet Ikke er sig bevidst og kan selv intet gjore, undtagen det som Sjælen gj6r formedelst det, hyorledes er det (da) ret, at det fordommes? I/.: Naar man fanger sine Fjender, saa brænder man f6rst eller nedbryder deres Huse, men forer dem si- den selv til D6den, paa det at ilendernes Sjæl skal sdrge baade over Skaden og over sit L^gems Pinsler. Legemet er Sjælens Huns eller Klædebon, som den elskede mere end sin Skaber, og derfor brænder det * at den skal s5ige orer sit Hnses Brand, hvilket dto elskede. Bette- ligen fordommes Legemet med ^ ere saa forenede, at Legemet synes at gjOre alt det, som Sjælen gjOr. D..* Hvor mange Sjæle komme til Himmerige? X.: Saa mange som der ere Engle i Forveien, og ' skulle Sjælene komme ind imellem (optages i) alle Engles Skarer, saaledes som Gud veed (at) deres Fortjeneste (er). 2>«: Hvad siger du om de Ondes DOd? Mw var tt Bd i Fargomitniåt, (19») 892 BBUDSITKUA ÅM XLUCIDABIUS. L,: Nmt de Ondes ^DOd luenner sig, da komrn« ]](j»Tlene med megen Larm, frygtelige af Udseende, og tnskke de Sjden fra Legemet med megem Smerte til Hel- vedes Kvaler. D,z Hvad er Helvede dier hvor er det? JLi Dér ere tvende Helveder, det ene det nederste, men det andet det Gverste. Bet Øverste Helvede er den nederste Deel af denne Verden; men dette Sted er fuldt af MOrke og Meen, Ild og Frost, Hunger og TQrst og andre Legems Kvaler, Slag og Hulken og Skræk, som skrevet er: „F5r du min Aand ud af Fængslet I" det er at forstaae fra Helvede. Det nederste Helvede er aande- lig Kval, det er en uudslukkelig Ild, som skrevet er : ,,Du ndlOste min Sjael fra det nederste Helvede." Det Sted er under Jorden, paa det at de syndige £|jale skulle vwre begravne i Pinsler ligesom Legemerne i Jorden. Paa det Sted ere ni Hovedpinsler. Den Ibrste er en saa voldsom Hd, at den Ikke vilde slukkes, om Havet og alle Tande frddt i den. Den Hd bramder og Ijser ikke, og er i samme Forhold hedere end vor Ild, som om denne var et Billede malet efter hiin. Den anden (Plage) er Frost, saa stærk at et Ildbjerg vilde blive til lis, om det faldt derhen. Om disse Pinsler er der skrevet: „Der er Graad og Tasnders Gnidsel;" thi R6g af Ilden gjOr Oinenes Graad, men Frosten Tændernes Gnidsel. Den tredje Kval er skrsskkelige Orme og Drager, forfærdelige i (af) Udseende og i BOsti som leve saaledes i Uden som Fiske i Vandet Den (jerde Kval er en modbydelig Stank, den iBmte grusomme Hug, den qette et saadant MOrke, som man kan ftle paa, som skrevet er: «,MOrkets og Henenes Land, der bvor der boer mangen (megen) Hede og evig Skræk^. Den Syvende er Skamfuldheden over Synderne, thi der kan ingen styg Gjerning skjules. Den ottende er Rædsel over det forfærdelige Syn af Djævle og Drager, som udblæse Ud og Svovl, og ynkelig Hdrelse (Lyd) af Graad BB0D8TTXUB AF BLUOIDIBIUØ« 298 Og Djævlelatter. Den niende Kval er Ildbaand, som trykke alle Lemmer. J},l Hvorfor have de saa mange Kvaler? Li.: Thi de have fortjent ni Kvaler (derved), at de forsOmte Samfundet med dc ni Engleskarer; derfor brænde de der i Pinslers Ild, fordi de brændte her i Begjerlig- hedens Ild; ligesom de stivnede her af Ondskabs Frost, saa staaer og skrevet, at deres Tflsnder klappre der i FSnslerø Frost Ligesom de gloe (skinne) udvendig af ild, som Jern i en Esse, saa gtoe (glindse) de ogsaa ind- vendig a£ Frost, som lis om Vinteren. De som tasredes indvortes af Avind og Had, de have forment at asdes af Orme; og ligesom de her fandt Behag i Syndernes Stank, saaledes er det fortjent, at de pines der i grusom Stank. De, som her ikke vilde modtage Tugtelsens Slag blandt Mennesker, have fortjent at modtage de evige Slag blandt Djævlene. De, som her elskede Vildfarelsens M5rke og vilde ikke komme til det sande Lys, have forment at pi- nes i evigt Pinslers MOrke. De, som her skammede sig ved at beJgende de Synder, som de iJtke skammede sig ved at gjOre, have forment at skamme sig der i alles Paasyn. De, som her ikke vilde see eller hOre det Gode, have forment at pines der af at see og hdre frygtéKge Ting. De, som her bandt sig i Syndernes Baand, have fortjent at trykkes dér De dnske sig at dOe, men Ddden flyer dem, thi dem blev bnd de^ de ikke. De vende Ryggen mod hinanden og FOdderne op, men Hovederne ned, og ere bundne * Pinsler, fordi de her vendte Gud Byggen og hævede sig op (ophOiede sig) i Hovmod. Elendig er den Mand, som er fddt til slige Pinsler. L*i "B^iosiiiT græder dn, eller hvorfor sørger dn? Djævelen alene har (lider) disse Kvaler og hans Lemmer* Ber WM* aUtr 9t Hid i Fu^MnmUtt, S94 BBXID8TTXKBE AT BLVOIDABIUS. Dr. Hvilke ere hans Lemmer? X.: Hovmodige og avindsyge Mennesker, underfan- dige og utroe Mennesker, Drankere og SkjodeslSse eller Grusomme, Manddrabere eller Tyve, Rdverc og Ildgjer- ningsmænd, Urene og Gjerrige, Hoerkarldy A^udsdyrkere og Meenedere, de som bande og løgnagtige Mennesker^ Gndsbespotleire, Troldkyndige og Bagtaleriake, Splidagtige og djBTeUke Bagraskere. De, som dOe i slige onde Ting, &re til disse Pinsler og komme aldrig derfra. D,: See de retferdige Mennesker dem? X.: De Bet&Brdige see de Onde i Pinsler, forat de sknlle frjrdes over, at de (selv) undgik slige Kyaler. De Onde see ogsaa de Gode i Herlighed fOr Dommedag, forat de skulle sorge over, at de have forsoint (at tragte efter) denne Herlighed. Men efter Dommen see de Gode bestandig de Onde i Pinsler, men de Onde see aldrig de Gode. D.i SOrge ikke de Ret&erdigey naar de see dem pines? Lhi Om end en Fader seer sin Søn eller SOnnen sin Fader, Moderen sin Datter eller Datteren sin Moder, eller (om) Manden seer sin Kone eller Konen sin Mand i Pinsler, saa sOrge de ikke mere end vi, naar ▼! see Fiske lege i etHnl (dybt Sted i enAa), som skrevet er: ,fDen Retfærdige skal glæde sig, naar han seer Synden hævnet (straffet)." D,: Bede de da ikke for dem? Tj.: Imod Gud handlede de, hvis de bade for dem, som han har bor^aget, Men de ere saa^ * Man kan ogsaa antage, at han sidder som Dom- * Her ender det andet Brudsii/kke af C og her indtræder atter en stor Lacune. * Her begynder det tredje Brudstykke af A. Jævn- sides med en stor Deel deraf gaaer det tredje og sidste Brudstykke « BBUOSTTSUB AF SLUCIDABIU8. 296 mer paa et Dommerssede, taget (dannet) i Luften, thi han kommer der tilsyne som Menneske. D.: Have Apostlene der Sæder, som der siges, at „de skulle sidde paa tolv Dommersæder" (Matth. 19, 28)? X.: Deres Sind er deres Sæde, deri tage de Hvile, ligesom p*a et Sæde, efterat have overvundet alle Laster; de synes ogsaa at sidde i Dommen paa Dommersæder^ tagne (dannede) af Luften. D»: Hvorledes bliver den Dom? X.: Nu ere gode og onde sammenbli^dede , og mange synes gode, som ere onde; men nogle af dem, som ere gode, (synes) onde: men da adskille Englene de Gode fra de Onde, som Korn fra Avner , og dele dem i fee Skarer. Den fi'jrste Skure ere (bestuaer af) de Fuld- komne, som domme med Herren; den anden af de Retfær- ^ dige, som frelses i Dommen; den tredje bestaaer af de Ugudelige, som fortabes uden Dom; den iQerde af de Onde, som lortabes i Dommen (ved at forddmmes). D*: Hvilke skulle dOmme? L»i Apostle og Mar lyrer og Munke og MOer. D»i Hvorledes dOmme de de Betfierdige?